what the hell are you're doing in my turf? ( Ahri )

tidspunkt: 12:55.

vejr: koldt, da det er i midt november, dog med grå skyer og lidt sol.

område: Rollo's territorium, med sø, en lettere skjult vej ind til grotten hvor de bor, og ellers bare det normale Ashen Wood Forest.

følge pt: 4 af Rollo's vikinge brødre.

udstyr og tøj: se billede, udover han har en økse denne gang istedet for sværd.

Rollo var stået op den dag, for at se nogle af han's trælkvinde sidde og kvidre imens de lavede han's morgenmad, dog kom morgen kaffen hurtigt, han rejste sig op fra sengen, og tog imorgen denne morgenkaffe, for og tage en slurk, og sætte sig ved madbordet efter at have trukket sine skind bukser på, og spiste sin grød, imens han så på kvinderne, for og spise sin grød istedet, og drikke sin kaffe, for at færdig gøre sig, og så iføre sig resten af sit tøj, skind støvler, sort langærmet med en pose skjorte under den, læderbrynje, skjoldet i livremmen på ryggen og sin økse i bæltet, for at bevæge sig afsted, imens han bad kvinderne om og gøre rent efter ham, hvor efter han smækkede døren, og så på sin lille landsby inde i grotten ,hvor bål snoede sig doven opad og ud af grotten, så vel som de mange folk da bevægede sig imellem, folk da stod ved muren ind til grotten, en mur af tykt tømmer fra træstammer, folk da våben trænede, æd, drak, lo, råbte af hinanden, og kvinderne var lige så meget med på den, dette var et simpelt vikinge samfund, og de levede roligt her, selv om da nok kom hævn en dag for deres plyndringer, man vidste jo aldrig, han bevægede sig roligt afsted, for dog at blive stoppet af 4 af sine våbenbrødre, som sagde de havde set noget ude ved søen, en fremmede kvinde, de troede ihvertfald det var en kvinde, han så mistænkeligt på dem ved detajlerne, men klappede en af dem på skuldrene og bad om at vise vej, og de luntede afsted, ud af bebyggelsen.

- tæt på søen -

Rollo og han's lille gruppe på 4 mand møvede sig næsten lydløse i kratten tæt på, for og kigge nysgerrig på den fremmede kvinde, da så ud til og stjæle deres fisk, ved og forsøge og fange dem, han kunne ikke se om hun havde fået fanget nogen, men det ville han bestemt ikke finde sig i, og han bevægede sig stille afsted, for og snige sig om bag ved hende, stille og roligt, langsomt, han trak sin økse, imens skjoldet forblev på ryggen, og sneg sig langsomt ind på hende, med næven knyttet om økse skaftet.

// håber dette kan bruges

Beklædning, dog uden skoene og våbner.
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Verden var blevet til et helved, ligesiden hun åbentbart døde havde verden ikke været andet end et døds forladt sted. Ahris øjne virkede nærmest tomme, der var vidst ikke mere i verden for hende, hvad skulle der være? Altså udover folk, der gik rundt og brokkede sig over alt. Det typiske ved at kunne forstå folk bedre nu, det var skam ikke noget at juble over. Hvorfor forsøgte folk overhovedet at lære hende at snakke, og forstå, når der alligevel ikke var noget godt i det folk sagde til en. Hun himlede med øjnene, mens hun trådte ud i søen.
Hendes påklædning var skindet fra en bjørn, hvorfor ikke. Den forsøgte at æde hende, det var kun fair at hun snuppede dens skind. Hun spiste den dog ikke, i stedet smuttede hun hurtigt fra liget med skindet, da lyden af ulve der langsomt kom tættere på. Hvilket fik hende jaget herhen, til denne rolige sø. Hendes sorte øre rejste sig, mens hun så sig omkring. Ingen virkede til at være i nærheden, for at sikre sig det, valgte hun at kaste en sten mod vandet. Ingen reaktion, gjorde det klart for hende at der ikke var nogle.
Hun trådte ud fra buskaset, for derefter at begive sig ned i vandet. Dog kun så det gik til hendes knæ, hun hadede vand, kom nok aldrig til at kunne holde af dette stads. Hun stod stille i vandet, mens fiskene svømmede forbi hende. Ventetiden var ok, siden skoven virkede stille. Det var lidt som at slappe af, hvilket bare bragte mad på bordet... Mange fisk svømmede forbi hende, dog i følge hende, var de ikke store nok. Dem hun havde brug for, var i det mindste nogle der var større.
Lugten af læder, fik hende til at rykke på sine øre. Den pjuskede hvide hale viklede sig om hendes hofte, hvor hun hurtigt drejede om på hælen. Hvad lignede et angreb, var i stedet et hurtigt hop til siden, hvor hun hurtigt var oppe på land igen og en smule væk fra denne person, der virkede til at... Vent kunne han være i familie med Ancalagon, han virkede en smule bekendt? Hun kørte sine øre tilbage, hvor halen bevægede sig en smule som en slange. Hun bøjede sig en smule ned, hvor hun trådte et par skridt tilbage. At holde øje med fjenden var som altid den bedste mulighed hun kunne have, især mens hun var her. Hun lod kort sit blik falde op mod en af træerne, hvor hun havde hængt nogle fisk. Mest for at andre dyr, ikke ville kunne stjæle dem så nemt.