Heart of glass - Fay - Jazmin

Det var godt omkring nogle måneder siden, at Beth havde fundet ud af hun var gravid. Og ligeså stille var hun begyndt at vende sig til det hele. Stadigvæk arbejdede hun. For selvom hendes kære moder, ville have hun skulle bo i dette palæ - så ville Beth stadigvæk gerne tjene sine egne penge. Hun hadede at føle sig forkælet noglegange. Specielt når Geralt var der, fordi, at hun vidste, hvor meget han ikke kunne fordrage det. Og ærligtalt, så var det heller ikke altid at Beth elskede den person hun var når hun var omkring et sted, hvor hun kunne få hvad hun pegede på. Hendes mor manglede jo langtfra penge.
Beth sad i ført en hvidkjole inde i hendes soveværelse. Indtil hende og Geralt var gift, så var det ikke altid at alle var ligeglade for at de skulle dele værelse. Ari kom af og til på besøg - Geralts tvillingebror kæmpeulven. Men ham og Pan virkede ikke lige glade for hinanden.
Beth lod børsten glide igennem de lange blonde krøller imens hun kiggede sig i spejlet. Det var ved at være omkring eftermiddag. Her til morgen havde hun sagt vi ses til Geralt, som skulle ordne noget på et arbejde hun ikke kendte til, men stadigvæk dækkede over for sin mor. Måske var det nogle rigmennesker han skulle have ned med nakken? Ligemeget hvad det var, fandt hun ud af det på et tidspunkt. Spencer havde alle sine spioner i byerne. Intet ville gå forbi hendes øjne, hvis han løj for hende omkring noget. Beth blinkede kort. Hun følte sig lidt svimmel, men tænkte det nok ikke var noget. Det var noget der var meget normalt. Desuden, havde hun drukket rigeligt med vand, og spist ganske godt på det sidste.
Beth rejste sig op og lod håndfladerne presse ned imod bordpladen foran hende. Hun løftede hovedet og kiggede sig i spejlet, imens hun kunne se, hvordan det svimmlede for hende.
Hun rystede dog på hovedet af det og satte af. Hun nåede et par skridt. Det var utroligt, hun kunne mærke en smerte der voksede i hende. Aldrig havde hun følt noget lignende. Hun kunne mærke, hvordan det føltes som om, at hun blev knust i små stykker stille og roligt, imens smerten spredte sig ud til alle hendes nerver. Beth klemte øjnene sammen. "Mor!" Råbte hun lige, og det var også det sidste hun nåede at råbe før at hun væltede sammen. Pludselig kom blodet. Det mærkede den røde kjole. Hun havde mistet begge børn. Hendes krop havde afvist dem - på en mærkelig måde.
Beth var ikke ved bevidsten, men hendes hjerte rytme var normal.

[Lidt dramatisk start på et emne, men håber i vil være med ]

// Okay. //

//Jazmin jeg vil gerne have du ændre på dit svar så det passer med hvad jeg skrev i mit indlæg evt. Bare lad Fay svare først :3 <3

Fay og Jazz havde været nede på markedet. Som sædvaneligt havde Fay købt en bunke af tingel tangel til deres nye hus samt tøj og smykker.. Ja alt muligt!
Det var godt vejr, lunt med en dejlig brise der kom til tider. Fay bar en lang lila buksedragt der fik hendes hud til at se endnu mere brun ud end hun allerede var, og hendes sorte pumps klikkede livligt mod fliserne under dem. Bag dem spankulerede Pan, han hvæsede lidt af forbi passerende katte, men gad ikke at lægge sig ud med dem, og hvorfor skulle han? Han var så stor og prægtig i forhold til dem at det end ikke ville være sjovt for ham.
De nærmede sig hjemmet i et roligt tempo."Jeg tænker at stuen skal være i kongeblå og guld! Spisestuen skal være lavet af marmor.. Men jeg er ikke helt sikker på hvordan køkkenet skal indrettes endnu! Har du nogle forslag Jazz?" Fay kiggede ivrigt på hende, var der noget hun elskede så var det at købe ting, indrette, og slå folk ijhel. Håndværkerne var allerede i fuld gang med alle værelserne i paladset. Fays værelse var færdigt, Jazz' værelse var færdigt, Beths værelse var færdigt, samt det ene toilet med brusebad og Geralt værelse var færdigt. Nu manglede resten at paladset så. Gartnere var også igang med den helt store omlægning af haven, en pool, en sø og en helt masse andet var i gang med at blive lavet.
De drejede ind af portene til paladset, haven foran var heldigvis færdig, så nu så det da pænt ud foran.
Fay nåede knap nok ind af døren da hun tydeligt hørte Beth råbe på hende, og frygten i hendes stemme var nok til at få Fay til at flyve op gennem trapperne og ind til Beth.
Chokket ramte hende lige i smasken som en knytnæve da hun så blodet og Beth ligge i det vidste hun hvad der var sket. Uden problemer fik hun båret hende op i sengen, sat nogle slaver til at rydde op, og lod så sine hænder søge efter indre sår eller kvæstelser som skulle repareres. Der var "heldigvis" intet, udover det blod der lå på gulvet, det blod der ville have været hendes børnebørn. Hun rev kjolen af Beth da slaverne var forsvundet og fik bakset hende ned i noget rent, derefter tog hun en skål med køligt vand og en klud og lagde det kølende hen over hendes pande.
"Lille skat, kan du høre mig?" Hendes stemme var blid men lav imens hun strøg hende over kinden.

Jazmin gik ved Fays side. De havde planlagt at holde en søster, samt mor og datter dag. En dag hvor de tre tøsser var samlet. Men helt begrejsteret var Jazmin dog ikke helt for det.
Det virkede som om at Beth overhovedet ikke kunne lide hende, men hun kendte heller ikke til hendes personligheds forstyrrelser. Det der gjorde at Jazmin kunne ændre sig hurtigt.
Jazmin rystede let på hovedet. Det gjorde hende ret irriterede over at Jamie og Jazz konstant kunne overtage hele hendes krop, og ændre alt i hende til noget anderledes. Men noget de alle havde til fælles, var at de elskede de samme personer. Fay, Caden og Rowan.
Det bånd Caden og Jazmin havde, var meget anderledes i forhold til det bånd hun havde med Rowan. Men hun elskede stadig Rowan. Hendes kæreste. Den person hun ville tilbringe resten af livet med, med mindre han ændrede det.
Jazmin kiggede på Fay der gik og fablede omkring palæet.
Det var rart, at de havde venner, der havde mulighed for at skabe en så stor mulighed for dem, og samt at de havde penge. Både Fay og Jazmin var adelig, og mange frygtede dem, grundet deres forældre. Lucifer var deres onkel, og ikke mindst en person alle frygtede.
Dog havde Jazmin altid hadet deres fader, for den måde han havde behandlet hende på.
Hun gik hele tiden ved Fay side, da de kom ind af døren, og kunne høre Beths kalden. Det lød ikke ret godt. Jazmin løb hurtigt med Fay op, og kunne mærke lugten af blodet. En ting der altid fangede hende.
'' J-... J..Eg, kan ikke det her. '' Jazmin så rundt i hele værelset. Det var dog kun henne ved Beth der var blod.
Hun bevægede sig hurtigt ud af værelset, men lyttede stadig til alt der skete.
'' Sørg for de alle er okay. Eller jeg dræber det pigebarn.''

Beth mærkede intet af hvad der forgik udenfor hendes hoved. Inde i hendes sind var der en masse mørke, hvor hun selv kæmpede sig frem imod lyset hun kunne se for enden af stien. En knurren kom længere fremme, og hun vidste ikke om det var godt eller skidt. Jo længere hun bevægede sig fremad, des højere blev lyden - dog virkede det ikke til at lyset kom nærmere hende. Beth stoppede op da hun så en stor ulv foran hende - snehvid pels. Med de mest smukke røde øjne man kunne drømme om. Den stod stolt og magtfuld imens den kiggede på hende. Det tog Beth lidt tid før det gik op for hende, at det var hende selv i sin dyreform. Hun sank en klump inden hun nikkede og gik den imøde. Beth satte sig på hug foran den, imens hendes hænder strøg den henover pelsen. En stemme bagved fik dog hendes hoved til at dreje til siden, og et stort hvidt lys kom lige imod hende. Beth spærrede øjnene op i det sekund det angreb...

... Beth slog øjnene op i et sæt imens vejret blev hevet ind. Hun sank en klump. Hendes mors evne til at heale hendes sår, havde muligvis lige været det som lige havde reddet hendes liv. Beth løftede sig op med sine albuer, imens hun kiggede rundt. "H..hvad skete der?" Spurgte hun halv nervøst. Hun havde ingen anelse om, hvad der var hent efter ulykken - der var ingen fysisk smerte eller sår til at fortælle hende noget. Det eneste andet var en anden kjole som hun var klædt i, hvilket hun selvfølgelig var en smule forvirret over. Hun kørte en hånd henover sit hår. Beth kunne huske hun havde kaldt, men intet efter det.