Dark Street //Cortez//

T: Efter midnat
O: Huse og Mørke
V: Stjerne klart og sky frit
P: Kig på billedet + blå kappe og et sværd bagved


Azazel kig ned af gaden, man kunne høre vinden tog i træerne det knirkede meget. Der var ikke så mange mennesker på gaden, kun dem i gadehjørnern og narkosælgerne. "det er godt nok køligt i aften" sagde hun stille til sig selv. Hun hørte noget inde i en gyde tumle rundt nede i skrald spanden, Azazel så sig ikke for og kom til af sparke til noget som gav høj genlyd. Der blev helt stille inde i gyden, hun stod der et stykke tid men der skete ikke noget, hun gik måske en meter dag en kat sprang ud foran hende. Hun blev forskrakked og gav et lille hyl fra sig, katten løb væk og Azazel kom over chokked og kig vidre ned af gaden mens hun nød den dejlige og næsten rolige aften.

Skriget havde for længst fanget alles opmærsomhed, men....de fleste lod det ligge da de så hvad det var den unge pige skreg over. Cortez derimod havde vendt hele sin intéresse over på den person der skreg. HUn var ung og lignte nærmest en der aldrig havde set ondskab, kun godhed. Hans tunge gled svagt over den ene tænd så hen over fortænderne og så over den anden hjørnetand. Hans metalliske grå øjne stirrede konstant på pigen. I det næste tog han et skridt frem.

Azazel kunne høre et skridt kun et skridt rettet mod hende men gad ikke af kigge men hun havede stadig sin økse fra Victor i et bælte og havede det klar vis der skulle komme nogen. Hun kig vidre ned af gaden *jeg hader katte* tænkte hun og væmmes af tanken om dem. Azazel stoppede op og kiggede ned *fedt sin klovn Azazel nu har du lige trådt i et tyggegummi med dine nye sko* hun sukkede og rystede på hovedet og prøvede af komme fri fra tyggegummiet det lykkes hende men der sad stadig noget fast så vær gang hun kig sad tyggegummiet og klistrede sig mod asfalten.

Azazel kom tættere og tættere på Cortez der havde taget et skridt frem og stod nu med klare øjne og stirrede på den smukke Dracoianer. Hendes hud havde en helt anderledes farve og det fik hendes race til at virke lettere at genkende. Det smukke hår hang roligt ned af hende og Cortez kunne ikke lade være med at få en følelse af hvordan det ville føles at lade det blidt falde igennem sine finger. Mærke den brandvarme hud og føle var meget liv der var i dette væsen.

Azazel stoppede op da hun så en... Fyr foran sig, hun kiggede studerende på ham. *hvem er det* hun lugtede til vinden *en vampyr* hun gjord en mærkelig grimasse *hvad ville han her?* hun rynker meget lidt øjenbrynene, minstænksomt.. Vampyrer er aldrig et godt tegn...

Utroligt at hun ikke ahvde opdaget at vampyrer var i hendes nærhed noget før, HUn havde gået lige forbi 2 stykker for 2 sekundter siden. Og igen. alle de lugte kunne jo altid forvirre en, men sandt hun var gået ind i et vampyr domæne, der ville ikke ske hende noget hvis hun var klog nok til ikke at gøre noget dumt eller ugennemtænkt. Cortez stoppede op, midt på gaden som om nogen havde sat tiden i stå, stod han bare der og kiggede på hende som var hun noget han ikke havde set før. Men tro ham han viste lige præcis hvad han havde gang i.

Azazel stod bare som for stenede, men valgte så af gå vidre vampyre var ikke lige noget som hun gad rande ind i, i aften. Hun kiggede på ham imens hun gik videre. Blikket stod bare på den vampyr.. Der var noget ved den.. Noget hun ikke kunne lide. Var han farlig? Eller ej? Man ved ikke?

Cortez blev også ved med bare at se hende i øjnene da hun gik forbi, et svagt lysglimt gik igennem hans øjne som når nogen lyste med med billygter og der så sad en kat og fik skæret i øjnene, han smilte ikke til hende, sagde heller ikke noget. Blev bare stående hvor han var og så på denne kvinde som havde et ekstraordinært varme forhold i sig. Hendes lyse hår kunne få enhver man til kort at vende sig om og se efter hende. men Cortez studerede ikke en eneste gang hendes krop, blev blot ved med at stírre hennde direkte i hendes prupiler. Folkene omkring ham gik hurtigt videre forbi ham, de kendte til Klusisskaerne og deres humør og temprement, Cortez kunne man altid finde i byen hvor hans søskende nogen gange heller ville ud i nattens skyggede natur der så evigt havde en aura af død om sig.

Azazel kiggede undrende på ham imens hun gik, han kiggede hende bare direkte i hendes øjne, var der noget galt, hun kiggede direkte tilbage i hans øjne, der nærmest havde et lille lys inde i sig, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, skulle hun overhovedet gøre noget, skulle hun ikke bare gå forbi, som hun allerede var igang med. Det ville nok være best, han var varmpyr, og hendes styrke var ikke lige noget at prale af over for en varmpyr, det var lige til at grine over, vis hun nogensinde skulle sætte sig op imod en varmpyr, det var meningsløst, men alligevel stoppede hun, hun stoppede lige op ved siden af ham og stirrede direkte ind i hans øjne, uden at give et pip fra sig, bare stirrede.

Han nikkede anerkendene som et tegn på at hun måtte komme nærmer og at hun var velkommen til at tale til ham. Hans ansigt var roligt selvom at øjnene var fyldt med liv. Hans lod intet smil komme over sine læber, stod bare blot og betragtede hende i alt sin pragt. Han var generalt også rolig i sin kropssprog han ville hende intet ondt, endnu. Han løftede hoved svagt så han kunne se på hende med lidt mere pragt i sit kropssprog. Han hænder var samlede på midten af hans krop imens fingerne var flettet sammen. Efter lidt tid bukkede han svagt og kun meget lidt i ryggen for han igen rettede sig op.

Et svagt smile bredet sig på Azazels læber, og gik lidt tættere på ham, hun stoppede 5 meter foran ham. Hun var ikke helt sikker på ham, men han virkede nu meget afslappet, og ikke ville noget ondt. Hun fik endelig fremstammed et lidt stille "hej" hun kiggede ned i jorden og skrappede langsomt sine sko frem og tilbage, hun måtte være lidt mere afslappet, men samtidig var hun nærvøs, hun kiggede op på ham igen og stoppede med at skrappe hendes sko frem og tilbage. Hun lagde armne over kors og så lidt mere afslappet ud, men anspændt.

Hendes pigede bevægelse fik ham til at smile svagt dog med lukket mund, han prøvede at fange hendes øjne som om han ingen skam havde i livet, han ville bare stirre på hende. "Goddag frøken" sagde han og nikkede imens han også tog 2-3 skridt mod hende. HUn ville svagt kunne mærke døden omkring ham nu og muligvis også kulden. Han så roligt fra hendes sko og op på hendes ansigt 1 enkelt gang.
Det lyse hår af hendes bølgede smukt og gadelygternes lys fik det til at skinne svagt. Det kunne minde om en kornmark midt på dagen, dog var det mange mange år siden at Cortez sidst havde set en kornmark i dagslys. Han var et nattens barn en sand vampyr og ydermere en Klusisska. Familien var kendte for deres voldsomme natur men også deres meget nærmest ubeskrive lige skønhed. Som om at deres person havde været perfekt selv da de var mennesker, men dette skyldet en hemmelighed som kun Klusisskaerne viste.