It about time. ~ Caden.

Jazmin stod foran sit spejl. Det var længe siden, hun havde forsøgt at gøre så meget ud af sig selv. Hun havde låst sig selv inde, efter en episode med Noah.
Noah var en af de få mænd, Jazmin rent faktisk elskede. Rowan var begyndt at forsvinde ud af hendes liv. Være ligegyldig.
Hun rystede på hovedet, og så på billedet der sad fast ved spejlets blanke side. En af de dage, Jazmin og Rowan havde haft det godt. En dag hvor de havde brugt alt deres energi på hinanden.
Hun savnede ham selvfølgelig hver dag, hun ikke var tæt på ham. Men det var vel bare formen for kærlighed hun aldrig rigtigt mente hun havde fået fra en mand af?
- Hendes fader, havde altid været ondskabsfuld overfor hende. I følge hans opvækst, skulle piger miste deres mødom i en tidlig alder. Selvom Jazmin havde været udsat for alle de ondskabsfulde ting i sin barndom, fra hendes fader side af.. Elskede hun ham stadig utroligt højt.
Hendes fader havde vel bare lært hende lektien om virkeligheden? Hvilket ondskabsfuld verden det egentlig var? Det var det der havde udviklet hendes personligheds forstyrelser.. Det der gjorde hun kunne være 3 forskellige personer. Jazmin rystede på hovedet, og satte sig langsomt ned ved siden af spejlet. Tanken om hendes fader, var forfærdelig. Hendes moder og Fay havde altid set til siden, når det skete.

... Jazmin smækkede døren i bag sig. Noah lå vel og sov med en ny pige.. Efter ham og Andrea var gået fra hinanden, var han blevet en ligeglad engel. Han var ikke den samme uskyldige person som han var dengang Andrea og ham var sammen. Den eneste der betød noget for ham, var Elena, men end ikke ham fik han lov til at se nok.
Jazmin bevægede sig blot frem af, og forsøgte at slippe tankerne om alting. Hun måtte finde Caden.. Undskylde overfor ham. Fortælle det hele... Egentlig var der meget få mennesker der kendte hele historien, men nogle måtte vide det.
Men inden hun så sig helt om, var hun foran kroen hun vidste han ejede. Hun bevægede sig langsomt ind. Hendes kjole var som sædvanlig ret elegant, og dyr. Dog var det længe siden, hun havde en af sine dyre og smukke kjoler på.
Hun så over imod baren.. '' Caden? .. '' Hendes stemme, lød som en der var på grådens rand. Hvert et øjeblik kunne hun falde grædende sammen.

((Kjolen: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] ))

Caden forsøgte forsat, at få styr på hans situation med Maddie. De havde to børn sammen, de havde begge erklæret deres kærlighed for hinanden, men alligevel lukkede hun af for ham. Han havde i den sidste stykke tid, forsøgt at vende tilbage til hans tidligere livsstil, men hver gang han nærmede sig en anden kvinde, følte han sig skyldig. Så han havde stoppet det. Men det var umuligt at give slip på hvem man engang havde været, så det var næsten umuligt for ham, at holde sig helt væk fra andre kvinder. Maddie kunne heller ikke forlange andet af ham, når hun det ene øjeblik var varm og det næste kold. Det mindede ham utrolig meget om hans tid med Jazz, selvom den var kort, var den mindst lige så forvirrende, som hans tid med Maddie havde været. Forskellen var bare, at han var blevet forelsket i Maddie, og de sammen havde to børn. Han stod i baren, og blev beundret af flere af kvinder. Det var ikke unormalt, slet ikke når de havde få lidt alkohol indenbords. At han var rig, selvstændig og flot at se på, gjorde det ikke ligefrem sværere for ham. Ingen af dem fik dog hans opmærksomhed, da han fokuserede på hans forretning, frem for kvinderne der benyttede den lige netop den aften. En kunde bestilte en drink, så han vendte sig rundt, for kort efter at høre nogen sige hans navn. Han gjorde drinken færdig, og placerede den foran den ældre mand, før han fik øje på Jazz ude i kroen. Han slog en bartenderne på armen, og modtog et nik, før han bevægede sig hen til Jazz. Bartenderen var klar over, at Caden fik mange pigebesøg, det havde dog mest været Maddie. Han kunne godt se, at Jazz ikke havde det specielt godt, og han regnede ikke med, at han var den første hun ville komme til. Så han vidste det var slemt. Han lagde en arm om hende. ”Kom med,” sagde han blidt til hende og førte hende hen imod hans kontor.

Jazmin stod bare der. Hendes blik var rettet imod Caden hele vejen. Men hvert et skridt han tog, gjorde kun mere og mere ondt på hende. Han havde været vred på hende i længere tid. Over ting hun ikke anede. Hun havde blot fortalt, hun ikke havde følelser for ham, men blot ville være en ven til ham. Han havde skubbet hende væk ved den tanke.
Hun så ham i øjne, da han lagde en arm omkring hende. Mest af alt, havde hun lyst til at slå den væk. Men hun blev nødt til at give ham en chance. En chance for at bevise han var lige så ked af tingene som hun var.
Hun fulgte blot med ham, ind i hans rum. Men hver en tanke endte på; nu vil han sikkert blot have sex med mig, endnu en gang. Tanken om dette, gav hende en større chance til at græde.
Hun var selv ligesom Caden, før hun havde været sammen med Rowan. Var sammen med alle mænd. Var ligeglad med alt og alle. Koldhjertet og egoistisk. Men det havde ændret sig.
Hun så Caden direkte i øjne, da de var nået helt ind, til stedet han ville vise hende hen. Kontor.. Hans kontor sikkert. Det hvor han styrede sit perfekte liv fra, han havde fået nu?
Hun skubbede armen væk fra hende af. Hun kunne endelig vise sine følelser omkring ham. Hvor meget hun afskyede ham, men samtidigt hvor meget hun elskede ham.
Hun lod sig selv falde ned på gulvet, med blikket samlet der.

Caden var klar over, deres sidste møde ikke var sluttet særlig godt, hvilket han også fortrød. Han skulle have håndteret det bedre, men han kunne ikke lave om på det. Det eneste han kunne gøre, var at forsøge at være der for hende nu, hvis hun overhovedet ville have han var der for hende. Men det gik han ud fra, siden hun var kommet til ham. Han fulgte hende ind på kontoret, og da hun slog hans arm trådte han bare et skridt væk fra hende. ”Hør Jazz,” startede han ud, imens han lænede sig op af bordkanten. ”Jeg ved godt det ikke endte godt sidste gang, og jeg skulle have håndteret det bedre, men jeg kan ikke ændre på det nu.” Han så et øjeblik ned i gulvet, mens han forsøgte at finde ud af hvad han mere skulle sige. ”Men jeg vil gerne råde bod på det. Hvis det er muligt.” I løbet af de få øjeblikke de havde tilbragt sammen, var han begyndt at bekymre sig om hende og holde af hende. Men hun gjorde ham stadig så pokkers forvirret, han anede aldrig hvor han stod med hende, og det drev ham vanvittig. Men selvom det var længe siden, de sidst havde set hinanden, forsvandt hans følelser ikke bare for hende. Hun betød stadig noget for ham, selvom han hverken ville indrømme det over for sig selv eller andre. Men Caden var ikke den samme han før havde været. Han var langt mere ansvarlig nu, og det kunne man også godt mærke på ham. Han var klar til, at tage ansvar for hvordan han havde handlet over for Jazz. Han var dog stadig ikke sikker på, hvorfor hun overhovedet var der. Han var næsten overbevidst om, at hendes tårer var på grund af ham.

Jazmin så blot på ham. Hvert et blik han sendte hende, gjorde kun mere ondt på hende. Måske var hun forelsket i ham helt inderst inde, men forsøgte at lukke det inde.. Nej! Bestemt ikke.. Rowan var stadig hendes livs kærlighed, og sådan ville det forblive.
Hun vidste godt, at hun selv ikke havde været særlig god overfor ham. Hendes forvirring over personerne i hendes hoved. Personligheds forstyrrelse var bestemt ingen nem ting. Jazz og Jamie kom frem, når de syntes de havde ret til det. Det var bestemt ikke det rareste. Aldrig at vide, hvem man selv var?
Hun lod blot sine hænder folde sig omkring hendes ben. Tankerne fløj rundt lige nu.
‘’ Nej.. Du kan bestemt ikke ændre på det.. Ved du hvordan jeg havde det i alt den tid? Jeg følte skyld… Alt var min skyld. ‘’ Uden helt ane det, begyndte tårerne at falde ned af hende. Hun forsøgte blot at skubbe tankerne væk om det hele.
Alting blev for meget lige for tiden. Hvert et ord der kom ud af folks munde, var ren forvirring. Jazmin rejste sig langsomt op. Hun ville se ham dybt i øjne, men Jamie kom i forvejen.
‘’ Hør Caden.. Jeg elsker dig okay? Jeg kan ikke fjerne tankerne omkring dig. Hvert et ord du siger, tænder noget helt inde i mig. Noget ingen har tændt før. ‘’ Hendes blik var helt anderledes end før, mere selvsikker..

Caden lod blikket falde ned, da hun var enig med ham i, at han ikke kunne ændre noget. Han tog en dyb indånding, og rejste sig op. Han stillede sig foran hende og så på hende. Han fortrød det, men han ville ikke tage hele skylden for det. Selvom han var blevet mere ansvarsbevidst, ville han ikke altid tage et ansvar, der ikke var hans at tage. Ikke i alle tilfælde, i hvert fald. ”Det var ikke din skyld. Ikke kun. Jeg behandlede dig ikke ordentligt, og det fortryder jeg.” Han så på tårerne der gled ned langs hendes kinder. Disse tårer var på grund af ham. Han havde det forfærdeligt med det. ”Jeg fortryder det virkelig Jazz.” Han følte en trang til at tåre en af hendes tårer væk, men i stedet vendte han blikket ned igen. Det var tydeligt, at han ikke følte sig tilpas i denne situation. Han var vant til at være sammen med en pige, og efterlade hende. Han var ikke vant til følelser, og at han ikke vidste hvor han stod med Jazz, gjorde det ikke ligefrem lettere. Havde det været en han var i et forhold med, ville det have været lettere. Hendes næste ord, fik Caden til at se op igen, og møde hendes blik. Sagde hun lige at hun elskede ham? Han lagde hans hænder på det bagerste af hans hoved, og gik væk fra hende. Han blev nød til at fortælle hende, hvordan han havde det med hende. Men hvordan kunne han det, når han ikke engang vidste hvordan han havde det med hende. Eller hvor han stod med Maddie. Han lod hans hænder falde ned langs hans side, og gik hen til hende igen. ”Jazz, hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg ikke hvad jeg føler.” Hun havde sandsynligvis regnet ud, at han ikke var vant til følelser og forhold, så at indse hvad han følte var en ting, at fortælle hende det var noget helt andet. ”Men jeg ved at jeg er her for dig.” Han lod rolig en finger bevæge sig op til hendes kæbe, og mod tommeltotten tørrede han en tåre væk.

Jazmin lyttet blot til ordene han kom ud med. Mest af alt, havde hun lyst til at gøre mange ting ved sig selv. Men lod være.
Hun lyttede til det hele. Nej, han var ikke alene om det, men hun havde forsøgt at gøre det godt igen. Han var gået videre uden at sige farvel.
‘’ Jeg ved det godt.. ‘’ Jazmin så ham direkte i øjne. Men Jamie var den der styrede kroppen.
De andre kunne sagtens snakke, mens personen der havde styringen, gjorde alt med kroppen.
Jamie rykkede sig blot tættere på ham. Men da han forlod hende, med hænderne på baghovedet, blev hun en anelse irriteret. Her håbede hun på mere end blot et følelsesladet øjeblik. Hun håbede på sex, fra ham af.
Men da han kom tilbage, for at tøre en tåre af hendes kind, og blot sige at han ikke vidste hvordan han følte med hende. Det gjorde hende blot mere irriteret. Mest af alt, havde det blot været en ide, om han elskede hende, men i stedet havde kysset hende, så det havde udviklet sig til lidt mere.
Alt hans ævl om at han ville være der for hende, var noget mærkeligt at sige. Hvor mange gange havde han været der for hende? Denne ene gang. Hver gang hun havde råbt ham om hjælp, havde han blot forladt hende.
‘’ Du forlod mig, de andre gange.. Caden..
Hvordan kan jeg stole på, at du vil være der for mig? ‘’ Hun rykkede sig helt tæt på ham. Et enkelt kys plantede sig på hans bløde læber. Smagen af ham, var vidunderlig.
‘’ Jeg ved, at du helt inderst inde elsker mig. Du skal bare lukke det op. ‘’ Hver en tanke, han holdte om Maddie irriteret hende mere og mere. Hvor meget kunne han egentlig stole på den kvinde?
‘’ Du elsker hende jo ikke! Du ved det jo selv! ‘’ Jazmin kiggede ham med et direkte såret, og forståeligt blik. Hun var træt af alle julelegene.

Caden var forvirret. Han følte altid han endte i sådanne situationer, først havde det været med Selicity og Maddie, og nu var det Maddie og Jazz. For selvom han prøvede at benægte det, kunne han ikke komme uden om, at han følte noget for dem begge. Han så på hende, da hun påstod, at han ikke havde været der for hende. Det var vel også rigtigt nok, men han havde været i gang med sit eget. ”Jazmin, vi har ikke set hinanden i lang tid. Der er sket meget siden da.” Han havde ikke lyst til at gå i dybden, da meget af det var private ting, såsom at hans børn havde været tæt på at dø, at han i en periode næsten aldrig så børnene, fordi Maddie ikke besøgte ham. Nu så han ofte børnene, men der var stadig mange ting han gik glip af. Deres første skridt, deres første ord, første gang de kravlede. Alle de vigtige øjeblikke, ville han højst sandsynligt ikke kunne opleve, fordi han ikke så dem til daglig. Da hendes læber berørte hans, var han først usikker på hvad han skulle gøre. ”Du kan ikke vide om du kan stole på mig, men nogle gange må man tage en chance.” Han skulle bare lukke op for det. Han kunne godt lukke op for det. Han ignorerede hendes kommentar om Maddie, da han ikke ville tænke på hende lige nu. Kun Jazz. Han lod hans hænder omfavne hende, og tvinge deres krop nærmere hinanden. Han lod hans læber omfavne hendes. Han lukkede af for det hele. Han glemte alle hans bekymringer, og gjorde det han havde lyst til. Caden havde brugt lang tid på at bekymre sig om alle andre, fremfor at gøre hvad han selv havde lyst til, hvad han selv havde brug for.

Jazmin så ham direkte i øjne. Hendes blik var fanget af mange ting.
‘’ Det er for lang tid. Gik ikke en eneste af dine tanker på, hvordan jeg måske havde det, da du forlod mig? Alene!
Jeg var synder knust! Jeg troede det var mig der var noget galt med. Det eneste jeg fortalte, var at jeg ikke kunne ende ud i forhold med en ny. Jeg elsker Rowan.. Men, jeg elsker også dig! Men du elsker ikke Maddie. Og du kan ikke benægte det.. Men du lod mig stå alene.
Alle de tanker der fløj igennem mig den dag.. Jeg havde lyst til at krybe tilbage til min fader. MIN FADER, DER MISBRUGTE MIG IGENNEM HELE MIN BARNDOM. ‘’ Jazmin kunne ikke rigtigt holde det inde længere.
Tankerne havde været der konstant. Hvis hun blot gik tilbage til sin far. Blev den lille pige hun altid var i hans verden.
Hun skubbede Caden væk fra sig. Hver en berøring for ham, gjorde hende kun mere sur. Men det anede han jo ikke. Han var blot en forvirrede varulv.
Hun trak sig fra ham. Hvert et skridt gjorde hende kun mere sindssyg end før. Længsel efter ham. Længslen efter Rowan var forfærdelig. Alting gjorde hende vred, såret og ikke mindst ked af det for tiden.
Da hun var helt over ved væggen, lod hun blot sine hænder omfavne kjolen. Langsomt samlede hun en smule op af den. Begyndte langsomt at rive den i stykker. Alt hun havde, var dyrt. Men hun var ligeglad nu…

Caden så på hende da hun talte, og han kunne mærke en vrede i ham. Hvor vovede hun!? Hun kunne ikke stå og fortælle ham om hans kærlighed til Maddie, det anede hun intet om. Han var fuldstændig ligeglad med hvordan hun havde det da han efterlod hende. Hun havde ingen anelse om, hvordan hun havde fået ham til at føle. Ja, han var forvirret, men det var hun skyld i. ”Du kan vise mig den respekt du vil, men lige så snart du blander dem jeg elsker ind i det, så er du trådt over stregen. For jeg elsker Maddie, og jeg er ikke i tvivl om hvem jeg vil være sammen med. Det er ikke dig Jazmin. Så hvis du ikke kan udvise den respekt over for mig og Maddie i min kro, så bliver du nød til at gå.” Han lød ikke vildt vred, men han var det. Han havde forsøgt at holde hans tonefald på så roligt et plan som muligt, men hans blod kogte indeni ham. Han gik hen til hende og lagde armene over kors. ”Du kan ikke give mig skylden for det her. Det er dig der det ene øjeblik vil have mig, og det næste ikke. Jeg ved ikke hvor jeg har dig, og det har jeg ikke råd til. Så hvis du på nogen måde vil have et forhold med mig, bliver vi nød til at beslutte hvordan vores forhold skal være. Lige nu og her.” Han var far nu, han blev nød til være ansvarlig og være der for både dem og Maddie. Det kunne han ikke være, hvis Jazmin og han ikke fandt ud af noget, eller at Jazmin ikke længere var en del af hans liv. Der var kun de to muligheder.

Jazmin blev blot mere irriteret over ham. Hun elskede på ingen måder Caden, som hun elskede Rowan.
Hvis Caden ikke elskede Jazmin, ville han aldrig have reageret så stærkt, dengang hun afviste ham.
'' .. Jeg kan kun være din ven.. Ikke mere.. Jeg elsker Rowan.. Mere end du aner.. '' Hendes blik var vredt, og irriteteret over hans opførelse overfor hende. Ja hun havde måske sagt nogle forkerte ting, men hun var på ingen måder forelsket i Caden.
Det var Rowan der var hendes liv, og ingen andre.
Hun vendte blikket væk fra ham, da han stadig stod ved hende.
Hendes følelser var gået lidt for meget over gevind, og ikke nok med det, var både Jamie og Jazz klar til at springe ind når som helst.
Det var kun hvis man lagde nok mærke til det, man kunne se øjenfarven skifte fra en skovgrøn til en brun farve.. Det var det der indikerede hun skiftede person. Jamie var trådt frem i hende.. Den seksuelle personlighed. Den der elskede at lege med folk på den seksuelle måde.
'' Hør.. Elskede.. Hvad med du møder Rowan.. Og du kan se hvilken, dejlige mand han er.. Hvad jeg valgte at forelsket mig i, den gang jeg åbnede mit hjerte op for den første person. '' Jamie smilede over hele ansigtet. Den pige der havde været vred, og sur før.. Var helt væk. Der var kun en lettere glad, og sexede kvinde fremme.

Caden havde reageret voldsomt, fordi han var så frustreret. Han kunne ikke ane hvornår Jazz var kold og hvornår hun var varm. Men han var også ligeglad, for han ville ikke elske nogen som han elskede Maddie. Aldrig nogensinde. Han forstod hvordan Jazz havde det, selvom hun måske ikke ville tro på ham hvis han sagde det. ”Men så lad for helvede vær med at ligge op til mere.” Han sukkede og prøvede at finde roen igen. Hun kunne virkelig få ham op i det røde felt, hvilket han bestemt ikke brød sig om. Da hun hentydede til at han skulle møde Rowan, var han tæt på at bryde ud i latter, indtil det gik op for ham, hun mente det alvorligt. ”Hvad tror du der sker hvis jeg møder ham? Jeg tvivler på, han vil have det godt med at møde en fyr, der har kysset hans kæreste.” Caden havde ikke umiddelbart lyst til at møde Rowan, han havde stået i en lignende situation før, men han var altid stukket af før han mødte kæresten. Men han var anderledes nu, han var ikke længere en player. Den eneste grund til han havde kysset Jazz, var fordi han var frustreret over hans situation med Maddie, fordi hun selv lagde op til det, og fordi hun så ud som hun gjorde. Hvis en kvinde som hende kyssede en mand, ville han være en idiot hvis han ikke gengældte det. Medmindre han havde en anden der var lige så køn som hende. ”Hvorfor skulle jeg gå med til at møde ham?”

'' Det ved jeg.. ikke.. Vil du, eller ej? '' Det var egentlig blot et forslag, for at se hvor han ville hen med det. Mest af alt, ville Jazz selv fortælle Rowan om det hele.
'' Hvis du ikke vil? Så... Okay.. Det syntes jeg er fair nok..
Jeg syntes blot du skulle tage med, så du kan møde den person jeg elsker.. '' Et lille smil dukkede op på hendes kind.. Men det var ikke ret meget.
Hun var ikke ret sikker på ham
'' Hvis du har lyst, kan du møde op på min adresse.. Til Aftenstid.. Så kan du spise med. '' Jazmin forlod værelset, og ikke mindst kroen..