Hey.... - Caden.

Place - Firestep - Kroen - Et tilfældigt bord.
Tidspunkt - Inden solnedgang.
Vejr - Let blæsende, med sol.
Påklædning - [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Med en sort kappe til. ^^


Jazmin bevægede sig uden for døren. En veninde havde fortalt hende omkring en fyr.
Han lød til at være yderst sød. Hun ville hverken fortælle hans navn, eller hvordan han så ud. Den eneste måde hun kunne finde ud af det på, var ved at møde ham.
I starten var hun meget imod det, grundet Rowan. Men ingen sagde, at der kom kærlighed ud af at møde en ny person. Hun havde derfor taget imod tilbudet.
Det eneste hun havde fået at vide, var at hun skulle møde op på Firestep kroen i Doomsville.
Hun havde taget en fin, grøn kjole på. Hun skulle jo se fin ud, når hun nu skulle møde et nyt mandfolk. Desuden var det hendes pasion at se pæn ud. Hun var vel en typisk teenager der, skulle se pæn ud, før de kunne bevæge sig ud af døren.
Hun havde fået negative kommentar, når hun ikke havde gjort noget ud af sig selv. Netop dette, ville hun ikke udsætte sig selv for, endnu engang.
Hun smilede en del for sig selv.
Star, stod klar til at kunne rides. Star var hendes trofaste hest.
Hun var stolt af hesten. Hun behøvede dårligt nok at holde fast i den, den smuttede ikke de forkerte veje, eller gjorde det modsatte af hvad hun sagde. Men i dag ville hun gå. Hun var trods alt ikke specielt langt væk fra Doomsville. Ikke langt nok væk, til at det ville skade hende.


-------------------------------- Tillader mig at spole i tiden. ---------------------------


Jazmin stod ude foran kroen. Hun løftede sin fine kjole en anelse op, nok til at den ikke rørte jorden, så den gik i stykker.
Hun smilede en anelse. Det var ret lang tid siden, at hun havde været sammen med andre mennesker. Enden var hun sammen med Rowan, eller også var hun sammen med Fay i deres hus. Hendes liv var ikke specielt stor.
Hun åbnede døren ind, og lod kjolen falde til gulvet. Her var der ikke ret stor mulighed for at kjolen kunne gå helt så meget i stykker. Der var jo gulv.
Hun bevægede sig over imod et bord, i midden af stedet. Det var egentlig et yndigt sted. Ikke at hun ville nyde at bo her, men det var yndigt nok for hende.
Hun så imod døren. Ventede på herren hun skulle møde bevægede sig ind.
Imens hun ventede, rettede hun en anelse på sit hår. Hun skulle jo se køn ud, hvis det endte med hun egentlig mødte den eneste ene i hendes liv.
Selvom hun dog mente en anden havde den plads, men det kunne jo ændre sig.
Hendes blik ændrede sig konstant. De havblå øjne, kiggede over alt, for at sikre sig det ikke var endnu en fulderik, hun havde sat hende sammen med.
Dørene åbnede sig, og folk bevægede sig ind. Klokken var vel deromkring hvor folk plejede at bevæge sig ind, for at få mad.
Hver eneste gang døren åbnede, kom en let brise ind. Hver gang ramte lugten af sved, hendes hoved konstant. Ofte undrede hun sig over, om folk ikke kunne finde ud af at gå i bad.

Caden var for nyligt blevet ejer af Firestep. Noget han havde drømt om længe. Han stod i øjeblikket bag baren, og forsøgte at lære en ny ansat, hvordan man blandede de forskellige drinks, inden der blev fyldt med mennesker. Den unge fyr, kunne selvfølgelig for hjælp af de andre bartendere, men der var bedre, hvis han selv kunne det fra starten. ”Hvis du får brug for hjælp, kan du altid spørge de andre.” Caden gav ham et let klap i ryggen, før han bevægede sig ud af baren. Han havde allerede klædt sig på til det møde der ventede ham. Han var ikke sikker på hvem tøsen var. Han havde knap nok fået noget at vide. Men ud fra hende der satte dem sammen, så hun godt ud. Hvis det var sandt, betød det andet ikke nær så meget. Caden lod sit blik vandre rundt i kroen, før han fik øje på Jazz. Hun havde allerede afvist ham før, eller i hvert fald gjort det klart, at han ikke kunne opnå det han ønskede. Der spil forsatte. Med bestemte skridt, gik han hen imod hende. Han lagde en arm på bordet, og lod fingerspidserne fra hans anden hånd, hvile på bordkanten. ”Du kunne bare ikke undvære mig, kunne du?” Hans læber formede et skævt, charmerende smil. Jazz var helt sikkert en der var værd at bruge tid på. Udover hendes fantastiske udseende, havde hun også en interessant personlighed. Hun var en udfordring, hvilket han godt kunne lide. Det var ikke altid lige sjovt, når tøserne praktisk talt smed tøjet ved første øjenkontakt.

Jazmin så en herre bevæge sig over imod ham. Egentlig anede hun ikke hvem pokker han var, men det måtte vil være ham hun skulle mødes med. Hun smilede en anelse, da han bevægede sig over imod hende. Han så ikke værst ud, at en fyr at være. Egentlig så han ret godt ud.
Hun lagde mærke til hans bevægelser. Uhøffeligheden strømmede hurtigt ind over ham, da han åbnede munden og ordene fløj ud.
'' Undværre dem? Hvad snakker de om? Åh jo, nu husker jeg det. Mit hjerte længtes efter dem. Jeg kan slet ikke holde mig væk fra dem. De må aldrig forlade mig. '' Hun kastede sig nærmest over herren. Lød som en forelsket med en tydelig falsk tone. Men så igen, det kunne kun være Jazz. Hun sukkede en anelse.
'' Jeg gætter mig til, du har mødt Jazz. '' Jazmin smilede en del. Egentlig var hun ikke meget for at lave sjov med folk, men denne gang skulle det nok blive sjovt.
Jazz? Hvorfor har du ikke fortalt du har datet en anden?
Fordi kære lille Jazmin. Alt ikke vedkommer dig.
Så længe du er i min krop, mit hoved. Så vedkommer alt, du beslutter dig for at lave mig. Så jo.
Jazmin rystede blot på hovedet. Hvad mon hun havde fortaget sig med ham.
'' Så.. De er? '' Jazmin rakte hånden frem imod ham. Hun var egentlig ligeglad med hvad han hed, eller hvad han fortog sig. Hun skulle bare lærer manden og kende, og lege lidt med ham. Hvis Jazz endte med at forelske sig i manden, var det ikke hendes problem.
Flere gange, havde hun gjort ting, Jazmin ikke ville tilgive hende for, men alligevel. Hun var tvunget til det, hun boede trods alt i kroppen.
'' De ser nydelig ud. Hvordan kan en ung, flot ulv, som dem holde sig, så godt. Mhmm mhmm mmmm.. '' Jazmin smilede en del. Egentlig brød hun sig ikke om vareulve, men hun date trods alt en selv. Hun var knald forelsket i ham, og det ville sikkert ikke ændre sig.
Hun smilede ved tanken. Hvad mon han ville sige til, at blive kaldt en ulv.

Caden blev forvirret, men han forsøgte ikke at udtrykke det. Han foretrak, at folk troede han havde kontrol. Så han bevarede roen. ”Det tænkte jeg nok,” han blinkede til hende, selvom det var tydeligt hun overdrev. Hunforsøgte at ignorere det faktum, at hun ikke var Jazz. Hvem i alverden var hun så? En tvilling? ”Du er ikke Jazz?” Han var ikke sikker på hvad der egentlig foregik. Hun måtte næsten være Jazz, medmindre der var en fornuftig forklaring på det. Enten talte hun sandt, eller også legede hun med ham. Noget han allerede havde erfaret, var noget hun havde gjort flere gange. Han så skeptisk ned på hendes hånd, da hun rakte den frem imod ham. ”Virkelig?” Han tog en dyb indånding, og besluttede sig for at spille med på det. Hvis hun ønskede at lege fremmede med ham, kunne han godt lege med. ”Caden,” han sendte hende et lille smil. Hendes næste kommentar, fik hans smil til at vokse. Han gik rundt om bordet, så han nu stod tæt nok på til hende, til at de kunne holde samtalen helt privat. Han lænede sig frem imod hende, så hun ville kunne mærke hans ånde. ”Du har lige besvaret spørgsmålet kære. Jeg er ung, flot og en varulv.” Han lod en stille knurren opstå bagerst i hans hals, noget nogle fandt tiltrækkende, mens andre ikke gjorde.

Jazmin forstod ikke helt ham, heller. Han virkede til at forstå det, samtidigt med at være uforstående.
'' Nej, jeg er bestemt ikke Jazz. Og nej, inden du overhovedet spørger, jeg har ingen tvilling, ud over min søster Fay. Så nej. Jazz, er ingen anden levende person. ''
De fleste folk spurgte ofte om hun havde en tvilling, når det angik at Jazz havde været spil, hver gang skulle hun forklare hun ingen tvilling havde. Det irriteret hende hver evig eneste gang. Kunne tøssen ikke bare lade være?
Da han fortalte hans navn, smilede hun en anelse. Caden hed ulven. Sødt, men alligevel et navn hun aldrig havde hørt før. Sært.
Hun smilede videre.
'' Jamen, Caden. Jeg er Jazmin. Men som en anden jo har præsenteret mig før. Tydeligvis. Kan de kalde mig.. Jazz. ''
Hun smilede, og hun kunne mærke tiltrækkelsen på ham. Han virkede til at ville have hende. Det var dog ikke gengældt, men hun elskede skuespil, og dette var tiden til det.
Da han var helt tæt på hende, smilede hun kun. Hans ånde, var dog ikke den bedste, men det var ulves generelt ikke..
'' Kære? Kunne de ikke i stedet, kalde mig.. Deres elskede?
Men ja, de er en ung, og smuk vareulv. '' Hun smilede over helt ansigtet. Hun mente, netop det med at han var ung og smuk. Han var en pæn flot fyr.
Hun rykkede sig en anelse tilbage, da han begyndte at knurre af hende. Hvad skulle det dog til? Rowan gjorde det normalt kun når han var vred, derfor havde hun opfattelsen af, at det sikkert var fordi han var vred.
'' Er der en grund, til at de skal knurre af mig? Jeg mindes ikke at have gjort dem noget. '' Hun så ham direkte i øjne. Hverken truende, eller irriteret. Men, med øjne så dybt i hans sjæl, at det nærmest lignede hun var enormt forelsket i ham. Som Romeo og Juliet.
Hun lod hendes hånd, omfavne hans kærlige kinder. Nærmest som om, hun ville plante et kys på hans fine, og bløde læber. Istedet bevægede hun sin tommelfinger ned imod underlæben. Rørte blidt ved den, med en.. folk ville normalt sige en behagelig bevægelse, men om han fandt det behageligt anede hun ikke. Hun rettede blikket få gange ned imod hans læber, men rettede dem efterfølgende hurtigt op imod hans kønne øjne. Med et stadig forelsket blik.

Caden forstod stadig ikke hvad hun mente, men der var ingen grund til at hænge sig i detaljerne. Det var tydeligt, at denne udgave af Jazz, hvis man kunne sige det sådan, var noget mere interesseret end den han allerede havde mødt. Han så på hende, da hun forslog hvad han kunne kalde hende. Der var kun et problem, de var ikke elskende, og han kunne derfor ikke kalde hende det. Han sendte hende et skævt smil. ”Man skal leve op til sit navn.” Han regnede godt med, at hun kunne regne ud hvad han hentydede til. Der var to forskellige slags knurren, man kunne modtage fra Caden. Der var en der var åbenlys, med blottet tænder, som oftest betød han var vred, men der var også den svage knurren, der lå bagerst i hans hals, hvilket blot var et tegn på dyret var tilfreds eller i dette tilfælde, tiltrukket af nogen. Han rystede let på hovedet, da hun spurgte om der var en grund til han knurrede. Ikke den som hun troede, i hvert fald. ”En knurren kan fortolkes på mange måder. Du er tydeligvis kun vant til den vrede knurren.” Caden var ikke ligefrem begejstret for hendes blik, der nærmest så forelsket ud. Han var typen der blot fandt en tiltrækkende pige, fik hvad han ville have og skaffede sig af med hende igen. Men det var ikke uundgåeligt, at nogen ville falde på ham før eller siden. Selvom han ikke var sikker på, om det var Jazz. Da hun førte hendes hånd op til hans kind, og lod en finger bevæge sig over hans underlæbe. En yderst behagelig følelse, hvilket blot skabte en større lyst i ham. Hun lagde selv op til det. Caden så ind i hendes brune øjne, og mærke blot hvordan tiltrækningskraften voksede. Han havde dog fundet ud af, at dette ikke var den Jazz han havde mødt. Den anden Jazz, havde blot flirtet med ham med ord og kropssprog, hvorimod denne blev mere intim. Ikke at det gjorde ham noget, slet ikke.

Skulle hun leve op til sit navn? At blive kaldt elskede, betød nødvendigvis ikke at man elskede hinanden. Jazmin havde før kaldt Fay hendes elskede. Intet betød de skulle elske hende. Jazmin smilede dog stadig over ham.
'' Leve op til navnet. Så de mener ikke jeg er værd at elske? '' Jazmin smilede stadig en hel del. Ikke at det bekymrede hende, at han ikke elskede hende.
Han smilede over hans forklaring over hans knurren. I følge ham var hun kun van til den vrede knurren. Generelt omgik hun sig ikke vareulve, da de enten stank eller generelt var vrede dyr. Men noget havde ændret sig en del. Caden var tydeligvis ikke en vred vareulv, mere en vareulv uden kærligheden i hans liv.
Det kunne kun få hende til at grine. At han ikke kunne finde kærligheden. Hvor morsomt.
'' Jeg omgåes normalt ikke ulve, min elskede. '' Hun smilede over hele ansigtet. Egentlig var det ikke meningen at kalde ham elskede, men at flirte med ham var meget sjovt. Hun havde sat det igang, og kunne ikke rigtigt afslutte allerede.
Hun kunne se hvor meget han nød hendes bevægelser ved ham. Hendes kærtegnen ved ham, så han ud til at nyde yderst meget. Hun smilede blot. Det var kært. Måske var den lille ulv, allerede forelsket. Måske mente den, at den havde fundet sin mage? Hun kunne nærmest kun grine ved tanken i hovedet.
Hun smilede over hele ansigtet.
Hun aede hans kind en anelse mere, end hun havde gjort før.
Langsomt førte hun sine læber tættere imod ham, indtil de mødtes. Et hurtigt kys, men enormt intimt. Hun nød at lege med ham. Og han så selv ud til at nyde det nok til ikke at flygte.
Hun flyttede læberne fra ham, og bevægede dem istedet op imod hans øre.
Det var hverken for at lyde uhøflig eller streng. Langsomt bevægede hun læberne med ordene: '' Kan min søde, dejlige, elskede, farlige ulv, ikke hente mig et glas vin? '' Hun fjernede læberne fra hans øre, og så ham direkte i øjne. Med sit stadig utrolig forelsket blik. Forsat aede hun ham blidt over kinden.

Der var tydeligvis forskellige meninger, om hvornår man kunne kalde folk for elskede. Det var ikke noget Caden gjorde særlig tit. Han elskede ikke tøserne, så der var ingen grund til at kalde dem elskede. Han kunne ikke bedømme om Jazz var til at elske endnu. Godt selskab, var ikke nødvendigvis kærlighed. ”Jeg elsker ikke.” Han havde aldrig haft et fast forhold, han havde aldrig været forelsket, og havde ikke i sinde at blive det. Han vidste godt, at han ikke kunne styre sine følelser, men hvis han så skulle ske at blive forelsket, ville han stikke af fra følelserne. Jazz fandt det tydeligvis sjovt, at lege med ham. Men legen gik ikke kun en vej. Hun indså det måske ikke, men han legede lige så meget med hende. Det var bare ikke lige så tydeligt. Caden havde aldrig opsøgt kærligheden, og han havde ikke brug for at være elsket. At være sammen med en masse tøser, var kærlighed nok for ham. Da hun påstod, hun ikke omgik ulve særlig meget, så han på hende med et skævt smil. ”Det kan ændre sig,” han blinkede til hende. Da hun kyssede ham, gengældte han det, selvom det ikke varede længe. Han ønskede dog at det varede længere. Han lænede sig frem imod hende, for at kysse hende igen, men han blev afbrudt af hendes ord. Hun troede virkelig hun havde ham snoet om hendes lillefinger. Det var morsomt. Hun var en fandens flot kvinde, ingen tvivl om det, men hun havde ikke en magisk tiltrækning. Hvis alle flotte tøser havde det hoved hun havde, ville alle kunne gøre det samme som hende. Det var bare ikke tilfældet hos særlig mange. En ung kvinde kom op bag ham, og prikkede ham let på skulderen, han drejede rundt og så ind i de lyseblå øjne. ”Undskyld, hr. Sinclair? Der er brug for Dem i baren.” Caden rystede let på hovedet, ”kald mig Caden.” Han drejede sig om imod Jazz igen. ”Har du brug for mere af mit selskab, kan du finde mig i baren.” Han vendte hende ryggen og gik op i baren, hvor der var en masse kunder. Den nye bartender havde problemer med at overskue det hele. Caden gik ind bag baren, og begyndte at servicere kunderne. Det var ikke tit han stod i baren, men det skete, når der var brug for det.

Jazmin blev en anelse forrygt over Caden. Elskede ikke, hvordan kunne man ikke elske folk? Selvfølgelig var der forskellige stadier i at elske. Men havde han endnu ikke oplevet nogle af dem? Sikke et trist liv, han måtte have.
'' Elsker de ikke? Der må vel være en i dit liv, der fylder særligt meget. '' Jazmin så ham direkte i øjne. Det var kært alligevel. At han aldrig have været forelsket. Hun smilede en del for sig selv.
Han ændrede hurtigt til at snakke om ulve. Hun sukkede en anelse for sig selv. Når hun ikke var specielt glad for ulve, kunne det ikke ændres hurtigt, at omgik med ulve. Måske hvis de så ud som ham, kunne det ændres. Men det var ikke specielt mange der gjorde.
Hun aede blidt hans kind forsat, selv efter kysset. Dog var han på vej til at kysse hende endnu engang, dog blev han afbrudt af hendes ord. Kært. Han ville ikke lukke munden på hende? Det ville en hver anden havde gjort, han var nu kært.
En lille bitte ulv. Hun smilede for sig selv.
Bortset fra det hele blev afbrudt af en anden kvinde. Typisk..
Kvinder skulle aldrig blande sig, hvis de følte sig jaloux. Dog smilede hun blot videre.
'' Jeg kommer, hvis jeg har brug for dig. Min store, stygge ulv. '' Hun smilede helt for sig selv.
Og dog, hun fulgte alligevel med ham. Han var nu ret hyggelig, og kær.
Hun smilede helt for sig selv.
'' Nu du alligevel er her, min sexet ulv. Kan de så ikke give mig et glas vin? Det bedste i har. '' Hun forventede ikke at de havde kvalitets vare, men lidt måtte det have? Hun så ham dybt i øjne, med sit stadig forelskede blik. Hun holde stadig øje med hver eneste bevægelse han lavede.
Langsomt bed hun sig selv i læben.
'' Så, de arbejder her.. Det havde jeg ikke gættet.. ''

Selvfølgelig elskede han. Hans familie. Men han havde aldrig mødt et menneske, som han kunne elske. Mange mente det var en trist tilværelse, men han havde det fint med det. Han var i gang med at give en mørkhåret kvinde en drink, da Jazz kom op til ham. Kvinden var tydeligt interesseret, i alle andre situationer, havde han lagt an på hende, men Jazz var bare mere interessant. Men kunne han ikke få hende med i seng, blev det den anden tøs. Han blinkede dog alligevel til tøsen, blot for hun vidste hun stadig havde en chance. Han gik hen til Jazz, og hældte et glas vin op til hende. Hun troede han arbejdede der. Det var vel også umiddelbart sådan det så ud, men det var ikke helt tilfældet. Han lod blidt en finger bevæge sig hen over hendes kind. ”Arbejder her? Nej, jeg ejer stedet.” Caden synes nu meget godt om deres smil. Han var dog ikke sikker på, om det ville blive til mere end bare et spil. Noget han ikke var helt tilfreds med, men han gav ikke op. Han gav aldrig op. Caden var ikke typen, der gik meget op i det moralske rigtige. Ikke når det kom til tøser. De snakkede altid om, at de bare ville finde den sande kærlighed, men alligevel hoppede de direkte i seng med ham, selvom de vidste, at han aldrig ville falde for ham. De vidste at de ikke kunne forandre ham, men de håbede på det. Han så ind i Jazz’ mørke øjne og ønskede han lige nu kunne bruge mere tid på hende, men kunderne kaldte. ”Vent her,” han gik hen til den næste kunde, skænkede op til ham og gik så tilbage til Jazz. Hun var uden tvivl den mest interessante i kroen, men også den mest besværlige. Han var ikke sikker på, hvor han havde hende. Noget der irriterede ham grænseløst. Han var vant til at vide hvor han havde tøserne, men han var ikke sikker med Jazz.

Jazz smilede blot for sig selv. Caden var mere en kær. Hun vidste udmærket godt, han sikkert bare ville have hende ind i sengen. Det ville de fleste mænd. Sådan var det også endt flere gange. Selvom hun langt fra ønskede dem som deres elsker. Hun havde altid lært, at det var ikke værd at elske noget.
Men, man kunne ikke styre sine følelser, selvom man ønskede det.
Hun sukkede en anelse. Men hans berøring fik hende hurtigt til at smile igen. Hun var egentlig træt af at folk hun havde brugt sin energi på, folk hun havde brugt tid med, samtlige gange altid gik videre til den næste. Det så ud til at Caden både havde gang i hende, og i anden tøs. Det skulle han ikke komme godt afsted med. Blot smilede hun videre. Ville han lege, skulle han have lov. The game is on.
Hun sukkede, da han endnu engang forlod hende, for at skænke op for en anden kunde.
Da han kom tilbage, lænede hun sig blot ind over disken.
Hun lagde langsomt læberne op til hans øre, kyssede dem blidt en enkelt gang, og lod ordene falde.
'' Hvis du vil have mig, så sig det. '' Hun bed sig selv i læben endnu engang men stoppede hurtigt efter.
Blidt kyssede hun ham intimt, og mere.. kærligheds fuldt denne gang. Han var kær, faktisk mere end kær. Han havde det der skulle til for at score damerne, men hvis han troede der ville ske noget med dem, måtte han gerne tro det.
Hun smilede blot. Hendes ene hånd fandt hen imod hans brystkasse.. Langsomt lod hun den, køre med den ene finger, ned imod hans buksekant. Med et fint forførende, og forelsket blik.

Caden havde altid en backup. Altid. Det var sjældent nødvendigt, men han var ikke sikker på Jazz, og så det derfor som en nødvendighed, at have en anden han kunne bruge sin tid på, hvis det ikke lykkedes med Jazz. Han satte albuerne på bordet, og så hende i øjnene. Da hun lænede sig frem imod ham, og hviskede nogle ord til ham, han skulle lige til at svare hende, men han nåede det ikke før hun kyssede ham. Han gengældte kysset og lod det forsatte. Flere havde opmærksomheden rettet imod Jazz og Caden. De var også ret åbenlyse. To utroligt flotte personer, der endda valgte at bruge sin tid på hinanden. Han stoppede kysset, men fjernede sig ikke særlig langt væk fra hende. ”Skal vi finde et mere privat sted?” De to andre bartendere, kunne godt klare det. Der var heller ikke så længe til lukketid. Han var stadig ikke sikker på hvor han havde Jazz, men omstændighederne var forbedret noget siden deres første møde. Hun var ikke nær så uvillig længere. Så hvis der ikke skete noget med hende den dag, ville det sikkert ske ved deres næste møde. Hvis der overhovedet opstod sådan et. Han kunne dog godt tænke sig det, selvom hun var psykisk trættende. Han så det dog blot som en leg, en udfordring der skulle løses. Han ville ikke give op. Han holdte blikket rettet imod hende, og hans intense blå øjne, viste tydeligt hvordan han havde det. Hans øjne var utrolig udtryksfulde, og viste derfor tit hvordan han havde det. I øjeblikket, viste de lyst. Det havde de godt det meget af aftenen, men lige nu var det kraftigere. Han fortalte hende indirekte hvad han ville have. Han ville have hende, lige nu.

Jazmin kunne mærke kysset. Hans læber imod hende. Hun smilede blot. Det var egentlig sødt nok, at han forsøgte at få hende. Måske var det også blot det der skulle til?
Hun smilede en hel del. Det var rart. At vide hun ind i mellem faktisk var elskede, eller det følte hun.
Hun lyttede blot til hans ord.
'' Lad os det. '' Hun smilede over hele ansigtet. Egentlig ville hun ikke have ham, men tingene kunne ikke rigtigt ændres nu. Blot lod hun sig selv, falde med på ideen. Hun måtte glemme Rowan. Lade være med at tænke på, hvor meget netop dette ville skade ham.
Hun elskede ham, ja. Men nogle gange, måtte der ske noget andet i hendes liv.
Ingen sagde, de ville møde hinanden. Altså Caden og Rowan. Måske ville han slet ikke finde ud af det?
Hun rettede hurtigt blikket tilbage til hans øjne. De var egentlig ret kønne, hun havde ikke rigtigt langt mærke til det før.
Hun rejste sig op fra barstolen, og lod sin hånd falde ned imod hans. Hurtigt greb hun fat i den, og flettede hendes finger imod hans.
Hun bevægede sig imod stedet, der stod 'Privat' forhåbentlig var det hans sted. Og forhåbentlig kunne de lave ting der? Ingen sagde de behøvede sex.
Hun bevægede sig egentlig bare ind til det nærmest sted, hvor de kunne være i fred, uden andre folk.
Langsomt, 'skubbede' hun ham over imod væggen. Et let forførende, samtidigt forelsket blik kørte rundt i hendes øjne. I starten var det meningen at være forelsket i ham, men havde sku godt fundet ud af det hele havde været en leg.
Langsomt kørte hun sine hænder ned imod hans buksekant, uden at gå ned. Hun nød at lege med ham, han nød det sikkert også.
Imens hun kørte hænderne ned, kyssede hun hans hals langsomt, og intimt..

Caden havde sit eget private rum. Noget han oftest brugte til forretningsmæssige sager, men at tage en tøs med derind, var også et formål det kunne bruges til. Han havde dog også en lejlighed, der hyppigt blev brugt til one night stands. Han så kort ned på deres hænder, da hun flettede hendes fingre ind i hans. Han lod hende skubbe op af væggen. Det var tydeligt, at hun var den dominerende type. Noget han ikke havde noget imod. Caden havde en taktik, der til tider ændrede sig, tilpassede sig til den enkelte tøs. Jazz var en type, der gerne ville have overhånden. Han gav hende det, blot så han fik hvad han ønskede. En taktik, der måske var sårende for mange, men det virkede for ham. Så var det andet lige meget. Han så på hende med et blik, der virkede lige så forførende som hendes. Han havde dog ikke det forelskede med. Han lod hans ene hånd ligge på siden af hendes lår og den anden på hendes lænd. Han lagde ikke skjul på hans lyst lige nu. Det strålede ud af ham. Han begyndte at kysse hendes hals, og førte den imod hendes brystkasse, og hvor han nu ellers havde mulighed for at komme til. Han havde meget erfaring med kvinder, og hvad de syntes godt om, men han vidste også, at kvinder var forskellige, så han kunne aldrig med sikkerhed sige, hvad en kvinde faldt behageligt eller ophidsende. Alle var forskellige.

Jazmin nød hans kærtegnen imod hendes hud. Hver evig eneste bevægelse han lavede, var behagelig. Hun smilede for sig selv. Hun havde ham, lige hvor hun ville.
Hun lod hendes hendes anden arm, ikke den hun brugte til at forføre ham endnu mere med, men netop den anden til at ligge rundt om hans hals.
Hun smilede en hel del. Egentlig var det ikke meningen hun skulle smile, men det var nu meget rart.
Hun vidste med sikkerhed selv, der sikkert intet ville ske. Det var vel bare en stor leg? Jo mere hun kunne få ud af ham, jo mere ville han have hende. Hun grinede inden i for sig selv. Han var dum nok, til at hoppe med på toget. Måske skulle han bare havde været blevet på fast jord?

Hun forsatte sit lille arbejde, og fjernede hans ansigt fra hendes bryst, kiggede ham i øjne et kort sekund.
Derefter forsatte hun sit intime kys med ham, det varede en del længere tid, en de andre havde. Disse var også langt anderledes.
Hun rykkede dog, fra at kysse ham på hans bløde læber, til at kysse ham ned af hans brystkasse. Med små rolig bevægelser, lod hun sin arm, der før havde hængt rundt om hans hals, til at køre ned af hans brystkasse, samtidigt med at hun kyssede ham.
Hun nød faktisk en anelse at lege med ham, ikke mindst alle hans bevægelser, alt han lavede med hende. Hun nød det mere end hun havde nydt noget med nogle andre mænd. Bortset fra en anden. Ingen ville kunne tage den plads han havde sat. Hvis Caden var som ham, havde det nok været lidt anderledes.
'' Jeg syntes de er lidt hurtigt, lille ulv. '' Hun rejse sig helt op, og så ham i øjne. Hvad mon han ville sige til det?

Caden og Jazz havde en magtkamp, selvom det måske ikke var så tydeligt fra hans side. Han havde normalt ikke noget problem med dominante tøser, men af en eller anden grund, generede det ham med Jazz. Måske fordi han følte hun talte ned til ham. Men det gjorde det bare mere interessant, fordi han på et tidspunkt ville få magten. Hun legede rundt med ham, hvilket var noget der ikke generede ham. Men hun troede bare hun havde ham, hvor hun ville. Det var ikke tilfældet. Han havde meget mere kontrol over situationen, end det umiddelbart virkede til. Da hun kyssede ham, havde han intet problem med at gengælde det. Caden trak sig dog tilbage, da hun kaldte ham ’lille ulv’. Han så på hende, og besluttede sig for at gøre, hvad han altid gjorde, når han skulle have magten. Han besluttede sig for at ignorere hendes tidligere sætning, han så hende dybt i øjnene, og lod hurtigt hans læber berøre hendes. ”Jeg bliver nød til at gå.” Han havde slet intet imod Jazz, men hun var bare for besværlig. Der var ingen tøs, der var så meget besvær værd. Ikke når der var flere piger ude i baren, der hellere end gerne hoppede i seng med ham med det samme. ”Forretning,” sagde han som en forklaring på hvorfor han skulle gå. Det var ikke nødvendigvis sandt, men det behøvede hun ikke at vide. Han blev bare nød til at give hende lyst til mere, hvilket man bedst gjorde, ved at få ham til at virke uinteresseret. Caden bevægede sig væk fra hende, og gik hen til døren. ”Det var hyggeligt, lad os gøre det igen” han blinkede til hende, før han gik ud rummet og ud i baren. Pigen der før havde flirtet med ham, sad der stadig. Han gik straks hen til hende og begyndte at flirte med hende. Hun var langt mere villig end Jazz, hvilket bare gjorde det hele meget lettere.

Jazmin begyndte egentlig bare at grine, da han mente han havde bedre ting at tage sig til. Selvfølgelig havde folk bedre ting at tage sig til, end at have sex på et kontor?
Hun smilede blot over det. Oven i købet, mente han at hans forretning var mere værd end hende. Men, hvis det var sådan han ville have det, måtte han få det sådan.
Hun gik blot med ham ud i baren. Hvis han ville give slip så hurtigt var det hans valg. Hun gik helt tæt på ham, inden han kom ind hvor baren startet. Hurtigt hev hun ham, til sig.
Gav ham et let, og yndig kys.
'' Vi ses, farlige ulv. '' Hun smilede over hele ansigtet, med et stadig et forførene blik. Hun gav, efterfølgende slip på ham, og bevægede sig imod døren. Hvis han ville have mere fra hende, måtte han selv løbe efter hende.

Jazz kendte tydeligvis, til det samme spil som han gjorde. Skab interesse, forlad dem og vent de kommer til dig. Noget hun var ganske god til. Han så efter hende, da hun havde kysset ham og gået sin vej. Nu skulle han vælge, om han ville spille den desperate i hendes spil, eller forsætte med sit eget spil. Lige meget hvad, ville han få sex ud af det. Medmindre Jazz valgte han ikke var det værd længere. Han burde overveje nøje, om han ville finde sammen med en middelmådig tøs der var lidt for billig, eller om han ville gå efter Jazz, hvor han bestemt ville få noget godt, men hvor det ikke var sikkert. Selvom hun godt nok havde virket interesseret for et øjeblik siden. Han så på tøsen foran ham, og hun virkede ikke glad for, at Jazz lige havde kysset ham. Han så på hende med et tilbageholdt grin. ”Er der et problem?” Hun begyndte at plapre løs omkring Jazz, og at hvis de skulle have noget sammen, skulle han ikke være sammen med andre piger. Caden sukkede dybt, og rejste sig for at gå efter Jazz. Det var trods alt bedre med hende, hun lagde ikke lige så meget i det. Han var dog ikke meget for, at skulle udfylde den desperate rolle. ”Du er indviklet. Ved du godt det?” Caden havde aldrig oplevet en kvinde, der var så indviklet. Han kunne ikke regne hende ud, men en ting vidste han. De havde haft gang i noget, og det kunne forhåbentligt ske igen. Han havde kun efterladt hende, fordi han ville have overhånden. Det havde tydeligvis givet bagslag.

I starten så han ud til at han hellere ville have den anden tøs, det gav også Jazz en mulighed for at slippe af med ham og dog. Han vendte hurtigt tilbage til hende.
Desperat efter hendes elskede krop. Hun vidste med sikkerhed, at han ikke ville have hende, men hendes krop.
Hun sukkede en anelse, men rettede blikket mod ham. Hun var allerede nået uden for, før han havde fanget hende. Sødt alligevel. Han rendte efter hende, som en hund.
Hvilket han bestemt også var. Måske var det bare et instinkt, at han skulle rende efter hans ejer? Kært.
Egentlig var hun ikke specielt meget for hunde. De fik let lopper, og lugtede som reglt altid ret meget. De havde det med at skulle have for meget opmærksomhed altid.
Hun så ham dybt i øjne. Hvad ville han med det her? Han havde lige afvist hende, og nu ville han have hende igen.
’’ Ja? Men, det er de bestemt også. ‘’ Hun bestemte sig for at bevæge sig videre, hvis han ville med, måtte han bevæge sig med. Hvis han ville blive, måtte han gøre det. Hun var egentlig ret ligeglad, selvom det var morsomt den lille leg de begge havde igang med hinanden.
Måske skulle hun bare slutte det, og køre det videre en anden dag.
Hun sukkede en anelse. Jamie havde en stor påvirkning på den person Jazmin var blevet til. Normalt ville hun aldrig have lagt så meget an på en anden person. Hun ville have holdt sig tilbage, indtil de fandt hende. Selv efter ville hun være nervøs. Sådan var hun bare, selvom hun havde ændret sig meget.
‘’ Hvis du vil med, må du gå med. ‘’ Hun vendte sig om, og kiggede efter ham.
Folk stod på gaden, og kiggede egentlig bare på dem. Det virkede vel som om de havde en scene igang, og det skulle folk da endelig ikke gå glip af.
Jazmin vendte sig hurtigt om imod folk, og hurtigt kørte et flabet svar imod folket.
'' Gider i glo væk? Forstillingen er ovre. '' Hun var irriteret over samtlige folk gentagende gange altid skulle overglo hende. Ja, hun var smuk, en hver mands drøm. Men det betød ikke hun gad have dem.

Caden var næsten ovre Jazz nu. Det var fint med en udfordring, men han kunne slet ikke få styr på hvor hun stod, hvilket blot gjorde ham træt. Han så efter hende, da hun begyndte at gå. Han kunne godt gå med, men der var også en grænse for, hvor langt han ville gå for en kvinde. Jazz ville have ham til at gå længere, end han ville. Han blev stående uden for kroen og rystede let på hovedet. Han lagde armene over kors, og lænede sig op af væggen. Han blev lige her. ”Hvis du har lyst til at omgås flere ulve, ved du hvor du kan finde mig.” Han vendte rundt og gik indenfor igen. Han gik straks hen i baren, han kunne lige så godt hjælpe til, inden kroen lukkede. Kvinderne fik lige pludselig travlt med at få bestilt noget at drikke. Han gav glædeligt ud med både de våde sager, og hans charmerende attitude. Han faldt i snak med en bestemt blond tøs, der virkede meget anderledes end Jazz. Hun var en af dem, der troede hun kunne ændre ham. Det var patetisk, men også utroligt underholdende. Han synes det var så morsomt at se dem, når det gik op for dem, at han smed dem ud.

//Medmindre Jazz kommer ind igen, er det slut, ikke? (:

(( Vil du have det slutter, eller vil du gerne have Jazz ind? ))

//Det handler mere om, hvad der er realistisk for Jazz at gøre (:

(( Nok mest at gå. Vi kan jo lave et nyt emne, hvor de mødes igen? ))

//Ja, lad os gøre det (:

Kan du oprette den her gang? XD