I'm not a good girl! - Dastan

Jacey gik frem og tilbage i hendes underjordiske 'hus', man kunne ikke helt kalde det et hus måske, men det var nu det hun kaldte det, fordi det var det hun havde hørt at et hjem blev kaldt, og dette var hendes hjem så.
Hun gik lidt og diskuterede med sig selv om hun skulle bevæge sig ud, eller blive indenfor, hun havde ikke været ude i flere dage, det var ligesom hendes trummerum, hun var ude en gang om måneden og så blev hun ellers indenfor, hun kunne ikke lide at være uden for, for det første forstod hun intet om den verden hun var i, hun havde været gemt væk i for lang tid, så det var slet ikke interessant for hende at være deroppe, hun forstod alligevel ikke verdenen.
Hun sukkede tungt og lod sine klør komme ud, hun sleb dem lidt mod hinanden for at gøre dem spidsere, hun skulle nemlig ud og finde noget mad, det havde hun lige besluttet, for hun var blevet sulten nu, og så skulle det helst gå hurtigt, med at finde med, for hende.
Hun trak sine klør ind igen og bevægede sig så op til overfladen.

Et lys ramte hendes øjne og en lav hvæsen kunne høres fra hende, hun var blevet meget sensitiv for lys, efter så lang tid nede under jorden, hun hade lyset og undgik det helst, men hun blev nød til at trodse hendes had, hun skulle jo have noget at spise, og hun fandt det nok ikke lige nede i hendes hus.
Hun kom helt op og lukkede lemmen, man kunne ikke se lemmen fordi den var dækket til for at kamuflere den, så ikke bare alle kunne traske ind i hendes hus, det var hun nemlig slet ikke særlig glad for.
Hun rettede lidt på sit tøj og sit hår, inden hun gik videre gennem skoven, for at snuse sig frem til sit første offer denne aften, ja hun skulle skam have flere offer til at kunne holde en hel måned til.
Hun kig stille og roligt gennem skoven til at starte med, for ligesom at opfange alle dufte, så hun ikke måske skulle misse en, det ville hun ikke have det godt med.

Et skævt smil kom frem da hun opfangede en dejlig duft at menneske. "ude og gå en tur" sagde hun og pludselig gik det stærkt.
Hun løb gennem skoven efter denne duft, hun kunne dufte at hun kom tættere og tættere på, hun blev mere og mere blodtørstig for hver meter tættere hun kom.
Hendes klør kom langsomt til syne og til sidst stod hun lige bag mennesket, som ikke så ud til at have opfattet noget.
Hurtigt og ubarmhjertigt, havde hun splittet denne unge kvinde ad og begyndte nu at spise af hende.
Jacey trak sine klør til sig igen imens hun spiste, et tilfredst smil var på hendes læber imens hun spiste, det var et dejligt måltid, det blev dog ikke det sidste.