Under your skin - Azazel

af Gæst Søn 24 Maj 2015 - 17:30

Hvis frihed smagte sådan her. Så hadede hun virkelig smagen. DEt kunne ikke passe, at hun skulle slippe for Rita og så ende med at blive jagtet blot et par uger efter. Det var ikke fordi, at hun var så ufattelig langt væk hjemmefra, men hun hadede også at skulle råbe efter hjælp. Faktisk... var hun slet ikke god til det med at spørge om hjælp -eller snakke med fremmede uden grund.
Det eneste hun havde gjort var at skælde et par mænd ud, for at ryge midt i parken. Altså det gjorde man da bare ikke? Ikke i følge Lexas hoved. Mange fandt hende derfor mærkelig. Fordi, at hendes tanke gang tænkte på naturens behov over andres. Lexa havde dog ikke forudset at de mænd ville tilkalde deres venner og jage hende igennem byen. Hun kunne ikke ligefrem flyve væk i sikkerhed, hun var født uden vinger. Rettere sagt hendes bror havde hendes vinger.
Sveden begyndte at danne sig i fine perler på hendes pande. Det var ikke fordi, at hun var van til at løbe marton eller noget jo. Dog opfangede hun et hus på sin højre hånd, hvor hun kunne se døren var ved at lukke i. Hurtigt stoppede hun op og vendte sig mod sine forfølgere - inden hun stampede i jorden med den ene fod, så jorden rystede voldsomt den retning. Nok til de ikke kunne fokusere på, hvor hun løb hen af i hvert fald i få minutter. Lexa løb hen mod døren, og lagde håndfladerne på den i det sekund den skulle til at lukke helt i. "Please... luk mig ind.. bare kort. Jeg beder dig." Selvom hun kunne mærke auraen fra en falden engel - gjorde det ikke hende det helt store. Lige nu var det, dø nu eller dø senere - og Lexa valgte senere, med god grund.
Hun lukkede øjnene i, og kunne hører de var på vej. Naturen fortalte hende at hun skulle løbe, men hun havde ingen steder at løbe hen.

af Gæst Søn 24 Maj 2015 - 17:46

Påklædning Et grå sweater, et par slidte bukser, en stram sort t-shirt, en par mørke sko og en smuk elegant stok

Azazel havde aldrig rigtig været en mand mange så til, efter hans fald havde ingen faktisk rigtig set noget til ham. Efter tabet af sin elskede og faldet fra himlen, havde han trukket sig fuldkommen ind i sig selv. Før kunne folk beskrive ham som venlig, livsglad og typen der var der for folk i nød. Dog nu var han mere bitter, træt og vred end nogen anden. Han var ikke typen der var venlig overfor folk, men derimod typen som bare lod hver med at hjælpe. Nu gik han blot rundt i sin kæmpe villa, alt i mens han tog sig af de blomster der var rundt i hans have og rundt i de mange værelser. Han havde enkelte tjenestefolk som enten stod for madlavningen, rengøring eller anskaffelse af folk. Efter hans fald havde hans krop og indre kræft taget alt for stor skade. han kunne ikke holde sig selv i live, medmindre han indtog livskæften fra en anden. Dog var hans manglende vinger også med til at gøre således han nogle gange havde svært ved at gå. Derudover havde han også en mindre skade i sit ben, så i dagligdagen rendte han rundt med en fin stok.
I dette øjeblik ad han i sin stol på sit bibliotek, alt i mens han stirrede ude i mørket. Han hørte banken og den desperate stemme, men det var først da en af hans tjenestepiger kom ind for at fortælle ham der stod en ved døren, han rejste sig op. Han brummede irriteret og gik nedenunder, hvor han støttende på sin stok gik hen for at åbne døren. Synet der mødte ham var ikke just et han havde forventet. Pigen der stod på den anden side var direkte smuk, hun bar een uskyldighed som kun en engel kunne have og hendes skønhed var over alle forventninger. Han stod et par sekunder blot og stirrede på hende, før han greb fat i hendes arm og trak hende ind "Sasha...find nogle varme tæpper" bjæffede han og gav slip på hende. Han vendte om og skulle til at gøre an for at gå

af Gæst Søn 24 Maj 2015 - 18:18

Da han åbnede døren, nåede hun næsten lige at synke ved synet - da hun blev trukket indenfor. Lexa lagde hovedet let på skrå og kiggede efter ham. Det var underligt, han virkede ikke just som en fyr der ville lukke en hver person ind i sit hus. Faktisk virkede han som en enspænder - eller bare en der var ekstremt ensom. En følelse hun vidste var svær at slippe. Selvom hun nu havde sin familie - så var følelsen der stadigvæk nogle gange - som om, at der var et hold et sted der manglede at blive fyldt ud.
Da han slap hende og gav an til at gå, rømmede hun sig let inden hun sank en klump. "Tak." Sagde hun ganske blidt - en stemme fyldt med sang, harmoni og livsglæde - en rigtig sukkersød blanding, undtagen når hun var sur - ingen tvivl om, at man tydeligt ville kunne hører forskellen. Trods alt havde hun en bloddæmons temprament. Hvilket ikke var særlig kønt.
Hendes hørelse fejlede intet, så da hun kunne hører blomsterne gik hun faktisk direkte ind på hans kontor - måske ikke det bedste første håndsindtryk. Måske ville hun brænde det hele af eller smadre noget. Specielt i den fart hun gik i. Så lignede hun en der var ude på noget.
Så snart hun kom hen til blomsterne tog hun en af potterne op og satte sig i skrædderstilling med den på gulvet. Det var ikke noget man så hverdag. Hun sad og betragtede den som mange ville betragte diamanter og juveler - penge. Så kom hun lettere til sig selv efter blomsten hviskede til hende, at ejeren nok ikke blev glad for det.
Hurtigt rejste Lexa sig op med potten i hænderne. "Undskyld.. det var ikke min mening bare at bryde ind.. de kaldte bare på mig.. ligemeget." Hun stoppede sig selv og kiggede ned i jorden. Det var ikke mange der troede på hendes ord alligevel. Kaldte på hende? Det lød jo åndsvagt, specielt hvis man ikke forstod det.

af Sponsoreret inhold

Under your skin - Azazel

Under your skin - Azazel

Sv: Under your skin - Azazel

Sv: Under your skin - Azazel

Sv: Under your skin - Azazel