How long is there? i can't wait.. /Hecate

Krop [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Tøj Hun er i ført en rød kjole, som sidder løst og viser den store mave ganske fint. Den går hende til omkring midten af låret.

På trods af den store mave, så havde hun nu alligevel en lyst til at holde sig i gang. Måske var det vel fra det faktum, hun voksede op med en hel del søstre, så det med at holde stedet rent...det var en normalitet. Selvom der kun var gået en måned, så grundet hendes race og det faktum hun var gravid med tvillinger, så var hun en hel del større omkring livet, end hvad en normal kvinde ville være i første måned. Dog gjorde maven ikke det store besvær, eller også var hun vel blot for stædig til at sande den måske var en smule i vejen. Ved lyden af hendes elskede stemme, smilede hun og vendte sig om imod ham. Hun klukkede og tog imod glasset, hvorpå hun gav ham et kys. Dog ved følelsen af de små der bankede imod hendes mave fra indersiden, tog hun blidt hans hånd og lagde den imod sin mave "de sparker allerede" sagde hun og så kærligt op på ham. Da det var svært at give ham et rigtigt kram, endte de ofte ud med at hendes ryg var presset imod hans mave, alt i mens han ville have armene om hende. Hun gav ham et hurtigt kys på kinden, før hun fjernede sig fra ham og gik hen til sofaen, hvor hun satte sig ned og sukkede. Hendes fødder var helt ømme og hendes ryg gjorde ondt, efter at skulle bære rundt på sådan en stor mave, ville det kun være et mysterium hvis hun netop ikke havde smerter disse to steder

Hun blev straks bekymret over det faktum han ikke utrykte glæde. Med et skød hendes hormoner bare i vejret. Hun bed sig i læben og så væk fra ham. Hun vidste godt inderst inde, at han vel ville holde af sine børn, men i dette sekund var det mere hormoner der snakkede højest. Hun sukkede og rynkede brynet, så ham ikke i øjnene, det var først da han snakkede hun så på ham "det ved jeg ikke! jeg har aldrig været gravid før...det er nærmest mit andet forhold i løbet af mit liv. Jeg er ligeså ny på det her som dig" inden i var hun også bange, bange for at det ville blive to piger og de derved ville gå det samme igennem hun gjorde. At der ville være en chance for at de ikke ville kunne overleve transformationen til at blive en rigtig Gorgon. Hun sukkede og kørte en hånd igennem håret "vi lære igennem tiden, men det skal nok gå" hun smilede svagt. Hun sukkede, ved følelsen af den bløde pude imod sin ryg, det gav blot en smule behag i den ømme ryg. Hun trak sine sko af og strakte ud i sin fod "kan du giver mig fodmassage" spurgte hun og lagde hovedet på skrå. Hun trak på skulderne "mellem 2-3 måneder tror jeg" hun var ikke helt sikker, men det var noget deromkring

Hun kunne ikke lade hver med at smile, da han igen begyndte at snakke "mhh du er så dejlig" hun lukkede øjnene og nød kysset, da han trak sig væk for at snakke igen tyssede hun på ham. Hun lod ham om ikke andet snakke ud, før hun begyndte at grine over hans kilden og massage. Hun fik sat sig bedre op og greb fat om hans nakke hår, skubbede hans ansigt hen imod sit eget "du snakker for meget" hun smilede og trykkede igen sine læber imod hans. Hun bed ham drillende i læben, dog fik hun ved et uheld bidt hul på hans læbe og ved smagen af hans blod, skiftede hendes øjne farve. Hun stønnede svagt og suttede på hans læbe. Smagen af hans blod fik sulten til at sprænge op, så det tog hende virkelig meget selvkontrol at trække sig væk fra ham "gider du hente noget af det kød og blod vi har liggende" spurgte hun og satte sig lidt væk fra ham. Hun vidste at der kunne være farlige ting ved at date lige netop hvad hun var, dog havde hun ikke forventet det ville træde ind allerede. Hun havde ikke forventet det ville være så stærkt, det faktum hun spidste nok hver evig eneste dag og sørgede for at holde sin sult i kontrol, så dette kom som et mindre chok for hende.

Hun nikkede stille "jeg tror også baby er sulten" hun lagde sin hånd over den store mave, hvorpå hun smilede til ham. Den havde altid været en sikker en at bruge, baby er sulten også ville man jo gøre alt for baby ikke var sulten mere. Som gravid var hun bare også det mere sulten, men samtidig også det mere sårbar. Hvis hun blev angrebet, så var det næppe hun ville overleve det. Som gravid gik det meste af hendes energi til barnet eller i dette tilfælde børnene, så hun var efterladt svag, sulten og som et nemt bytte. Dette var også en af grundene til at Gorgoner ikke så tit blev gravide, netop fordi de blev efterladt så forsvarsløse og svage af det.
Hun betragtede ham som han forlod sofaen, og derpå gik ud mod køkkenet, kun for at komme tilbage med en masse kød. Hun smilede og skulle netop til at tage imod det, da han med et besluttede sig for at fodre hende. Bare denne gerning fik hende til at hæve øjenbrynet. Da han stoppede, tog hun tallerken og brummede "jeg kan skam godt spise selv...jeg er ikke komplet invalid" hun det sidste af kødet og sukkede, hvorpå hun lagde sig tilbage i sengen og slappede af

Hun nikkede, tog tallerknen og begyndte selv at spise af den. Hun elskede smagen af det blodige kød, den saglige tørst der stille blev slukket. hendes øjne skiftede farve, tog den slange agtige glans, alt i mens hun lukkede øjnene og sukkede af ren nydelse. Den blodige saft der gled ned af hendes hals, det var nok det bedste ved det hele, specielt fordi det var som en ild der stille blev slukket. Hun rejste sig stille op, og alt i mens hun slikkede sine fingre rene gik hun ud i køkkenet, hvor hun lagde tallerken ned. Smilende strøg hun sin hånd over den store mave.
Hun så hen imod Assorian, blot for at opdage han lå på gulvet. Hun klukkede og skulle netop til at gå imod ham, muligvis for at drille ham over denne lille ulykke, dog opdagede hun med et hans grin var forsvundet og erstattet med noget helt andet. Hun holde sin hånd imod sin mave "Hvad sker der? Hvad sker der udenfor" hun tøvede, vidste hverken om hun skulle blive hvor hun var, eller gå hen til ham.

Hun rynkede brynet, lagde hovedet på skrå men gjorde om ikke andet som han sagde. Normalt ville hun på ingen måde være den bange type, hun ville aldrig lade folk beskytte hende eller noget det mindste smule som dette, men nu var hun jo også gravid og derved svagere end normalt. Hun holde sig tæt ind på ham, og som han hævede stemmen ved de enkelte ord hævede hun irriteret øjebrynet. Havde det ikke været for den situation de var i, så ville hun højst tænkelig havde givet ham en dumflade og bedt ham om at tale pænt. Hun sukkede, men nikkede og gjorde som der blev sagt. Så ligeså stille med den ene hånd imod sin mave vandrede hun ovenpå. Her satte hun sig på sengen, hvor hun stille ventede på hvad der nu skulle ske. Hun lagde sig ned i sengen, hvor hun nu begav sig til at nusse sin mave, alt i mens hun ventede på han ville kalde på hende igen.
Grundet sine gode sanser, så var hun i fin stand til at høre hvad der skete udenfor, specielt da Assorian med et kaldte hende sin kommende kone og disse ord var i den grad med til at skræmme hende. Hun var ikke god med forhold, og da slet ikke det at blive gift. Med den forbandelse der lå over hendes race, så vidste hun der kunne være en meget stor chance for at han ville miste livet hvis dette fortsatte. Hun rejste sig straks op fra sengen, hvorpå hun med sin hånd imod maven begav sig imod balkonen. Hun havde allerede nu en stor trang til blot at indtage hans blod, og dette ville kun blive værre desto længere tid de befandt sig sammen. Hendes sult ville blive større og større, hendes drømme var allerede nu med visioner om at flå hans hud op, drikke hans blod og spise hans varme kød. Hun ignorerede hans stemme, da han kaldte på hende. Hans ord havde bragt en frygt i hende, og dette viste for hende også bare hvad hun så længe havde lagt væk...netop den ide om kærlighed bare ikke var en mulighed for hendes art. Hendes krop rystede og ufrivilligt lod hun sig forvandle, for til sidst at stå i sin Gorgon form