Hide me! NOW! -Coil-

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Sted: Alex Mc's working spot.
Tid: 19:30
Vejret: gråt og overskyet, støvregner en smule.
----------------------------------------------------------------------------------------------------

Tiden var knap, alting omkring hende kørte rundt og folk var endnu engang efter hende. At være en del af en af de mange blodige samfund, havde aldrig rigtig været en ting for hende. Hvorfor kunne hun ikke være født i et mere normalt samfund, hvor man ikke havde et ritual for at dræbe folk på sin 18 års fødselsdag, hvis man kunne dræbe folk på dette tidspunkt, ville man ikke bare blive set som en højt stående person, men også få et sted at bo og mad næsten gratis. Derimod hvis du nægtede at slå den udvalgte person ihjel, ville du blive set ned på resten af livet.
Evaline havde selvfølgelig dræbt en person på sin fødselsdag, og endte endda med at kontroller folket engang i mellem, hun var som sådan også datter af lederen, som her på det sidste var noget så syg.
Hun var tvunget til at angribe modstanderen, der havde bevæget sig mod deres landsby, for at få dem væk. Eller for at gøre resten af deres folk, klar over hvor mange der i virkeligheden var ude i skoven, så de ville kunne forberede sig.
Hun var iført en kedle dragt, da den var nemmere at bevæge sig i. Plus den var gammel og måtte enlig godt gå i stykker, hvis hun var kommet i sit normale tøj, var der også en chance for at de ville opdage hende alt for hurtigt. Hun havde en hue på, for at undgå at håret kom i vejen, når hun skulle skynde sig væk.

Hun løb som vinden, den blide regn der ramte hendes ansigt, mens håret bevægede sig drastisk i vinden. Det var svært at undgå de få pile der blev skudt efter hende, få fik snittet hendes arm, så et lille åbent sår kom frem, og blodet farvede stoffet rødt i kanten. Hun sprang over en masse skralde spande, hvor hun drejede om fire hjørner inden hun kom ind på et eller andet... værksted? hun stoppede kort op, i overraskelse over hvordan det hele så ud. I hendes samfund, havde de alt lavet i træ, våben, huse, boder osv. Dette sted havde så, så mange vidunderlige ting?! hun hørte råbende, hvilket fik hende ud af sin trance. Hurtig som hun var sprang hun over et af arbejds bordene, hvor hun stillede sig på fire bag det, kiggede ud mod gaden, for at holde øje med om de kom denne vej.

Alex gik i sine egne tanker, mens han stille bevægede sig ned af trapperne, for at komme ned til sit lille hygge værksted, han morede sig lidt med at fumle med små ting, så han gik stille ud og havde en skralde pose med for at få den smidt ud, hans påklædning bestod mest af alt kun af et par bukser, et par smede handsker og en smøg i munden. Det var fyr aften for de fleste af hans arbejder, så han valgte at bruge dagen på lige at tulle lidt rundt for sig selv, det var lidt længe siden at han havde gjort dette, samt også så kunne han også få ryddet op.

Døren fra værkstedet og videre ind til huset blev åbnet og hans spottede nu at døren fra hans værksted og videre ud til gaden var blevet åben. Hans overkrop var bar, mens hans par goggles svedige efter en arbejds dag blev lagt på værksteds bordet og han bevægede sig nu ud i gaden og smed skraldet ud, mens han mumlede lidt for sig selv. Røgen fra hans hjemme rullede ciggerat, stille fulgte ham, mens blikket fra ham nu faldt på nogle folk der så ud til at bevæge sig ud af hans øjen krog. ''Hvad i al..'' Det var alt han nåede før en pil fløj og næsten ramte ham, så i kort chock tabte han sin smøg og begyndte at råbe.

''Forsvind fra mit værksted i lømmeler! eller jeg vil personligt banke jer med mine bare næver!'' skreg han af fulde lungers kraft, mens han tog fat i pilen, uden helt at ane hvem eller hvad der havde fyrret den af og kastede den i retningen af hvor den var fløjet. ''Og hvis jeg nogle sinde fanger jer unger igen, flår jeg jer et nyt røv hul!'' han vendte sig der efter og lukkede sin hoved dør fra værkstedet til hoved gaden. Uvident om hvem eller hvad der havde kunne formå at gemme sig i hans værksted.

Evaline slog hovedet kort op i bordet da manden, der åbentbart ejede stedet begyndte at råbe. Hun lagde begge hænder på sit hoved og ømmede sig en smule, mens hun kiggede rundt, det var en smule svært lige at få øje på ham, men siden af hans ansigt kunne ses, samt en smule af hans overkrop.
Så dette var manden der ejede stedet, var han farlig? burde hun smutte eller dræbe ham, for at beholde gemme stedet. hun kravlede en smule væk, alt for at undgå at blive opdaget af denne fremmed der nu var her, lige til hun kom til at gå ind i et andet bord, hvor et eller andet faldt ned over hendes ben. Det brændte, og fik hendes krop til at lave et spjæt, så hun kom op på benene og bandede som bare pokker af varmen. "Hvem efterlader også lige sådan en DIMS! på et bord!" Hun tog sig til benet og satte sig på arbejds bordet, for at tjekke til brandmærket. Ikke særlig slemt, men sviede som bare pokker alligevel.
Hun sukkede dybt, i det hun kom i tanke om at manden enlig stadigvæk var det, kort slog hun sig mod panden God damnit! igen glemte hun at tænke sig om, hvordan i alverden havde hun overleet i så langtid? hun burde være blevet dræbt for længst.
Roligt drejede hun hovedet mod manden, hvor de grå øjne havde et skær i sig, hendes læber var en smule adskilte og håret kærtegnede hendes kindben.

Alex vendte sig rundt og så på tøzen, som stod og så ud til at havde slået sig. Den første sætning han slog ud da han spottede hende ''Du arbejder ikke under mig, eller gør du? '' han stod kort og tænkte igennem de mange halvtres interviews han var igennem og ingen af dem passede, han så igen på hende og spottede at hans beholder til ild elementet fra de blodrøde øer lå på jorden. Hans blik slog op og skyndte sig at tage fat i det og løfte det op, for der efter at sætte det på bordet, som han havde lagt sine goggles. Hvor efter det virkede som om at han havde glemt ALT om pigen der var i hans hjem, hvor han fokuseret mere på om Ild spiriten var gået til skade i sin beholder, så han stod kort og undersøgte den for skrammer eller huller i denne store metal dåse for de fleste.

Han åndede let ud og smilede kort ''gudske lov, den er ikke undsluppet fra den..'' Han grinte kort ''Ellers havde hjemmet her nok brandt ned'' hans latter var højt og rungende i værksted, hvor efter han begyndte stille at dreje blikket på sine goggles, som han så fik taget på og begyndte at fortsætte med hans matrialer. Da han skulle til at begynde med at starte sit projekt, kom han i tanke om at han havde en ukendt gæst i huset, så han vendte sig rundt ''Ahem.. jeg beklager roddet, men...'' and stoppede og spottede først nu hendes arm der blødte ''Du såret!? og du er en kvinde?!'' han begyndte stille at få flået en gammel taske frem og flåede forskellige bandager og dets ligende ''Ingen tøz skal få mine dampe og kul! du kunne dø af gift gasserne!'' han fortsatte med at mumle halvt for sig selv, mens hans kinder var gylden rosen røde og hans hænder fumlede i kassen for at finde noget første hjælp til at lukke såret.

Han glemte alt om hende, hans måde at bevæge sig mod dimsen, der havde brændt hende og beundre den, som var det en guld klump han havde fundet. Fik bare Evaline til at sætte hovedet på skrå, han var udentvivl et menneske, de havde det med at virke underholdene. De var altid så svage, hvilket gjorde dem endnu mere underholdene, så få bekymringer, men på samme tid så mange.
Hun rystede blidt på hovedet, over hans ord omkring dimsen. Da han pludselige begyndte at grine, kunne hun dog ikke holde sin lave latter tilbage. Han var underholdene, havde tydeligvis glemt alt om hende. Hun lagde sin hånd op til munden, for at skjule sit smil og dæmpe sin latter. Det var upassende at grine for en kriger, da det lavede mange åbninger.
Da han pludselig vendte sig om, lagde hun begge hænder på bord kanten, hun blev i det mindste siddende i stedet for at farerundt. "Rodet?" Hun kiggede rundt, først nu opdagede hun hvor rodet der enlig var. Hans pludselige råben, gav hende endnu et chok. Han virkede ikke til at være farlig, hvilket gjorde hende så afslappet omkring ham. Hvis han havde virket en smule truende, ville hun aldrig have taget øjnene fra ham. Han pointede ud af hun var en kvinde, hvilket fik hende til at kigge ned af sig selv. "Nå for søren, det er jeg da også." Lød det lavmælt fra hende, mens han hev en taske frem.
"Dø af gasserne? hvordan kan det så være at de begiver dem rundt i sådanne farlige områder?" Spurgte hun nysgerrigt, med øjnene der halvt søgte hans. Det var dog svært at få hans opmærksomhed, da han forsatte med at rode rundt i sin kasse/taske.
Hun lynede kedle dragten op, hvor hun tog det øverste af den af sig, så den hang om hendes hofter. Det var en hel del nemmere at arbejde med såret på den måde, og da hun ikke kunne trække ærmet over såret, måtte hun jo tage den lidt af. Hvilket næsten var rart, der var en forfærdelig hede her inde, hvordan kunne et menneske overleve i sådan en hede? Måske var han i stedet en dæmon, ild dæmon måske? Hun stirrede på ham, ventede enlig bare på at han ville afsløre sin race for hendes øjne.

Alex fortsatte med at rodde i tasken, mens hans tanker faldt omkring hans introduktions sætning 'Du er såret og du er en kvinde' smuk sætning idiot, tænkte han dum dristigt for sig selv. ''Jeg taler ikke om at indånde dem, men at få dem i dit blod.'' Han vendte sig rundt og gik over til hende, med en dunk af et eller andet også en bandage. ''i denne dunk er der en vand ånd, som renser vandet'' Han tog en klud frem og stille heldte vandet ud fra kluden og tørrede blodet væk, samt for at kunne få renset såret, hans blik var fast på hendes sår og han tænkte slet ikke over sin egen påklædning, før han først nu opdaget at han havde stået i godt og vel 10 til 15 minutter i bar overtøj og renset en fremmed persons sår.

'' Jeg tror nok vi bør få en læge til at se på det, de plejer at være gode til det der læge fis.'' Han bandt stille hendes arm i bandagen og smilede varm. ''ehm.. mit navn er Alex.'' mumlede han halv nervøs og stille rødmet mere, hvor efter han tog en kort vejre trækning og udtalte fast og bestemt. '' Ahem.. Jeg mener, mit navn er Alex Mc Coil. Opfinder og Enginør.'' Han syntes det lyd dumt, men det var en fremmed kvinde i hans hjem og han havde altid fået strenge orden på at prøve at opføre sig som en gentleman over for damerne. I hvert fald i følge hans moder.

Hans ord virkede bare underlig for hende, vand der renser? alt vand rensede da ens sår, hun tog en dybindånding, mens han snakkede. "Oh, men er det ikke bare almindelig vanddamp? blandet med en smule røg fra ild-en..." Nu når hun tænkte over det, kunne hun ikke se noget ildsted, eller pejs? Hvordan var den underlige dims der brændte hende, så blevet så varm?
Da han lagde kluden på såret, bed hun sig kort i underlæben. Det gjorde en smule ondt, men ikke nok til at få hende til at rykke sig væk. Hun var som sådan blevet såret før, plus brandmærket på hendes ben gjorde mere ondt end dette.
"Rart at møde dig Alex, eller skal jeg kalde dig Coil?" Normalt kaldte man vel folk ved deres efternavn for at være høflig? Eller var det kun til højt stående folk, Gaah hun burde komme ud noget mere, end kun at gå ud i verden når hun skulle slås. Hans kinder virkede råde, hvilket fik hende til at læne sig tættere mod hans ansigt. "Du rød i hovedet, burde du ikke få noget koldt luft eller?" Hendes stemme var blid, nærmest varm. "Mit navn er Evaline, Kriger og højtstående i den lille landsby kaldt *Ochiro*" Ochiro, landsbyen kendt for deres måde at stå op for sig selv, en lille landsby som nogle ville tro var nem at vælte.
Dem som havde forsøgt, havde også lært at alle i landsbyen ikke var mennesker, de dræbte og kæmpede som bare pokker, selv børnene lærte at slås så snart de kunne gå. Hvilket gjorde det til en stærk by, nok en af de stærkeste.

Han kiggede undrende på hendes sår, men smilede blot varmt og venlig. ''Tjo.. bare kald mig alex, det gør de fleste.'' Han smil blev dog fjernet, da hun nærmede sig og jo tættere hun kom, jo mere ild rød blev hans kinder, som spredte sig mere rundt i ansigtet på ham. Det blev dog endnu værre da hun nævnte det og stod piv stille.

Han rykkede sig dog efter, at hun nævnte sin landsby og stille gik i retningen af døren ind til huset. ''Har du lyst til en bid mad? hvor vi kan tale mere om det?'' Han stille tog sine goggles i hånden og kiggede afventende på hende, hvor han først nu kunne se at hun havde lynet ned i hendes kedle dragt, hvilket et eller andet sted førte til en række underlige tanker blandt Alex. Der i blandt sætningen i hans lille hoved skreg 'hun er nutted! inviter hende på date!' men denne her store bjørn stod blot og ventede på hvad kvinden svarede.

Hun lukkede sine øjne i og begyndte kærligt at grine, hvor hun placerede en hånd på hans hoved. "Du bliver mere rød i hovedet, hvor er de kær Alex." Hun trak sig tilbage og lagde hånden på såret, i det mindste var det renset, så ingen frygt for betændelse. Dog kunne hans ord om at hun kunne være død af gasserne, ikke lade vær med at tage en form for drejning i hendes hoved. Hvis hun kunne dø af det, via blodet, burde hun så ikke frygte en del ved at indånde det?
På den anden side, virkede det til at mennesket arbejdede her, hvilket betød at hvis et simpelt menneske kunne overleve dette. Kunne en af hendes racer umuligt dø, medmindre det var giftigt for hende? hun rystede på hovedet.

Hans spørgsmål omkring mad, fik hende til at rette blikket mod ham og døren. "Selvfølgelig." Hun sprang ned af bordet, hvor hun allerede der var tæt på at vælte, på grund af den pludselige smerte fra brandsåret. hun bed det dog i sig og gik normalt imod ham, sådan et brandsår var ingen ting for hende!
Hendes øjne søgte mod hans, da han enlig virkede til at stirre en del på hende. "Noget galt Alex?" Lød det kærligt fra hende, hun kiggede sig over skulderen. Det kunne være at de folk der havde jagtede hende, var kommet tilbage, dog ikke.

Da hun kom tæt nok på nikkede han kort og fortsatte videre op af trapperne. Lyden af kedel og damp der kom op af rørne kunne nemt høres, men da de kunne komme igennem endnu en dør, blev lyden af vandampen gennem rørne stille og miljøet i den gang de gik igennem virkede mere køligt end værkstedet. Alex fortsatte videre, mens han der efter åbnede døren ind til et køkken, som mest af alt bestod af en brande ovn, som man ofte puttede træ ind og tændte også kunne man få varmet op, men der var ikke nogle træ blokke at spotte. Han gik der efter over og fyldte en kedel op med vand, fra noget der ligner et rør og han drejde på nogle små ventiler, som med førte at man kunne høre lyden af en rungen og vand stille cirkuleret ud fra dette rør og ned i kanden.

''Dette er mit lille køkken, som stadig skal havde flere udfordringer i fremtiden.'' Han åbnede skuffen og tog en kniv frem. ''vil du havde noget stegt brød? min mor bagte det her til morgen?'' Han kiggede på hende, mens nogle små træ stole, udskåret i træ og tydeligt var håndskåret, med fint poleret puder og der tilhørende matriale.

Evaline kiggede nyssgerrigt omkring sig, alting virkede så anderledes end i hendes landsby. For ikke at tale om selve byen udenfor, alt dette larmede måske, men på samme tid virkede det så magisk for Evalines øjne. Hun gik bag ham hele tiden, mens øjnene forsøgte at opsluge alt den information de nu kunne få, ved kun at kigge.
Hun stillede sig ved hans side, mens han hældte vand ned i kedlen og stirrede ellers bare på alt han lavede. Hvis hun virkede alt for overraskede, tænkte han sikkert at hun var dum eller åndssvag, hvilket helst ikke skulle ske.
Hun nikkede til hans spørgsmål, inden hun gik rundt i køkkenet. Roligt lagde hun en hånd på en af de udskåret stole. "Det er flot håndværk.... Har din mor også lavet dem?" Hun kiggede kort tilbage på ham, med et lille smil på sine læber. "Bor du sammen med din mor? er hun her ligenu? oh! Og hvor sover du? i køkkenet, eller er der flere rum her?" Så mange spørgsmål hun havde, som på ingen måde blev skjult. Hun ønskede at høre dette, og måske hvis hun kunne finde det rigtige tidspunkt, så stille spørgsmål om hvad han lavede på værkstedet!

Alex grinede lidt for sig selv. ''Min mor bager og laver maden, min bedstefar var den som lavede stolen. Nogle af familien mente at han var stærk nok til at flå en træ spirit ind i stolene, men hid til at den formået at stikke af fra stolen og videre ud i skoven, som nogle mener nu er Ashen wood Forest, men jeg tror mere det er en myte fra familien.'' Han begyndte stille at skære brødet i skiver, hvor inden han begyndte at skære skiven, blev den skarpe kant af kniven ild rød og brændte, mens han skar igennem brødet.

Duften af ristet brød, samt kogende vand var nemt at dufte og det varede ikke længe før lyden af en ældre herre kunne høres og begyndte at træde ind i rummet. ''Alex, hvem har du nu taget med på middag?! hvis det er ham George igen, så får han tjansen at tage hele opvasken selv! og det er uden at bruge de der fansy dimser igen!'' Hans knirkende stemme rungede af ex-militær, mens da han kom ind, havde han blot en fjer pind og en bog i hånden, hans blik faldt straks på kvinden og der efter på Alex. ''Nå.. ehm.. aha.. du har ehm.. Dame besøg, jamen så vil jeg lade dig være. Knægt.'' Han nikkede kort til hende og vendte sig der efter rundt og lyden af ham stille forsvandt igen. Alex kiggede blot rundt og smilede kort. ''Dette var så min far. Michael Mc. Coil, tidligere enginør inde for den tidligere krig. ca. 50 år tilbage. ''

Billede af Alex's Fader.:

Hun lyttede til hans ord, mens hun beundrede stolene. De var fantastisk lavet, hvilket tog en del af hendes opmærksomhed. "Det ellers en god historie, sådan at fortælle til børn." Hun smilte varmt og gik mod ham, da hun opdagede hvordan kniven reagerede, da han skar i brødet! "Hvordan gør den det?" Hun lagde hænderne på bordet og lænede sig en smule over brødet, samtidig med at hun stod lidt op af Alex. "Eller er det en evne du har?" Nogle mennesker havde evner, alt for mange i følge Evaline.
Lyden af en dyb knirkende stemme, fik hende til at rykke sig væk fra Alex og rette sig mod døren. Kunne dette så være en fjende? der måtte være en del af dem, et menneske kunne umuligt have så mange forskellige ting, uden at have lavet en pagt med en dæmon eller selve lucifer?!
Da hun så den ældre herre, spærrede hendes øjne op. Så en gammel mand, kunne lyde på den måde? I hendes landsby var der kun to ældre mænd på 70 det var de ældste i hendes landsby, hvilket også var dem der blev set op til. Når man nåede en speciel alder, var man som en gud i landsbyen. Evaline bukkede med det samme til manden, med hænderne på sit skød.
Hun rettede sig først op, da han var gået igen. Hun lagde sine hænder på Alexs arm og hev lidt i ham, mens hendes øjne flettede sammen med hans. "Har du lov til at leve med en ældre? Og ikke mindst din far, var det ikke svært at få lov til dette? Jeg mener, han er jo en ældre og når i bor sammen, er du så tvunget ud i slaveri for ham eller en anden form for betaling, for at være i hans nærværd." Hun nærmede sig hans ansigt en smule.
Evaline var en af de få personer, der på ingen måde lagde mærke til det personlige område, for hende kunne man komme så tæt på som overhovedet muligt, man kunne være få centimeter fra hinandens læber eller nakke, uden hun trak en mine. Så længe man ikke rørte hinandens læber, eller fik skåret ens nakke var der intet galt i dette. Hvilket Alex kom til at opleve, ved at have Evalines læber så tæt på hans, at han ude mærket, kunne føle hendes varme, blide ånde mod sine læber.

Alex, som tog dette værende en hverdags ting, svarede hende blit. ''Det skete for mange mange år siden, i følge min familie, har vi blevet velsignet af en ur gammel magiker. Vi kender hende kun som 'The Enchantress' Denne person gav os evenen til at skabe ting, som en gave efter at min forfader gav hende en mindre spille dåse fra hans egen verden. Siden da har vi kunne udnytte ånderne omkring os, men alting har sin pris. Så længe det er små ånder og at vi ikke piler ved de store, har effekten ikke det største, men jeg ved fra min tip tip tip oldefader at han prøvede engang at lokke en hav ånd ind i hans akvarium, for at sikre at det ville blive til alt hvad han havde brug for, men under den processe hvor at han fik ledt havånden fra havet også i retningen til akvariumet, skete der noget... et eller andet afbrød forbindelsen og han mistede kontrollen. Dette skete så at havånden blev vred på ham og opslugte ham helt ned til bunden af havet. Vi har aldrig set ham siden.'' Alex fortalte dette, som var det en børne historie, eller som om at det er en fortælling han har hørt mange gange.

Dog da hun nævnte at han var som træl eller andet, samt kom inden for hans intime område, vidste Alex ikke helt hvad han skulle eller burde gøre. ''ehm.. Jeg... altså...'' Alex var ild rød i kinderne, hans øjne spærrede op da hun var så tæt på ham og hans hjerte bankede hårdere end noget andet, som var det flere hundred heste der banket igennem ham.

''Han er min fader og jeg passer og plejer ham, som var han mit eget barn. Vi respektere hinnandens holdninger og han giver mig lærdom til at give videre til mine børn og deres børn, som denne familie altid har gjort'' Alex prøvede desperat ikke at skubbe sig frem, men hans tanker blev ved med at tænke på om dette var et tegn fra hendes side om signal til at være sammen, om hun lagde an på ham eller hvad er det hun mener?? Det var tydeligt nu at Alex var i tvivl med sig selv, om han burde ligge an til at kysse hende, eller om dette blot er hendes måde at tale 'buisness' på?

Hans historie, eller nærmere fortælling fik hende til at nikke. Ånder? Aldrig havde hun hørt noget om ånder på den måde, hun havde hørt om spøgelser, som derimod ikke var særlig farlige. Men ånder, virkede meget mere farlig, samt en del mere uhyggelige. Hvordan kunne man også lige få en ånd fanget, hele historien fik hende kun til at respektere hans familie en del.
Normalt gav hun ikke en fuck for mennesker, hvilket gjorde det specielt at hun valgte at køre en samtale med denne person. Normalt ville hun smutte så snart hun havde fået mad, dog havde hun lyst til at blive, han virkede til at have så meget viden. En del mere end man kunne læse i bøger, hvilket fik hendes nysgerrige instinkt til at ville blive her en del mere.
Det var dog en smule skræmmende, sådan at tænke, at en havånd kunne tage ens familie fra en, så let som ingen ting. "Hvorfor ikke opfinde noget uden at bruge ånder? har de så stor en betydning for jeres arbejde?" Spurgte hun med et nysgerrigt blik i sine øjne.

Hans stammen, fik hende kun til at løfte på det ene øjenbryn. Havde ham svært ved at trækkevejret, eller... vent var han nu rød i hovedet igen, men der var jo køligere her inde? burde hans røde kinder så ikke falme en smule? Hun trak sig lidt væk fra ham, hvor hun nikkede. "Så du passer ham, hvor han lader dig bo her imens? han er en gavmild mand" Hun smilte kærligt til ham, hvor hun trådte væk. "Hvor sover han? sover i så sammen, eller?" Hun kiggede tilbage på ham, hvor hun trådte hentil ham igen og lagde en hånd på hans pande. Måske var han ved at få feber, det kunne godt give en del kulør i kinderne.

//beklager for det korte svar //

Alex smilede blot, da hun trak væk. ''Ånder er en større del af vores opfindelser. Uden deres gavmilde evner og gaver over et bestemt element, så kræver det ikke meget. Det er lidt ligesom at svømme, uden rigtigt at bruge din viden om hvordan du svømmer, så har du altid dit instinkt. Men hvis du oven i dit instinkt har viden og metoden til at svømme, hvorfor så ikke bruge den magt i viden og kroppen til at arbejde sammen? det er det min familie sigter efter.'' Da hun trådte tættere på ham igen og lagde hånden på hans pande så han lidt undrende på hende ''ehm.. hvad der galt?'' uden helt at svare hende på hvor henne hans far sov, da han nok ikke ville blive forstyrret.

Hun havde helt ret, han var noget så herlig at høre på. Med en masse viden, samt en hel del historier, her kunne hun godt være i noget tid. Måske kunne hun få lov til at overnatte, men på den anden side ville det være i en ældres hus, så det ville på ingen måde være acceptabelt. "Så i kan sagtens lave det uden ånder, men bruger ånder? fordi det er hurtigere at lave tingene så?" Endnu engang spurgte hun nysgerrigt.
Hans spørgsmål om hvad der var i vejen med hende, fik hende til at trække hånden til sig igen. "Det burde være mig der spurgte dig om det, du er rød i hovedet og jeg kan tydeligt høre dit hjerte, samt puls slå afsted... har du det fint? trænger du til at sidde ned?" mens hun spurgte, valgte hun at tage kedeldragten på igen, hvor hun lynede op til sine kraveben. Der var som sådan en smule køligt her inde, hvilket gjorde at hun skulle være forsigtig, så hun ikke endte med at blive syg.


((Its fine, det er jo også sent XD))

Lyden af kedelen der begyndte at pibe afbrød Alex kort i at svare. Han satte Teen over, med 2 skiver brød på hver tallerken. Han begyndte der efter at trække en af stolene ud for Evaline, så hun kunne sidde ned. ''Ja og nej, nogle processer af ting kræver mere tid end andre. Da det trods alt er en hvis afart af magi vi bruger. Det er i hvert fald i følge nogle magiker der ville mene.'' Han smilede varmt og venligt, mens han prøvede at fokusere. Hans blik faldt kort på hende og for en kort stund tog han sig selv i at hurtigt havde givet hende et så kaldt 'elevator blik', som dog forgik hurtigt og kort. Hans tanker faldt omkring hvorfor hun var tidligere så tæt på ham, om hun lagde an på noget bestemt? eller om det bare var ham som var en klovn og ikke forstod en hentydning?.

Hans hænder begyndte stille at svede, et typsik tegn for at være nervøs, mens hans regnede lidt med at hun ville sætte sig, så han der efter kunne høflig skubbe hende ind til bordet. Han ville der efter sætte sig foran hende og hælde teen op. ''Jeg.. ehm.. har det fint, det er bare ikke ofte vi får dame besøg.'' Han halv kløede sig i nakken, og halvt om halvt ikke helt vidste hvor henne han skulle placere sine øjne's blik, så det resulterede ned på bordet de faldt på, mens hans kinder forblev mere røde.

Hun satte sig ned på stolen, dette var dog underligt for hende. Sådan at have en person der trak stolen ud for hende, var det normalt i denne by at være rar ved kvinderne, de kunne jo intet i forhold til mændene? jo de kunne kæmpe, men ville aldrig være stærkere end mændene, samtidig med at alt de var her i verden for, var at skaffe børn og lave mad. De skulle jo bare tilbede mændene, dog havde hun en helt anden livstil, da hun som sådan var overhovedets datter, hvilket var grunden til at hun var den eneste kvindlige kriger i deres landsby.
"I see." Lød det fra hende, hun samlede en af brødene op og lod sine tænder bide ned i det knasende brød, mens øjnene var rettet mod maden. Hun lagde ikke rigtig mærke til elevatorblikket eller den måde han måske kiggede på hende, sikkert undrende over hvordan hun kunne være så uvidende og dum. Hendes tanker kørte dog mere rundt omkring hans underlige viden, samt hans køkken, ingen ild nogle steder. Men han havde lavet tee, som var varmt?
Hans nervøsitet, var tydelig i hans toneleje. Hvilket fik hende til at smile, hun slugte maden hun havde i munden og kiggede på ham. "Hvorfor så nervøs, et hunkøns væsen er jo svagere end mænd, så ingen grund til at være nervøs jeg gør dem intet." Hun viftede med sin venstre hånd, hvor hun tog endnu en bid af brødet.
"På den anden side... bor din mor her ikke også? så burde du vel være... vantil at have en kvinde i nærheden?" Hun slugte brødet endnu engang og løftede tekoppen op, hvor hun elegant pustede dampen væk, inden hun lod den varme drik flyde gennem hendes læber og ned i halsen.

Alex sukkede kort og satte sig. ''En kvinde, som ikke er ældre end en selv. Men på tråds af fysiske forskelle, så er der andre dele der spiller ind. I følge min fader, består alle væsner af bestemte elementer. Disse elementer er de klassiske vi alle kender. Jord, ild, vind og vand. Ved at mænd nu skulle havde hård heden og vreden som vi kan refere til ilden og jorden, så er kvinden istand til at være elegant i deres situationer, lidt lige som vandet der rander ned igennem sten og former dem, eller vinden der altid trænger igennem alle steder. Alle disse elementer er stærke i nogle folk, men svagere end andre. Min far ofte mente at jeg havde elementet Jord og Vind, mens min mor mente det var lidt af alt.'' Alex grinte lidt og tog en bid af det ristet brød og tænkte kort om, hvor efter han fortsatte.

''Det er ret sent, men du er velkommen til at overnatte. Vi har et gæste værelse og jeg tvivler på at min far ville havde noget imod at du overnatter. Trods alt er jeg nu husets herre. I hvert fald officielt, men når det hele kommer til alt, er det stadig min far der rådgiver mig.'' Alex smilede varmt og begyndte stille at vænne sig til hende i hans selskab. Hun var hyggelig og virkede mere interesseret i ham og hans opfindelser, hvilket han var glad for. Det var tydeligt der lå mere til en hvad Alex turde ligge op og spørge, men han vidste det nok ville være for tidligt at spørge om hun ville komme og besøge ham igen.

Hun lyttede til hver en ting, hans ord omkring ild, jord, luft og ikke mindst vand. Havde hun fået forklaret før, dog på en helt anden måde, kvinderne var vandet, da de kunne arbejde og bøje sig i støvet som vandet, ville de aldrig kunne bruges til andet end to ting, tilfredsstille mændenes behov og give liv. Som vandet der kun kunne bruges til drikkelse og bad. Luften var krigerne, som skulle være hurtige og smidige som luften, mens ilden var overhovedets vrede, jorden var de ældre. Da de en dag ville blive et med jorden.
Dog kunne hun meget bedre lide Alexs version af det, den virkede til at træde en del mindre på kvinderne. Hun smilte over hans måde at fortælle det på, roligt placerede hun tekoppen på bordet igen. Hendes hoved drejede en smule rundt, for at se sig omkring endnu engang.
"Men, ikke for at trænge mig på. Ville jeg så kunne måske låne nogle af deres klæder at sove i, samt få et bad. Hvis det altså ikke er for respektløst?" Hun bukkede hovedet en smule ned og løftede det derefter igen, hvor hun lagde øjnene på hans kinder.
Den røde farve var begyndt at forsvinde, hvilket var et held, den gjorde hende en smule usikker. Folk rødmede ikke rigtig i deres landsby, medmindre man tænkte på kvinderne, eller når folk blev syge. Hun lagde hovedet en smule på skrå, mens hun kiggede på hans overkrop. Han var på ingen måde en kvinde, hvilket var noget så tydeligt, men hvorfor så blive så rød i hovedet? han virkede heller ikke til at have feber.

Alex smilte kort og nikkede. ''Jo selvfølgelig, men tror nok mit tøj måske er lidt for stort, men ikke noget et belte kan klare. Han rejste sig op og tog sin og hendes tallerken, hvis hun var færdig med den og der efter åbnede et skab og placeret det beskidte tallerkener, hvor efter han lukkede skabet og lyden af noget der lød som en sten der blev knust kunne høres kort fra rummet og han åbnede der efter skabet, som nu var tomt og han lagde der efter kniven i skabet. lukkede lågen og den samme lyd skete. Han elskede den maskine, den sugede tallerkener og andet beskidt materiale og lagde det ind under en rensnings processe, som fik det til at blive til sidst overført til et andet skab, lige ved siden af det skab han placeret tallerkenerne i, for at der efter placeret på dens rigtige plads.

Alex gik der efter over og tog en kop te med sig og smilte kort. ''kom, så kan jeg vise dig dit værelse, samt så kan vi finde noget tøj til dig.'' Han afventede på at hun ville følge med ham, hvor efter han ville gå i retningen af gæste værelset, som lå lige ved siden af hans eget. Lyden af rør og damp kunne høres, men det var dog hvis man anstrengte sig. Det var trods alt et underligt hus, men kunne næsten ikke engang høre støjen ude for huset, som om at man var under vandet, i en fredfyldt grotte, dog uden ekko.

Hun smilte stort over hans gavmildhed, tænk at han var så venlig til at lade en fremmed sove i hans hjem og ikke mindst lade personen låne noget tøj. "En trøje er fint, det er jo bare til at sove i." Hun rejste sig fra stolen, da han begyndte at rydde op. Hendes hår krøllede en smule under huen, hvilket fik hende til at klø sig i hovedbunden med huen. Lyden fra tingene der blev renset, fik hende til at kigge en ekstra gang rundt. "Så er hele stedet lavet som en opfindelse? eller er det ånderne?" Hun havde selvfølgelig ingen ide om noget af dette, alt var nyt for hende.
Hun fulgte efter ham, da de begyndte at begive sig mod gæsteværelset. Lyden af rørene var tydelige for Evaline, hvilket bare fik hende til at kigge rundt hele tiden. Det hele virkede som en rundtur for hende, alting så magisk, samt underholdene. "Arbejde de hver dag? eller har de fridage som normale folk?" spurgte hun, mens de gik rundt. Stilheden, der blandede sig sammen med de larmene rør, var ikke noget for hende. Hvilket gjorde at hun stillede mange spørgsmål, for at undgå stilheden, ville hun heller lytte til hans stemme.
"De skal vide at hvis alt dette er en fælde, eller en anden måde for at få mig låst nede, er jeg en hård kamp og tøver ikke med at dræbe folk." Hendes stemme var munter, hvilket gjorde hende en del mere skræmmende.
Men man kunne aldrig være for forsigtig, han var en mand. Mænd kunne finde på at voldtage folk, og ikke mindst være en form for jæger, hvis folk tilbød ham penge nok, ville han sikkert forsøge at dræbe hende mens hun sov.

Alex fortsatte ned at gangen og svarede der efter på hendes første spørgsmål. ''Tjo.. dette sted har været min familie's hus i generationer, så det er gammelt og der er mange forskellige opfindelser. Men nogle af dem er ikke drevet af ånder, nogle af dem er drevet af admindelig damp og varm luft, for at danne energi.'' De fortsatte videre ned af nogle korridorer, mens det næste spørgsmål blev slynget ud.

''Altså, idag har jeg fri, største delen af medarbejderne jeg har hyret, arbejder under huset, da vi ofte arbejder både med nye opfindelser, men også for at mine ind i bjerget, for at få mineraler. Vi er her for at både skabe nye ting, men også for at give mulighed for at få nye ting. Lige nu er vi igang med at få gravet hele vejen her fra til Soul River, da vi jo gerne vil havde en nød ud gang fra AngerForge District til at kunne stikke af, men grundet nogle få uheld har vi stadig svært ved at lave denne tunnel.'' Han fortsatte videre igennem en dør, hvor en sidste gang lå. Det var køgeligt og stille, mens lyden af et mindre smykke skrin kunne høres. ''Så er vi her til mit værelse og gæste værelset. Jeg plejer ofte at spilde en mindre lullaby for at slappe af, takket være lyden af metal der klinger op på hinnaden''

The Sound of the Music playing:

Hendes arme blev lagt over kors, det virkede ikke til at han lyttede til hvad hun sagde omkring at dræbe ham, hvis han havde i sinde om at gøre hende ondt mens hun sov. Hvilket kun fik hende til at tænke over det, hvis han ønskede at gøre hende noget, ville han så ignorere hendes ord eller forsøge at bilde hende ind at han aldrig ville såre hende. Et suk slap hendes læber, da lyden af en spilledåse fik hende til at stoppe op. Hun lyttede til den blide melodi, hvor et smalt smil formede sig på de fyldige læber.
"Hvad skulle i flygte fra, er ånder virkelig så nemme at løbe væk fra?" Hun gik hentil ham og svang armene om hans arm, hvor hun trak ham ind på gæste værelset. Hun kunne være mystisk nogle gange, men siden han ignorerede hendes ord før, gjorde det hende usikker. Så heller prøve at presse ham ud i forskellige situationer, end at være usikker på om hun ville blive dræbt i løbet af natten.
Hun lukkede døren bag sig og nærmede sig endnu engang hans læber. "Hvordan kan du vide jeg ikke er en ånd? hvad gør forskellen på dødelige og ånder? Samt, hvorfor lade en fremmed overnatte i dit hus, hvad nu hvis jeg er en Succubus?" Hun lagde sin ene hånd på hans brystkasse, og tog hele tiden et skridt, så hun skubbede til ham.
Lige til han faldt tilbage ned i sengen, hvor hun stillede sig på fire over hende. "Du genert overfor kvinder, men frygter ikke hvad de kan gøre ved dig?" Hun nærmede sig endnu engang hans ansigt.