Hide me! NOW! -Coil-

Et smalt smil formede sig endnu engang på de fyldige læber hun bar, mens han forsøgte at lyde mere og mere gal. "Maskiner? der kan få dig til at flyve? Det en gal drøm du har." Hun åbnede øjnene og lagde dem på hans overkrop, inden hun rettede dem mod hans øjne. "Maskiner er lavet af tung materiale, det vil aldrig komme til at virke, medmindre du fanger nok engle til at flyve den." Hendes stemme var en smule træt, samt rolig mens hun snakkede.
Han ønskede ikke en kamp med hende, det var skam klart. Grunden til at hun endnu ikke var gift, var at ingen ønskede en kamp imod hende. "Så burde de holde deres hænder fra mig, ellers kommer der enden en kamp mod mig, eller en kamp mod min forloved." Hun undslap et lavt fnis, da hun på ingen måder så sig selv som en der ville blive gift. "Sorg er for de svage, en kamp er en kamp, dem der overlever har ingen sorg, mens dem der dør, falder ind i et hul fyldt med sorg, hvor personen vil blive forenet med de svage." Hendes stemme var kold, endnu et tegn på hendes opdragelse. Normalt fik børn historier at høre, om hvordan princesser gik gennem et hårdt liv, til et smuk prins. Men ved Evalines landsby, gik historierne kun ud på at dræbe, overleve, skaffe respekt og se ned på de svage.
Hun lukkede øjnene i, da tæppet blev lagt over hende. Følelsen af det bløde skind tæppe, der nærmest med det samme skabte en form for varme i hendes krop, gjorde hende kun mere træt. "Jeg har intet at frygte, end ikke døden... Frygt er for de svage.." Stemmen var blid og lavmælt, mens puden kun blev knuget tættere ind til hendes ansigt. Sengen var blødere end den landsbyen havde, som var lavet udelukkende af skind fra dyrene de spiste, uanset hvilket dyr. Slange skind kunne bruges til en masse, nogle mente også det smagte godt. Rotte skindet skulle bare syes sammen og puf, så havde man hurtigt et par handsker eller sko, da de var nemme at få fingrene i og nemme at dræbe. De større dyrs skind, som ulve, løver osv blev brugt til dyner, tæpper, skuldervarmere(kapper) og seng.

Alex så blot på hende. Hendes ord omkring metal der ikke kunne flyve gjorde lidt ondt, men hendes ærlighed værdsatte han. Han begyndte stille og tænke tanken om han burde tag chancen. Tanken førte videre i hvordan livet ville være som hende. Altid at skulle vise sit værd, men så igen han havde aldrig helt forstået kamp. ''Hvad nu hvis jeg tog med dig til din landsby? for at forstå jeres traditioner?'' Hans blik så undrende på hende, da han var nysgerrig omkring hvordan deres landsby var. ''Jeg er nysgerrig på at se hvordan jeres by klare sig, samt også så kan jeg give jer en smag på hvordan livet kan blive forbedret hos jer. En slags sammarbejds gave?'' han så på hende, mens han lod hånden nusse hendes kind, mens han stille mumlede for sig selv.

''Altid som en rose'' han lukkede stille øjnene, mens han lagde hans arm ned omkring hendes talje, for at sikre at hun blev varm, mens han stille var på vej til at falde i søvn. Det vare ikke længe og efter få minutter var Alex væk. Han sov tungt og det var tydeligt hvis man selv rykkede ham ville han sikkert ikke vågne.

Ønskede han nu at komme til hendes landsby, det kunne vel godt ske at de ville lade en fremmed overleve, hvis Evaline sagde at han var med hende. Men hvis han forsøgte at ændre på deres traditioner, ville de alle se ham som en klogeåge, eller hvis bare en ikke lige ville kunne lide ham af mændene, ville han blive angrebet. Så om det ville være en god ide? Hun ønskede jo stadigvæk at høre noget om denne underlige ting der skulle kunne flyve.
"Jeg ved ikke helt, de er velkommen til at komme og studere vores kultur, men hvis de forsøger at ændre den vil folk ikke tøve med at dræbe dig." Hun gabte, hvor hun kun lagde sig tættere op af ham. Varmen fra ham var enlig meget rar, ikke så anderledes som de andre folk i landsbyen. "Jeg kan nemt vise dem rundt, så længe de holder lav profil og undgår alle former for nedladende kommentar... ikke at jeg tror de ville snakke ned til en landsby fyldt med kriger."

De faldt begge to forholdsvis hurtigt i søvn, hvilket var en god ting, da Evaline havde det med at fylde en del når hun sov.
Morgen steg hurtigt, og som en hver anden fra hendes landsby, var hun oppe i det solen begyndte at farve himlen lyserød, mens den ivrigt forsøger at hive sig selv øverst op i himlen. Hun strakte sin krop og kiggede kort på Coil, hvis han altså stadigvæk sov. Hvis han var vågen og ikke lå i sengen, ville hun bare rejse sig op og gå rundt og rode i tingene på hans værelse

Alex lå blot i sengen da morgen lyset malede himlen, hans hænder havde lagt sig over hende, nærmest som en bjørn der beskyttede sit eget. Han havde lagt sig med hænderne over hende, så han ville kunne holde hende tæt ind til sig. Hans hjerte bankede roligt, nærmest som bølgerne på havet, som selv banket imod den rå sandjord. Han åbnede ikke øjnene, men tvært imod halv søvnig puttede sig ind til hende.. eller rettere at han nærmest puttede hende tæt ind til ham, men et kys blev lagt sig på hendes ansigt, uden helt at han ændsede hvor henne det var. Han begyndte dog at ryste og endte med at vælte ud over sengen, hvor før han landte begyndte han at mumle. ''Ev... Hv.. Hvad har du.. n.. nej..'' lød til at tage tunge vejre trækninger og endte med at vågne op råbende, hvor han så ramte gulvet. ''NEEEJ!!!'' et brag lød halvt da han landte på gulvet og han opdaget at han så op i loftet, halv nøgen og undret sig hvor han var. Hans ansigt var smurt ind i sved og hans blik forrede rundt. Han tog sig på brystet, halv forvirret hvor det var, men kunne intet finde.

Alex havde drømt om at havde besøgt hendes landsby, han dukkede op og endte med at hun havde taget ham ind til central delen af byen, men havde heste med. Han havde formået i drømmen at havde en enkel opfindelse med sig, men da han skulle til at møde folket var landsbyen tom.. den virkede øde. Få sekunder begyndte det at tordne og regne og folk dukkede op ud af det blå, i det da den første lyn nedslag skete.

Ansigts løse mennesker der i hans drøm blot stod og stirrede på dem. Evalin havde vendt sit hoved og var blodigt over det hele, hun havde også blod på hænderne i det hun bar et spyd. Før alex kunne nå at sige noget syntes han at føle en smerte i brystet på ham, han kiggede ned og så en høgaffel stukket ind i sig og da han så op fra hvor henne den var kommet af, var det Evalin, som stod og havde hånden i den anden ende, en enkel tåre faldt fra hendes kind og hun vendte sig om og gik fra ham. Alex prøvede at råbe efter hende, men blodet fra hans indre organer forhindret ham i at kalde hendes navn, smerten var ulidelig og han faldt næsten til jorden, dog da han skulle til at lande vågnede han op.

Hun stirrede på det sovende bjørne ansigt, han nu engang havde, hvilket skabte et smil på hendes læber. Han virkede rolig, sådan var det vel at være menneske, de skulle aldrig rigtig tænke sig særlig meget om, sikkert fordi de var så svage, de kunne ikke vinde over nogle former for racer, hvilket sikkert gjorde at de aldrig tænkte over de ting der skete.
Han valgte at lade en kvinde sove her, muligvis en morder, han kyssede med hende og glemte helt at tænke på de dæmoner der stjal sjæle via kys, hun kunne have spist ham og være smuttet. Han ønskede at lade lysterne arbejde derud af, hvor han ikke tænkte over at hun måske kunne være en succubus, der var så meget fare i verden, som mennesker åbenbart aldrig rigtig tænkte over.
Hans pludselige mumlen, fik hende til at stirre en smule underligt på ham. Drømte han, hvis han virkelig gjorde, hvad var der så i hans hoved, indeni indret der ønskede at give ham billeder, det fik ham til at råbe. Han skubbede sig væk fra hende, mens han skreg, hvilket fik hende til at sætte sig op. "Er de okay?" Hendes stemme var en smule træt, dog virkede hendes øjne friske som morgenbagt brød. Hun stod på fire i sengen og så ned på ham, Det lange mørke brune hår der omfavnede hendes kindben, dog krøllede en smule ved spidserne. De fyldige læber der var en smule adskilte, med et lille skævt forførende smil på sig.
Hun drejede hovedet mod vinduet, hvor solens stråler lyste værelset op. "Oh..." Hun sprang ud af sengen, hvor tæppet han havde lagt over dem, faldt over ham endnu engang som han lå på gulvet.
Hun fandt hurtigt fremtil sit tøj igen, som hurtigt fik opslugt den velformede halv brune krop, hun kastede den lånte trøje hen i sengen, inden hun løb mod døren igen. "Jeg bliver nødtil at smutte, tak for uhmm.. Sove pladsen!" Hendes stemme var ivrig, inden hun smuttede ud af døren. "Jeg kommer tilbage senere, for at låne din bog!" Lød det fra hende

Coil så forvirret rundt, med en dunkende smerte i ryggen, da han spottede rummet omkring sig. Han kiggede i retningen af hvor en halv bekymret stemme lød. ''Ehm.. jo, blot.. en dårlig drøm.'' Han spottede der efter et skind tæppe der faldt over hans ansigt og overkrop, hvor han der efter fjernede det og stille prøvede at vågne op.

''Vent.. hvor skal du hen?'' Han prøvede at skynde sig op og uheldig, som han var ramte han ikke igennem dør kammen, men selve dør kammen, hvor han faldt fladt på maven. Halv mumlende til sig selv, samt følelsen af at være en halv stor idiot prøvede han endnu engang at rejse sig op. Han prøvede at se efter om han kunne spotte hende.

Han undret sig lidt hvad hun skulle, specielt efter deres nat, eller var et måske blot et ren og skær test for hende? eller var det måske blot en test på hans tillid til hende? Stille begyndte coil at undersøge hvad han havde gjort forkert. Han havde da nævnt at han ville være ganske interesseret i at se hendes landsby, men om hun ville tillade dette, var ude af hans videns rækkevide.

// Er vi på vej til en afrunding? eller fortsætter vi i retningen af hendes landsby? //