Romance is often for the old, don't you think dear? - Carmilla

Påklædning En lang elegant smuk sort kjole, et par højhælede sko

I en mørk gyde, kunne man ikke ane andet end den gurglede lyd af en hals, der blev fyldt op af blod, lyden af et luftrør der blev punkteret. I mørket kunne man se omridset at to skikkelser. Havde det ikke været for den gurglende lyd og lyden af en slubren, så ville man tro de to havde været elskende og de i den grad hyggede sig. Man havde set de to skikkelser bevæge sig ind i gyden, men tingene var helt klart ikke gået som den unge mand havde troet. Han havde fundet Carmilla stående op af en mur, hvorpå han havde forsøgt sine bedste vendinger på hende. Da hun havde udvist en smule interesse for ham, troede han straks han havde vundet sig et hurtigt knald. Dog havde Carmilla haft et helt andet kneb i ærmet. Så da de kom ind i gyden, tog det omkring to sekunder før han var presset imod muren og hun havde sine hugtænder begravet godt og grundigt ind i den bløde hud. Efter godt et par minutter, trak hun sig væk fra ham, hvorpå hun hamrede hun en anordning ind i hans brystkasse. Derpå holde hun en en flaske under åbningen. Blodet flød fint ned i flasken og i takt med den blev fyldt op, ebbede livet også ud af ham.
Hun rystede på hovedet, trak sig væk fra ham, fjernede sig om munden og forlod gyden. Ved åbningen til gyden, stod to mandelige vampyr. Hun kom med en hurtig konkret ordre på et fremmede sprog, hvorpå de to action og fjernede liget. Hun smilede skævt, slikkede sin fingre rene. Flasken, var i form af en smuk vinflaske, så indholdet lignede bare en smuk rødvin. Med flasken i hånden slentrede hun ned af gaden, og hen imod en tilfældig kro. hvorfor hun lige netop valgte denne kro, var per tilfældighed. Som hun vandrede ind på kroen, var det med elegance over hende. Man kunne fornemme hun var gammel og derved også havde magt i sig. Hun betragtede hver enkel mand og kvinde, der sad på kroen. nogle mødte hendes blik, men mange fjernede hurtigt blikket igen, det intense blik hun havde, fik mange til at se væk igen. Hun satte sig på en tilfældig stol, ved et tilfældigt bord, hvorpå hun greb fat om en af de unge tjeners trøje "skaf mig et glas" manden nikkede og skyndte sig hen fr at hente glasset. Da han kom tilbage, smilede hun mystisk op til ham, før hun hælde blodet op i glasset og derpå drak hun fra det

/hvordan fik han knægten til at tro, at han har oplevet sit livs bedste aften

Hun ventede knægten, men fik i stedet en mand. Blot lugten af ham sagde alt om hvad han var, også det faktum han ikke ligefrem var en ung en, men heller ikke en der nærmede sig hendes egen alder. Hun hævede øjenbrynet, og kørte blikket ned af ham fra top til tå, hvem end han var...så ville han sikkert først være virkelig interessant det sekund han kunne give hende noget. Men på samme tid, hvorfor så ikke nyde noget tid sammen med en artsfælle og endda en der var ældre end alle de unge uvidne børn. De var som små børn, der havde ingen ide om hvordan man skulle leve et rigtigt vampyr liv, de lavede fejl efter fejl, ja efter fejl. Hun huskede selv de dage hvor hun skabte sine egne små børn, hun huskede de hårde måder hun indlærte dem på, hvordan de blev straffet hvis de brød reglerne og hver og en af dem, ville i dag være stærke, yndefulde og magtfulde. Netop fordi de lyttede, de som ikke lyttede blev enden dræbt af jagere, eller slagtet af solen. Uvidenhed var ikke værdsat det mindste smule.
Da den fremmede vampyr lagde an til at ville skænke blodet op i hendes glas, betragtede hun ham blot stille. Man kunne sige hendes blik sagde alt om hvordan hun havde det. Hun var både nysgerrig omkring ham, men magtede heller ikke hvis han var en af de vampyrer, der ikke anede noget om at skulle leve rigtigt. Hun trak dog blot på skulderne og lod ham gøre hvad han ville "gør de endelig det" sagde hun stille. De mørke brune, næsten sorte øjne betragtede manden foran sig med en svag nysgerrighed

//jeg fik vidst læst det forkert

Hun hævede øjenbrynet af ham, men da blodet var skænket op, tog hun glasset og drak af det, som var det blot vin og derimod ikke blod. Der var ingen hurtige bevægelser, det blev ikke kylet ned i halsen, men derimod blev det drukket i et roligt tempo. Da han med et snakkede igen, klukkede hun stille "Jeg har ikke været ung de sidste 3000 år, og det er ikke Fru, da jeg ikke er gift, hvis det endelig skulle være noget så hellere miss Hendricks" Hun vendte et skarpt blik direkte imod ham. Denne mand havde da ikke just respekt, man kaldte da ikke en kvinde man ikke kende fru, fru var for gifte kvinder og hun var da på ingen måde gift. Hun drak endnu engang fra glasset "men sæt dem endelig ned" i dette øjeblik havde hun alligevel ikke noget at lave, så hvorfor dog ikke sludre lidt med denne mand.
Hun hævede igen øjenbrynet af ham "Disse personer de så fint omtaler, men ej nævner...de drikker ikke denne form for vin, jeg troede det var almen viden min kære" Varulve drak ikke blod, ganske vidst spiste de kød, men råt kød hørte til deres ulve form, hvor de spiste en del i deres menneskelige form, men deres krop kunne ikke fordøje blod. Når det ikke var fuldmåne fungerede de ligesom mennesker, blot stærkere og mere aggressive, samt mere sultne. De drak ikke blod eller gjorde andet i den form. Hun kunne ikke se hvor han skulle havde fået denne viden fra. Hun slog sit ene ben over kors og drak stille fra glasset "men hvad er deres navn unge mand" spurgte hun og lagde hovedet på skrå.

Hun fik et skarpt udtryk frem i de brune øjne "undskyld mig, men jeg tror ikke de har befatning nok til at kunne udtale dem om mit liv" hun var bestemt ikke ensom, ganske vidst havde hun de få gange hvor kedsomheden havde grebet hende, men aldrig havde hun været ensom. Hun havde sine små undersåtter om man kunne kalde dem, mange af dem som hun selv havde skabt. At kalde hende ensom ville være en stor fejl, og nok ikke en han skulle begå sig på igen. Hun trak på skulderne "jeg tror mere visdommen variere, men jo med alderen kommer visdommen også, for ingen lever så længe uden den simple viden om overlevelse" pointerede hun og tog igen en tår af sit blod. Han havde været en ung mand, sund og uden den mindste smule alkohol i blodet, så man kunne med andre ord sige at han havde været en god fangst.
Hun hævede øjenbrynet, og skænkede mere blod op i sit glas "jeg var i nabolaget, fik en ven til middag og tænkte at jeg ligeså godt kunne fordrive tiden, nu hvor muligheden var til det" svarede hun. Egentlig var det blot et tilfælde hun var her, havde hun været i en anden by....så havde det nok været en anden kro hun havde besøgt, eller noget helt andet "De fik aldrig svaret mig...hvad er deres navn" forsøgte hun igen, denne gang med en utegnelse af en stram mine. Hun brød sig ikke om at hendes spørgsmål ikke blev besvaret.