can you help me?! - Alison -

Tid Over 23:30
Sted En gyde i Doomsville Rotten Root District
Omgivelser Der er ikke meget, gyden er ret så tom
Vejr Det er virkelig koldt denne nat, det regner og blæser
Påklædning Et par trusser

Det her var ikke ment til at ske, det skulle ikke havde sket! Det skulle bare havde været en hyggelig dag, en hyggelig tur i byen og en lang tur hjem. Dog havde alt bare ikke lige gået efter hendes hoved. Hun havde bare været på vej hjem, hun havde været alene, gået alene eller det troede hun i hvert fald. For da hun med et blev trukket ind i en gyde, havde hun måtte sande hun ikke var alene. Hun var blevet hamret ind i en mur, hvilket resulterede i at hun samtidig også gik direkte i jorden. Hendes hoved og krop gjorde ondt. Som han kom nærmere, forsøgte hun at trække sig væk, hun forsøgte virkelige at komme væk fra ham, dog var hun både omtåget og i smerter. Med et følte hun en hånd omkring sin hals, og derpå blev hun løftet op fra sin liggende stilling. Hun gispede, lagde sine hænder omkring hans hånd, forsøgte at bryde ud af hans jerngreb, dog kom hun ikke fri. I takt med han strammede om grebet, kunne hun mærke hvordan hendes frygt kom ind og når dette skete ville monsteret komme ud. Meget imod hvad denne fremmede mand forventede, så besvimede hun med et og grundet overraskelsen til hvad der skete gav han slip på hende. Hun faldt ned på jorden, hvor hun landede på maven.
Hun lå der, helt stille og efter lidt tid kom der en lyd af hud der blev revet fra hinanden, netop som dette skete blev hendes kjole revet op og en godt over to meter lang hale kom frem. Efter fremtrædelsen af hendes hale, helede hendes hud op igen. Hendes ballerinaer blev ødelagte, i takt med hendes tær fik lange klør, hendes fingre fik præcis samme lange klør. Hendes hud fik en reptil ligene kulør og lignede det faktisk fuldkommen reptil hud. I takt med dette skete, stod manden blot paralyseret og kiggede på. han vidste ikke hvad der skete hvad han skulle gøre eller hvad pokker hun var for en ting. Han havde dog ikke forudset hvad der derefter skete, for med et hoppede hun op og stod på to ben. Hendes ansigt var forvrænget i en dyrisk grimasse, hendes øjne var gule, hendes mund var fulde af hugtænder. Hun knurrede og derpå var hun over ham. Der var ingen advarsel, ingen form for tegn på det. Hun gik blot fra den truende skikkelse til at være over ham. Nu var rollerne skiftet, nu var han den svage og hun var den stærke. Hun hamrede sine syle skarpe tænder direkte ind i hans hals, hvor hun flåede hans strube op. Modsat vampyrerne, så var dette ikke just rent. Dette var dyrisk og kunne sagtens ligne et angreb fra en varulv. Da livet forlod manden, gav hun endelig slip. Kun iført et par trusser, rettede hun sig op. Blodet fra hendes mund, hage og ansigt strømmede ned af hende. Hun hvæsede og knurrede, i denne tilstand var hun ikke meget af en person, mere et dyr

Hun hvæsede, knurrede af pigen der med et trådte frem. Selvom hun halvt lignede et menneske, så var hendes tanker for dyriske til hun kunne høre. Lige nu følte hun sig truet, og denne pige var i vejen for hendes flugt. Hun hvæsede og trådte knurrende frem, hendes klør var blodig og ud fra hendes adfærd kunne man sige der måske ikke var lang tid før hun ville angribe. Og rigtigt nok, der gik ikke mere end et par sekunder før hun var over pigen. Hun sprang på hende, tvang hende til jorden, hvor hun holde fast på hendes ben og arme. I en stilling som ikke mange mennesker ville kunne holde, havde hun sine fødder imod pigens lår, med klørerne truende tæt på hud. Hendes hænder holde fast om pigens håndled, og den lange hale stod som en advarsel tæt på pigens ene øje. Advarslen stod klart, bevægede hun sig...så ville hun ikke kun miste et øje...men også sit liv.
Hun bøjede sig ned, fik på en eller anden måde rykket til pigens ansigt med sit eget hoved. Hun lod sin næse glide op af hendes hals, som hun inhalerede hendes fært. Hun forsøgte at finde frem til hvorvidt pigen var farlig eller ej, dog da hun til sidst kunne konstatere hun ikke var, lavede hun et baglæns salto, hvor hun sprang væk fra hendes krop og ned på jorden igen. Ud fra hendes bevægelser, kunne man tydeligt se rovdyrets ynde, den ynde hun vidste frem. Hun kækkede i nakken, og i takt med hun betragtede pigen kunne man se hvordan hendes kanima træk trak sig væk, og hun blev mere og mere menneskelig. Det sekund hun blev menneske, bøjede hun sig forover og kastede en underlig sort masse op. Hun stønnede og pev svagt, før hun faldt på knæ, med hænderne i den kolde jord

Hun følte sig svag og svimmel. Dette skete altid efter hendes forvandling, men heldigvis havde hun kun kastet op én gang, havde hun gjort det flere gange, havde det været et stærkt tegn på at hendes krop havde brug for engleblod. Hun drak engle blod, hvis hendes forvandlinger havde været for hyppige, hvilket ville resultere i at hendes krop ville nedbryde. Dog ved hjælp af engleblodet, kunne hun holde sig selv i live og samtidig også forvandle sig. Dog forblev hendes forvandlinger som altid ufrivillige og ukontrolleret. Det gjorde ondt i hver eneste del af hendes krop, og da hun samtidig også næsten lige var blevet banket ind imod en mur, og havde fået taget kvælertag...så gjorde det skam ondt i hendes krop.
Hun stivnede ved lyden af pigens stemme, men endnu mere ved følelsen af hendes hånd imod hendes hår. Hun tørrede det mørke stads af sin mund, før hun nikkede og rejste sig op. Hun holde sig rundt om brystet med begge sine hænder, hvilket egentlig mest kom af hun ikke havde andet på en et par trusser. Hun begyndte at ryste, og enkelte tåre gled ned af hendes kinder "Hvad sker der med mig, hvorfor kan jeg ikke kontrollere det! Jeg var lige ved at dræbe dig" hun hev efter vejret og kunne simpelthen ikke holde tanken ud. Måske var hun født dæmon, men i sine mange år, havde hun ikke villigt slået andre ihjel...så dette var ganske skræmmende for hende "Du må hade mig! jeg overfalde dig og du forsøgte bare at hjælpe" hun strammede sit greb om sig selv, hvilket også dækkede godt til omkring hendes bryster

Hun stod helt stiv, med sine egne arme krydset over hendes bryst, selv da pigen trykkede hende ind imod sig, stod hun helt stiv. Regnen havde gjort hende helt gennemblødt, så man kunne vel sige at blodet ligeså sagligt strømmede ned over hende. Hun stod stiv, men dog var der en blidhed gemt i den venlige omfavnelse. Hun lukkede sine øjne, nød varmen fra denne kvindes hænder som de lagde sig imod hendes egne kolde kinder. Hun nikkede stille, kiggede hende kort på hende "mange tak" hun rystede, både fordi hun var skræmt, men også fordi regnen efterhånden havde gjort hende ret så kølig. Hun forsøgte sig med at give hende et smil, men dog blev det ikke til det helt store "Dalia, jeg hedder Dalia" hun kende ikke sit efternavn, hun var vokset op som forældreløs, så forældre havde hun aldrig haft. Det havde altid været hende alene, dog havde hun erindringer om at havde fået af vide, hendes evne var en hun havde arvet fra en familiemedlem, og intet andet end dette. Hendes families blod havde forbandet hende med denne evne, denne forfærdelige evne...det var forfærdeligt og hun hade det hele

Hun nikkede og gik stille med hende. Der kunne vel ikke ske noget ved det, det værste der ville ske, var at Alison ville overfalde hende...men selv hvis hun gjorde dette, ville hun blot fremprovokere monsteret også ville det ikke se kønt ud. Det ville faktisk blive direkte blodigt og grusomt. Hun lod Alisom bestemme hvor de skulle tage hen, egentlig gik hun blot ved siden af, og stille og roligt fik hun et mere og mere tomt udtrykke frem i sine brune øjne. Hun var træt, blodig og godt nøgen, samt våd af regnen, hun ville bare sove og glemme alt om dette. Da hun med et stod helt stille, fordi hun ikke længere havde Alison til at guide hende frem, stod hun blot og stirrede frem i intetheden. Dog blev der med et smidt noget varmt over hende, hvilket fik hende til at fjerne grebet om sig selv, hvorpå hun lod armene glide igennem ærmerne, og derpå igen lukkede sine arme omkring sig selv.
Da de kom hen til kroen, lagde hun hverken mærke til hver enkel person eller det faktum de alle havde deres øjne direkte rettet imod dem. Det eneste hun fokuserede på, var at komme op på det værelse, også få fjernet blodet. Hun nikkede kort til Alison, hvor på hun gik ud i badet. Hun smed jakken, samt sine trusser og derpå gjald det blot om at blive ren. Efter godt 5 minutter var alt blodet væk, hun var varm og ren. Her gik hun nøgen ud af badeværelset, hvor hun blev stående i døren og ventede på et håndklæde