Why are you doing this!? - Naggrü

Han smilte stort og satte så af efter at hun havde sat sig tilrette oven på ham. Og det gik stærkt, han løb som vinden blæste, over stok og sten gik det med utrolig god fart og denne gang skulle han ikke nyde noget med at komme ind i skoven. Dog skulle de lidt forbi skoven, siden at de var endt helt over på den anden side fra der hvor de havde planlagt at gå ind, så han blev nød til at følge kanten af skoven rundt til at han kom til sne området.
Det var lidt irriterende, men måtte jo gøres. Han holdte godt øje med skoven, imens han løb i kanten, han havde ikke lyst til at blive overrasket, ikke nu i hvert fald.
Men han kunne godt lugte de havde været her, men det var for et par dage siden. Det fik ham til at tænke på om hvor tit de tjekkede deres territorier?
"Knuuuuuurrrreee?" (hvor tit tjekker elver deres områder?) spurgte han Alice undrende imens han løb og hoppede rundt for at undgå store grene og områder hvor der kunne være grene i hovedhøjde, for han havde ikke lyst til at enden Alice eller ham selv skulle løbe ind i sådan en, det ville bare gøre vildt ondt, og i værste tilfælde slå dem ud.
Han blev ved med at løbe i lang tid, det var trods alt noget af en omvej at tage at skulle løbe rundt om, men det var deres eneste håb i at undgå hendes familie og de andre elver.
Og de var ikke nogen man rigtig gad at møde igen, i hvert fald ikke ubevæbnet og kun en af ham, havde han nu haft hele sin stamme havde det været en helt anden sag, så kunne de bare komme. Men ham som ene mand ville blive slagtet af deres pile. Også ville Alice blive ked af det og det kunne han heller ikke have.

Hun knugede sine hænder godt om håndtagende da han løb afsted med hende, hun holde virkelig godt fast for ikke at falde af, men hun var lidt mere urolig for at ryge af, da hun ikke følte at håndtagene var nok til at holde hende helt godt fast, hun kunne godt lide at hold om hans bryst, for der var hun sikker på at hun sad godt, men det kunne godt være at hun bare skulle vende sig til det, før hun følte sig godt tilpas ved det. Hun ville nemlig helt sikkert gerne ride på ham igen, det var behageligt, mest fordi hun ikke behøvede at røre sig men bare være oven på ham og se sig rundt omkring.
Da de kom til udkanten af skoven kunne hun ikke lade vær med at begynde at pive lidt. Hun kunne ikke fordrage den skov mere, der var alt for mange dårlige minder ved skoven, det var ikke rart at være i nærheden af den længere, bare duften af den gjorde hende dårlig og hun havde mega kvalme.
Hun kiggede ned på ham og bed sig i læben ved hans spørgsmål. "Knure piv piv"(så meget de kan komme til, de plejede at være hver 3 dag, de skal nå hele vejen om skoven) sagde hun og kiggede så bare ned på håndtagene hun holde om, hun havde ikke lyst til at se mere på skoven, hun havde ikke lyst til at være ved skoven overhovedet.
"Piv piv piv"(jeg vil aldrig tilbage til denne skov igen) sagde hun sukkende.

Han løb hurtigere efter det hun havde sagt med at det tog dem 3 dage, han måtte vist skynde sig så lidt hvis det var på den måde. For så kunne man ikke vide om man pludseligt ville støde ind i dem nu her, derfor han ikke kunne undgå at ville skynde sig lidt mere, eller måske skynde sig meget mere, især fordi hun var på hans ryg, og hun skulle i hvert fald ikke udsættes for flere elverskidtfolk.
"Knuuuuurrreee" (bare rolig jeg drejer snart af) sagde han varmt til hende, og ganske rigtigt, der gik ikke lang tid før han kunne dreje af, og begynde at løbe væk fra skoven. Men pludseligt kunne han høre noget bag sig, elver!
Heldigvis for ham var de et stykke bagud, men deres skændes ord var ikke til at tage fejl af. Hurtigt satte Naggrü så farten til sprint, han løb så hurtigt som han over hovedet kunne mod de sne-dækkede bjerge og væk fra The Forest.
Det gik virkelig hurtigt, og elverne var efterladt til støvet af hans poter, for Naggrü var hurtigt væk som blæsten, og godt på vej til sne verden.

//out

Alice var meget taknemlig for at Naggrü begyndte at løbe noget hurtigere med hende bag på.
Hun kiggede hele tiden væk fra skoven, bange for at se elvere derinde, som var på vej efter dem.
Hun smilede og spandt til det han sagde, og da han så drejede af, kiggede hun sig lidt rundt igen, glad for at skoven nu var ved at være bag dem.
Alice spærrede dog øjne op da hendes øre opfangede noget bag dem, noget hurtigt.
Hun kiggede bag dem og så en flok elvere på vej mod dem, heldigvis noget væk fra dem.
Alice gav et gisp fra sig, da Naggrü begyndte at løbe meget hurtigere end hun lige var klar på.
Hun holdte fast for ikke at falde af, hun holde fast for sit liv, og da de endelig var langt væk fra dem, havde rystet dem af, ånede hun lettet ud.

(Out)