A bet? ~ James ~ (XXX)

James forsætte med og behandle hende, så godt han kunne. Derudover  lød det os som om hun nød det, hvilket var godt i sig selv. James stoppet dog, da hun bedte ham om at stoppe. Han lyttet ikke altid til folk, men lige nu følte han at det betød en masse, James stoppet og træk sig kort væk, hvorefter han så på hende. "Okay Faye, du må godt gøre noget for mig." Lød det charmerne fra James af, hvorefter han  kigget hende i øjene.  Han var faktisk meget spændt på, hvad end dette her ville slutte af med det var som om, hun havde en plan han ikke kende til og det var faktisk, lidt charmernde når man tænkte lidt nærme over det. James lod hans hånd køre gennem hans hår, mens han blinket kækt til hende. Hun måtte vise at det var, noget hun gerne ville med ham, hvis det var. James kunne dog ikke få hans øjne væk fra hendes krop, den var så flot at han ikke, kunne beskrive det. Hans egen lem var os vokset meget, mens de havde leget men, den havde jo nået din fulde længde så det var godt i sig selv. "Hvad så nu Faye," lød det en smule flabet fra James, mens hans øjne bare studeret hendes krop, hvor han bare smilede svagt han elsket virkelig hendes krop og hendes personlighed, de gik jo hånd i hånd. James var klar til at hun tog over, hvis hun ville ha lidt kontrol måtte hun da gerne få den igen, "vis mig hvad du dur til Faye." Lød det drillende fra James af, hvorefter han så hende i øjnet.

Faye skulle til at forsætte, da døren blev sparket ind. Hun sprang op, dels af forskrækkelse, dels af refleks. Hun prøvede at finde et våben, da hun mærke en knytnæve imod hendes kæbe og hun blev slået i jorden. En af de tre mænd, tog fat i hende og holdt hende klemt op imod væggen. På trods af Faye var beruset, kunne hun godt fornemme racen på ham der holdt hende fast. Han var stærk, men ikke stærk som en vampyr, og den svage knurren gjorde det klart. Varulve. Der var en smule blod i hendes mundvige, og hendes kæbe var allerede begyndt at blive blålig. Det var slemt nok at blive holdt op af væggen, men hun ønskede sådan hun havde noget tøj på. ”Sikke en fin lille jæger du er. Ærgerligt vi er for at dræbe dig. Vi kunne få meget sjov med dig.” Faye hadede at hun ikke var stærkere, men hun kunne da stadig noget. Hun løftede hurtigt og hårdt sit knæ, og ramte ham hvor det gjorde ondt. Han slap hende da også, men da hun prøvede at komme væk, greb han fat i hendes ankel og væltede hende, hvilket fik hendes hage til at støde i med jorden. Hun hostede svagt, da hendes brystkasse havde ramt jorden med en forholdsvis høj fart. Hun sparkede bagud, men blev hurtigt fastgjort til væggen igen. De to andre fokuserede på James. ”To små jægere. De eneste der vil så meget som røre jer, er andre jægere. I ved begge, vi er jer overlegne i styrke. I kan lige så godt give op nu, så vil jeres død komme hurtigt.” Faye forsøgte at få øjenkontakt med James.

I det samme døren sprang op, rullede James ned fra sengen, hvorefter han skimtet kort efter et eller andet til og forsvare sig selv med, og ikke mindste Faye. Han fik i det samme øje på en sølv kniv henne ved et bord, han fik kravlet sig derhen, efter og ha taget den i sin hånd. Vendte han sin opmærksomhed mod dem, han gemte dog kniven bag sig, mens han prøvet og finde ud af, hvad der var det bedste og gøre. Uden og tænke fik han derfor taget sig sammen til og vise, sølvkniven, "i ved ikke hvem i har med og gøre, stik af nu dette er jeres sidste advarsel." Lød det kort fra James af, hvorefter han kunne mærke hans hænder som begynde og ryste svagt, hans had for varulve løb længere tilbage end mange ville tro. Deres race, havde taget hans søster og dræbt hans forældre og en masse andre, James kende derfor til hvad de gjorde. Han ville ikke lade sådan noget ske igen, han brugte hans energi til at prøve, og overvejer hvad han kunne gøre, for at klare sig godt mod dem her. Han træk derefter sølvkniven fast og kaste den, ind i den varulv som stod og holde fast i Faye, hvorefter han samlet sin sidste energi og fik øjne kontakt med Faye, "LØB." Efter James havde sagt det, skød han pilen op i rummet, hvor der så kom et blinden lys, som gjorde at alle varulven ikke kunne se noget, i mindste en time. Han havde selv samlet deres tøj sammen, hvorefter han kastet hendes til hende, men han prøvet på ikke og se, for smadret ud men som altid, havde hans evne efterlagt et ar. De måtte bare væk nu, James bed sig svagt i underlæben, hvorefter han træk hende med hen til et sted, hvor de kunne få hvad de manglet af udstyr. Han, havde jo hans eget lille palæ, så snart han havde penge ville han stoppe med og arbejde for skyggevæsner, men lige nu var han nød til det, "Faye, hør her vi bliver nød til og dele os, jeg vil guide dig hen til et andet sikkert sted, hvorefter jeg selv vil ride forbi kroen og så få dem til og følge mig." Jeg bliver dog nød til og få noget fra dig, så de ikke for en anden duft og følge ud over mig. Blive her til der er gået en time derefter vil det være sikkert i byen igen, vi kan nakke varulvene senere. Lige nu, skal jeg ha alle mennesker i nærheden i sikkerhed." Da det sidste var sagt, bed han sig hårdt i underlæben, han var smadret og udkørt men han var nød til det.

Faye fortrød nu, at hun havde indtaget så meget alkohol. Hun var ikke i stand til, at tage vare for sig selv. Ikke nær så meget som ellers. Hun havde ikke været på vagt. Distraheret af James, påvirket af alkoholen. Hun skubbede varulven fra sig, da James skød ham i halsen og greb hendes tøj da han kastede det til hende. Hun fik det hurtigt på sig, men ikke hurtigt nok, en varulv fik fat i hende hun var ikke sikker på hvad der skete, men en skarp smerte spredte sig i hendes side. Faye dækkede skaden med hendes hænder og fulgte efter James. Hun kunne godt klare det, det var ikke så slemt. Hun kunne mærke den varme væske imod hendes hænder. Hun så på ham, han ville have de skulle dele sig? Han kunne da glemme det. ”Nej. James, jeg går ingen steder. De ville ikke gøre menneskene noget. De er ude efter os, og de vil ikke bare gå rundt og dræbe hvem som helst. Vi skal bare have ledt dem væk fra dem alle. Jeg forlader dig ikke.” Det handlede i princippet ikke så meget om lige netop James, for havde hun stået med enhver anden, der havde forslået det samme, havde hun heller ikke ville forlade personen. Hun havde også gjort det tydeligt tidligere, at hun godt kunne tage vare for sig selv, så hvorfor i alvereden ville han lege helt og gemme hende væk, når det var meget bedre, at bruge de ressourcer han havde. Faye fjernede sine hænder, og afslørede derved på pletten med blod der spredte sig fra hendes side, samt den metalliske duft. Der var dog en mening bag. Ikke tale om, hun bare ville stå og vente. De varulve havde ikke længe at leve. Faye lagde blidt en hånd på hans kind. ”Jeg er snart tilbage.” Faye tog sin bue og pil og gik tilbage imod kroen. Hun var såret, hvilket helt sikkert gav varulvene en fordel, men de havde også pisset hende af, hvilket bestemt gav hende en fordel. Hun ville ikke vise dem nogen nåde, som hun kunne overveje at vise andre.

James så hen på Faye, da hun smadret hans ide ned. Det var nok sandt på nogen punkter vel, James vidste hun havde ret han ville bare ikke indrømme det, men da hun talte til ham igen. Forklaret det alt sammen følte han sig lidt dum, selvfølgelig var det kun jægerne der var de jagtet. De andre menneske var i sikkerhed, men hvorfor var han så et mål. Han var jo ikke en jæger langt fra, men væsnerne mente noget andet åbenbart. James bed sig hård i underlæben, hvorefter han så på hende igen, da hun vidste hendes sår, James anet ikke, hvad han skulle sige efter hun havde, rørt hans kind svagt. Han kunne ikke lade hende gøre dette her alene, det kunne han bare ikke. "Hvad," lød det fra James da hun sagde at hun snart var tilbage, James greb derfor sit sværd som lå op af muren, der var lavet af sølv, hvorefter han sætte i løb efter hende, hun ville ikke klare dette her alene ikke tale om. Da han endelig fik indhentet Faye så han på hende, "hvad er planen." James regnet med hun, havde en plan da han ikke selv anet hvad de faktisk skulle gøre, men han regnet og håbet på at hun, havde en plan.
//sorry den korte længde.//

Faye havde lært en del af jægerne, hun var vokset op hos. Det hele var nyttigt. Lige fra informationer om de forskellige racer, til hvordan man bedst fandt på en plan. Og selvom James’ plan ikke ligefrem var dårlig, udnyttede den ikke hans ressourcer. Hende. Hun havde gjort det tydeligt, at hun ikke var forsvarsløs. Hun troede skam heller ikke han troede det, men hun ville ikke bare kunne være tilskuer. Det var som at sige til en maler, han ikke måtte male. Det var umuligt for hende. Hun hørte godt James’ ord, men reagerede ikke på det. Hun så ingen grund til det. Det var måse dobbeltmoralsk af Faye, da hun netop havde afslået af stå tilbage, men hun nu forventede det samme af ham. Men hun mente sagtens hun kunne klare det selv - lige meget om hun stadig var såret og svagt beruset. Det skulle ikke stoppe hende. ”Vi går ind, dræber dem, skiller os ad med ligene og gør værelset rent inden vi forlader det.” Endnu en ting hun havde lært. Hvis først hun efterlod spor, kunne man nemt spore det til hende. Fordi værelset stod i hendes navn, ville det naturligvis gå udover hende, hvilket hun ikke ligefrem satsede efter. Faye gik ind på kroen igen og satte kurs imod værelset ligeglad med, at folk så skævt til dem grundet deres våben. Hun marcherede op på værelset, og ignorerede smerten i hendes side. Den kunne hun koncentrere sig op bagefter. Faye lagde en pil i sin bue, og rettede den imod den ene varulv. Den ramte ham i armen. Hun var ikke helt klar til at dræbe dem helt med det samme. ”Tag dig af ham,” kommanderede hun og nikkede imod varulven, der ikke havde fået en pil i armen. Faye gik hen til den sårede varulv, og satte sig på hug foran ham. ”Du aner ikke hvem jeg er. Hvad jeg kan. Hvis du vidste det, havde du stukket din lille varulvhale imellem benene, og løbet ud imod fuldmånen. I stedet vil du nu dø, ved min hånd. Og jeg viser ingen nåde, til dem der angriber mig.” Hun trak udenvidere pilen ud, det betød af varulven skreg, og muligvis alarmerede nogle gæster, hvis de ikke var for fulde til at optage det. Faye skubbede varulven ned at ligge, før hun stillede hendes ene fod ved ulvens hoved, så han ikke bare sådan kunne rejse sig. Legende førte hun pilen ned over varulvens overkrop. Det var blot en leg for hende. ”Hvor skal vi dog starte.”

James nikkede til hende, han var ikke lige frem den bedste person til og jæge, men alle hendes ord gav mening. Han nikket til hende da hun var færdig med og forklare. Da hun sætte kursen hen mod kroen fulgte han efter, hvorefter han så at mange folk sad der inde nogen, gav kun ham et blik, inden de smutte ud, hvilket der i sig selv var godt jo mindre der var her jo letter ville det være. James sætte derefter kursen op mod værelset, hvor han så Fay skyde en, hvorefter hun komandert ham hen til den anden varulv, ikke fordi han var glad for at tag ordre fra hende her, men lige nu var det nødvendig. James sætte derefter sin kurs over mod Varulven som så over på hans ven, James svang sværdet prøven i hånden, hvorefter han svang den imod den anden varulvs ben, da han løb mod ham. James sparket derefter til varulven så den kom ned og ligge. Han skulle til og spide ham, men inden han nået det grinte varulven svagt, "nu kan jeg huske dig vi lod dig leve den gang men tog din søster med." James øjne stoppet i et øjeblik, med at fokuser, hvorefter han fik taget sig selv ud af det, han sætte derefter sit sværd så det rørte hans overkrop. Et hyl kom der fra ham, hvorefter James så på ham, "sige mig hvor hun er eller os, myrde jeg dig langsomt SIGE DET."  Det sidste råbte han til varulven han, havde ingen nåde overfor denne varulv. De, havde været med til og myrde hans forældre og resten af byen, hvorefter de havde taget hans søster fra ham. "I skulle ha myrde mig, mens i havde chancen din hund." Efter det sidste var sagt smilte varulven selv om det gjorde ondt på den, de fleste nede på kroen var inden smuttet eller os, havde de valgt og stikke af. Varulven talte igen svag, "hvad ville det sjove være idet, vi tog alt fra dig selv din søster og se hvad det har gjorde dig til." James bed sig svagt i læben, hvor han prøvet og tænke ordenligt, mens han kørte sværdet over varulven med den ufarlige side. Men sølvt virket stadig, den var jo lavet af sølv blandet med noget andet, "Jeg spørg igen, HVOR ER MIN SØSTER." Da han sagde det sidste skar han var ulven igen på maven, inden han vendte sin opmærksomhed mod James igen, "hun er en ruin men, hun er ikke længere den du kender." De ord pisset James mere af, hvorefter han skar ham igen, "hvad mener du med DET." James vidste godt han var højrøstet, men dette var farlig,James nikkede til hende, han var ikke lige frem den bedste person til og jæge, men alle hendes ord gav mening. Han nikket til hende da hun var færdig med og forklare. Da hun sætte kursen hen mod kroen fulgte han efter, hvorefter han så at mange folk sad der inde nogen, gav kun ham et blik, inden de smutte ud, hvilket der i sig selv var godt jo mindre der var her jo letter ville det være. James sætte derefter kursen op mod værelset, hvor han så Fay skyde en, hvorefter hun komandert ham hen til den anden varulv, ikke fordi han var glad for at tag ordre fra hende her, men lige nu var det nødvendig. James sætte derefter sin kurs over mod Varulven som så over på hans ven, James svang sværdet prøven i hånden, hvorefter han svang den imod den anden varulvs ben, da han løb mod ham. James sparket derefter til varulven så den kom ned og ligge. Han skulle til og spide ham, men inden han nået det grinte varulven svagt, "nu kan jeg huske dig vi lod dig leve den gang men tog din søster med." James øjne stoppet i et øjeblik, med at fokuser, hvorefter han fik taget sig selv ud af det, han sætte derefter sit sværd så det rørte hans overkrop. Et hyl kom der fra ham, hvorefter James så på ham, "sige mig hvor hun er eller os, myrde jeg dig langsomt SIGE DET." Det sidste råbte han til varulven han, havde ingen nåde overfor denne varulv. De, havde været med til og myrde hans forældre og resten af byen, hvorefter de havde taget hans søster fra ham. "I skulle ha myrde mig, mens i havde chancen din hund." Efter det sidste var sagt smilte varulven selv om det gjorde ondt på den, de fleste nede på kroen var inden smuttet eller os, havde de valgt og stikke af. Varulven talte igen svag, "hvad ville det sjove være idet, vi tog alt fra dig selv din søster og se hvad det har gjorde dig til." James bed sig svagt i læben, hvor han prøvet og tænke ordenligt, mens han kørte sværdet over varulven med den ufarlige side. Men sølvt virket stadig, den var jo lavet af sølv blandet med noget andet, "Jeg spørg igen, HVOR ER MIN SØSTER." Da han sagde det sidste skar han var ulven igen på maven, inden han vendte sin opmærksomhed mod James igen, "hun er i en ruin men, hun er ikke længere den du kender." De ord pisset James mere af, hvorefter han skar ham igen, "hvad mener du med DET." James vidste godt han var højrøstet, men dette var farlig,"tænk dig om knægt." Efter de sidste ord lød, kigget James på ham, "nej i har ikke, hvad fanden har vi gjorde jer." Efter de sidste ord, svang han sværdet ind i hjertet, på varulven som stadig, havde et smil på læben inden han døde.  James vendte sig om mod Faye, hvorefter han så på hende, "er du færdig."