Sv: Wait. You said I am what? -Assorian

af **Assorian** Søn 20 Mar 2016 - 20:19

Han blev ved hende indtil hun faldt i søvn, der gik dog ikke langt tid før hun sov i en dyb søvn han overvejet dog, og løfte hende ned i seng men det ville sikkert vække hende så hun får lov en gang og sove i hans sofa, selvom han ikke er vild med, at folk sover i hans sofa fordi i en sofa der sover man ikke der sidder man, men hun fik lov lige den her gang. Han gik så ud og lavede resten af sin mad og gemte en lille rest til hende inden han gik op og sove.
Han nåede dog ikke og få ret meget søvn inden han kunne høre Moo skrige, han løb så hurtigt han kunne ned af trappen faktisk mere i et spring ned af trappen men der var ingen, hun havde kun mareridt så han gik over til hende, satte hende op og så hun sad imellem hans arme "Moo det er Asso vågn op, der er intet sket" sagde han og holdt godt om hende fordi hun var rystede meget, han håbet dog på hun vågnet så der kunne blive ro igen så han kunne sove igen, og så hun får det bedre *hvad sker der dog med hende?* tænkte han inde i sig selv og gav hende så et kys i baghovedet.

af Gæst Søn 20 Mar 2016 - 22:06

Hun nåede ikke at opdage at han havde sat hende op før han snakkede til hende. Hun spærrede øjnene op og kiggede på Assorian med en skræk i øjnene der kunne skræmme enhver. Hendes hænder og ben rystede og hun blinkede op til flere gange for at forstå hvad der var drøm og hvad der var virkelighed:” ngh…..” var det eneste hun kunne sige. Hun faldt lidt til siden i hans favn og gispede en anelse efter vejret. Dog selvom hun havde lyst til at græde, var hun ikke i stand til det.
I stedet kom en tåreløs hulken fra hende, og hun greb godt fat om Assorians arme:” Jeg….. er bange…..” kom fra hende i en svag hvisken. Hendes hoved prøvede stadig at tyde drømmen selvom den hurtigt var ved at forsvinde fra hendes hukommelse. Da hun endelig havde fået kontrol over sin vejrtrækning og erindreret at det var virkelighed og ikke en drøm sank hun en klump.
”Jeg tror…. Jeg så Doomsville i min d-drøm…. I flammer..” sagde hun så lavmælt og så frem for sig. Hendes øjne var ikke længere fyldt med skræk, men med sorg. Og et svagt håb. Håb om at hendes drøm bare ville forblive en drøm. Hun lukkede så øjnene hårdt i og bed sig kort i læben inden hun spurgte, klart og tydeligt:” Hvis du går i krig med Sakref… vil du så slå uskyldige mennesker ihjel…?” Det var det eneste der som sådan gik hende på lige nu. Og hvis han stak hende en løgn, kunne hun leve med det. Hun ville bare gerne høre ham sige at ingen ville komme til skade.

af **Assorian** Man 25 Apr 2016 - 20:30

Asso kiggede på hende imens hun lå på hans skød og lyttede så til det hun sagde, imens hun snakkede kiggede han på hende og smilte lidt han betragtede hende som hans egen datter selvom hun ikke var hans kød og blod og hvis Hecate fandt ud af, at han ikke ville passe og være der for sine børn som faktisk er hans kød og blod så.. ville der blive ballade. Da hun så nævnte det med Sakref og Doomsville i brænd så tænkte han.. hvorfor skulle han dog gå i krig mod Sakref? og så brænde Doomsville op? ikke fordi han ville have noget imod og gøre det men still så skulle Sakref virkelig også have pisset ham af "altså søde skat.. jeg har ingen hær.. endnu.. så hvordan skulle jeg dog sætte byen i brænd? og han har jo intet gjort mig *endnu: tænkte han* så hvorfor skulle jeg det" han valgte dog ikke og svare med det med de uskyldige mennesker fordi.. uskyldige mennesker vil dø på et tidspunkt men han ville ikke sige det til hende da det ville ødelægge hende. Han satte hende så op så hun lå mellem hans ben og han holdt så om hende "nu skal du bare slappe af søde.. okay? jeg er her ved dig" sagde han og nussede hende på hovedet for at få hende til at slappe af.

af Sponsoreret inhold