may the gods have mercy on you cause i won't //isabella//

S: det brændende træ, Firewood village
T: 12.00
V: overskyet
O: en masse forskellige væsner, bar disken og bordet han sad ved
P: se avatar -vinger


Victor sad for sig selv i hjørnet med et stort krus der havde et rødt brusende indhold.
alle personerne i kroen nærmest gloede på ham da han sad i blod indsmurt tøj og en claymore* sad i bæltet og skinnede af blod.
en ork stillede sig op foran hans bord og var rigtig provokerende over for ham "undskyld mig du blokere min udsigt med dit grimme fjæs" det var som om der kom røg ud af orkens øre da han den slog ud efter Victor.
Victor greb bare hånden og knuste en knogle i den og der efter tog han en kniv og stak lige ned i orkens hjerne så det sprøjtedes med blod over det hele.

En kvinde sad i den anden ende af kroen, hendes ansigt var skjult godt væk af en hætte. hun så lille ud, man kunne ikke rigtigt se hendes krop, for den store munke kutte hun havde på, men hun lignet en som vinden kunne knække. hun havde en mand ved hendes side, han var helt anderledes, han så ikke svag ud, han var bare... underlig. han havde hofnar tøj på i alverdens farver, som om han var angrebet af en vred maler. også havde han også en hofnar hat på, i lige så mange farver. hans ansigt var hvidt som kridt, og han havde gule øjne, og nogen svagt rødelæber. han havde nogen elegante støvler, der gik fra fødderne til knæet i håndsyet læder, de så praktiske og elegante ud.

Kvinden kunne man ikke se, pågrund af den store kutte og hætte, men det var tydeligt at hun havde kvinde former. hun drak ikke noget. spidst intet. hun kiggede bare, og så ud til at vente på noget eller nogen. manden ved hende side, tyggede på noget, det så ud til at være en barne tand hans knivblade skarpe tænder, havde det sjovt med at mæske sig i.

Victor satte sig i baren og bestilte et krus mere af den rødlige væske. Han kiggede rundt på folkene i kroen, nogen stirrede i frygt andre så på ham i vrede ”jeg tager værelse nummer et” kro fatter tog en nøgle ned af vægen ”det bliver fem sølvmønter” Victor åbnede sin pung og gav fem søl mønter og tog nøglen ”til den pris må der vel også høre en slave til værelset” han drak ud og gik fra baren ned af en stor gang til det første værelse
*lidt fred er altid godt for sjælen* han lagde sig på sengen og lukkede øjnene. Han sov i mindst en halv time før han mærkede det som om en eller anden stod hen over ham. Han åbnede øjnene og så en mand stå hen over ham med en kniv i den ene hånd. I en hurtig bevægelse flyttede han sig fra sengen, tog sit sværd og stillede sig over for manden ”nå så du var ikke så tilfreds med min forestilling i kro stuen” manden prøvede at stikke efter Victor igen men Victor undveg igen og stak ham i maven med det store sværd.

Kvinden, kiggede kort over på manden til hendes side, da efter flere minutters vente tid, ingen kom. manden i det alt for farvet hofnar tøj, hoppede hop fra sin plads, og balanceret med spidsen af sin sko, på bordkanten, og kiggede ned i jorden, som et uartigt barn, der skammet sig, mens han elegant holdt balancen på kanten.
Kvinden kiggede væk fra hofnaren, og tog en hånd frem, som ville hun hjælpes op, og gad ikke rejse sig selv, eller måske kunne hun ikke. men hofnaren tøvet ivertfald ikke, og mens han stadig undgik hendes blik, hjælp han hende mildt op, ved at tage fast i hendes virkeligt bløde hånd, der så ud til aldrig at have været udsat for noget i sit liv, og huden så behagelig og blød ud.
hofnaren trak hende stille op på sine ben, og nikkede så undskyldende og til hende, før han begyndte at gå udenfor, med hende. kvinden stoppede dog op, og kiggede mod en mand, der forsvandt ind i et rum, og uden at sige noget, sagde hofnaren "Ja frøken" Hofnaren trak en lille kniv ud af sin læderstøvle, og åbnede stille døren, men da han lige fik den på klem til at se, var manden alderde ved at blive dræbt, og hofnaren, bliv helt glad, og fik et frydefuldt smil, og en trækning i mundvigen af synet af manden, der fik sværet stukket ind i maven, og væske og organerne, der flygtede ud af maven, da sværet bliv trukket ud, og hofnaren, og kunne ikke lade være.. han skulle bare åbne døren helt, men gemte lige den lille elegante kniv væk i sit ærme, og åbnede så døren, og smilede med sine lange og kniv blade skarpe tænder til Victor.

Victor så bare på manden der stod i dør karmen efter han havde stukket den anden mand ned ”hvad glor du på din klovn” han smilede men hans øjne var kolde og mælkehvide ”vil du virkelig slå på en blind mand” han havde altid haft de her øjne men de var ikke helt blinde. Som en slange brugte han sine andre sanser manden smilede stadig ”ja jeg tænkte nok du ikke ville hoppe på den” Victor snappede af manden med hans egne filede tænder der var på et par gode solide meter mellem manden og Victor. Victor knep sine øjne sammen ”jeg er virkelig ikke i humør til at kæmpe mere i dag” han trådte to skridt tilbage ” kuwaita mimea”
et lille skud skød op gennem plankerne i gulvet og blev til en lille blomst. Victor så bare at manden stod og smilte ”åh jeg er ikke færdig” han fokuserede ” kukua kupanda kidogo” han lod den lille plante vokse til den fyldte hele gangen. ”vi ses gamle dreng” han ned af gangen mens manden prøvede at kæmpe sig gennem hans plante ven. Victor gik ud af bagdøren *jeg må virkelig passe på hvor jeg er henne frem over*

Hofnaren rystede på hoved, og vendte sig om mod hans frøken igen, når hele den ukendte mands såkaldte trylleshow var forbi, det var ikke tiden eller besværet værd tænkte hofnaren, den fremmede var tydeligvis en arrogant særling, men mindre nosse end hans mor. Hofnaren vendte sig helt om, og lod manden forsvinde, for så at vende sig for tredje gang, mod sin frøken, der stod ventende, i sin store munke kutte. Hofnaren nikkede ydmygt til hende, hvorefter han fik en lussing, der sagde spar to, og en kold og øde stemme, som selv isdroningen i eventyrne, ville krumme sine tær over at høre, den var lavmeld, og skulle ikke høre af for mange folk "din inkompetente.. lyv ikke for mig" hun stoppede med at snakke, og begyndte at gå udenfor.
manden kiggede ned i jorden, mens han gik bagved hende, mens hun selv var ret selvoptaget i hendes gangart. da de kom undenfor, satte hun sig ved en bænk, mens han bliv stående, og kiggede ned på hende, og lidt frem og tilbage på alting, mens hun slappet af

Victor stod på hjørnet af huset på toppen af taget ”så det er dig der vil dræbe mig” hans hvide øjne skød lyn. ”i troede nok at jeg var over alle bjerge nu” en stor hund stod lige under ham ”min ven her angriber kun når jeg siger han skal og han er lidt bisk i dag da nogen har taget hans tygge dyr, der sjovt nok ligner din arm” han så på hofnaren
”så jeg ville ligge kniven ned på jorden” han hoppede ned fra taget og sonderede området med hans andre sanser ”kom så smid den lille legetøjs kniv” han mærkede en underlig fornemmelse foran ham og han dukkede lig under en kniv. Han samlede kniven op ”virkelig? Det er en fornærmelse at du ville dræbe mig med denne smøre kniv”
han trak en kniv ud af sit bælte ”se det her er en kniv” han kastede kniven lige i hovedet på hof naren ”nå har de tænkt dig at fortælle mig hvorfor du ville dræbe mig” han bukkede for damen ”de er sandsynligvis en meget magtfuld kvinde” han smilede slesk til damen. ”mit navn er Victor Van Tenebris til tjeneste” han bukkede dybt

Kvinden sad som en sten, under det hele, gav ikke manden, eller hofnaren et blik, mens det hele skete, heller ikke mens Victor kastede en kniv i panden på hofnaren, der faldt livløs til jorden, men det så ikke ligefrem ud til at røre kvinden, selvom man ikke kunne se hendes ansigt, kunne man godt se hun ikke havde drejet hoved en eneste gang, om det var af frygt, eller det modsatte, det var stadig uvist.
hun kastede et blik på Victor, da han præsentret sig selv, og tog sin hætte af, hendes lange brune hår, og bløde hud, kom nu til syne. hendes øjne var dog langtfra så eventyrs agtige, som resten af hendes søde ansigt, de var som nåle der prikkede til sjælen, og deres halv grønne, halv blå farve, passede slet ikke til den koldhed, som de viste.
Hun havde stadig ingen følelser i ansigtet, og så helt åndeløs ud. men endelig sagde hun med samme stemme, som hun tidligere havde brugt til Hofnaren "Sir Victor, magt er mænds område" hun smilede stadig ikke, men understeget ordet mænd i tonen.
hun rejste sig op, og kiggede ikke væk fra Victor, men forsatte "De er en gentlemand, en sjælden, og derfor værdsat egenskab." hun holdt en pause, og forsatte "De skal ikke dø Sir Victor, tværtimod. men jeg skulle se, hvad du ville gøre.. og du skuffet ikke. jeg har et forretnings tilbud til dem Sir Victor"

Victor så på kvinden og stillede sig op igen ”jeg lytter” han gik hen og trak kniven ud af hovedet på hofnarren og tørrede den af i hans bukser ”jeg mangler altid lidt at lave” han så på kvinden med en selvsikkerhed der kunne mærkes på ham.
Det havde været længe siden at han havde haft noget at lave og ærligtalt var han begyndt at spare sammen til en ring. Han knælede og sagde ”hvad ønsker de af mig” han sad på knæ og tænkte over sit liv lige nu. Den store hund stod op og ned af muren bundet til en pæl tæt på, den stod og pev lidt da den ikke kunne lide at være alene ”nå gamle dreng keder du dig lidt der ovre

Hun kunne skam mærke hans selvsikkerhed, ingen tvivl om det, og det gjorde hun bliv mere besluttede på at have ham på opgaven, der var ingen andre, med de egenskaber, som han havdet, og hvad Isabella ville have, skulle hun nok få. om det var et spørgsmål om penge, had, kærlighed, frygt, hun var ekspert i at motivere folk, og den kære Victor, virkede som en dejlig nem en, han ønskede spænding og lidt penge ved siden af, hvilket var godt, så kunne han arbejde for hende. hun smilede stadig ikke, og så bare på den biske hund, og selvom hun var som skræmt ud af sine bukser for den, var hun så kold som arktisk is i ansigtsudtrykket, tros alt havde hun brugt et liv på at have en facade, og den var hun virkelig god til at holde oppe, men hun kunne ikke andet, udover pengene, og at være en stædig lille tøs, der kunne finde du af at lade som verden var ligegyldig, udover det.. kunne hun intet, men penge var skam også alt hun havde brug for er i verden.
hun sagde sindsroligt "Jeg ønsker intet, jeg forventer. jeg forventer du fanger mig en drage, levende eller død, er underordnet, jeg skal bare have.. fjernet en drage fra skak brættet. prisen er din egen at vælge, guld, landområder, kvinder, slaver. bare sæt den brik ud af spillet, den har gjort sin del, nu er jeg træt af at se på den stå på mit bræt."