Tid, til at mødes. - Rowan(Joshua)&Assorian.

Der var sket meget for tiden. Jazmin havde mødt Assorian og havde skabt et venskab med ham, trods hans meget mærkelige personlighed. Hun var blot glad for hun endelig havde dannet et venskab med en person, der minde en smule om hende.
Det så ud til at Joshua var vokset fint op hos Rowan og var blevet en ung flot knægt. Trods han stadig ikke var særlig stor, var Jazmin stadig meget forundret over hans opvækst.

Jazmin stod foran spejlet på værelset. Noah og hende boede sammen, efter Rowan og Jazmin var gået fra hinanden. Fay var flyttet, og huset vækket kun dårlige minder.
Hun havde sendt et brev til både Assorian samt Rowan om at komme til middag netop i dag.
Hun rystedet kort på hovedet. Jazmin savnede tanken om Rowan ved hendes siden. Tanken om hun stolt kunne sige, han var hendes elsker, til evig tid. Det var væk. Han havde hendes søn nu. Måske det kunne få ham på andre tanker end had til hende? Hun havde hørt et par få rygter, omkring ham og en anden kvinde. Hun måtte komme over ham før eller siden. Tiden måtte tage sig til.
Langsomt, hev hun sin hvide kjole, med nogle enkelte borderede røde roser på. Hun syntes selv den var fin nok, men ja.. Tiden måtte vise om de to herre syntes det så godt nok ud.
Jazmin havde gjort hele huset rent, uden hjælp fra nogle mennesker. Den eneste form for tjenestefolk hun havde tilbage, var Richard, samt Jamie der var blevet af egen frivilje.. Samt Noahs tjenestefolk, hun aldrig brugte.
Bordet var stillet fint op, så de tre kunne snakke sammen, i fred og ro.. Uden nogle former for menneskelighed skulle kunne komme ind let.
Nu ventede hun blot på de 2 herre ville dukke op.
Elena lå dog og sov. Det var Noahs tur til at have hende, denne gang.
Jazmin lod sin røde læbestift strejfe hendes læber. Hendes øjne var blevet en anelse formærket, så det så fint ud.
Langsomt satte hun sig klar uden foran døren, så hun kunne åbne døren med det samme..
Men! Jazmin håbet mest af alt, at Joshua var med. Det var hendes størreste ønske, at se den knægt igen. En del af hende.

Asso var taget afsted til middagen hos Jaz og var klædt i sit jakkesæt og sine solbriller, han havde dog nogen tanker om denne såkaldte "Rowan" som var Jaz' eks, lidt akavet tror han det vil blive men det måtte de så finde ud af jo.

Han var lige taget videre fra sit hus af og mod markedet for og købe nogen blomster, han ville vise at selvom man er skyggevæsen så kan man godt være flink mod dem man holder af alligevel, så han købte en buket røderoser til hende. Han begyndte så og gå mod huset. Da han var kommet havde han lige set en mand gå indenfor i huset, det måtte være Rowan, han gik op og banket så stille på døren.

Jazmin rejste sig roligt fra sin stol af.. Hun havde egentlig ikke forventede så meget af dem, og mest af alt håbede hun på at se sin søn igen.
Da lyden af bank på hendes dør, rørte hendes øre begrav hun sig imod døren. Hun lagde roligt og langsomt hendes hænder på håndtaget. Hun var nervøs for at tage det, og se Rowan i øjne igen. Tingene havde været underligt i mellem dem.
Hun trykkede ned, og hev døren til hende. Foran stod både Assorian, og Rowan. Hendes blik strejfede dog hurtigt de røde roser Assorian havde i hånden. Så vidt som Jazmin selv erindret så var de ikke kærester, eller på den vej imod. Jazmin rykkede sig ud imod siden, så begge herrene kunne træde ind.
'' Kom inden for. Der er klar til jer. '' Et smil strejfede hendes læber. Og dog, en hurtigt ting gik op for hende. Jacob var her ikke, hvor mon han var?
'' Hvor er min søn? '' Hendes blik ændret sig til et lettere skuffet blik over han ikke var her..

Asso holdt et skarpt øje med den her Rowan, han vidste jo ikke hvem han helt var kun at han var Jaz's eks. Da han hilste på Asso tænkte han at han var høflig, og Asso kan godt lide høflige folk, men havde et glimt i øjet, af noget.. aggressivhed, han var på vagt og hilste selvfølgelig pænt igen og gav ham hånden "det tror jeg ikke vi har, navnet er Assorian Fáblo" sagde han og kiggede så over på Jazmin "og jeg vil også gerne hermed sige tak for invitationen, blomsterne samlet jeg op i byen, håber det er okay, jeg vil da ikke komme uden at give noget igen nu når du laver middag" sagde han og smilet til hende og lagde stille blomsterne på bordet.

//undskyld for et ret kort svar..

Jazmin så på dem begge. Rowans blik sagde hende, at han med sikkerhed troede at Assorian var Daron. Det fik et lille fnis ud af hende. Det var lidt kært, at han var så overbeskyttende både overfor Jazmin, og ikke mindst for deres søn. Selvom Daron var den biologiske far, ville Rowan altid være faren af hjertet.
Jazmin smilede lidt. '' Tro ikke, at jeg allerede har fundet mig en ny, Rowan. '' Han gættede vel på, hun enten ville sige; Min elskede, eller at hendes hjerte stadig tilhørte ham. Selvom det gjorde det, uden tvivl.. Ville hun ikke sige det, der skulle ikke være et press på ham længere.. Hun var dog stadig skuffet over hans valg angående Caroline.
Jazmin måtte se at komme over hendes had til Caroline. Den eneste grund til det, var at Jazmin stadig elskede Rowan så meget, til at lade ham gå, men hvis han havde fået det bedre, var det vel det bedste.
'' Mange tak, Assorian. Det er dejligt, med lidt til at pynte op med. '' Jazmin smilede en anelse til til dem begge.
'' I er velkommen til at sætte jer ind, maden er ved at være klar. Jeg har selv lavet det. '' Rowan kendte uden tvivl, til tjeneste folkende der havde været her før i tiden, men de havde alle sammen haft muligheden for at gå deres vej. Nogle af dem var her stadig, men havde fået at vide de skulle forlade huset denne aften. Andre havde taget valget at gå, for at skabe en familie.

// Beklager, det tog så lag tid at svare. //

Asso kunne mærke på denne Rowan at der var en.. vrede gemt i ham, det kunne også nemt ses på ham, men isen skal jo brydes så det kommer sikkert med tiden. Asso var ved at være ret sulten og kunne dufte mad og det duftede godt, bordet var dækket fint og nydeligt huset hun boede i tænkte han, det var i hvert fald meget flottere dekoreret end i hans egen hus, men han spekulerede.. hvorfor mon de havde fået en invitation begge to.. ikke fordi det gjorde ham noget men han var dog ret nysgerrig om det.
"har du styr på det hele Jaz eller skal du have en hånd? bare sig til" sagde han og smilede til hende og kiggede sig rundt i huset.

//undskylder mit sene svar..

Jazmin så på både Assorian, og Rowan. De så begge ud til at være en anelse forvirret over hinanden. Jazmin smilede blot for sig selv, og samlede det fad op med mad, hun havde lavet.
'' Så er der serveret. '' Intet var ændret siden han forlod hende. Hun havde ikke engang rørt sengen de havde sovet i..
'' intet er forandre nej. Og nej, jeg svømmer ikke i mænd, min herre. Mit hjerte er stadig kun et sted, og du ved udmærket godt hvor. '' Jazmin så Rowan direkte i øjne. Hun var en anelse træt af hans kommentar, som om den skulle irriter hende en del.
'' Jeg har ikke brug for hjælp Assorian. Jeg har været van til tjenestefolk hele mit liv. Jeg tror jeg klare mig en enkelt dag. '' Jazmin smilede dog over hans hjælplighed, imens hun satte sig ned ved bordet. Pan, lænede sig op af Rowans ben, og fulgte hver en bevægelse han lavede.
'' Så, hvordan har i fået jeres tid til at gå på det seneste? Jeg ved du tager dig en del af Joshua ..... Jacob, men ud over det. ? '' Jazmin så på Rowan..


(Sorry for det korte svar. :/ )