Hard to forget - Joshua

S: Den nordlige del af Ashen wood, tæt på centrum
T: Middag
O: Skooov
V: Vindstille, sol okay lunt
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] <3

---

Dagene var tågede, og hun var rundt på gulvet af forskellige følelser. Generelt kunne hun ikke håndtere dem, og det var nok derfor hun ikke var der specielt længe ad gangen. Katana havde brug for luften, og hun havde også brug for at være sammen med andre i mindre grupper. For en enkelt gangs skyld var hun taget hen for at se til The black hounds. Men blot synet af det virkede så fremmed. Alt virkede så fremmed. Det var længe siden på sin vis at hun havde været i byen, ved andre mennesker - som ikke tænkte som dem i skoven. Det var nok mest grundet Jacob, at hun ikke var der. Han havde bedt om luft, og det havde hun givet ham. Katana havde fået tilbage hvad hun havde mistet, og alligevel følte hun sig stadigvæk ikke tilpas. Wade og Tatia var væk, ikke engang sammen. De havde efterladt hende. Nok stod hun og kunne se sin far.. sin mor.. sine søstre igen, men hvorfor virkede det så stadigvæk så tomt? Burde hun ikke være glad inden i? Burde hun ikke være en af dem der jublede af lykke? Hvorfor gjorde hun ikke det? Måske hvis man kunne fjerne den totale frygt for alle ville forlade hende.. så ville alt blive godt. For sandheden var.. alle efterlod hende når de fandt noget bedre, eller ikke kunne holde et eller andet ud mere. Katana var nemt at smide til side og bare generelt glemme alt om hende. Det var hvad alle gjorde, så måske det var derfor hun ikke kunne være glad. Dog var hun langtfra typen som ville græde over det, hun holdt det inde. For der var alligevel ingen som ville gøre noget ved hvis hun græd.

Som hun gik for sig selv imellem træerne og så op i de smukke trækroner. Foråret var om dem, og det betød alting begyndte at spirre. Måske tilliden ville vokse med det. Måske hun snart ville se Jacob igen? Eller var han allerede kommet til et punkt i sit liv, hvor han havde glemt hende? Som den tanke ramte hende, stoppede hun op.
"Jacob." Hun så undrende på ham, og sank en klump. "What are you doing out here?" Spurgte hun og kneb brynene sammen en anelse. Ashen Wood Forest var ikke ligefrem det sikreste sted at være, og hun lignede ikke ligefrem den han gik rundt med i parken. Det var ikke ligefrem fordi hendes måske lettere vilde natur ikke havde vist sig for ham før.. I skolen en gang for meget måske.. men hun blev voldsomt vred når nogle ikke var søde overfor Jacob. Måske var det af selv at blive behandlet dårligt.. hun ønskede ikke Jacob skulle genleve hendes værste drømme. Så måske havde hun givet den irriterende dreng et par slag for at sige nogle nedladende ting til Jacob - men det virkede til at have skræmt Jacob bare en smule. Måske var det i virkeligheden derfor han havde haft brug for plads.
"I wasn't sure you wanted to see me again.." Sagde hun en smule stille og trådte et par skridt over imod ham.