For old times sake ~ Jazmin

Sted.
Kroen det brændende træ.
Vejr.
Det er lige begyndt at regne.
Omgivelser.
Aftenen er kun lige begyndt, så der er ikke voldsomt mange kunder endnu.
Tid.
18.41.
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Caden havde været væk i noget tid, væk fra drama og hans splittede følelser. Væk fra hans liv. Han havde efterladt alt og alle, inklusiv hans børn, hvilket var det sværeste ved beslutningen. Men nu var han tilbage, og han havde ikke tænkt sig at gå nogle steder forløbelig. Men ved at komme tilbage, kunne han ikke undgå at støde på nogle han kendte før. Caden havde lejet sig ind på et kroværelse. På trods af han var både arbejdsløs og hjemløs i øjeblikket, havde han stadig en god portion penge, fra da han var kroejer. Han sad alene i en bås med et glas vin. Han havde ikke den hensigt at blive fuld, så han holdt sig til de mildere alkoholiske drikke. Det havde uden tvivl været en kaotisk tid for ham, men han var så småt ved at genfinde sig selv, og komme videre i sit liv. Han tog en tår af vinen, og lod smagen nå alle hans smagsløg, før den blev sendt videre ned i systemet. Caden havde fundet tilbage til hans gamle metoder. Han kunne knap nok se på en kvinde, uden at være flirtende og charmerende over dem. Han havde ikke nær så meget samvittighed som han før havde haft. Det havde kun bragt kaos og drama med sig, hvilket han ikke gad have i sit liv. Caden førte sit blik rundt, prøvede at spotte aftens offer, men ingen havde fanget hans blik, så han vendte bare tilbage til sin vin.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Det sidste stykke tid havde Jazmin egentligt savnede af hænge ud med folk. Tanken om at de fleste mennesker var trådt væk fra hende, og ikke mindst ikke ville se på hende længere, fordi at hun var blevet et andet menneske.
Joshua var hos Rowan, og hun skulle ikke forvente at se ham meget mere. Rowan havde tydeligvis ladet en anden kvinde overtage den moderlige plads for hende, hvilket hun bestemt ikke var særlig glad for.
I det hele taget skulle ingen, spille mor over for hendes søn.
Jazmin bevægede sig ind på kroen. Det var langt fra hendes hensigt, men hun havde hørt en lille fugl synge om at Caden var kommet til byen igen. Det var længe siden hende og Caden havde sagt hej til hinanden. Sidste gang var under brudet mellem Jazmin og Caden. Underligt nok skyldte hun altid skylden over på ham. Hvis han ikke havde været så pokkers flirtende var de aldrig gået fra hinanden! Hun rettede lidt på kjolen.
Hendes blik lande over på Caden, der sad med hans vin. Han så ikke besynderlig glad ud for folkemængden, og slet ikke for fortiden. Måske skulle hun søge over til ham. Hun bevægede sig hen imod ham, og hev stolen til hende ved hans side. Plantede hendes rumpet ved hans side.
'' Hvad så? Er livet hårdt for tiden? '' Jazmin smilede til ham, og lagde hendes hånd ved hans.

Caden havde ikke ligefrem haft nogle lette år. Ikke nok med, at han var blevet far til tvillinger, havde været forlovet og fandt ud af, han havde en datter på 10, havde han også været involveret i noget drama, med Jazmin. Ikke noget han ønskede at tage del i, men han havde stadig været det. Man kunne sige mange ting om Caden, men han ønskede ikke, at folk gik fra hinanden på grund af ham. Han tog endnu en tår af vinen, da en duft spredte sig i luften. Ikke alle kunne opspore Jazmins duft, men han kunne. Han vendte dog ikke hovedet og så på hende. En del af ham, ville gerne se hende igen, mens en anden frygtede, at hun havde negative følelser rettet imod ham. Han var ikke klar til konfrontationen. Da hun alligevel satte sig ved ham, drejede han blikket imod hende, med et smil. Det virkede ikke helt oprigtigt, mest fordi han faktisk ønskede at være alene. Men Caden havde alligevel lært at være høflig, så selvom smilet var påtaget, virkede det ikke voldsomt uægte. ”Jeg har prøvet værre.” Caden var ikke ligefrem voldsomt erfaren, med tortur, kidnapning og hvad der ellers foregik rundt omkring i verden, men han havde sine egne problemer at mosle med. De virkede dog alle til, at være blevet mindre efter han var kommet tilbage. Hvilket kun var godt. Han lod sit blik lande på deres hænder, der lå op af hinanden, før hans blik igen fandt hendes.

Jazmin smilede blot til hans stemme. Han fortalte han havde prøvet værre.. Sandt nok. Der kunne altid være værre ting end dette.
'' Hvordan går det med at være familie far? '' Hun stillede et spørgsmål. Hun havde været meget nysgerrig eftersom han havde afslået hende en del dengang hun sagde at hvis der skulle ske noget mellem dem overhovedet skulle det være.. Selvom det blot havde været et engangs møde dengang, forventede hun mere af ham.
Hun kiggede ham blot i øjne og forventede ikke det store svar, mere et om det gik godt eller dårligt. Så måtte han selv vælge om han ville fortælle mere eller blot sige om det gik dårligt eller godt.
'' Må jeg ikke få et glas vin også? '' Jazmin så hen på en af tjenerne, som blot nikkede til hende og skynde sig hen for at hente et.
'' Altså.. Livet kan være rigtigt hårdt mange gange. Især hvis man ikke ved hvad der sker i hovedet på en. For nyligt mødte jeg en trilling. Min søster og jeg har åbenbart haft endnu en søster.. Det undre mig faktisk en del, fordi Fay er forsvundet.. Og jeg var sten sikker på, da jeg så hende.. At det var hende. '' Jazmin så Caden dybt i øjne.
'' Jeg er bange for jeg er gået hen og blevet sindsyg. '' Hendes størreste frygt var næsten blevet til virkelighed. Hun var gået i panik da hun så en kopi af hende..

Caden var glad for, de kunne have en normal samtale. En der ikke endte i ild. På den ene eller anden måde. Han havde aldrig lært Jazmin rigtigt at kende. Han vidste ikke de små ting om hende, som man burde kende om en person, der fyldte så meget i ens liv. Eller havde gjort. Så det kunne han måske ændre på nu. ”Det går.” Sandheden var, han ikke havde set hans børn i noget tid, hvilket han gerne ville ændre på. Når han selv var klar. Men han ville gerne holde samtalen nogenlunde neutral med Jazmin ind til videre. Da hun bestilte et glas vin, greb Caden fat i hans arm inden han gik hen for at hente glasset. ”Bare sæt det på regningen.” Han så på hende igen, da hun begyndte at snakke om sit eget liv. Han lyttede interesseret med, og nikkede når der skulle nikkes. ”Det er familie. Jeg tror alle familier har hemmeligheder. Nogle er større end andre, at møde en trillingesøster er en af de store.” Han lagde betryggende en hånd på hendes, da hun frygtede hun var ved at blive sindssyg. ”Du er ikke sindssyg Jazz. Du har bare brug for en i dit liv, som kan støtte dig, overbevise dig om alt er som det skal være. Du har brug for en klippe.” Caden havde aldrig selv fundet sin klippe. Eller det troede han ikke. Måske var en af dem i hans liv hans klippe, uden han overhovedet vidste det.

Jazmin rystede på hovedet. Hun var stensikker på han løj overfor hende. '' Er du selv sikker på det går? Du har været væk i ret lang tid. Det må have påvirket familielivet og ikke mindst kærligheden mellem din forlovede og dig. '' Hun smilede til ham. Egentlig havde ikke meget lyst til at blande sig i hans privatliv, men hun kendte folks miner til at vide hvornår de ikke fortalte sandheden, og netop nu gjorde han stensikkert ikke. Hun smilede blot.
'' Tja.. Rowan er ikke ligefrem den gladeste.. Og jeg får nok aldrig Joshua at se igen.. Jeg er sindsygt bange for han aldrig vil huske mig. Hver gang jeg ser ham, er han bare blevet det bedre menneske end jeg er. '' Hun så ned i bordet, men rettede det hurtigt igen. At vise svaghed var intet hun brød sig besynderligt meget om. Det fortalte altid at en person ikke kunne klare denne ting. Og netop dette havde hun ikke lyst til at udvise overfor andre.
Der var kun få mennesker i hendes liv, der kendte hendes svagheder, og de havde brugt dem imod hende før.
Han fortalte hende at hun ikke var ved at blive sindsyg, og ikke mindst at hun blot manglede en klippe i hendes liv. Rowan havde været den klippe og var det nok stadig.. Problemet nu var dog, at Rowan stadig havde et had til hende.
'' Jeg tror ikke jeg finder min klippe.. '' Hun trak lidt på skuldrene.
'' Men, hvad har du lavet imens du har været væk? Der må have været sket en del i dit liv. '' Jazmin lyttede blot til hans stemme. Den var besynderlig sexet efter lang tid. Og så elskede hun blot at lytte til andre mennesker fortælle om deres liv. Jazz hadet det, fordi hun var egoistisk og selvoptaget. Underligt nok var det forskellen mellem de to. Jazmin elskede mennesker, mens Jazz hadet dem. Blot at se på et andet menneske, fik altid Jazz til at hade dem endnu mere uden at kende dem. Men Caden var lidt anderledes. De havde begge været udsat for et par ting.

Caden kunne være ret gennemskuelig. Han mistænkte ofte hans øjne for det. Han havde svært ved at holde ting skjult, selv hvis han virkelig gerne ville. Så det undrede ham ikke, da Jazmin så igennem hans lodrette løgn. ”Jeg har ikke set børnene længe. Jeg vil gerne få styr på mit liv, før jeg ser dem igen.” Han lagde hans anden hånd på bordet, så hun tydeligt kunne se dem begge. ”Ingen ring. Vi er ikke sammen længere.” Det havde været planlagt fra starten, og selvom han havde følelser for hende, var det ikke nok til, at han kunne være sammen med hende. Ikke når Maddie også var i hans liv. Nu havde han ingen af dem. Men det var nok også bedst sådan. Han vidste hvordan det var, ikke at se sine børn. Så han forstod godt hvordan hun havde det. ”Forbyder han dig det?” Selvom Jazmin og Caden aldrig havde været helt vildt tætte, vidste de stadig lidt om hinanden. Hun vidste han havde været forlovet og havde tre børn, mens han kendte til Rowan og Joshua. De havde fundet en de kunne tale med, på trods af det de havde bragt frem ind i hinanden. Caden så ikke på Jazmin som svag. Hun bar ikke på det alene, men det var ikke en dårlig ting. Man var stærkeste, når man kunne søge hjælp eller fortælle om sine problemer. ”Så vær din egen klippe.” Hun skiftede emne, hvilket egentlig også var fint med ham. Det kom pludselig til at handle om de problemer de hver især havde. ”Jeg reflekterede mest. Prøvede at komme på rette køl igen, så jeg kunne være der for dem, der havde brug for mig. Jeg var sammen med nogle jeg stolede på. De hjalp mig. Men det var ikke noget særligt.” Caden så på hende med et smil. ”Det er godt at se dig igen Jazz.”

'' Han forbyder mig ikke direkte men råder mig til at blive væk, så han kan få en ordenlig barndom. Som om, jeg ikke er vigtig i mit barns liv. Jeg kan huske en af de ting han fortalte mig, da jeg ville se mit barn igen. ' Det er bedst du er ude af det. Så bliver han ikke skadet. ' Det var en ting der sårede mig mest, igennem Rowan. '' Jazmin smilede en anelse. Det var ikke rart at vide at hun ikke kunne se sit eget barn, oven i det havde han allerede fået en ny dame at være sammen med. Jazmin havde de samme regler som før. Ingen skulle overtage hendes plads.
'' Oven i det, er han kommet sammen med Caroline. Jeg bryder mig bestemt ikke om at en anden kvinde skal tage min plads for mit barn. Han skal kende sin rigtige mor. Ikke en der skal spille mor for ham. '' Jazmin sukkede en anelse, men lyttede blot til Caden.
'' Gået fra hende? Der må være en god grund til det. Og hvad er dog den? Du er måske blevet glad for en anden kvinde? '' Hun så på ham, med et ønske om at lytte til alt han ville fortælle om. Alt han havde brug for at fortælle om.
'' Intet særligt. Der må være sket en del i dit liv siden rejsen. '' Hun smilede blot til ham, og bevægede hendes hånd imod ham. Roligt tog hun fat og knugede en anelse.
'' Det er også godt at se dig igen. '' Hun huskede tydeligt deres første møde. Han flirtede med hende, og hun forsøgte det samme.. Det endte med de var tæt på at have sex, men Jazmin var brudt grædende sammen pga Rowan.

Caden kunne slet ikke forstille sig, hvordan det var at vokse op ved en anden. Men man måtte konstant tænke på, hvem der var ens rigtige forældre. Selv hvis det kun var den ene, der var væk. ”Jeg kan godt forstå dig. Det er ikke let at få børn, og man kan aldrig blive enige om alting som forældre. Slet ikke adskilte forældre. Hvis han tager fejl, at du godt kan være i hans liv, uden der sker ham noget.” Caden fandt naturligt stadig Jazmin tiltrækkende. Hun var en utrolig flot kvinde, men han nød bare, at have en samtale med hende, uden de spillede et spil. De var bare dem selv, og det var befriende på så mange måder. Caden havde hørt om Caroline. Hun var en tidligere raceleder, så hendes navn var da blevet nævnt. Han havde dog aldrig selv mødt hende. Det var måske også bedst sådan. For Caden kunne ikke lide at Jazz var ked af det. Eller at nogen han holdt af var ked af det. Og selvom han ikke kendte Caroline, havde hun stadig været med til, at gøre Jazmin ked af det. Noget han ikke tog let på. ”Hun er ikke hans mor. Det vil hun aldrig være. Jeg tror, at et barn kan vokse op med nogen, men de vil stadig vide de ikke er deres rigtige forældre. Et sted inderst inde, vil de kende sandheden.” Han trak på smilebåndene, han havde en god grund til, at han var gået fra Selicity. ”Der var en anden. Ikke længere.” Caden havde sin ting med Audrey kørende. En ting han ikke havde defineret, og heller ikke ønske af definere. Tingene var gode som de var. ”En smule. Jeg prøver bare at få mit liv tilbage. Så meget som jeg kan.” Caden smilede til hende. Deres første møde havde helt sikkert været til at huske, og han fortrød ikke et øjeblik af det. Han ville ønske, han havde kendt til Rowan senere, for han følte sig vel et eller andet sted skyldig. Havde han vidst, hun var sammen med en anden, havde han aldrig forsøgt noget med hende.

Jazmin smilede blot over alle hans ord. Alt han sagde måtte jo på en eller anden måde være sand. Det var bare at tro på det. Jazmin var med sikkerhed også sikker på at Joshua ville kende sandheden fra starten af. Hans ændring af personlighed var en sammenligning fra Jazmin. Det var ikke underligt at det hele skete. Hun rystede lidt på hovedet og trak på skuldrene.
'' Det gør mig ondt, du måtte gå fra hende. Forhåbentligt er du glad med din nye kvinde. '' Jazmin smilede blot til ham. Smilet var helt oprindeligt. Hun hverken fakede det, eller forsøgte at smile usikkert.. Hun var glad for de kunne have en ordenlig samtale uden der skulle være mere over det. Desuden havde hun savnede Caden. Han havde altid lyttet til hende, trods hendes skaberi. Og hun holdte af ham uden tvivl.
'' Har du lyst til at få lidt at spise? '' Jazmin var begyndt at blive en anelse sulten. Det var et stykke tid siden, hun sidst havde spist og det gjorde også en hel del. Men, det var nu også hyggeligt at have en samtale over maden.
'' Det der ramte mig hårdest, var at Rowan er kommet over mig så hurtigt. Jeg ville tro det havde taget længere tid. Vi havde det så godt sammen. Aldrig nogle skænderier, altid kærligheden ved hinanden.. Caroline har kun ødelagt det. Men jeg er sikker på, at han inde i sin sjæl ved det er mig han elsker. ''
Det var ikke nogle ord hun havde lyst til at sige, men hun mente det.. Hun var så sikker på at Rowan elskede hende, og stadig ikke ville give slip på hende.. Men blot havde brug for en tid for sig selv..
'' Men! Hvad har du tænkt dig at gøre, nu du er tilbage? Jeg beklager virkeligt jeg kun snakker om mig selv så meget.. '' Hun smilede en del til ham.

Caden var langt fra den bedste at spørge ind til, hvis man havde problemer med sit forhold. Han havde haft få seriøse forhold i sit liv, men han prøvede altid, for han ville virkelig gerne hjælpe. Caden så på hende, med et skævt og let smil. ”Jeg har ikke set hende siden jeg tog af sted. Jeg ved ikke om hun overhovedet vil se mig.” Han virkede en anelse nedtrykt over det, men han var på vej videre. Maddie var en af de få kvinder, han havde elsket. Men han havde ikke kunnet finde hende, så han var på vej videre. Der var ikke andet at gøre. ”Meget gerne.” Han var en anelse overrasket over, hvor rolig og hyggelig deres samtale var. Det var ikke ligefrem deres specialitet. ”Jeg håber på det bedste for dig. Om det vil være at komme videre, eller finde sammen med ham igen.” Nogle gange, var det lettest at komme videre, og forsøger at glemme personen, mens andre gange, var det bedst at vente på ham. Han smilede blot ved hendes ord. Han havde nu ikke noget imod, at snakke om hende. ”Jeg havde brug for en distraktion, så det gør mig intet.” Han tog en tår af vinen, før han fortalte om sine planer. ”Først og fremmest vil jeg finde et job og et sted at bo. Så få set børnene. Derefter ved jeg det ikke.” Han havde ikke lagt de største planer endnu. Men det skulle nok komme, når han havde fået sig et job.

Jazmin vidste ikke med sikkerhed hvordan hun skulle reagere på det.. Hvis kvinden ikke ville se ham, var hun bestemt ikke det værd at samle på. Det var det Jazmin var gået efter, selvom hun ikke helt selv overholdt det. Rowan var ikke ligefrem meget begejstret over at Jazmin viste sig tit foran hans ansigt.. Han havde nok nærmere set hende forsvinde, og forståeligt nok.
'' Tja.. Jeg ville aldrig give op på en mand som dig. '' Selvom Jazmin nok ikke helt mente det, mente hun det en anelse stadig. Hun ville nok være skuffet og ked af han havde forladt hende, men hun ville tilgive hvis han kom med en undskyldning og en forklaring på det. Der måtte altid være en grund til, at ting skete.
Men hendes hoved ændret sig hurtigt imod noget andet. Han sagde ja, til at få lidt mad. Jazmin forsøgte at få en tjener over imod dem, så de kunne få bestilt bare en anelse.
'' De kunne være rigtigt lækker, med en bid mad, min herre! '' Jazmin smilede over hele ansigtet, underligt nok. Fra at være trist, var hun gået til at overglad. Måske var det bare selvskabet af Caden der gjorde det hele?
'' Hvis jeg skal være ærlig.. Tror jeg næppe vi ender sammen igen. Caroline er vidst allerede igang med at omvælde ham til noget andet.. Åh.. Hvorfor skal jeg altid give skylden på andre.. Det så typisk. '' Jazmin rettede sit blik ned i bordet. Hun havde gjort det da hende og Rowan var gået fra hinanden. Pålagt sig ansvaret og havde givet det videre til en anden.
'' Det lyder også rigtigt fornuftigt. Jeg tror selv jeg skal igang med at skabe en ordenlig familie med Noah. Han er langt fra min kæreste, og bliver det aldrig. Han er min stedbror. Og han har været der længe. Han gik selv fra Andrea.. '' Jazmin så Caden direkte i øjne..

Caden kunne ikke andet, end smile af hendes påstand omkring ham. Det var da rart at få af vide. Han tvivlede dog lidt på, om hun talte helt sandt. Selvfølgelig ønskede man ikke at blive efterladt, men hun havde klaret sig uden ham før, og kunne det sikkert igen. Han så på tjeneren, da Jazmin bestilte noget at spise. Han havde lagt mærke til, hvordan hun pludselig ændrede humør. Det var kun en god ting, at hun gik fra trist til glad og ikke den anden vej rundt. Hvad det skyldtes, var han ikke helt sikker på, men det var heller ikke relevant. Hun var glad, og det var godt nok for ham. Caden klemte kort om hendes hånd, da hun igen talte om Rowan og Caroline. ”Fordi du ikke er klar til at slippe ham. Når du er klar til det, kan du tage ansvaret for det. For et brud handler aldrig kun om en person. Jeg ved ikke hvad der skete, men det er ikke fuldkommen nogens skyld. Flere må have haft noget at gøre. Inklusiv mig, går jeg ud fra.” Det var ikke noget han var stolt af, men det var nu sådan det var, og han måtte leve med konsekvenserne. ”Det er godt du har nogen i dit liv.” Caden følte selv han kunne mangle nogle til tider. Han havde Audrey, og han satte stor pris på hende, men en person var bare ikke nok. Han havde engang haft en stor kreds af bekendte og venner. Det tog tid, før han kunne skabe sig sådan en igen. Men det skulle nok komme. Caden så Jazmin i øjnene, men førte blikket til tjeneren, da han kom med deres mad.

Jazmin så blot på ham. Alle hans ord, og ikke mindst de følelser Caden bragte op i hende. Måske var han god til at få folk, til at føle sig glad, men trist sammentid? Hun rettede lidt på tøjet, og trak hånden til sig.
Han havde vel egentlig ret i de ting han sagde. Trods Jazmins store had til sin far, havde han altid lært hende hende noget klogt. Hvis kærligheden var meningen, var den blevet. Man skal lade den gå før man ved om det er ens. Tydeligvis var Rowan ikke hendes, så hun måtte vel bare vente til den rette kom til hende? Hun smilede en anelse. Men følelsen af hans hånd imod hende havde været en anelse sær, trods hun selv begyndte det.
'' Tja. Han går vel bare glip af en lækker krop som den her? '' Jazmin rejste sig hurtigt op, og svingede lidt med kroppen inden hun satte sig ned igen. '' Jeg ville være ked af at miste den. '' Hun smilede og grinede en anelse.
'' Det er da også godt du har nogle! Man skal aldrig være alene. Men hvem er så den nye pige i dit liv? '' Jazmin smilede, og ville enormt gerne vide hvem denne mystiske person var, der havde nuppet hans hjerte. Det havde ikke selv lykkedes Jazmin, selvom hun nok aldrig havde forsøgt.
'' Ih, det her er sådan helt rart. '' Jazmin var nærmest spruttende af glæde, og da manden kom med deres mad, smilede hun blot.
'' Tak for det! '' Det var rart at få lidt mad indenbores. Hun tog hurtigt bestikket, uden at tænke længere over det, og begyndte at spise en anelse ad maden.