What is happening? - Gerag

Det bumlede og hoppede, som hestevognen kørte over sten og grus i Rotten Root, det var et mærkeligt sted at bevæge sig hen, efter jordskælvet og de monstre der var der, men føreren af hestevognen virkede ikke til at være bange af sig, i hvert fald ikke bange for de væsner der bevægede sig rundt om hestevognen, nej det var en anden der gjorde ham bange, så bange at det fik ham til at bevæge sig ind i Rotten root.
Han var dog ikke alene, bagved i en vogn med ruder så sorte som kul, så man ikke kunne se ind, lå der en pige, en varulv faktisk, Viola, hun var blevet slået ud imens hun havde været ude og jage, hun havde haft nogle elvervenner med sig, men de var blevet slået ihjel lige for øjne af hende. Det havde ikke behaget Viola, så hun havde gået til angreb på føreren, så han fik en dyb og lang rift, lige tværs gennem ansigtet, før han kunne slå hende ud.
Han havde taget hendes tøj af, for at erstatte det med noget sexet og tiltrækkende for den hun skulle afleveres til.
Hun skulle være slave for en mand, en mand så grusom at føreren næsten havde ondt af hende, det var ikke med hans gode vilje at aflevere hende, men han havde en familie han skulle passe på, så han turde ikke, ikke at gøre det.
Da de var kommet til det hus, kom føreren om til vognen og åbnede meget forsigtigt døren, men varulven var stadig slået ud, hun havde krybet sig op til en lille kugle, mens der kom en betryggende dyb lyd fra hende, som var tegn på at hun sov meget dybt og nok ikke vågnede med det samme.
Hun blev båret ud af vognen og føreren bar hende hen til døren, lagde hende lige foran døren, han skulle ikke nyde noget af denne mand.
Han bankede hurtigt på, inden han fik sin store røv op på hestevognen igen og red afsted væk derfra, i lynets hast.
Viola lå tilbage, fuldstændig uden viden om hvad der skulle ske med hende, hun sov bare trygt, regnen og kulden havde ingen effekt på hende, da hun var varulv, men hun blev gennemblødt ude i regnen.

Gerag havde stået i køkkenet og renset et dyr han havde skudt tidligere på ugen. Han havde smidt hovedet ud af bagdøren, nu stod han og fileterede den og så på det kød han havde lavet. Han hørte godt personen der bankede men tog sig god tid til at komme til døren, da han åbnede den så han og så ned på den let påklædte figur for hans fødder vidste han hvad der forgik. Han tog fat om hendes hår og slæbte hende ned i kælderen han havde indrettet til denne lejlighed, indtil hun var tam ville han lænke hende til væggen med et halsbånd og hendes hænder lænket fast. Han så på hende mens hun sov før han tog en spand kold vand og smed det i hovedet på hende.

han satte sig over for hende og så på hende med et blik der kunne indgyde frygt i hvem som helst "jeg er din herre. og du er min slave, er det forstået" hans røde øjne holdt øje med hende og hans stødtænder gned mod hans tænder. Hans muskuløse krop var spændt, det var koldt i kælderen og han kunne næsten se sin egen ånde "jo før du acceptere dette, jo før kommer du ud her fra" hans øjne var rolige som hans stemme.

Selvom Gerag havde taget fat i hendes hår, havde Viola slet ikke bemærket det, hun var i en meget dyb søvn, efter hun var blevet slået ud på den måde.
Men da han så smed en spand koldt vand i hoved på hende, begyndte hun at vågne lidt, kulden gjorde ikke meget for hende, fordi hendes kropsvarme gjorde hende meget hurtig varm igen, men at hun nu var blevet våd, det irriterede hende noget så meget.
Hun kiggede meget undrende rundt om sig, det gik op for hende lidt efter lidt, at det ikke var et sted hun havde været før, og ikke et sted hun overhovedet ville være. Hun var lænket og havde noget om halsen, som fik en dyb knurren fra hende.
Hendes øjne kiggede direkte hen på Gerag med et vredt blik og en advarende knurren. Slave? Hun var på ingen måde nogens slave?
Hun var en varulv! ikke en hund, hun kunne sige fra sig, hun var klog og snedig.. efter hun havde været meget sammen med elverne.
"Min herre? jeg tror du har misforstået noget her, jeg er selvstændig, jeg har ikke nogen herre!" knurrede hun af ham og med enorm kraft, prøvede at bryde fri fra lænkerne.

Gerag lo, hans latter var dyb og kom helt nede fra hans kerne, det var altid sjovt når slaver ikke fattede det. Han tårnede sig over den lille varulv "det er dig der ikke forstår, dine venner er døde, du blev fanget, og gevet til mig som en freds gave" hans røde øjne studerede hende hvor efter han tog sin kniv fra sin skede der sad på låret "og tro mig, hvis du ikke opføre dig ordenligt skal jeg personlig jage alle du nogen sinde har kendt, brænde deres huse, dræbe deres mænd og tag deres kvinder, men så får du jo selv skab her nede" han så på hende med rolige røde øjne "selvfølgelig hvis du er en god lille ulv og gør hvad der bliver sagt skal jeg nok lade dine venner være" hans øjne havde stadig fokus på hende "oh og glem at bryde de lænker, de er smedet af sort stål, ork stål, meget bedre end det fesne fastlands stål i har" han så på hende med et roligt blik, de lænker var lavet til at holde minotaure fast, hun skulle bruge meget energi for at bryde dem.