Moments from madness - Noa

Hun kunne ikke mindes at have været mere pissed end hun var lige nu. Tiden havde hun mistet følelsen af for længe siden. Hovedet dunkede voldsomt, og hendes krop skreg da smerten ramte hende igen. Ikke at hun lod den stige hende til hovedet. Huden blev skåret op, og blodet gled ned i sine fine ulige bevægelser fra den karmelfarvede hud og ned til betonfliserne. Der lød et smæk, da pisken ramte hendes ryg, og efterlod sig endnu et rødt mærke. Hun bed sig i læben imens øjnene klemte sig så hårdt sammen, at man skulle tro, at hun hvis hun åbnede dem - ville de falde ud. Endelig mistede hendes knæ styrken og hun faldt sammen - eller næsten. Armene hang i luften og bar resten af kroppen. Hayley anstrengte sig og lod sine hænder glide en ekstra gang rundt om hendes hænder - hun fik trukket sig op, og slap et udmattende suk. Hendes ansigt var dækket af blod, det samme var håret og tøjet. Hayley tog en dyb indånding.
"Vi har været igennem værre end dette Hayley, du skal nok klare den. Lød Arias stemme inden i hendes hoved, hvilket var en af grundene til Hayley altid fandt styrken igen. Let lod Hayley en latter flyde henover sine læber. Hvilket relaterede til et piskeslag til. Hun var lige ved at miste balancen, men heldigvis var hun kommet på tæerne.

---

Imellem tiden, havde Noa og Serenas far inviteret sine tvillingebørn på besøg. Han havde slået hånden af Andrea på grund af mordet på hans kone jo. Aria vidste han slet ikke levede. Hvilket var derfor, at han troede, at det var Andrea han stod og tortureret nede i fangekælderen lige nu. Joshua havde en plan for sig, og han ønskede at hans sidste børn skulle se deres forrædderiske storesøster tage sit sidste åndedrag. Selvføglelig havde han bemærket hun havde englefært, men han vidste også, at hun kunne finde på en masse tricks. Serena og Noa var blevet inviteret over, dog havde Serena ikke haft tid og måtte derved melde fra. Noa regnede han dog med ville ankomme. I spisestuen stod alt klart, mad.
Under maden ville de efter forretten gribe fast i Noa og spænde ham fast til stolen. De ville bringe Hayley ind. Dækket i blod, og knap nok i stand til at gå.

Hun blev kastet hen langs gulvet hvilket gjorde hun udstødte et udmattende suk. De rev hende op og stå, hvor man kunne se hun let svejede. Hayley vidste godt, at Joshua troede hun var Andrea - hun var vel gået med på den. Hvorfor vidste hun ikke, var det instinkt? En følelse hun ikke kendte til og ikke løb fra af ren insitnkt... det måtte være første gang hun nogensinde havde handlet sådan. Andrea havde fortalt hende om Noa, men aldrig set ham før. Så da hendes øjne fandt fokus på omgivelserne af den store stue, fik hun øje på ham.
"Noa?" Spurgte hun lidt hæst. Noa ville kunne høre hun havde mere accent end Andrea - på grund af opvækstens miljø. Det var også de første ord hun sagde under sit ophold.

Selvfølgelig vidste hun ikke om Serena havde fortalt om hende, eller om Andrea havde.
"Stille!" Råbte Joshua og rev hende på benene med hånden borret fast i hendes hår.
Han lo let.
"Som du nok ved, så forrådte Andrea os alle. Hun fortjener en straf, og du skal se hvad vi gør ved forræddere her Noa, hvis du og din søster nogensinde skulle finde på det." Sagde han og skubbe hårdt Hayley tilbage så hendes ryg ramte muren og maleriet på væggen faldt ned.
På trods af smerter, så slog hun de hvide vinger ud, og tog en chance for at svæve væk. Men hendes krop stoppede hende, og hun væltede ned i bordet. Hun trak vingerne ind hurtigt, og løftede blikket op. Hun var ikke ret langt fra Noa. Så lod hun rummets stilhed fylde ud med en latter igen.
"Overraskelse. Jeg er ikke Andrea. Jeg er hendes tvilling, men du ville ikke vide meget om mig alligevel." Sagde hun til Joshua, og fik med lidt anstregnelse sat sig op. "OG servere i ikke andet end kød her... seriøst, jeg havde forventet nogle grønsager." Joshua så yderst forvirret ud. Hun tog en af knivene og skar et hul i hendes håndflade, og gav sig til at drikke af sig blod. Energien. Sårerne healede, og hun følte sig bedre. Så skar hjalp hun Noa fri, og brækkedel sin nakke på plads ved at vippe den til siden.
"Jeg er ligeglad med hvem du troede jeg var, hvem du ved jeg er. Men ærligtalt, så er jeg dit værste mareridt." Sagde hun til Joshua, og hendes blik var intet andet end fyldt med hendes vrede.