You, my old enemy, are gonna be my soldier ~Ramsay

Ramsay havde ikke haft andet at give sig til som kunne have været sjovere end det her. Myrde folk og få noget konkret ud af det? Fantastisk. Han havde pakket sine bedste redskaber og så var han redet afsted. Da han ankom kom der en person som ville tage sig af hans hest. Han kunne vel ikke være uhøflig og sige nej men han hadede ikke at vide hvor hans knive var.
Han blev ført hen til der hvor Assorian opholdte sig, hans tidligere nemesis. Der var lidt blandede følelser med hensyn til at se ham igen. Selvom Ramsay for længst havde smidt fjendskabet væk, kunne han ikke vide om Assorian havde gjort det samme. Han trådte ind i huset og takkede hvem end der havde vist ham vej. Han gik roligt ind og så sig kort om inden han fik øje på Assorian og de drinks der var blevet lavet. Han åbnede sine arme og gik over til Assorian, gav ham et kæmpe kram inden han slap ham.
Et stort smil var på hans læber:” Assorian Fáblo. Det er en sød lille by du har fået fat i, rare mennesker…” han lagde den ene arm om bag ryggen og stod ret formelt af et monster. Han havde trods alt sine manerer da han var søn af en adelmand. Hans øjne faldt kort på drinks’ne og han kunne ikke undgå at overveje om der var noget andet end alkohol i dem. Hans blik faldt hurtigt på Assorian igen, for ikke at virke mistroisk, eller mistænksom. Det var jo trods alt ikke derfor han var kommet.
”Så hvorfor har du sendt bud efter mig?” spurgte han i en rolig tone.

Han tog Assorians hånd i et kort men fast håndtryk inden han slap igen. En kort latter kom fra ham da Assorian nævnte dusøren der var blevet placeret på ham:” Ah. Det er ikke noget.. Jeg må ærligt sige at jeg er skuffet over summen… Troede mit arbejde var mere værd” sagde han sarkastisk med et venligt smil.
Han lyttede spændt til Assorians tilbud og nikkede kort som om han var overbevist. Et smil var over hans læber og han tog en hånd op til hagen og gnubbede den eftertænksomt mens han overvejede tilbudet:” Så du tilbyder mig ly mod at jeg bruger mine kreative evner til at presse informationer ud af alle der står i din vej?” et smil bredte sig på hans læber men det forsvandt hurtigt:” Og hvordan kan du forsikre mig at du ikke bare snyder mig?” sagde han en anelse skeptisk.
”Har du selv lavet disse?” sagde han roligt og tog det ene glas fra bordet op. Han tog en kort slurk og smagte lidt på det inden han drak en anelse mere:” Du kender mine bløde punkter… En god drink kan altid hjælpe når man vil have noget..” og med et kort grin nikkede han til Assorian:” Skal jeg skrive under på en kontrakt?” sagde han så.

Ramsay kiggede lidt på medaljonen som Assorian fandt frem. Han smilte roligt og tog imod den. Han så kort på den og lod den rulle rundt i hans hånd så han kunne inspicere den tættere på. Han forstod ikke meningen med smykker, de havde ingen værdi for ham. Hans øjne gled op på Assorian igen og et smil bredte sig på hans læber. Han knugede roligt hånden om smykket og lagde det i sin lomme:” Jeg går ikke særlig tit med smykker. Jeg binder det i mit bælte når jeg får tid til det.” sagde han i en rolig tone.
Derefter satte han sit ene knæ ned i jorden og bukkede for Assorian:” Fjendskab lagt til side, min dolk er til din rådighed.” sagde han så inden han rejste sig igen. Han skulle trods alt holde fast i det adelige ved ham, også selvom man ikke skulle regne med det fra et monster som ham. Han løftede så sit glas til vejrs i Assorians retning og udbrød:” Må alle i din vej lide samme skæbne”, han drak noget af glasset og kom med et tilfredst smil.
”Så fortæl mig noget om din ’store plan’. Jeg kan ikke andet end at være nysgerrig på hvad det er jeg lige er gået med til.” han så sig om og gik så hen til sofaen hvorefter han lod sig selv falde ned og sidde.

Han rejste sig og nikkede kort til det Assorian sagde:” Okay. Du vil ikke blive skuffet.” sagde han med et morbidt smil på læben. Dette var trods alt hvad han levede og åndede for at gøre. Han tog en tår af sin drink og havde fået sat sig i sofaen. Han lyttede spændt til det som Assorian sagde, dog kneb han øjnene sammen da han nævnte Josette. Han kløede sig kort i håret og tænkte kort over hvordan hans forhold til hende var i øjeblikket.
”Josette. Det sjovt at tænke på at vi kunne være fjender over en pige.. Komisk..” sagde han og smilte roligt for sig selv mens han drejede glasset i sin hånd. De gamle minder var sjove at tænke over. Men nok ikke noget han havde lyst til at opleve igen. Det kan hurtigt blive trættende med nytteløst drama.
Han rejste sig roligt og lagde det tomme glas på bordet foran sig. Han så på Assorian og nikkede kort:” Men hvis det var alt vil jeg fortsætte min ravage indtil du har brug for mig. Men jeg er nød til at vide. Er der en person du vil have af vejen nu? For så er jeg mere end klar til at ….” han tog en finger op og kørte den langs sin hals med et roligt smil:” …tage mig af det..” han rystede så bare på hovedet da han selv syntes han var lidt morsom og klappede Assorian på skulderen:” Du ved vel nok hvordan du kan få fat i mig. Held og lykke med det med ham, Sean.” sagde han roligt. Hvis Assorian havde oplyst en person ville Ramsay være mere end klar til at tage sig af det.
Så gik han roligt ud og hoppede op på sin hest. Han tog en kappe som hang på siden og trak den over sig så hans krop og hovedet blev dækket. Det ville ikke være så godt at blive set, især ikke når dusøren var så frisk. Han smilte kort og slog så blidt sine hæle ind i siden på hesten så den satte af i galop. Og så var han afsted.