My name is Lou! Nice to meet you brother! -Assorian

Sted: En øde gade i Angerforge District
Tid på dagen: Tidlig morgen, omkring 4-5 stykker.
Vejr: Solopgang. Mild varme
Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Emne til: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hun vaklede gennem byen med store øjne. Det havde været en vild aften for hende, eller faktisk kan hun ikke helt huske hvad der egentlig skete. Kun i små glimt der ikke gav noget væk. Hendes trøje var smurt ind i en andens blod og efter et nærmere tjek, konkluderede hun at hvis det havde været et menneske, måtte det være dødt nu. Hun havde tabt sit våben da hun skred fra stedet, der lød fodtrin bag hende og hun nåede lige at vende sig før noget der mindede om en dæmon pludselig styrtede frem og sendte hende tværs over gaden med et slag.
Hun ramte muren og mærkede hvordan hendes knogler knækkede i slaget – Dog værende den person hun var, kunne hun ikke mærke smerten på noget punkt. Hun faldt ned på sine knæ og hostede noget der mindede om blod op før hun tørrede sin mund. Hun så op med et smil før hun forsigtigt rejste sig. ”Nu kan jeg huske det. Det hele…” sagde hun stille mens hun nærmede sig dæmonen, hendes hånd søgte om mod hendes læn som hun trak sit [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] frem.


Hun sad stille på bænkens ryg med den blodige knivs spids balancerende på hendes næse. Hun var dybt koncentreret, hvis man så nærmere på hende var der rifter langs hendes nu bare arme, maven havde et nyt men frisk sår der nok skulle plejes på et tidspunkt. Men plejning af sår var ikke hendes førsteprioritet, nu ville hun se hvor længe hun kunne holde kniven på sin næse. Foran bænken lå dæmonen fra før, lemlæstet til ukendelighed, noget der nok skulle få hende i problemer senere hen. ”Du var slet ikke sjov. Du holdte igen. Du måtte have troet at jeg var svagere end jeg så ud, eller også var du bange.” sagde hun stille til liget med et højlydt suk, som om det stadig levede. Hun var ikke sikker på om nogen havde overværet kampen og hvis hun skulle være ærlig var hun også ligeglad.
Hendes blik drejede sig da hun spottede nogen ud i sin øjenkrog. Kniven faldt til jorden og hun stirrede bare frem. ”Hvem end du er, så har jeg set dig. Tving mig ikke til at komme hen til dig. Selvom det ville være sjovt.” sagde hun så højt før et drilsk smil bredte sig på hendes yderst blodige læber.

Assorian havde taget et smut forbi Doomsville fpr at se, om Sakref nu var kommet tilbage men ak han var stadig forsvundet. Han havde bragt en gruppe af soldater med til at eskortere ham rundt. Inden han tog til Doomsville havde han gået sine gamle arkiver igennem og havde fundet et billede, et billede som han med tiden faktisk havde glemt, nemlig et billede af ham selv, hans kusine og hans savnede søster.
Assorian husker lidt omkring sin søster, han husker hende, som dengang den sødeste af de to men havde også et temperament ligesom hele familien havde, han husker at han beskyttede hende fra alt og var måske lidt for overbeskyttende nogen gange, men det var kun fordi han elskede hende. Han husker også tydeligt den dag, hvor de dæmoner, som var jaloux på hans far og hans formue, kom og prøvede at dræbe dem. Assorian og hans far flygtede, hvor hans mor og Lou flygtede men moren blev dræbt under det og Lou, vidste han ikke hvad der skete med han formodet, at hun var blevet dræbt også. Som tankerne fløj forbi gik han rundt i byen sammen med hans gruppe, som havde hans specielle [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] med sig, så snart folk så flaget i Doomsville så flygtede de.
Der gik dog ikke langt tid, før han så en skikkelse følge efter en person, som han valgte at følge efter fra afstand, indtil han så den skikkelse angribe personen, han var dog ligeglad så han gik videre, indtil, han hørte stemmen fra personen, som blev fulgt efter "... Lou?" tænkte han inde i sig selv og gjorde tegn til sin gruppe, om at stoppe op.
Han løb tilbage og så en dæmon ligge på jorden, død, imens den anden var ved at prøve at slå pigen ihjel, da han kom frem var det, som et chok, det var Lou, hendes kønne ansigt, hendes flotte grå hår, det var hende "Deling, på grib den dæmon og brænd dem begge to" og med et blev dæmonen revet fra Lou og den døde dæmon blev brændt sammen med den anden, han gik over til hende og aede hendes kind "Lou, jeg troede jeg havde mistet dig" sagde han og kiggede på hende og bad soldaten, som også var en læge, at få tilset hendes sår.

// Undskyld forsinkelsen og at det er lidt kort ^^