Log ind
Periode | Renæssancen
Årstal | 1168
Årstid | Efterår
Måned | Oktober
Seneste emner
Statistik
Der er i alt 192 tilmeldte brugereDen sidst registrerede bruger er Victoria
Vores brugere har i alt skrevet 164973 indlæg i 8752 emner
I was stupid to believe that I could travel all by myself (Arodeth)
Side 1 af 1
I was stupid to believe that I could travel all by myself (Arodeth)
Tid: 14:30
Sted: Silvansti
Omgivelser: Hende i et lille bur
På: hun er i sin dyreform
Vejr: Nogenlunde
Hun vidste ikke helt hvordan hun var endt her, men det havde startet ud med at hun ville udforske det land hun levede i Hun havde vandret noget af vejen forvandlet sig og på den måde havde hun kunne gemme sig i en hestevogn som havde en kasse til folks ting. Det havde resluteret i at hun var endt i en skov. Træer omringede hende og hun sank svagt en klump den lille Boder Collie løb alt det den kunne. Vrede stemmer kunne igennem skoven som dem der ejede hestevognen løbe efter hende. Hun anede ikke hvor hun løb og frygten havde taget over i den lille krop som hun løb. Heldigvis var hendes lille dyreform ret hurtig og som hun løb fandt hun lille hul træ stup som hun kunne gemme sig i. Hun vidste ikke hvor længe hun havde lagt i den, men kom først op da stemmerne ikke var at høre mere. Hun begyndte at gå længere ind skoven hvilket ikke var hendes mening, men hun mistet sin stedsans en smule og skoven var stor. Hun var sulten og hun peb en smule lugtede noget og nærmede sig.
Hun duftede svagt til jorden med hendes næse og kunne ikke lugte noget som i hendes næse virkede forkert, men havde hun været opmærksom havde med sammen set fælden som bestod af et bur og noget form for kød som lokke dyrene til. Hun gik tættere og tænkte slet ikke på at dette så forkert ud. Hun nåede først tænke tanken da det var forsent og hun blev lukket inde i det lille bur. Hun rystede svagt af frygt for hvad der ville ske. Hun havde aldrig før været så langt hjemmefra som hun var nu og hun var helt alene. Hun hylede svagt i håb om at nogen ville høre hende, men opgav til sidst. Skoven var frygtlig stor og folk så ikke ud til at komme i denne del af skoven med mindre man var en jager åbenbart. Hun lagde sig ned og peb. Hvor var det dumt af hende tro at hun kunne tage på en rejse helt alene, hun skulle være blevet hjemme hvor hørte til. Hun lukkede til sidst sine øjne faldte i søvn. Igen var hendes drømme uhyggelige og det kunne se ved at spjættede med sine ben og pev i søvne.
Sted: Silvansti
Omgivelser: Hende i et lille bur
På: hun er i sin dyreform
Vejr: Nogenlunde
Hun vidste ikke helt hvordan hun var endt her, men det havde startet ud med at hun ville udforske det land hun levede i Hun havde vandret noget af vejen forvandlet sig og på den måde havde hun kunne gemme sig i en hestevogn som havde en kasse til folks ting. Det havde resluteret i at hun var endt i en skov. Træer omringede hende og hun sank svagt en klump den lille Boder Collie løb alt det den kunne. Vrede stemmer kunne igennem skoven som dem der ejede hestevognen løbe efter hende. Hun anede ikke hvor hun løb og frygten havde taget over i den lille krop som hun løb. Heldigvis var hendes lille dyreform ret hurtig og som hun løb fandt hun lille hul træ stup som hun kunne gemme sig i. Hun vidste ikke hvor længe hun havde lagt i den, men kom først op da stemmerne ikke var at høre mere. Hun begyndte at gå længere ind skoven hvilket ikke var hendes mening, men hun mistet sin stedsans en smule og skoven var stor. Hun var sulten og hun peb en smule lugtede noget og nærmede sig.
Hun duftede svagt til jorden med hendes næse og kunne ikke lugte noget som i hendes næse virkede forkert, men havde hun været opmærksom havde med sammen set fælden som bestod af et bur og noget form for kød som lokke dyrene til. Hun gik tættere og tænkte slet ikke på at dette så forkert ud. Hun nåede først tænke tanken da det var forsent og hun blev lukket inde i det lille bur. Hun rystede svagt af frygt for hvad der ville ske. Hun havde aldrig før været så langt hjemmefra som hun var nu og hun var helt alene. Hun hylede svagt i håb om at nogen ville høre hende, men opgav til sidst. Skoven var frygtlig stor og folk så ikke ud til at komme i denne del af skoven med mindre man var en jager åbenbart. Hun lagde sig ned og peb. Hvor var det dumt af hende tro at hun kunne tage på en rejse helt alene, hun skulle være blevet hjemme hvor hørte til. Hun lukkede til sidst sine øjne faldte i søvn. Igen var hendes drømme uhyggelige og det kunne se ved at spjættede med sine ben og pev i søvne.
Gæst- Gæst
Lignende emner
» A travel through the oceans //Edward//
» A travel - Melvin Morladin.
» What did I ever do to make you so angry- Arodeth
» Far from home | Arodeth |
» A Job? Thats just.... Thank you! >Miss Arodeth<
» A travel - Melvin Morladin.
» What did I ever do to make you so angry- Arodeth
» Far from home | Arodeth |
» A Job? Thats just.... Thank you! >Miss Arodeth<
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Idag kl. 16:54 af Katrina
» Your new home, my little sweetheart
Idag kl. 14:38 af Celenia
» please safe me - Savas
Igår kl. 13:42 af Savas
» The Fever Called Living ~ Dr. Trott
Igår kl. 13:17 af Dr. Trott
» As if anything would change (Valentine)
Igår kl. 13:00 af Sean
» Aften a long time - Sean
Søn 17 Nov 2024 - 21:04 af Lori
» Oh what a circus -Natalie
Søn 17 Nov 2024 - 15:56 af Madelena Gray
» Who am I now?? //Jake//
Søn 17 Nov 2024 - 7:40 af Jake
» A royal search for knowledge
Lør 9 Nov 2024 - 17:39 af Elizabeth