Angel and demon cross paths - Jack

Tid - Ud på eftermiddagen
Sted - Ashen Wood Forest, tæt på hendes hytte
Vejr - Overskyet og køligt, det er meget mørkt i skoven.
Omgivelser - Skovomgivelser, træer, græs, dyr osv...
Påklædning - [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Det var meget køligt og mørkt i Ashen Wood Forest, selvom det kun var ud på eftermiddagen, men det var fordi træerne stod så tæt, at de skyggede for alt hvad der hed sollys, og himlen var alligevel også meget overskyet, det så ud til at ligge op til regn.
Anna havde klædt sig meget varmt på, da hun havde bevæget sig væk fra sin hytte, for at tage en gå tur i skoven, hun havde været inde hele dagen, på grund af vejret, men at være inde og lave ingenting, det blev hun sindssyg af, så hun trodsede vejret og besluttede sig at gå en tur alligevel.
Trods at skoven så så mørk og dunkel ud, var det meget hyggeligt at gå i den skovlige stilhed der var, træerne knirkede lidt, der var dyr omkring, som var i gang med deres daglige rutiner, det var meget behageligt at lytte til, mens man bare gik rundt i den fredelige skov.
Hun var pakket godt ind i sin dejlige uldjakke, og sine lange bukser, et par vinter sko og et dejlig varmt tørklæde, det var nok til at varme hende.

Det tog ikke lang tid, før at det begyndte at dryppe lidt, det var begyndt at regne, men det var kun støvregn. Det gjorde dog hendes hår ret så fugtigt i løbet af ingen tid, men hun måtte tage det sure med det søde, da hun godt kunne lide den lyd det lavede, når det regnede i en skov, det var behageligt, fredligt og beroligende på en måde, for hende i hvert fald, hun elskede det, hun havde altid sit vindue åbent i sin hytte, hvis nu det begyndte at regne, hun kunne lytte til det i timer, mens hun bare kiggede ud af vinduet, nogen gange tordnede og lynede det også, det var også rigtig hyggeligt at se og høre på, dog var hun mange gange bange for at lynet slog ned i et træ og det væltede ned i hendes hus, eller værre, at lynet slog ned i hendes hus og satte ild til det.
Hun kiggede op på trætoppene, det var svært at se himlen fordi træerne stod tæt, og at der blev ved med at falde dråber ned i hendes øjne, men hun kunne se lidt af himlen, den var meget mørk, muligvis lagde det op til tordenvejr, hvis det gjorde, ville hun nok søge i ly, indtil det var ovre, hun ville helst ikke være ude i den åbne skov, imens lyn viste sig på himlen og det bragede løs.
Hun gik meget afslappet igennem skoven, så hun kom længere og længere væk, fra sin hytte, mens hun nød skovens omgivelser, lyde og dufte.

Det var køligt i vejret og en hel del overskyet. Selvom det godt kunne se ud til at komme regn på et eller andet tidspunkt, var Jack alligevel taget ud en tur. Han var iført blå cowboybukser, og en hvid T-shirt. Uden på T-shirten havde han en sort læderjakke på. Om det vil være varmt nok hvis det pludselig skulle begynde at regne, måtte han finde ud af til den tid, men lige nu, havde han faktisk bare lyst til at være uden for.

Han satte kurs mod skoven, og kom hurtigt til den. Han elskede skoven da den fyldte ham med en indre ro for det meste. Han gik længere og længere ind i skoven, og lyttede bare til alle de lyde som der var her ude. Godt nok var han en dæmon som blev anset for at være en race hvor alle var onde, dog var det en misforståelse. Ikke alle var lige onde, ligesom ikke alle engle var lige gode. Dog kunne Jack godt finde på at være dominerende, og vil også elske at være det. Dog kunne han skam også være sød over for folk, alt efter hvordan hans humør dog lige var, men lige nu var han i godt humør, så han vil være sød over for de fleste han mødte.

Anna kiggede op i træerne, hun prøvede at skimte himlen og den kom frem af og til, hun prøvede at skimte efter lyn, om der var noget på vej, men hun kunne ikke se noget, ikke endnu i hvert fald.
Hun blev mere og mere våd, da regnen begyndte at tage til, hun var begyndt at kunne føle kulden en hel del mere end før, og havde på en måde lyst til at tage hjem.
Hun kunne blive syg af dette, og det var ikke lige sådan hun havde planlagt at hendes uge skulle gå med, at ligge sin seng, syg af en forkølelse, eller noget andet godt hun kunne hive til sig, i denne kulde og regn.
Hun spottede så et lyn, det gik tværs over himlen og så nærmest ud til at splitte himlen ad, nogle sekunder efter fulgte der et kæmpe tordenbrag efter, som var himlen ved at falde ned. Hun vidste dog godt at det ikke ville være muligt, det lød kun sådan.
I al den tid, hun havde fokus på himlen, og slet ikke kiggede sig for, gik hun lige pludselig ind i noget hårdt, men levende.
Hun gik lidt tilbage, da hun var ved at miste balancen, men fik den hurtigt igen. Hun kiggede op for at se hvem det var hun var gået ind i, og hendes øjne fandt en yngre fyr, stående foran hende.
Hun rødmede kort og svagt og kløede sig lidt på armen. Hun følte sig en anelse akavet til mode, da hun slet ikke havde kigget sig for, det var på en måde pinligt for hende. Hun tog sig dog sammen til at sige undskyld til ham, i stedet for bare at stå og se helt lost ud.  "Det må du undskyld, så mig ikke lige for" hun vidste ikke hvad hun ellers skulle sige, det var jo ikke fordi at det var et så hårdt sammenstød, så de kunne næppe havde været kommet noget til, umuligt. Der var ikke så meget andet at sige, end undskyld, hun havde virkelig ikke set sig for.