That belongs to me. Give it back. -Demiah

Morgenen var kold som den præcist havde været alle andre dage. Skyerne dækkede for den varme sol og sne lå stadig vidt omkring. Det havde sneet om natten så der lå frisk hvid og uberørt sne på jorden. Man ville kunne ane små spor efter poter, bare fordi byen sov, betød det ikke alle andre væsener gjorde. Og det var sandelig heller ikke tilfældet for Ramsay. Han gik roligt igennem byen med hætten trukket ned over hovedet så det eneste man kunne se var hans mund.

I hans bælte svang en medaljon af guld fra side til side for hvert skridt han tog. Medaljonen var en meget vigtig genstand for ham, da han havde fået den af sin nye allierede, Assorian Fáblo. Og hvis han mistede den var det ikke til at vide hvad der så ville ske. Han nød altid kulden mere end varmen. Det med at man altid kunne varme sig op for at undgå at fryse havde altid været noget for ham.
Han stoppede op ved et springvand midt på gaden og satte sig roligt ved det. Han havde gået og tænkt længe over den dusør der var blevet placeret på ham. Det var ikke fordi han som så havde gjort noget slemt. Kun flået et par mennesker eller ti på en god dag. Han sukkede kort og trak lidt op i hætten så han kunne betragte sine omgivelser.

Der var få mennesker som gik langs gaden, men de så alle ud til at have deres ærinder at nå. Han forstod sig ikke på normale mennesker, selvom han engang havde været lige præcis som dem. Hvad værd var der i at leve et gennemsnitlig liv i fattigdom, slid og arbejde der alligevel ikke gav nok penge til at få mad på bordet hver dag? Hans opmærksomhed blev taget af to mennesker der pludselig kom op at toppes. Den ene havde vist stjålet noget fra den anden. Hvor morsomt, tænkte han roligt for sig selv.
Han rejste sig, da han alligevel følte sig en anelse sulten, og gik roligt ned af gaden hvor han var kommet fra. Der var en bager i nærheden som plejede at lave brød der var nogenlunde spiseligt, i forhold til andre bagere. Og det var ikke fordi han skulle spise et kæmpe festmåltid. Men han følte sig skygget. Nok til at han roligt hvilede sin hånd i den modsatte side af sit bælte hvor hans kniv var. Rotten Root district var trods alt kendt som et slum, og der skulle man holde fast på sine værdigenstande.

Hvis der var en ting man kunne lære af at være jagtet, så var det at det altid var godt at være beredt på at nogen var efter en. Og efter dusøren var blevet sat på Ramsay havde han været på vagt, for der var mange der ville kunne tjene en god sum penge på at myrde ham. Det var også derfor han havde sin hånd på sin dolk frem for sine værdigenstande. Det tog ham ikke længe at opfatte at nogen fulgte efter ham. Så han gjorde sig bare klar på at beskytte sig selv.
Han blev dog en anelse overrasket da en person gik ind i ham, det var ikke helt hvad han havde regnet med. Han så efter hende, han gik ud fra at det var en kvinde fra slanke figur der blev tildækket af kappen. En mand ville aldrig kunne passe den. Han havde dog lært fra sin tid som bøddel at tyve ville sige alt for at slippe for at have for meget nærkontakt med hans elskede kniv. Så tyvetricks var lige hans kop te. Han mærkede kort på sit bælte og opdagede at hun havde snuppet medaljonen.
Normalt havde Ramsay været ligeglad med værdigenstande, de havde ingen betydning for ham. Når det altså kunne erstattes. Og hvis Assorian, hans allierede, fandt ud af at han havde mistet medaljonen, ville Ramsay virkelig komme i fedtefadet. Noget han ikke havde så meget lyst til. Så han satte i løb efter hende, godt nok var hun hurtig, men Ramsay var en halvdæmon, og det gjorde ham en smule bedre stillet sammenlignet med et menneske. Han indhentede hende dog ret så langsomt.
Da hun drejede ned af en sidegade satte han farten op, det ville være en skidt idé at lade hende slippe væk på den måde. Ved sidegaden stoppede han kort op og orienterede sig om hvor hun var. Dog længere ned af gaden spottede han hurtigt en slavehandler der så ud til at have travlt med en aggressiv slave-ork. Et smil bredte sig på hans læber da orken fik ham nedlagt og så ud til at gå bersærk på alt og alle i omkredsen. Og den havde tilmed overtaget den anden ende af sidegaden. Han gik roligt en anelse frem og nærmede sig tyven.
Hun kunne vælge mellem at prøve at snige sig forbi orken, som nærmest ville være den rene dødsdom, eller ind i Ramsays arme som nok var lidt af det samme. Han gik roligt frem og trak sin kniv mens hans øjne forblev på tyven:” Du kan ikke slippe væk.. Det gode ved sidegader er at der ikke sidegader i sidegader. Der er kun frem eller tilbage. Hvilken vej vælger du, tyv?” sagde han roligt og tog sine arme ud til siden mens han fortsat nærmede sig hende.