Shadow Preachers - Harry

---

Alison sad i det lille hus. Et af hendes mange skjulesteder. Det var rart med forskellige steder at slå sig ned, så hendes brødre ikke vidste præcis hvor hun var - og alligevel var det en risiko hun løb hver eneste gang. Hvis der skulle ske hende noget, ville de ikke kunne finde hende. Dog indtil videre var der intet hændt hende som hun ikke kunne håndtere.
Hun havde fyret op i pejsen, så det var dejligt varmt fra kulden udenfor. Blot fordi, at det var forår betød det ikke at vinteren var helt ovre endnu. Den prøvede stadigvæk at leve længere end den skulle, snart ville den finde ud af, at den måtte give op. Alison sad i sofaen med benene op, med fonten imod pejsen. Som altid havde hun de fineste blonde slangekrøller og de største krystalklare blå øjne. Så snart døren gik op satte hun sig op. Let vippede hun hovedet på skrå indtil hun kunne se at det faktisk var ham.

Der trak hun på smilebåndet med det kære varme smil hun besad. Alison rejste sig op og gik hen for at give ham et hurtigt kram.
"Længe siden." Sagde hun oprigtigt, det var alt for længe siden. Så gik hun hen til bordet, hvor hun havde skænket noget af det dyreste vin op. Alison lod ham trække af overtøjet, inden hun rakte ham glasset. Alison havde altid det dyreste drikkelse klar til ham. Og en gave, hun havde altid en gave med sig! Hun var vild med at give, gaver, alt. Hvis hun kunne gøre nogen glade, gjorde hun det. Sikke en dæmon hun var. Han ville kunne ane den lille æske henne ved sofabordet, selvom hun prøvede at blokere for udsigtet derhen til. Hendes glimt i øjnene var en anelse drilsk. Hvem behøvede at stjæle fra hende, så snart man var hendes ven var der intet hun ikke ville gøre for personen. Hun tog en slurk af sin vin og satte sig hen til sofaen igen. Flammernes skær gjorde nærmest huden fik en orangeglød over sig som resten af stuen havde.

Det var længe siden Harry havde hørt noget fra Alison! Af og til kontaktede hun ham, nogle gange var det for det seksuelle, andre gange var det mere for at snakke og være sammen, selvom det for det meste altid ende med det førstnævnte. Han havde ikke noget problem med det overhoved! Hun betalte godt, og han fik oftest både mad og drikke, for det meste også en gave!
Han gik gennem regnen, med en hætte trukket over hovedet, det var ikke det værste vejr, men det var da heller ikke så lækkert. Dog blev det langt bedre da han nåede til den hytte de plejede at mødes i. Der var dejlig varmt der inde, der var hyggeligt og tørt, som altid.

Han kunne ikke undgå at smile da han så hende. Hun så virkelig godt ud, som altid! Han krammede hende igen da hun kom over til ham. ”alt for længe siden” sagde han med et charmerende smil. Han syntes faktisk det var for længe siden! Han kunne virkelig godt lide at være sammen med hende, ikke bare seksuelt, men også bare at snakke sammen og hygge sig.
Han vende sig mod hende, og tog imod glasset da han havde lagt overtøjet fra sig.. Han gik med hende hen og satte sig i sofaen. Han tog en tår af vin, den var fantastisk som altid!
Han så på hende med en roligt smil. Waw hvor var hun smuk! Men det var nu ikke det vigtigste, han følte sig altid så roligt og tilpas omkring hende! Han var ellers altid rastløs, men når han var i nærheden af hende følte han sig mere roligt og han havde slet ikke denne trang til at alting skulle gå så stærkt.
Han satte glasset fra sig på sofabordet, og bemærkede æsken ”du skulle vel aldrig have fundet på noget nyt at give mig vel” spurgte han med et smil. Han havde lidt blandede følelser omkring det. På den ene side blev han glad, det var jo sødt af hende, men jo mere hun gav ham, og jo flere penge han brugte på ham, jo mere fattig følte han sig.