Lost (Harry)

~Gyderne i Rotten Root District, omkring kl 23 ~

Tali landede pladask i mudderet, da hendes fod blev fanget af en ujævn brosten der hade skudt sig op af jorden, ud af hvad der virkede som den blå luft. Hun lå et øjeblik og prøvede at få mudderet ud af øjnene, inden hun med dirrende muskler skubbede sig op på knæ og så rejste sig helt. Det var kun en time siden hun havde skiftet fra sin dyreform og nu prøvede hun forgæves at finde tilbage til den kro hun havde lejet et værelse på. Hun havde med vilje taget fra kroen i mindst muligt tøj, for hun vidste at hun blev nød til at tage det af når hun skiftede til sin anden form. Nu var hun kun iført en kort underkjole og en lang tynd hvid kjole udover uden ærmer. Som hun nu konstaterede var blevet revet i bunden og dækket i mudder. Med et par langsomme strøg prøvede hun at børste det værste mudder væk, men desværre uden held. Med et suk opgav hun mudderproblemet og optog igen jagten på den rigtige vej mod kroen. Tali's bare fødder svuppede over de mudrede brosten og hun lænede sig op af de nærliggende mure for at holde balancen. Langsomt og møjsommeligt vandrede hun længere ind mellem de faldefærdige mørke huse.
I det hun drejede om et hjørne, opdagede hun til sin forskrækkelse at hun var på vej direkte ind i en kæmpestor, meget bred mand der stod lænet op af vægen. Manden skilte læberne i et bredt smil og en guldtand glimtede i mørket. "Nå nå, hvad har vi her?.." Spurgte han og rejste sig op fra sin position op af muren. Tali greb spontant efter sin kniv... Som selvfølgelig lå på kroen. Hun bed tænderne sammen og gjorde sig klar til at kæmpe med knyttede hænder. Dog virkede det som om kampen var tabt på forhånd.

Det var godt nok en stille aften! Han havde haft 2 kunder og begge havde været et par mænd der lige trængte til at nogle tog deres ædlere dele i munden. Han fattede ikke hvorfor de der mænd ikke bare fiste hjem og fik konen til det? Han kom aldrig til at forstå egteskab! Det var som om så snart at trunten fik en ring på sin finger, så gad hun hverken tilfredsstille sin mand, eller sig selv mere. Men det var jo kun så heldigt for ham.
Det var ufatteligt så mange ægtemænd der havde en skjult lyst til at være sammen med en anden mand.

Lige nu gik han bare lidt rundt, røg lidt på en af de få smøger han havde tilbage. Han hørte godt at der var lidt larm. Det var sikkert en af de der store brød der havde fået fat i en lidt for yskylddig luder, hvis dette da fandtes!

Han fik dog øje på den pige det drejede sig om. Hun var i hvert fald ikke luder, need one to see one! Han sukkede lidt, denne fyr så bestemt ikke ud til at ville bakke ud. Harry sukkede blot. Slukkede smøgen, og gik lidt hurtigt der over "heey smukke der var du!.. Du fare da også altid vild!.. Hvordan er det dog du ser ud?" han lød nøjagtig som om han hende hende. Han var heldigvis god til skuespil! Han børstede hende lidt af, og tog fat i hendes hånd, lavede et ansigtsudtryk der hentydet til at hun skulle spille med!

Tali var ved at hoppe ud af sit gode skin, da hun hørte en stemme bag sig. Hans blik fortalte hende at han var hendes redning. I det den fremmede fyr tog hendes hånd, sendte hun den store ulækre mand der før havde antastet hende, et lille uskyldig smil og vendte sig, næsten som en danserinde, for at gå med sin redningsmand, hendes hår svingende næsten flabet forbi den gamle gris. Hun prøvede så vidt som muligt at få hendes gang til at være let og ubesværet, som om hun altid havde gået i disse gader, men det var svært på grund af den våde grund. Hendes hjerte bankede stadig hårdt i brystet på hende, da hun, efter at de var nået lidt væk, kiggede forsigtigt på ham. "Mange tak" sagde hun og prøvede at lyde rolig. Hun gav hans hånd et lille klem inden hun slap den. "Det kunne have gået langt værre..." Med et lille suk slappede hun lidt mere af i skuldrende.

Harry vsr faktisk lettet over at tøsen så ud til at fatte hentydningen! Og ikke destrumintere at denne store torsk lod hende gå med det samme efter at have hørte at de var sammen. Disse typer plegede eller at ville slås over hvad som helst, og Harry var også lykkelig for at han ikke var blevet genkendt. De fleste her i gaderne kendte hinanden!.

Han gik lidt hurtigt afsted med hende, og fornemmede godt ay hun ikke havde det supernemt med at jakke rundt her. Der var også virkelig pladret. Denne del af byen var ikke et sted man kom uden en rigtigt god grund, her lugtede, her var altid smattet og klamt, og ydermere så var her bare skummelt og uhyggeligt for det fleste. Han overvejede hvad en pige som hende æavede et sted som dette.

Han så på hende da hun stoppede, og hørte hendes tak. Han stak bare hænderne i lommerne da hun slap ham, og så på hende "ja tro nu ikke det var for dit kønne ansigts skyld!.. Det skræmer bsre folk væk hvis en eller anden tøs skriger helt vildt" brummede han blot.
Harry var virkelig dårlig til bare at sige "det var så lidt" og så lade den ligge der. Hans blik bevægede sig op og ned af hende. Hun så nu noget forhutlet ud. "Sig mig... Hvad laver en tøs som dog her? Du ligner ingen Luder, og du ligner bestemt heller ikke en der har råd til en" sagde han blot og lænede sig op af muren bag ham.

Han var nysgærrig! Og det havde han vel egentlig også lov at være når man tænkte på at han nok lige havde redet hende fra at blive voldtaget, eller det der var værre

Tali stoppede op da fyren lænede sig op af muren. Hun vidste ikke om hun skulle være fornærmet eller flabet over for hans kommentar og spørgsmål. Hun besluttede sig for flabet, satte hænderne i siden og rettede ryggen. "Hvis ikke for mit kønne ansigt, hvorfor dog så?" Sagde hun med et flabet grin, der bare endte med at se underligt ud fordi hun var dækket i mudder og desuden slet ikke påklædt til at færdes sådanne steder. Det var jo egentlig heller ikke meningen at hun skulle have været ude så lang tid. "...Men for at svare på dit spørgsmål så er jeg ingen luder, og hvad rager det egentlig dig om hvad jeg har eller ikke har råd til?" igen med det skæve smil. Så slog en tanke hende som et lyn. Måske var hun bare gået fra asken til ilden. Hvem vidste om han var værrere end ham den første. Hendes muskler spændtes let igen, hun så afslappet ud, men var klar på hvad end der skete.

Han rynkede brynene over hendes flabede svar "som jeg sagde, så orker jeg ikke at høre dig skrige om hjælp.." sagde han blot i en kølig tone. Hun var ikke så lidt fræk! Her havde han redet hende og så opførte hun sig sådan.

Han rullede lidt med øjnene over hende "hør her snut! Jeg lever i de her gader!.. Jeg kan nemt se forskel på om folk har råd eller ej!" sagde han bare og så på hendd. Han sukkede lidt opgivende over hende "men hvad laver du så her?... Du er tydeligt ikke her fra" sagde han blot og kørte en hånd gennem håret. Han rettede sig op fra muren, og trådte lidt frem mod hende "hør.. De her gader er ikke noget for en pige som dig, så hvad med jeg følger dig derhen hvor du skal?.. Ham der var ikke engang den værste slags der går rundt her" sagde han blot og stak hænderne i lommerne igen

Tali efterlignede hans mimik og rynkede brynene. "Jeg kunne sagtens have klaret det!.." sagde hun. Men sandheden var at hun højst sandsynligt havde været i store problemer hvis ikke denne fremmede fyr var dukket op. Hun kunne ikke risikere et formskifte så langt dybt inde i byen. Efter et øjeblik hvor hun prøvede at opretholde sin facade måtte hun give fortabt og indrømme overfor sig selv at han helt igennem havde gennemskuet hende. Hun var faret vild. Med et lille suk slappede hun af i skulderne og kiggede ned i jorden. "... Men du har ret, jeg har faktisk ingen anelse om hvor jeg er..." Hun var ikke meget for at fortælle ham det, men han var hendes eneste udvej. Hun kiggede tilbage på ham med et skeptisk blik "Men hvad er prisen?"

(Undskyld det blev et lidt kort svar, fik lige pludselig en opvask for hånden...)

Harry løftede et øjenbryn over hende da hun hævdede at hun sagtens kunne have klaret den fyr. Harry var ikke engang sikker på at HAN kunne ha klaret den fyr hvis det kom til uoverensstemmelser. Men hvad pokker det var da godt at hun havde gå på mod. "Jamen fint!... Så behøver du jo ikke mig mere" brummede han bare og rettede sig mere op for at villee gå.
Dog stoppede han da han hørte hvad hun sagde med at han havde ret og at hun ikke havde en anelse om hvor hun var. Det dummeste var da at gå et så klamt og uhyggeligt sted hen som her når man ikke engang kendte vejen gennem! Så havde han nok gået en stor bue uden om. Hm men hvad pokker, hsn kunne vel godt vise hende vej.
Han grinte lidt da hun spurgte hvad pristen var "haha.. Ja det plejer at være noget lidt andet folk beder om pris på" grinte han og stak hænderne i lommerne "men bare rolig, natten er aften er død alligevel, så det behøver ikke kostr dig noget" sagde hsn roligt og så på hende "når... Hvor skal du så hen?" spurgte han, bsre for at han ledte hende i den rigtige retning.