Demon spell -Josette-

Påklædning: http://40.media.tumblr.com/00ba826b3e09cc93b118355b9a1e19c3/tumblr_nu8wk6rN4H1ua05iwo1_500.jpg

Det havde rent faktisk lykkedes hans far, at overtage Dragons peak. På samme tid med at det ikke kom bag på Xander, så overraskede det ham også en smule, at den gamle rent faktisk gik det igennem. Med lidt hjælp fra andre mægtige racer selvfølgelig, de skulle vel også have credit for, at have overtaget det hele.
Lige nu var han på vej derhen, imens han gik med tankerne om, at han nok måtte tage klanen med på et tidspunkt, så de kunne hjælpe med at bygge det hele op. Trods alt havde det engang været Seans klan, men nok om det. Idiotisk som han kunne have været, gik han af sted på tom mave, så den brokkede sig til ham og fik hans jagt instinkter i gang. Konstant så han rundt, betragtede de forskellige kvinder der nu måtte gå forbi ham. Flere af dem sendte ham skam også opmærksomme blikke. Men, lige nu, havde han fået øje på en hvis kvinde, med en aura der sagde ham at det muligvis kunne være en falden engel. Hvis han huskede rigtigt, havde hun også været med til at overtage, derfor ville det vel være forkert af ham at forsøge at æde hende. På den anden side, hvis det nu ikke var denne kvinde, var han gået glip af et ret kønt måltid.
De forførende bevægelser gik hen imod hende, stillede sig ved siden af hende og så nysgerrigt på det hun nu måtte kigge på. "Dragons peak er noget for sig selv huh?" sagde han. Hans stemme var varm og ru på samme tid. De blå øjne så hen på hende, søgte efter noget han ikke kunne svare på. "Er du her helt alene?"

Påklædning: Klik

---

Efter Assorians lille tideligere flirt Alison havde været på besøg, havde hun fået lavet et af de gamle huse om til en kro. Fantastisk ide egentlig, det måtte han give den dæmon. Josette havde haft brug for at få lidt frisk luft. Ramsay var over hende. Men hun var endelig efter års af on og off romance med ham, som ikke endte med andet end at være dårligt for hende. Så havde hun endelig besluttet sig for at træde væk fra ham. Hun var stærkere end ham, og han skulle ikke flyde så meget i hendes liv længere. Siden han knækkede hende for fire år siden, havde hun ikke haft evnen til at elske andre end hendes familie. Hvilket kunne være et problem, og sommetider var. Ikke at hun ville indrømme det foran nogen som helst. Måske Neal? Josette havde fået sig et par drinks, men ikke noget som ville ødelægge hendes måde at bedømme folk.
Let vippede hun hovedet lidt kært på skrå. De blonde lokker fulgte lystigt med til hendes hoveds bevægelser. Udstråling tydeligvis incubus. Men nu var Josette en god spilmester, så hun havde aldrig givet op på en god leg.
"Det er fantastisk." Sagde hun og vendte sig med font mod ham. Hendes blå øjne var dybe. "Alle har vel brug for en aften til sig selv, ikke sandt?" Svarede hun med et spørgsmål videre til ham. Josette var i et okay humør faktisk. Hun havde det altid bedst efter hun havde været vred, underligt nok, men det var der hendes hjerne ligesom lod hende være sig selv - ikke plottede alle mulige sindssyge lege i hendes hoved.
Dog måtte hun indrømme, at hun han ikke skulle gå mange gange rundt om hendes seng.. før han ville gå ind i en væg. Dog måtte hun indrømme, at hun godt kunne lide synet af de babyblå øjne.
"Hvad med dig, er du også heeelt alene?" Spurgte hun og trak på en mere drillende grimasse. Alle de mørke væsner som strømmede ind for tiden var fantastisk. Dæmoner, faldne engle og ikke mindst skyggevæsner. Men hun skulle til Terroville snart igen. Hun ville have lidt undervisning af Kitana, noget genoptræning af sine kampfærdigheder - med en evne som hendes glemte man hurtigt at man skulle holde det andet aktivt - og ærligtalt hun havde aldrig haft behovet for at bruge det. Eller måske hvis hun havde kunne huske det, havde hun aldrig blevet fanget de to gange i hendes liv det faktisk var lykkedes hende at blive fanget, men nok om det.

Det at hun åbnede munden og afslørede sin stemme gjorde hende ikke mindre køn. Blonde lokker omfavnede hendes ansigt og faldt langs kindbenene, da hun satte hovedet en smule på skrå og så på ham. Da de fik øjenkontakt var der noget over hende, der sagde ham at hun var magtfuld og at han heller måtte passe på. Ikke nok med det, hun virkede også bekendt, som havde han set malerier af hendes ansigt før. Det fik ham til at sætte hovedet på skrå selv. Hurtigt rettede han det dog op igen og så udover Dragons peak. "Om man har, til tider er det nogle gange de aftner man holder mest af." Han drejede igen hovedet om imod hende, smilede forførende til hende og så kort ned af hende. Det var en ret smuk kjole hun var iført.
Da hun drejede det om imod ham, at han også var alene herude, klukkede og nikkede til hende, som i et: Der fik du mig. "Jep, det kan du tro jeg er.." svarede han hende og vendte nu fronten imod hende. "Men, sommetider har man brug for en aften alene.. på vej ud til at finde en såkaldt Sean," Forførende trådte han tættere på hende, så ned på hende og skar en kæk, charmerende grimasse, med den stærke incubus aura sivende ud af ham. "Du skulle tilfældigvis ikke kende en hvis Sean.. skulle du vel?"

Hun lyttede til alt hans forførrende tale, men først da han trådte tættere på hende, kunne hun faktisk mærke, hvordan hans aura prøvede at begive sig ind i hendes sind. Det var en underlig følelse af afmagt og kontrolslip der var ved at ramme hende. Let trådte hun tættere på ham, og så ham i øjnene. Han ville kunne mærke hendes varme hånde imod hans ansigt. Så tæt stod de.
"Hvem vil gerne vide det?" Spurgte hun med et legene glimt i øjet.  Let lod hun en finger glide henunder hans hage.
"Men hey. Pretty eyes.. du behøver ikke ekstra energi for at charmere dig ind på mig." Sagde hun med en kæk lille tilføjelse og blinkede til ham med det ene øje. Let vippede hun hovedet til den anden side, og bevægede sig tættere på ham. Med milimeter fra hans ansigt, så man kunne næsten mærke læbernes møde. Men hun legede altid. Spillede spillet på sin måde, spørgsmålet var om han kunne følge hendes tempo.

//Lorte svar.. sorry :c

Det virkede til at han havde hende i sit spind, uden han overhovedet skulle bruge sin evne til, at skifte form for øjnene af hende. Hver gang det skete gjorde det ham altid i bedre humør. Noget han dog ikke lige havde set komme var, at hun nærmest opførte sig som en succubus foran ham, ved at træde tættere ham og nærmest bruge samme energi. "Hans søn, Xander," svarede han på det, med hun gerne ville vide hvem der spurgte. "Mere kan jeg ikke rigtig fortælle dig," Han så hende dybt i øjnene og lod hende træde så tæt på hun nu ville.
Fingeren under hans hage, fik et kækt smil frem på hans læber og det samme gjorde det faktum, at hun så let som ingenting havde set igennem ham med hensyn til den ekstra energi. "Ser man det, du er allerede faldet en smule ved første øjekast," hviskede han drillende, stadig med deres læber så tætte imod hinanden. "Jeg er imponeret.. Du spiller spillet godt," Han rettede ryggen en smule og kørte en hånd ned af hendes bløde kind. "Er du sikker på at du ønsker at lege med på denne leg?" En smule udfordrende og forførende satte han hovedet på skrå. "For.. jeg kan trække en leg som denne ret langt ud."

// No problem ^^

"Jeg har ikke mødt din kære far, endnu. Jeg har et møde med ham imorgen." Sagde hun så ganske stille.
Jeg er imponeret.. Du spiller spillet godt. De ord fik hende til at give et lille fnøs fra sig. Josette lyttede videre og kiggede ham blot i øjnene da han lod en hånd glidehenover hendes kind. Han snakkede igen.
"Oh honey.." Sagde hun så og greb fat i hans hånd. Blot for at vise, at hun ikke var et bytte. "Hvem siger dog, at det er din leg som vi skal lege?" Spurgte hun legende og kiggede ganske kort helt uskyldigt på ham. "Ingen regler, men for din egen sikkerhed. Vil jeg forslå, at du passer på dig selv." Lidt lumsk bredte der sig et smil op på hendes læber. Hun var måske ikke den mest smarte at prøve at forføre.
"Så hvad, tør du eller skal vi snuppe en drink og måske et spil dart?" Spurgte hun så med et skævt smil.

Til hans uheld, gik det langt fra som håbet og han måtte indtil videre erkende nederlag overfor den smukke og snedige engel. Grebet om hans hånd, fik han fjernet ved, at trække den til sig igen. Uden at vise tegn på nederlag, smilede han bare kækt til hende og lyttede til hvad hun nu havde at sige. Nok sagde hun nej til ham lige nu, men på et tidspunkt ville hun give efter og så ville han have sig en dejlig snack. Medmindre hun rent faktisk gik hen og blev ret så underholdende at snakke med, så var det sjælendt at han følte for at æde personerne længere.
"Jeg tager imod dit råd og passer på mig selv," svarede han hende og gjorde en gestus til, at hun skulle følge med, så de kunne en bar hvor de kunne nyde en drink, samt et spil dart, som hun nu så pænt sagde. "Drinken og spillet lyder som en god ide."
Han så sig over skulderen, sendte hende endnu engang en af de sædvanlige kække og selvsikre smil. "Men jeg må advare dig... jeg er ret så god til dart."
Det varede ikke længe, før de fandt en bar, hvor der lige præcis var det de søgte efter. Han gik med det samme op til disken, bestilte en drink til den kønne engel. "Hvad er dit navn?" Han så nysgerrigt hen på Josette.

Måske var dette tegn på, at der endelig skulle ske noget bare lidt sjovt? Josette smilede til dæmon drengen. Hun nikkede da han sagde han lyttede til hendes råd.
"Godt valg." Svarede hun og vippede blidt hovedet på skrå. Hun kunne hurtigt ligne en fin lille nikkedukke, men hun hyggede sig med at ødelægge folks forventninger til hende. Josette fulgte med dæmonen op til baren. Hun bestilte en drink, og vendte opmærksomheden over imod Xander igen.
"Josette." Sagde hun så og sendte ham et skævt smil. Josette lød så uskyldigt og sødt. Kjolen klædte hendes uskyldige kostume. "Hvad med dig pretty eyes?" Spurgte hun charmerende og tog imod den drink hun fik serveret af bartenderen. Let førte hun glasset op til sine læber i en fin elegant bevægelse. Hun tog en slurk og gik så over til dartspillet. Godt nok var det ikke just det hun normalt fortog sig. Hendes blik var skarpt, og hun kunne snyde i dette spil. Josette jog nogle dutter væk som var igang med at spille. Det lykkedes hende i sidste ende at få dem til at gå.
"Jeg er også ret god... bare for at sige det. Så hvem starter?" Spurgte hun så med et skvæt smil på læben.