Hallo to you - Josette.

Jazmin havde inviteret Josette en tur ud at spise, for at lære den mystiske kvinde at kende.
Jazmin havde mødt hende et par gange før, talt en smule med hende og var blevet lidt mere interessere i hende end hun havde forstillet sig.
Jazmin havde bestemt sig for at tage noget fint tøj på. En hvid kjole med nogle guldmønstre rundt omkring på den. Den var ikke ligefrem grim. Ret mange havde komplimenteret hende på det, når hun havde haft den på.
Jamie havde været flink nok til både at stramme den ind, og give hende den på. Fay stod og hjælp hende med noget pudder, og lidt til at fremhæve hendes øjne. De blå øjne, der fremhævede hun altså ikke var helt almindelig.
Jazmin nød både Jamie og Fay's opmærksomhed lige nu. De begge pussede og nussede omkring hende. Sørgede for hun var klar til det. Jazmin havde dog ikke fortalt det var en kvinde hun skulle ud med, men blot en person.
Jazmin havde ingen ide om hvordan Fay eller Jamie for den sags skyld ville se på det. Hvis det stod for deres fader Víncent, så havde han valgt præcis hvilken mand hun skulle være sammen med, hvor mange børn hun skulle have, alt skulle han nok få bestemt. Jazmin havde valgt at skubbe ham ud af hendes liv. Aldrig i sit liv skulle hun have noget med den mand at gøre, selvom han dog stadig valgte at træde op inde i deres hus. Og netop i dag var dagen hvor han besluttede sig for det.
'' Jazmin, min smukke datter.. Fay, den smukkeste af jer to. '' Jazmin rettede meget kort blikket op på ham, og vendte det imod jorden. Nu skulle der ske noget slemt. Jamie skyndte sig meget hurtigt ud af rummet, uden at sige et eneste ord.
'' Skal du ud, min skat? '' Jazmin rettede blikket op imod ham. '' Lad være med at kalde mig skat. Jeg er hverken din datter, din elsker eller noget andet. '' Fay forsvandt også ud af rummet hurtigt.
'' Jeg kommer aldrig til at være dit legetøj igen. Forsvind ud af mit hus med dig. '' Jazmin var vred meget vred. Inden han selv fik lov til at gå, gik Jazmin meget hurtigt ud selv. Star stod klar derude til at hun kunne komme afsted, og det gjorde hun også hurtigt.

Jazmin nåede hen til kroen, hvor hun havde bestilt et ene rum for at netop de to kunne lære hinanden bedre at kende. Der var dækket fint op, og nu ventede Jazmin blot på Josette.

Hun havde fået denne invitationen af bloddæmonen Jazmin. Hun havde aldrig rigtig taget imod sådan en invitation før. I hvert fald ikke fra en kvinde. Det var noget nyt, og noget nyt skulle altid udfordres. Det var spændende. Josette havde klædt sig i en rød kjole. Lang smuk. Noget af det fineste og dyreste man kunne finde. Hun elskede at lege rigmands datter. De lange blonde lokker krøllede nedover hendes skuldre. Josette var mødt op i kroen, og blev henvist til et ene rum. Faktisk var hun en smule nervøs. En følelse der faktisk ikke ramte hende særlig tit. Hun havde ikke været i stand til at føle kærlighed i tre år. Det var alligevel langtid. At gå rundt og prøve at lokke følelsen frem igen - uden held. Måske var det her vejen. Måske havde hun kigget alle de forkerte steder? Hun pustede let ud inden døren blev åbnet for hende. Hun takkede tjeneren for høfligheden.
Josette trådte ind i rummet, og et smil blev hængt op på hendes læber da hun så Jazmin. Hun var smuk. De brune øjne der mindede hende som smeltet chokolade, lige til at spise. Det mørkebrune hår, som gav hende en lyst til at kører sine fingre igennem det for at se, om det nu var så blødt som det så ud til at være. Josette blinkede kort for at komme tilbage i den virkelige verden. Døren blev lukket bagved hende, hvilket nok var det som var skyld i hun faktisk vågnede op igen.
"Undskyld, jeg skulle lige vågne op igen. Din skønhed fik mig vidst til at gå lidt i stå." Indrømmede hun men bevarede sin charmerende glød alligevel. "Tak for invitationen, jeg har set meget frem til denne dag." Tilføjede hun og gik hen til Jazmin. Med en blide bevægelser lænede hun sig hen og placerede et kys på Jazmin kind. Lod sin hånd glide ned langs den bløde hud. Der var så fint dækket op. Denne aften kunne da kun gå godt, ikke? Hun ville i hvert fald gøre sit bedste for de begge to skulle have det godt. Det ville blive dejligt at lære hinanden bedre at kende.

Jazmin kiggede ned i bordet, og ventede egentlig blot på at hendes 'date' ville komme. Det var ikke helt planlagt som en venskabelig 'date', men som en date hvor hun kunne se endnu mere af den skønhed som Josette egentlig var.
Josette gik ind i rummet hvor Jazmin allerede var. Så yndig hun så ud i den røde kjole hun havde taget på. Et kys plantet sig fra Josettes læber, imod Jazmins kind. Jazmin lukkede øjne, i de få sekunder det hele skete, og bare nød det.
Det her var vidunderligt. Intet kunne være bedre..
'' Velkommen til, elskede. '' Elskede? Hvorfor kaldte hun Josette det? Nå, det var lige meget. Josette måtte mere end gerne blive hendes elskede, hvis hun havde lyst da, haha.
'' Har din tur her til, være behagelig? '' Jazmin havde ingen ide om hvad hun egentlig skulle spørger Josette om. Hun var alt for nervøs, til at kunne sige noget overhovedet, og når hun endelig gjorde, lød det så vildt kluntede.
'' Jeg mener, kom de godt her til, elskede? '' Jazmin så Josette helt ind i øjne. Hun havde smukke øjne. Og hun så, så sød og kær ud.
'' Jeg håber maden til, når den engang kommer. Men hvad kunne du tænke dig at drikke, min elskede? '' Jazmin blev ved med at kalde hende, hendes elskede. Mon det ville forblive sådan?

Velkommen til, elskede Sagde Jazmin. Det fik Josette til at få en smule røde kinder, ikke at hun var klar over det. Hun løftede blikket op og hovedet lidt kært på skrå da Jazmin spurgte hende om turen var behagelig. Dog ændrede hun sit spørgsmål ret hurtigt.
"Ja, jeg bor ikke så langt herfra. Så turen var ganske stille og rolig." Svarede hun med en meget mild stemme.
"Jeg vil vædde med, at den bliver ligeså forrygende som dig." Sagde hun med et stort smil på læben. "Hvad end den smukke gudinde foran mig tager." Svarede hun så på spørgsmålet. Jazmin lignede en gudinde. Ingen tvivl om, at Josette stod foran et fantastisk mesterværk. Den hjertebanken hun havde efterlyst så længe begyndte at troppe op. Hun var små nervøs, men prøvede så godt hun kunne at komme sig over den. Josette satte sig til bords da maden blev serveret for dem. Det hele så virkelig godt ud. Og hun snakkede ikke kun om maden! Josette kunne ikke lade hver med at smile på noget tidspunkt. Det var første gang længe, at det ikke var til at fjerne. Nu havde hun grebet om følelsen, og hun havde ikke tænkt sig at stoppe den nu.
"Det hele ser fantastisk ud min egen." Sagde Josette så og så kærligt på Jazmin. "Hvis det skulle friste, må du gerne tage med mig hjem efter maden. Det må være sådan en lang rejse for dig." tilbød Josette og bed sig forsigtigt i læben. Hun havde en villa. Udsigt over byen. Måske ikke ligeså godt som Drageborgen hvor Sean og Assorian boede, men det var en god anden plads. Nu måtte hun se om Jazmin syntes om hendes tilbud. Det var ikke ligefrem hverdag at Josette inviterede nogen med hjem. Faktisk fortrak hun at hendes hjem var hendes private sted. Udover når nogle valgte at vade ind uden tilladelse, så kunne hun godt blive irriteret, men dette var en invitation. Og en sjælden en af slagsen. Men så skulle Jazmin ikke tænke på, hvor hun skulle overnatte. Nu havde hun et sted. Hvis hun valgte at takke ja. Josette kunne mærke at hun var nervøs over, hvad Jazmin ville svare.

Jazmin nød blot Josette’s selvskab. Det faktum at hun i det hele taget ville tage med på den her kro og nyde hendes selvskab var mere end nok.
’’ Ja, det ser utroligt godt ud. Jeg er ret overrasket over hvor godt maden faktisk ser ud, på en kro, trods der er så mange mennesker og så meget stress. ’’ Jazmin kunne næsten ikke holde mund af ren nervøsitet overfor Josette. For første gang i flere måneder siden Rowan og hendes breake up, var Jazmin rent faktisk blevet forelsket, og for første gang var det i en pige.
Stella havde været der før i tiden, men Stella var nærmere bare en afbrækkelse fra den virkelige verden.
’’ Jeg vil meget gerne med dig hjem, når nu du spørger så pænt, elskede. ’’ Jazmin så ned på maden og tog nogle enkelte bider.
Josette bed sig i læben, det var enormt kært. Jazmin nød det, og det tændte hende kun endnu mere end hun allerede var tændt.
Jazmin var dog også overrasket over invitationen. De fleste mennesker ville ikke byde end velkommen med mindre man var noget til en. Søskende, elsker, forældre.. Jazmin lod kun hendes tjeneste folk, samt Fay komme ind og ud af hendes hus. Hun var ikke meget for at vise den del af sig selv, som var mest skrøbelig.
Jazmin smilede til Josette. ’’ Smager maden godt? ’’ Jazmin nød selv smagen af den overraskende gode mad. Både så den lækker ud, men den smagte også godt.
’’ Jeg nyder dit selvskab Josette. Det gør jeg virkeligt. Men der er også nogle ting du skal vide omkring mig. Jeg er ikke helt normal. Jeg har 2 andre personer inde i mig. To personer der kan komme frem og styre mine handlinger. Jazz, og Jamie… Jazz er den ondskabsfulde, der elsker at lege rundt med folk, hvorimod Jamie blot er en person der elsker sex, og kærtegn de rare steder. ’’ Jazmin smil forsvandt en smule. Mon hun kunne acceptere Jazmin’s anderledes hed?

Josette åndede lettet ud da Jazmin takkede ja til hende tilbud. Hendes øjne blev fanget på Jazmins læber ganske kort, men hun styrede sig selv. Let tog hun noget mad for at lade sig distrahere fra Jazmins skønhed. Ikke at det gik ligeså godt som forventet, hun kunne ikke tage øjnene fra hende i for langtid af gangen. Jazmins stemme bragte Josette tilbage til virkeligheden igen.
"Ja den smager forrygened." Svarede hun ærligt. Hun spiste lidt videre til at Jazmin sagde noget igen. Det virkede til at være alvorligt, og ærligtalt så forventede Josette det værste. Hun lagde gaflen fra sig og kiggede afventende på Jazmin. To andre personer i sit sind. Det måtte være hårdt arbejde. Let slog Josette blikket ned, og det kunne sagtens fremstå som om, at hun ikke ville kunne håndtere det. Dog løftede hun blikket op lidt efter igen. Let rømmede hun sig.
"Jeg ser frem til at lære dem at kende." Svarede hun så og sendte Jazmin et varmt blik. Josette var ikke ligefrem helt simpel selv. Nok havde hun ikke forskellige personligheder, men hun havde stadigvæk en kontakt som gjorde hun nogengange skiftede måde at agere på. "Jeg er ikke ligefrem den mest normale person heller. Nogle mener jeg kan være ret sindssyg indimellem. Dog i de rette personers selskab, vil jeg ofte være sådan her. Så hvis du kan acceptere mine humørsvingninger kan jeg ikke se, hvorfor jeg ikke skulle kunne acceptere Jazz og Jamie." Svarede hun blot og vippede hovedet let på skrå. Hun lænede sin hånd ind over bordet, og lagde den ovenpå Jazmin. Nussede hendes hånd med sin tommelfinger imens hun så hende i øjnene. For at vise at hun anerkendte Jazmin for hvem hun var. Jazz og Josette kunne sikkert godt være lidt ondskabsfulde sammen. Josette var anset for psykopat af nogle, så det ville der intet problem være i det. Desuden elskede hun sex, godt nok havde hun aldrig været sammen med en kvinde før. Men det kunne umuligt være ubehageligt! Specielt ikke hvis det var med Jazmin.

Jazmin takkede ja til tilbuddet fordi hun var blevet så møg hamerende glad for Josette på så kort tid. Hun minde om en engel. Jazmins egen personlig engel.
Jazmin så dog ned i maden, imens de spiste. Selvom hun virkeligt gerne ville se op på Josette, ville hun heller ikke virke alt for stalking agtigt, men hun nød Josette selv gav hende opmærksomheden. Det fik hende til at føle sig vigtig.
’’ Det er kun godt. Jeg synes selv den smager godt. ’’ Den smagte nok kun bedre fordi at Josette var her. Selvskabet af hende, var vidunderligt. Det føltes stadig som en drøm, som hun endnu ikke ville vågne fra.
Jazmin fik fortalt omkring hendes to andre personer inde i sig. Jazz og Jamie… Josette så ud til at vende blikket væk fra hende. Det gjorde Jazmin en anelse udtryk og ked af det. Kunne hun ikke lide det? Kunne hun ikke acceptere den person Jazmin virkeligt var? Da Josette tog fat og nussede Jazmins hånd, lyste en smil op i hende. Hun accepterede det tydeligvis og fortalte oven i købet om sig selv.
’’ Jeg er glad for du acceptere det. Det er der ikke mange der har gjort. Mange har forladt mig så snart de fandt ud af det. Men ingen er helt normale, og jeg elsker dig for den du er Josette… Om du er min eller ej. Selvom jeg fandens gerne ville have dig, helt ind til mig. ’’ Jazmin rejste sig op, og rakte en hånd ud imod Josette, da noget musik begyndte at spille.
’’ Vil du danse? ’’ Jazmin smilede.

Da Jazmin lyste op gjorde Josette det samme. Det lå som et gammelt instinkt hun havde savnet. At smile når andre gjorde. Den spejling havde hun manglet. Alt for mange kolde ansigter gjorde hun troede, at hun havde mistet evnen til at spejle positive følelser, men Jazmin havde lige vækket dem til live igen. Det var svært for nogle folk at acceptere ting de ikke kunne forstå, ting Josette ikke kunne forstå satte blot et mål i hende om at lære hver eneste lille detalje om Jazmin at kende. Jazmins næste ord fik hende til at blinke let forbløffet. jeg elsker dig for den du er Josette… Om du er min eller ej. Selvom jeg fandens gerne ville have dig, helt ind til mig. Det var tydeligt, at hun ikke var van til at folk satte ord på deres følelser foran hende. Hendes smil blev bredere, og så en smule undrene på Jazmin da hun rejste sig op. Josette tog imod hendes hånd, og rejste sig op.
"Det vil være mig en fornøjelse." Sagde hun så. Hun stillede sig helt ind til Jazmin, og lagde sine arme omkring hendes skuldre. Hun låste sine hænder her. De stod tæt. Josette kunne mærke begæret for at føle Jazmins læber imod hendes egen. Følelsen af deres hud så tæt på hinanden gav Josette små behagelige stod. Det slog gnister i hende. Og hun elskede det. Musikken var blød og skabte en hel eventyragtig stemning. Følelsen var ubeskrivelig. Hun følte sig som en prinsesse der var blevet reddet fra mørket af en gudinde. Det var et helt eventyr og hun ville leve hvert kapitel af deres historie som lige var startet.

Det var rart. Josette kiggede intimt Jazmin i øjnene. I den tid lod hun sine øjne snige ned på Jazmins nydelige læber. Var det ligeså bløde som de så ud? Josette fik ligepludselig mange fantasier der blomstrede sig helt vildt kreativt i hendes hoved. Let sank hun en klump, men tillod sig så ligeså stille at læne sine læber stille ind imod Jazmins. De plantede sig perfekt imod dæmonens. Så uskyldigt et kys, men så fyldt med følelser og lidenskab. Hun trak sine læber lidt til sig igen, da hun ikke var sikker på, om hun havde overskredet nogle af Jazmins grænser. Hun så forsigtigt på Jazmin og sank let en klump.
"Jeg undskylder.. jeg kunne ikke lade hver." Hviskede hun let. Man så sjældent Josette sådan her. Mild som et lam og bange for at lave en fejl. Men det var rart at folk kunne lære den rigtige hende at kende også. Den der gemte sig bag alle de lag omverdenen havde smidt på hende.

Jazmin smilede mere end hendes læber kunne bærer, da Josette sagde ja til at ville danse med hende. Hun var smuk. I sær i hendes røde kjole, der passede perfekt til hendes læber, og ikke mindst hud.
Josette var uden tvivl en smuk pige, og mange mænd var helt sikkert også faldet for hende. Hun var en engel. Et godhjertede væsen, der kun ville gøre det bedste for andre.
Selvom Josette fortalte hun kunne blive aggressiv ind i mellem, så var det jo en naturlig del af at være godhjertet altid. Jazmin var ikke selv aggressiv fordi hun var godhjertet, men pga. hendes psykiske tilstand.
Jazmin tog blidt fat i Josettes hånd, da hun selv satte sin imod hendes. Hun knugede hende tæt ind til sig, som var hun et dyrt stykke stof, der skulle bevares godt.
Jazmin lod en af hendes hænder, snige sig blidt op ved Jose’s læber. ’’ Du er virkeligt smuk. Ved du godt det? ’’ Jazmin fjernede igen sine hænder, og lænede sig helt ind til hende. Hun var vidunderlig, mere end vidunderlig.

Kysset fra Josettes læber var mere end vidunderligt. Det føltes som en hel sommer klar sommer dag, med solen skinnene imod en. Man sidder med sin elskede ude på marken. Dyrene går omkring en, ind i mellem kommer de over og snuser lidt til en men trasker hurtigt videre. Du sidder med din elskede og nyder egentlig bare den perfekte dag. Sådan føltes kysset med Josette. Hun var en del af Jazmins perfekte dag.
Rowan var stadig i hendes hjerte, men der var blevet plads til en ny en.
’’ Det er helt okay min elskede. Jeg nød det, som jeg nyder dit selvskab. ’’ Jazmin smilede, og tryggede blot Josette helt ind til sig lidt mere.
’’ Jeg er ked af min fortid. Og dog. Der er sket gode ting, og dårlige ting. ’’ Jazmin dansede stadig tæt ind til Josette. ’’ Jeg havde en anden mand før dig. Han var mit livs kærlighed. Rowan. Han var alt det gode i mit liv. Trods alle andre mænd i mit liv var løbet fra mig pga. min sygdom, så var han blevet. Støttende trods jeg gravid med en anden mand. Trods de gentagende fejl jeg lavede over for ham. Men nu.. Nu har jeg dig. ’’ Jazmin smilede, selvom en enkelt tåre faldt ned af hendes kind.

Det gjorde heldigvis ingenting, hvilket lettede en sten fra hendes hjerte. Josette sank en klump, og lod Jazmin trække hende tættere ind til sig. Hun lyttede til Jazmins ord. Rowan. Mon det var Carolines kæreste? Hun ville ikke sætte spørgsmål til det, trods alt havde hun aldrig snakket sådan rigtigt med ham. Hun ville ikke indrømme at hun var bange for det. Tanken om at hun havde tortureret hans bror før hun overhovedet kendte til Rowan og Carolines forhold. Hvis Carolines lykke skulle ødelægges på grund af hende... det ville hun alligevel ikke kunne tilgive sig selv for. Hun slog tanken ud af hovedet igen.
"Jeg kender til en trist fortid. Min familie accepterede mig ikke på grund af jeg var engel. Jeg er blevet behandlet som et monster hele mit liv. Til sidst endte jeg med at omfavne det. Min eks kæreste knækkede mig. Gjorde jeg mistede det meste af mine følelser. På trods af den magt han havde over mig, gik der meget langtid før jeg kunne lade ham gå." Ramsay havde en stor plads ved hende. Den var ikke lige til at ryste af sig, men hun havde plads til at kunne gøre det. De kom begge fra gamle forhold.
"Nu har vi hinanden." Svarede hun og lod sin hånd glide hen over Jazmins kind, og med en enkel bevægelse med sin tommelfinger fjernede hun tåren der trillerede ned af Jazmins kind. "Du skal ikke græde. Fortiden er der kun for at minde os om, at vi har fået den fortid, fordi vi er stærke nok til at klare os igennem hvad skæbnen kaster i hovedet af os." Sagde Jazmin så og så hende dybt i øjnene. Hun snurrede blidt Jazmin rundt i dansen og trak hende tilbage tæt ind til sig. Hendes blik var dybt og intimt.
"Du siger bare til, når du vil med mig hjem." Sagde Josette i et legende toneleje. Faktisk, ville hun ikke engang have noget imod at lade lyster få frit spil her. Hun kendte intet til normalitet omkring sådan noget. Hun elskede at elske i naturen, offentlige steder, hvor folk måske ikke lige kom ind og afbrød. Men hver sin lyst.

Jazmin nød virkeligt Josettes selvskab. Det var der ingen tvivl om overhovedet. Hver eneste gang at Josettes hud, mødte Jazmin var det kun en brændende fornemmelse af kærlighed der ramte hende. Josette havde taget hendes hjerte med storm.
Hende stemme, åh hendes stemme.. Så blid, og blød. Så kær. Som om den kærtegnede luften.
Den var smuk, og hun var selv smuk. Jazmin kunne godt selv se det hårde i hendes liv. Men Josette havde klart været slemmere. Jazmin var kun blevet udsat for voldtægt af hendes fader, men det var intet i forhold til at blive smidt ud fra sin familie som en bunke brugt skrald. Jazmin’s mor døde dengang hende og Fay var ung. Zach som deres fader hed, legede rundt med dem. Jazmin som den forvirrede pige hun var fandt sig bare i det, men Fay havde altid været en god støtte. Selvom som hun var nu.
Fay var klart det vigtigste i hendes liv, ud over Joshua. Men der var kommet en plads mere. En plads til Josette.
’’ Jeg vil gerne have dig som en del af mit liv, Jóse. ’’ Jazmin smilede til hende, og lod sig blive svinget ind i hendes favn.
’’ Men husk, jeg siger de her ord i sandhed. Du er den smukkeste engel jeg nogensinde har mødt. Aldrig har jeg set noget smukkere end dig. ’’ Jazmin bevægede sine læber imod Jose’s. De mødtes lidenskabeligt og tæt. Jazmin trak dem dog hurtigt tilbage.
’’ Undskyld, jeg kan ikke helt lade være.. ’’
Jazmin smilede blot til hende.
’’ Hvis du ønsker vi tager hjem nu, kan vi godt. Men vi kan også blive her. Det er dit valg, jeg følger blot med. ’’ Det var første gang Jazmin overhovedet havde sagt det i lang tid. Normalt kunne hun ikke holde mennesker ud i længere tid af gangen.
Men Josette var præcis som hende selv. Og det tændte hende.
’’ Men lad os tage hjem. ’’ Jazmin smilede en anelse kækt, tog fat i Jóses hånd og bevægede sig imod kro døren. ’’ Er du klar? Når jeg siger nu, løber vi begge. ’’ Jazmin faldt lidt i stemmelejen. ’’ Jeg gider ikke betale for det her, ejeren er gammel og glemmer os hurtigt. ’’ Hun så Josette dybt i øjne. ’’ Er du klar? ’’
’’ NU! ’’ Jazmin havde stadig fat i Josettes hånd, løbende imod krodøren, som blev smækkede op af hende og hurtigt var de ude af døren.

Jeg vil gerne have dig som en del af mit liv, Jóse. Gjorde Josette kiggede Jazmin inden hun fik placeret et kys på sine læber. Hurtigt men effektivt. Fik Josette til at stå og længes efter flere. Hun blinkede let for at komme tilbage til virkeligheden igen.
"Du skal skam ikke undskylde." Svarede hun med et varmt smil. De besluttede sig for at tage hjem. Jazmin tog hendes hånd, og Josette gav den et lille klem for at hun skulle vide, at hun var med hende. Hun lod sine blide latter glide ud i rummet. En latter der sjældent fik lov til at fylde et rum. Hun løb afsted hånd i hånd med Jazmin ud af krodøren. Hun kunne ikke lade hver med at grine. Det var morsomt. Hun elskede at bryde reglerne. Det var ikke noget nyt. Ligemeget hvad, ville det altid være noget der talte til hende. Det gjorde det allerede inden hun faldt. De løb igennem gaden, dog stoppede Josette op. Da de var nået ud fra kroens syn kunne de sætte farten ned. Josette lo.
"Det var sjovt.. lad os gøre det igen en dag!" Sagde hun med strålende øjne. Det var altid sjovt at være på flugt. Måske ikke hvis det var liv eller død, men sådanne små ting som fik vækket andrelinen til live var altid rart. Josette flettede sine fingre ind i Jazmins.

"Kom nu skal jeg vise dig vejen." Hun tog Jazmin med sig hen til sin udsøgte villa. Det var den næste bedste udsigt over byen. Drageborgen var naturligvis mere udsøgt, men Josette kunne skam godt klare sig med denne her fine sag. Der var smukt og enkelt indrettet.
Crystal, hendes kæmpe jaguar var ikke hjemme. Hun kom lidt som det passede hende. Der var en masse plads. Flere værelser selvom hun kun brugte det ene af dem. Hun kunne godt lide plads. Hendes faldne engle havde et palæ ikke så langt væk, så Rebekah hurtigt kunne aflægge report til hende, hvis der skulle være noget livsnødvendigt.
"Bare lad som om, at du er hjemme." Sagde Josette og låste døren. Der skulle ikke komme nogen andre imens hun havde Jazmin på besøg. Denne aften var hun Jazmins, og kun Jazmins. Hun fandt noget vin frem og dannede et mildt lufttryk så proppen fløj af uden at skade noget. Hun hældte to glas af den dyre vin op til dem og rakte Jazmin et glas.
"Skål min egen."

Jazmin og Josette løb igennem gaderne, længere og længere indtil synet af kroen var væk, og ingen ville få fat på dem, hvis de havde taget sig sammen til at forfølge dem. Folk inde i kroen var ofte alt for fulde til overhovedet at kunne gå hjem, så hvordan skulle de få fat på to kvinder, ikke nok med de var hurtigere end almindelige væsner, så var også upåvirket af alkohol, som alle andre indtog.
Jazmin smilede til Josette, da hun stoppede op. ’’ Ja, lad os det. Det var morsomt. For første gang i mit liv har jeg flygtet fra noget uden at føle skyld, haha! ’’ Jazmin kunne ikke helt få vejret fordi hun havde løbet så meget.
’’ Lad os tage hjem til dig elskede. ’’ Jazmin så ned imod hendes hånd, hvor Josette flettede hænderne ind i hendes.
Jazmin fulgte efter Josette hen til hendes villa med en udsigt så smuk som Josette selv. Det var et nydeligt sted hun havde fundet sig at bo. Jazmin havde godt hørt at både Assorian og Sean allerede boede i netop denne by. Dog lidt større end Josette selv gjorde. Jazmin kendte allerede Assorian og Sean. Sean havde været Jazmin tidligere klanleder, før Xander tog over for pladsen. Assorian var blot et nydeligt venskab der havde været der, men ikke var blevet holdt godt nok fast i. Hun savnede lidt hans humor.
’’ Her er smukt. Præcis som jeg selv ville indrette mit hus efter. Og dog, måske nogle enkelte justeringer, men ellers er her ganske nydeligt Jóse. ’’ Jazmin smilede til hende, mere end hendes kinder kunne bære.
’’ Tak, for det. Det skal jeg gøre, så godt jeg kan.’’ Jazmin kunne mærke at Jazz var ved at komme frem, og ganske nok fik hun overtaget kroppen helt. De brune øjne ændrede sig en anelse. Der kom nogle små gyldenene snit ind over.
Jazz var ikke helt nem at genkende, for skuespil var en stor del af hende.
Jazz tog fat i det ene glas, smilede elskeligt til Jóse selvom hun ikke helt mente det. ’’ Skål, min elskede. ’’ Jazmin smil forsvandt kort imens hun førte glasset op imod hendes læber.
Hold op, hvor virker hun da bare irriterende Jazmin. Men hendes krop er nydelig. Som Rowan. Åh, kan du huske ham? Pas på ikke at blive forelsket i endnu en der ender med at knuse dit lille sølle hjerte…
Jazz, husker du selv, at du blev ligeså forelsket i den mand som vi to andre gjorde? Jamie hvæste inde i hovedet.
Hvorfor holder du med hende Jamie? Du vil jo bare have lidt seksuelt nydelse, og så er du væk. Du er ikke vigtig for os.
Jazz satte glasset ned på bordet ved siden af sig. Hun lod sig bevæge tættere selvom hun i virkeligheden ikke gad. Let lagde hun sine læber imod Jósettes læber, og lod hendes hænder køre ned af hendes krop. Ind under skørterne.

Faktisk bemærkede Josette den lille forandring ved Jazmin. Ikke fordi den var spor tydelig, men en fordel ved at være reaper var at man kunne fornemme folks sjæle. Hun gjorde det ofte for at vide når den mørke side ved dem var tæt på at være fremme. Dog sagde hun intet. Ikke endnu. Hun kendte ikke Jazz. Hun vidste ikke, hvad den side af Jazmin kunne finde på, udover at Jazmin havde sagt det var den ondskabsfulde. Derfor var kysset måske heller ikke ligeså passioneret som det forrige. Men hun gengalte det. Hun nød hænderne der kærtegnede hendes krop. Personer der var en smule små skøre og til det sindssyge tiltrak hende. Intet under at Jazmin havde vækket hendes nysgerrighed, siden hun havde tre personligheder.
"Jazz, hvis du hellere vil pine nogle. Så har jeg en fange kælder to blokke herfra.. hvis du skulle få lyst til at torturer nogle.. hvis du altså ikke vil blive ved med det her. Dit valg. Jeg er til begge dele." Sagde hun så imellem kysset og strøg blidt Jazz over kinden. Det ville nok blive sværrest for hende at se forskel på Jamie og de andre. Fordi det ikke var en lige så kraftig personlighed som de to andre. Det seksuelle kunne forkomme for både gode og mørke væsner og personer. Så det ville hun have svære ved, men når det kom til stykket havde hun sagt hun kunne acceptere det. Så det havde hun tænkt sig. Assorian havde trods alt valgt hende til at hjælpe fordi, at hun var en fantastisk til at analysere personer på de mindste detaljer. Let vippede hun hovedet på skrå og betragtede dæmonen foran sig. Hvilket træk skulle hun regne med fra Jazz. Hun skulle vinde det dæmoniske legebarn over på sin side, og hvordan gjorde hun det bedst? Tortur. Ikke imod Jazmin naturligvis, men imod en af hende og Ramsays fanger. Også bare satse på Ramsay ikke var der. "Så hvad bliver det... blive her.. eller?" Spurgte hun i en mere sensuel hvisken.

Jazz så på Josette med et yderst interesseret blik. Josette nævnte, at hun kunne få lov til at torturere et par folk. HUN kunne. Selvom hun havde gjort det før, og været meget glad for det, så havde Rowan også sat en stor stopper for det. Alt hans godtroende fis, var kommet ind i hovedet på Jazmin.
'' Jeg vil da gøre begge ting på engang? Har du aldrig hørt om blodsex? Hmm. '' Jazmin så Josette dybt ind i øjne. Det undrede hende faktisk en del, hvis hun ikke havde hørt om det.
Og mere, at Josette ville torturere andre, når hun altså var født som engel.
Der var bare noget helt specielt over hende.
Jazmin ville i forvejen blive en del skuffet, hvis det her blot var et spil fra galleriet angående deres forelskelse til hinanden. Jazmin, Jazz og Jamie var faldet for Josette, men om det var gengældt kunne hun stadig ikke helt aflæse.
Hun var faldet i med Xander før, som havde vist sig at være forelsket i en helt anden kvinde. Skuffende, men acceptabelt. Jazmin, Jazz og Jamie var måske heller ikke ligefrem det man havde lyst til at have i sit liv.
Og nu var der en Ramsey i hendes liv? Jazmin kunne aflæse det fra hendes minder af, en anden fyr kaldet Ramsey.
Utroligt nok, Jazmin måtte ville bare lærer at holde igen med at elske folk for hurtigt, det ville kun knuse dem endnu mere end før.
’’ Lad os endelig gøre det, min elskede. ’’ Jazmin smilede meget interessere i det de skulle gøre nu. Hun fuldte efter Josette, hvor end hun gik hen. Imens de gik, rakte hun ud efter hendes hånd, klemte den lidt og smilede til hende.

(Beklager det korte svar.)

Et tilfreds smil strakte sig op på Josettes læber.
"Oh jeg har hørt om det.. det er faktisk.. lige det som jeg synes vil passe bedst." Sagde hun med et skævt smil. Ja Josette var født engel, alle engle var født engle - nogle af dem havde bare magten til at blive mere. Josette mindede ofte mere om en dæmon end en engel. Let gav Josette hånden et klem, og bevægede sig hen imod en dør. Så viste hun Jazmin fremad på den smalle lange gang forbi mange mystiske døre. Så kom de ned af nogle trapper og frem til en stor dobbeltdør. Denne gang da hun åbnede den var der tog kun to fanger. To mennesker, den ene var frisk og den anden var lige på kanten til ikke at kunne klare mere. Han manglede sit ene øje, de fleste fingre, for ikke at nævne tungen fordi, at Josette blev træt af at hører på ham.
"Så min smukke skønhed, vis mig, hvad du kan. Du må bruge alt værktøjet.. der er rigeligt." Fortalte Josette. Tortur var altid godt i selskab, det havde hun lært. Det var altid lidt sjovere sammen end alene, selvom hun altid gjorde det når hun kedede sig også. Der var intet mere sjovt end at hører folk tigge for hende om at stoppe igen. Det var ren musik i hendes ører.

//Kort svar, men håber det kan bruges til at bygge lidt op dog

Jazmin fulgte blot efter Josette. Hendes krop bevægede sig endnu engang på en yderst elegant måde, der kun tændte Jazmin endnu mere.
Jazmin's øjne begyndte langsomt at ændre farve, over til farven af Jazz's øjne.
Jazz bemærkede slet ikke alle dørene, hun fulgte blot Josette, og tjekkede hendes krop ud ind i mellem.
Da Josette slog de to store døre op, for at komme ind i et tortur rum, smilede hendes smil blot endnu mere..
'' Hm, yderst interessant. Min fader hader engang et rum som dette. '' Jazz smilede en del.
Hun kiggede lidt på personen der allerede var godt lemlæstede, men smilede alligevel en del. Hendes blik rettede sig derefter ret hurtigt over imod den anden.
'' Hmm... Og hvad hedder du så? '' Hendes ene finger, kørte roligt ned under hans hage, for at løfte den op så han så hende i øjne, og hvis han forsøgte at lade være, ville hun hurtigt gribe fat om hans kæbe.
'' Hmm.. '''
Hun studerede ham en anelse. Det var en herre, men hvad han mon hed, var hun egentlig pænt ligeglad med. Det havde ingen betydning for hende.
'' Jeg håber du er klar over, at du ikke kommer levende herfra igen. '' Jazmin smil blev pludseligt meget større end før. Det var altid rart at skræmme folk lidt.
De sidste par gange hun havde tortureret en person, havde han altid fået lov til at løbe efter, men at hun fangede ham igen, var hans eget problem.

Josette sendte Jazmin et sadistisk smil og vippede legende hovedet en anelse på skrå.
"Min fader ejede ikke disse rum, hvis min familie vidste hvad jeg dog fortog mig.. ville de ikke blive specielt glade." Sagde hun og greb fat i håret på den allerede hårdt sårede. Josette løftede hovedet tilbage så han kunne se på hende. "Men det her er til når jeg skal finde lidt ekstra sjovt." Tilføjede hun og slap hans hoved så det hurtigt vippede ned igen. Det fik blot Josette til at le en anelse diabolsk. Nogle ville finde hende skræmmende, men nok mest dem som ikke rigtig kunne tage tortur og dem som var ofrene.
"Jo..Jonas." Stammede manden som Jazmin havde sine fingre under hagen på. Han sank nervøst en klump og kiggede hende i øjnene. Han håbede vel, at hun var en slags dobbeltagent der ville redde hans liv. Da hun sagde, at han ikke kom levende derfra, kunne man se, hvordan han spændte alle muskelgrupperne. Det var tydeligt at han var bange, men han ville ikke vise det. Nogle mennesker var bare så dumme. Troede de virkelig at spille stærke ikke ville knække dem, det gjorde det blot endnu sjovere.
Josette gik om bagved ham og greb fat i hans hår som hun havde gjort ved den anden for at trække hans hoved tilbage. Chokket han fik var tydeligt. Ikke at Josette gjorde ham meget andet end at placere sine læber ved hans øre. Så pustede hun let ud, og et skrig formåede sig at komme ud af hans læber. Josettes luftbetvingelse var hendes stærkeste og mest øvede evne. Hun havde pustet luft ind så tynd, at det gjorde ondt som om, at hans ansigt blev helt mager af det manglende ilt. Da hun havde moreret sig lidt med det slap hun, så han kunne hive vejret ind igen. Derefter rettede Josettte sine store blå øjne op imod Jazmin. Et stort smil var plantet på Josettes læber. Intet samlede folk som tortur, mord og ødelæggelse. Det var bare en fantastisk ting. Jo glædede sig nu blot til at se, hvad Jazmin ville gøre ved Jonas. Josette åbnede skabet længere nede i rummet.. Der var alle mulige forskellige knive og andre dimser - man skulle blot bruge sin fantasi.
"Tag for dig smukke." Sagde hun til Jazmin og sendte hende et varmt smil.

Da Josette begyndte om at tale om hendes far ikke havde dette rum, skubbede hun det til side. Hun var egentlig bedøvendeligeglad med hvem der ejede rummende, og hvem der ikke gjorde.
Jazz så stadig på ned på herren foran hende. Han fik stammet sit navn frem. '' Jonas.. Hmm.. Spænende. '' Jazz smilede en anelse.
Josette bevægede sig over bag ved Jonas, tog fat i hans hår, og hev ham tilbage.
Jazz sendte et yderst irriteret blik til hende. Hun kunne sagens selv gøre dette. '' Gider du? '' Jazz blik rettede sig helt op til Josette, men rettede sig hurtigt tilbage igen, til Jonas.
Josette var en anelse irriteret, nu skreg han også. Typisk..
'' Så Jonas, hvad lavede du da du var yngre? '' Jazz lod hans hage blive løftet længere op, imod hende.
'' Hmm? '' ...
Hun slap, og lod langsomt sin ene negl rive ham fra halsen af, og op til hagen igen. Et lille piv, gav han sig dog ind imellem.
'' Ahh, så du kan mærke smerte.. Det godt. ''

Josette iagttog det irrterede blik hun fik af Jazmin. Det var som når en anden prøvede at sjæle ens bytte. Så derfor gik Josette blot over til en af sine andre fanger. Lod Jazmin hygge sig med Jonas. Skrigene i kælderen gav et ekko så smukt. Josette gik hen til den af hendes fanger som var lettere ophængt. Så tog gik hun hen til sine knive.
"Nogensinde haft lysten til blot at tage en kniv og kaste den igennem luften for at teste, hvor godt du rammer?" Spurgte hun sig selv med et lettere sadistisk grin. Josette var ikke venlig. Hun kørte ikke på positive følelser som glæde, kærlighed og venskaber. Hun havde et drive for blod, magt og instinkt. Josette gjorde altid de ting der faldt hende ind, og følelser var ikke en del af det. Josette tog en af sine knive op og kastede den igennem luften. Den ramte fangen perfekt i maven, og et skrig brød ud i rummet. Et tilfreds smil sneg sig op på hendes læber.
"Lad os se. Du kan jo næsten ikke mere. Et par kast og du er færdig. Så må vi hellere håbe jeg rammer rigtigt." Josette tog endnu en kniv og kiggede let på den. "Aha." Mumlede hun let for sig selv og kiggede på fangen. Så kastede hun kniven afsted. Den ramte igennem halsen, og død var manden.
"Vi havde vores sjov. Tid til nye fanger. De her er kedelige og brugte."

Så vendte hun sig om imod Jazmin og vippede hovedet på skrå.
"Hvornår har du tænkt dig at give mig lidt opmærksomhed. Tving mig ikke til at straffe dig. Du kunne snildt få hans plads." Sagde hun med et lettere drillende toneleje. Så gik hun stille over imod Jazmin og strøg hende henover håret. Det var ikke noget der skulle ses som en trussel overhovedet.

’’ Egentlig ikke. Når jeg lyster noget, er det som altid noget jeg allerede er i gang med. ’’ Jazz smilede en anelse til hende og sukkede en smule. Josette virkede så ny i alt det her med at torturere ellers ville hun måske bare ikke vise sig frem foran Jazz. Hun smilede for sig selv.
Et skrig brød ud fra den fange Josette havde kastede en kniv i maven på. Lige meget hvor tilfredsstillende det var at høre et skrig fra sin fange, så var det mere spændende at kunne se smerten i fangens øjne imens der intet skrig kom.
Josettes fange døde hurtigt efter et kast i halsen. Trist, det var nu meget sjovt at se hende forsøge desperat at virke skræmmende men alligevel døde han hurtigt. Hun grinede lidt for sig selv. ’’ Du ved vil godt, at man normalt lader sine fanger leve så lang tid som muligt før man dræber dem? ’’ Jazz satte hoved på skrå.
’’ Du får opmærksomhed. Tro mig skat. ’’ Jazz smilede meget mere end hun havde smilede før. Josette var kær nok.
’’ Men Jonas her, skal også have lidt kvindeligt opmærksomhed. ’’ Jazz vendte hoved om imod Jonas. ’’ Er det ikke noget med at alle mænd gerne vil have sex med mere end en kvinde, hvis de fik muligheden for det? Mig og Josette er to, men sex er ikke hvad vi leder efter’’ Jazz gav et sødt kærligt grin ud fra sig, selvom hun på ingen måder mente det kærligt.
’’ Åh Josette, jeg ville elske hvis du straffer mig. ’’ Øjnefarven fra Gul rykkede sig hurtigt over til blå. Jamies farve.
’’ Åh ja, straff mig. ’’ Jamie smilede et kækt smil. Staffelse under sex var ikke noget mange ville gøre. ’’ Vil du være med Jonas? ’’ Jamie gav et enkelt slik på hans kind, for nærmest at provokere Josette til at straffe hende. Selvfølgelig skulle hun ikke dø på nogle måde, men lidt sexlege var der altid plads til.
Jamie bevægede sig over til det hvor alt lå. Hun samlede fint et pisk op. Hun bevægede sig rundt omkring Josette med pisken omkring hendes underliv. Da hun var nåede om ved røven gav hun den et lille dask. Det sagde i hvert til fald klask, så hun ramte.