'Need your help?'. Like hell! (Seelie)

N[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] + [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Det havde været en stille aften, hvis man da så bort fra de små vindstød, der kom med jævne mellemrum. Natten havde forholdt sig smuk, og egentlig ganske rolig. Det var en af de nætter hvor Seelie følte, en vis tryghed ved at trade ud for sin dør. Normalt var der altid en usikkerhed, man kunne nemlig aldrig vide sig sikker om der var en vampyr i nærheden og hvad den kunne finde på. Dette afholde hende så faktisk fra at befinde sig ude i nattetimerne, denne nat var dog anderledes, til dels fordi den var så smuk, men også fordi hun havde haft et par opgaver at skulle lave. Hun havde brugt det meste af dagen på at arbejde, så nu gik turen endelig hjem, hvor hun så skulle op på arbejde igen dagen efter. På sin vis misundede hun de som ikke havde noget arbejde, de som blot kunne blive hjemme og stadigvæk ikke skulle bekymre sig om pengeproblemer. Dette var dog ikke en luksuriøsitet hun selv bar. For hende gjaldt livet om at arbejde, også rent faktisk få en dagligdag til at fungere.
Som hun vandrede igennem gaderne, fik hun længere fremme øje på noget mistænkeligt. Normalt var hun ikke den store til at blande sig i andres problemer, men som hun kom nærmere fik hun øje på den bevidstløse skikkelse af en kvinde. Synet af hende skreg problemer, det skreg farer og ikke mindst...ja endnu mere farer. Hun betragtede kvinden nærmere, og hendes åbenlyse skønhed skreg omkring hendes dæmoniske natur. Ganske vist kendte hun ikke en hel del til dæmonerne, men hun kendte dog synet af en og denne kvinde var helt klart ikke af den lyse race. Hendes mystiske skønhed gav også en udstrålig af rå sex. Denne kvinde kunne beskrives som værende overnaturlig smuk og det vidste hun helt sikkert også selv. Hun så rundt, måske i håbet om der var en eller anden i nærheden der kunne hjælpe hende. Tanken om at bære hende hjem dukkede op, men kvinden var større end hende selv, så derfor ville dette nok give en del problemer.

Hun forlod et kort sekund den bevidstløse kvinde, og herpå gik hun på jagt efter en eller anden form for anordning. En ting hun kunne bruge således hun kunne transportere kvinden hjem til sig selv, og herpå tage sig af hende. Hun forventede på ingen måde et tak fra denne dæmoniske kvinde, men det var vel takken i sig selv at hjælpe nogen i nød. Da hun endelig fandt en trillebør, trak hun den tilbage til gyden og nu var det bare om at få hende op i den. Hun greb fat om hendes overkrop, hvor hun på bedstevis forsøgte bakse hende op på trillebøren. Dog gik det ikke just som forventet, og det var først efter omkring fjerde gang hun endelig fik kvinden op. Det var ikke fordi denne mystiske kvinde var fed, men Seelie havde aldrig været blandt de stærke folk, så det var vel som at give et barn et læs kartofler også forvente mirakler.
Det tog hende længere tid en normalt at komme hen til sin mindre lejelighed, muligvis fordi trillbørskørslen ikke var en profession hun havde gået ind for. Så man kunne vel sige hun var tæt på at tabe både den og kvinden et par gange eller to. Men en ting skulle dog vise sig sandt, at alt hendes forrige arbejde havde været intet i forhold til det at få den anden kvinde op i hendes lejelighed. Igen blev der bakset og arbejdet, men i sidste ende lykkedes det hende endeligt og den bevidstløse kvinde blev anbragt i hendes seng. Her fjernede hun hendes tøj, hun tilså alle former for så og derpå blev de forbundet. Hun fandt et eller andet form for tøj frem, dette i form af en stor skjorter og på sine bedste måder fik hun givet kvinden tøjet på. Som hun vaskede kvindens hår, tog hun sig selv den tid at betragte hende. Hun var i sandhed smuk! Hun havde selv vidst hun ikke var af den grimmeste kaliber, hvilket i sig selv nok skyldtes hendes evne, der forhøjede hendes skønhed. Men hun bar ikke denne åbenlyse rå skønhed, som denne dæmon bar. Den skønhed der sikkert også kom fra en ligeså rå personlighed.

Hun rystede på hovedet, fik vasket det sidste blod fra kvindens ansigt, før hun tog sig af tøjet. Det blev vasket, derpå foldet pænt sammen og lagt på en stol ved sengen. De våben kvinden måtte havde båret på sig, blev også anbragt ved tøjet. Hun havde givet sig selv muligheden for at betragte en af våbnene, mest af alt fordi hun aldrig sit liv havde set noget lignende. Vold havde aldrig været en stor del af hendes hverdag, ja måske havde den været en del af hendes barndom, men hendes nuværende dagligdag var ganske fredelig og derpå ikke fuld af den slags våben. Hun lagde våbnet tilbage, og begav sig her hen imod køkkenet, hvor hun lavede noget mad til kvinden og måske endda sig selv