what the hell are you doing here? ( Callie )

sted: blodøerne, nord.

omgivelser: buske, træer, jord, sten, 100% skov område, udover de to forskelige lejre.

tidspunkt: sent aften.

beklædning: jungle gorilla soldier uniform.

Han var kommet til dette gud's forladte sted, ja okay, nok ikke guds forladte men skide forladte sted, for og hjælpe en eller anden kvinde, som ham og han's våben brødre var blevet sendt ud, for at forhandle om at løslades med nogle dumme barbare, som han ved alle guder da end måtte lytte, ikke anede hvad lavede der, men de fik løn for det så hvad pokker.

han havde taget næsten 50 våben brødre med, samme antal som barbarene, og han havde taget det halve af dem med ud, for og forhandle sidste gang med barbarene som var mødt fuldt tallige op, med varulven som de så skulle hjælpe, de forhandlede ved en skrant, tæt på en fald styrt på ca 20 meter, han måtte dog sige hun var smuk da han så varulven, og han hørte barbaren, som åbenbart måtte være den dummeste siden han var deres leder råbe at de ville have mere end aftalt og Kuuma snakkede lidt med sine folk som rystede på hovedet, som råbte tilbage at de kunne gøre det som aftalt.

dog inden barbar lederen kunne råbe tilbage, blev en række af han's folk skud ned, lydløst, og Kuuma råbte højt op til sine folk, som åbnede ild imod fjenden, dog uden og ramme varulve kvinden, imens nogle af han's egne folk blev skudt, han knurrede vredt og skød en barbar midt i ansigtet så han's hjerne blev skudt ud, og den sidste barbar faldt, han's folk var dog stille, nogle af dem var sårede, andre lå helt stille, og de begyndte alle og bevæge sig tilbage, udover nogle som gik over for at plynre de døde, han gik stille over til varulve kvinden, og satte sig på hug og sagde.
''er de okay?''
han lød venlig og høflig, imens han så på hende.

den unge varulve pige, hun lå på jorden med en smule ødelagt tøj efter de ville ha haft voldtaget hende hvis ikke de havde reddet hende, hun satte sig op og holdte sin trøje tæt om sig da den ikke blev holdt sammen nogle steder overhovede,
ghun kom med et svagt nik, ''ja jeg er okay, tak fordi i reddet mig'' sagde hun blidt og kærligt, hun havde blå mærker på kroppen og en stort blåt øje, hun så ned, ''jeg ved ikke hvordan jeg skal takke jer'' sagde hun blidt og prøvede af få jorden og mudrede ud af sit hård og væk fra hendes ansigt.. hun linede en fattig pige,

Han så stille på hende, han tog sin jakke af, og lagde den om hende, mest fordi han kunne se hende's tøj var gået i stykker, og han havde osse set lidt af hende's krop, han så roligt og venligt på hende, imens han dækkede hende til med sin jakke.
Han så hende's svage nik og smilede trøstene og svarede.
''er jeg glad for og høre, det var så lidt''
han lød venlig og trøstene stadig, han kunne se hende's blå mærker på kroppen og hende's blå øje, han var vred over de havde behandlet hende sådan, han fandt en flaske frem med vand og hældte lidt udover hende's hoved, og hjalp hende med og få jord og mudder ud af hende's hår, imens han venligt sagde.
''jeg bære dig tilbage til vores lejer, ligger dig i mit telt, og får en kvindelig sygeplejer til og kigge på dig okay? så skaffer jeg dig mad imens, hva siger du til det?''
han lød venlig og trøstene, imens han holdt om hende, for og berolige hende, imens han hjalp hende med og vaske sig.

Callie så på sin rednings mand, og lyttede blidt til hvad han sagde kom med et lille grin da han heldte vand ud over hende, hun prøvede at få jord og muddert ud af sit hår det gik da frem af, men man kunne dog stadig ikke se det lyse hår, hun så op på ham og nikkede ''okay det lyder godt'' sagde hun blidt og ville gerne ha lidt hjælp da hun havde ondt over det meste af kroppen og i hovede for det meste.... hun så op på ham, ''mit... av... navn er callie'' hviskede hun til ham..

Han smilede venligt til hende, og så hende's grin og han grinte venligt med, han hældte lidt mere vand ud, så han kunne få mere mudder ud, og han kunne se lidt lyst hår, meget lidt, det var der dog, og han smilede venligt til hende, så hende nikke og sige det lød okay, han svarede venlig.
''okay, opsedasse''
da han sagde opsedasse, da løftede han hende som en fjer, og begyndte roligt og gå tilbage imod deres lejer, han passede dog meget på, mest for og gøre det så behaligt som muligt for hende, han hørte hende præsentere sig selv og svarede venligt.
''hehe davs Callie, så kan du jo kalde mig Kuuma''
han lød venlig og munter imens han gik imod lejren med hende.

-- en time's tid senere, Kuuma og han's våben brødre's lejer --

Han gik roligt igennem skoven da han nåede til lejren, som var en enhver typisk lejer, ca 45 telte, forude læge telte, våben telte, mad telte, lager telte, osv, forude biler, trucks og meget andet, der var dog ikke så mange i lejren, udover nogle kvindelige sygeplejere, som på Kuuma's venlige smil og nik, gik over til ham, to af dem, og fulgte med ham over til han's telt, imens han bar på Callie, han bukkede sig og gik ind i sit telt, for og lægge hende på han's felt seng, og overlod hende til sygeplejerne, som begyndte og tjekke hende for skader, tage sig af skaderne, fjerne hende's ødelagte tøj og hente noget nyt, imens Kuuma roligt sad og kiggede i sin bog, for og vise han var der for hende, dog uden og se på hende imens de skiftede tøj på hende, for og være høflig, de gav hende til sidst noget morfin, til smerterne, efter at have gjort deres bedste, og med høflige nok gik de, Kuuma sagde venligt til hende.
''jeg går ud og finder noget mad til os''
han rejste sig så op og løb ud for at hente mad, da gik nogle minutter da han kom tilbage med 2 skåle og 2 skeer med stuvning, lavet af oksekød, og grønsager med kryderi, og han satte den ene skål på en sten som han brugte som bord, ved siden af felt sengen med en ske på, han satte sig roligt ned og begyndte og spise, da han spurgte.
''har sygeplejerne tage sig godt af dig?''
han lød høflig og venlig.

Callie havde fået en hvid trøje på og nogle brune bukser, hendes hår sad i en heste hale hun havde en forbining om begge sine håndled, barbarende havde gjort en del skade men hun havde det sådan rimelig okay, ''ja de har gjort det godt, tak, jeg har dog lidt ondt i ryggen'' hviskede hun og havde også forbundt dem at røre hendes ryg, hun havde pisk mærker der og ville ikke ha de blev rørt da hun havde mange smerter i forvejen, ''kuuma... hvorfor reddet i mig?'' spurte hun nysgærrigt og begyndte at spise maden, hun var rigtig sulten... hun havde ikke spist i flere dage..

Han sad roligt og så på hende, han nikkede tilfreds over det de havde gjort, mest fordi det var godt lavet, selv for sygeplejere, han så dog venligt på hende, mest for og se om hun kunne lide maden, og han lyttede roligt til hende, svarede hende venligt.
''det er jeg glad for at høre, og tror jeg gerne efter den behandling du har fået, bare sig til hvis da noget vi kan gøre for dig''
han lød ærlig og venlig, imens han roligt så på hende, han vidste hun havde smerte og han hørte hende osse spørge nysgerrigt om hvorfor de reddet hende, og han svarede ærligt og varmt.
''hvis ingen andre ville, hvorfor skulle vi så ikke? alle fortjener og blive reddet, eller måske ikke alle, men du ved, nogle gør ikke?''
han lød venlig og høflig, imens han glad så til imens hun spiste sin mad, han spiste selv videre.
og man kunne høre folkene komme tilbage til lejren, dog forstyrrede ingen dem, men man kunne høre venlig latter, folk da tjekke deres udstyr, folk da diskuterede bytte, det sædvanlige.

hun bed sammen, ''okay hver sød at hente en sygplejeske jeg kan ikke klare min ryg, jeg bad dem holde fingrene fra min ryg men det var en dårlig ide'' hviskede hun og hev i ryggen så han kunne så mærkerne efter pisken, hun så ned og følte sig dum, hun havde bedt dem holde sig fra hendes ryg, hun så ned i jorden, hendes bror slog hende i hjel hvis han vidste hun var ude for så meget smerte, og var kommet ud for alt det hun var kommet ud for, hun så ned og bed sammen hun fortalte ikke hvem hendes bror var, hvis nu nogle havde et problem med ham.. ''tak for alt du har gjort'' hviskede hun og fik tåre i øjnene af smerte....

Han så hende bide tænderne sammen, og han sagde blidt.
''det forstår jeg, og bare rolig, jeg skal nok klare det''
han hørte hende hviske, og han trak roligt hende's bluse af, så hun sad i bar overkrop, dog kiggede han ikke på hende's front, altså bryster, men udelukket på hende's ryk, han tog så en krukke frem med salve, som han roligt begyndte og smøre på skaderne, så den kulde salve dulmede smerten, og han lagde så hænderne på hende's ryg, og koncenterede sig imens han tænkte *heal*, hvor efter sårene begyndte og lukke sig sammen, det så ud til og tære på han's kræfter, men han lod sig ikke mærke med det, han smilede blidt over sit arbejde, gav hende trøjen på igen, og sagde blidt til hende.
''så skulle det være ordnet''
han lød venlig og blid, imens han blidt aede hende på ryggen for og vise det ikke burde gøre ondt, imens han satte sig over og spiste videre, han hørte hende og svarede blidt.
''det var så lidt, skulle det være en anden gang''
han hørte hende hviske, og han gik roligt over og strøg tåren væk da han så den, han gik så over og spiste videre efter at have sat sig ned.

Callie så på ham og rødmede da han havde hendes trøje af, hun så over på ham da han havde gået over og sidde, hun så på ham, ''mange tusind tak, jeg skylder dig mit liv'' sagde hun blidt til ham, det gjorder ikke ondt mere, ''tak for alt du har gjort for mig'' sagde hun blidt, hun var glad hun var i sikkerhed og der var en der tog sig af hende, hun spiste op og nikkede ''tak for mad'' sagde hun blidt og roligt, hun var færdig med at spise, hun kunne høre deres diskuteringer der ude, hun undrede sig, ''er de altid sådan'' spurte hun ham blidt, hun ville gerne vide hvor henne hun endelig var, ''er der en flod i nærheden?'' spurte hun blidt hun ville vaske det lange lyse hår....

Han smilede blidt til hende over hende's rødmen og svarede venligt.
''bare roligt, har intet set''
han lød blid og venlig, imens han roligt spiste videre, han lyttede til hende og sagde høfligt.
''det var så lidt, og tja det gør du vel, hehe''
han lød venlig og glad, han sagde det ikke som en udfordring til noget, bare for og drille hende for og gøre stemningen mere munter samtidligt med han lyttede til hende og svarede.
''det var så lidt, du så ud til og kunne have brug for det, så det gør ikke noget hehe''
han lød høflig og blid, imens han roligt så på hende, han så hende spise op og nikkede venligt.
''var så lidt, håber det smagte dig godt''
han sagde dette muntert og høfligt, imens han roligt så på hende, han vidste hun havde hørt deres diskutering, han smilede blidt og svarede kærligt.
''ja det er de stort set altid, men hva fanden, de mine våben brødre, så det går nok hehe''
han lød munter og venlig, imens han roligt lyttede til hende og svarede venligt.
''ja det er der, jeg skal følge dig der ned, hvis du gerne vil der ned''
han så roligt på hende, og smilede kærligt til hende.

Callie så op på ham da han sagde han kunne følge hende ned til vandet, hun tænkte sig om og så på sit hår og nikekde ''meget gerne'' sagd ehun blidt hun ville ha sit lyse hår igen selv om det nok lige meget men hun ville ha det igen i stedet for det klamme hår hun havde nu.. hun rejste sig op og blev lidt svimmel og satte sig ned igen, ''gider du støtte mig min balance er ikke så god lige nu'' hviskede hun nervøst til ham..

Han smilede blidt til hende, imens han hørte hende sige meget gerne, han smilede blidt som burde være svar nok, han vidste ikke om hun ville tage et bad eller hvad hun ville, så han så bare blidt på hende, og havde osse bemærket hende nikke, han så hende rejse sig op, for at se svimmel ud og sætte sig ned igen, han smilede til hende da hun spurgte om han ville støtte hende, og han lagde armene under hende, for at løfte hende op i sine arme, og roligt begynde og bevæge sig ned imod floden, han havde bemærket hende's nervøse blik og han svarede blidt.
''yeps hehe''
lidt for sent og sige, det genere ham dog ikke.

-- et kvarter senere, ved floden --

Han så roligt rundt, for og se om da var nogen da kiggede, han satte hende roligt ned, imens han roligt klædte sig af så han kun stod i underbukser, han smilede venligt til hende og sagde.
''du behøver ikke klæde dig af hvis du ikke vil, men så kan vi gå ud i vandet og få dig vasket, hvis du vil?''
han lød høflig og venlig, imens han roligt så på hende, støttede hende dog stadig, og smilede venligt til hende.

callie så på ham og rødmede over han klæde sig af, hun så ned, af sig selv, ''jeg vil gerne beholde min trøje på'' sagde hun blidt og tog bukserne af og stod i trusser, hun gik med ham ud i vandet hun dykkede under vandet og vaskede det lyse har og smilede der var kommet lidt mere lyst hår frem hun dykkede under igen og fik mere af muddert af og det hele var ude, hun smilede for sig selv og så på ham dahun havde svinget det lange lyse hår om bag ryggen, ''hvorfor kigger du sådan på mig'' spurte hun blidt.. og syns han kiggede lidt undrene på hende...

Han så på hende's rødmen, og smilede venligt til hende, mest for og vise hende da intet var i det, imens han hørte hende og svarede blidt.
''tja den hvide trøje bliver gennemsigtig når den bliver våd, så om du tager den af eller har den på gør ingen forskel, men jeg syntes du skulle tage den af og lade den ligge her oppe, så kan vi tørres af solen og de håndklæder vi har med, for så er Tshirten ikke våd og kan dække igen?''
Han grinte dog blidt da hun så tog bukserne af, og han gik roligt med hende ud i vandet, han hjalp hende roligt med og vaske hende's hår, imens hun dykkede under vandet for og få det ud, han nikkede glad da han kunne se det hele var ud og hende's kønne lyse hår var fremme igen, han hørte hende og mødte hende's blik med en grimasser, da skulle se fuld kommen tåbelig ud, ikke ond eller noget, bare komplet dum, og han grinte muntert og svarede blidt.
''tja du smuk, du ser glad ud, og du ser ud til og have det bedre, og hvis det ikke er nok, så klæbre din trøje til din krop og er små gennemsigtig sååå, ej driller bare, jeg kigger ikke der''
han lød drillende og venlig, han havde ikke kigget der, han fortsatte bare med og se i hende's øjne, med sine varme venlige gule øjne.

callie så på ham, ''lover du mig du ikke kigger på mine bryster?'' spurte callie en smule nervøst og holdte for sine bryster og så på ham, han var virkelig venligt, hun var altid en meget nervøs pige, især omkring hendes krop, hun så på kuuma han havde været sø sød ved hende, hun stod og legede lidt nervøst med sit hår da han så hende i øjnene, hun så også ham i øjnene hans øjne var så varme og blide, hun stolede på han intet ondt ville gøre hende...

Han smilede venligt, dog alvorligt da han svarede.
''ja det lover jeg''
han lagde hånden over sit hjerte og nikkede høfligt, imens han blidt så hun var nervøs, han så hende holde for sine bryster, han så blidt tilbage på hende, uden og kigge på hende's bryster dog, imens han kunne fornemme hun var ret nervøs, og han spurgte høfligt.
''er da nogen speciel grund til du er nervøs?''
han lød bare venlig og høflig, imens han så på hende, han sad roligt på hende, imens han tænkte på hvorfor hun mon var så nervøs, han smilede bare blidt til hende.

callie havde haft nogle dårlige oplevelser med hensyn til fyre, ''jeg har bare været uheldig med fyre i mit liv'' sagde hun trist og så ned hun tænkte på kani... hun rystede tanken væk omkring ham, han var løbet væk, og hun var sten sikker på hun aldrig så ham igen, hun så ned i jorden og tog om sig selv. hun havde at hun var så hurtigt til at forelske sig og håbede ikke det skete en gang til, det ville hun ikke kunne klare, og hende bror ville måske også slå hende pænt meget ihjel...

Han så blidt på hende, han kunne se at noget plaget hende, og han smilede trist til hende og lyttede til hende, han svarede så kærligt.
''må jeg høre?''
han lød blid og trøstene, han vidste ikke hvem da havde gjort hende ondt, men han ville finde fyren, og tage fat i vedkomnet, og knække ham om nødvendigt, han så bare blidt på hende, skjulte så let som ingenting den vrede han gemte på, over at nogen havde behandlet Callie dårligt, han lagde blidt den ene arm om hende, mest så hun vidste at hun ikke skulle være ked af det, og han klemte trøstene hende's skulder.

Callie så op på ham, hun så ned, ''jeg var forelskede i den her fyr... han var sød og sjov vi havde det godt sammen, men... han var ikke forelskede i mig, han rejste inden jeg overhovede nåede at sige farvel eller noget, så fik knust mit hjerte to gange da jeg vidste han ikke ville være sammen med mig og han så er rejst fra mig'' sagde hun og så op på kuuma han var meget sød over for hende, hun smilede for sig selv og slappede af..

Han så blidt på hende og puttede hende ind i sin favn, mest for og trøste hende, imens han lyttede til hende og svarede blidt.
''det jeg ked af og høre, tja nogle folk er bare nogle svin, og det kan man ikke ændre på''
han lød venlig, kærlig og medfølende, imens han blidt vuggede hende i sin favn, han aede hende blidt ned af ryggen imens han kærligt så på hende og holdt bare trøstene om hende og sagde.
''jeg ved hvordan det er og miste nogen man elsker''
han lød stille og blid, imens han holdte om Callie.

hun havde syns det var dejligt at en forstod hendes smerte, hun så op på ham og lænede sig ind til ham, hun var glad for hun ikke var den eneste der havde opleve at miste en man elsker, hun var glad for hendes forældre ikke var på nakken af hende mere, og de ikke satte hende op med folk hun ikke havde mødt før det ville bare provokere hende for vild eller det gjorde det i forvejen, hendes forældre havde haft arrengerede et bryllup for hende.... da hun var yngre men heldigvis sprang manden fra..

Han smilede trøstene til hende og tog hende helt ind i sin favn og strøg hende trøstene på den ene arm, han nynnede trøstene til hende, små bløde bjørne lyde, imens han kærligt så på hende, han lagde sig blidt ned med Callie i sin favn så de lå i det varme sand og kunne se ud over søen, og rundt i det flotte landskab, han holdt hende dog trøstene ind til sig, imens han blidt aede hende på armen, og på ryggen og om på maven, mest for og få hende til og slappe af, ikke for og prøve på noget, bare for og få hende til og føle sig godt tilpas, han så blidt på hende og svarede lavt og blidt.
''er da noget du ønsker?''
han lød blid og kærlig imens han strøg hende kærtegenene på kroppen, ikke seksuelt, bare trøstene, beroligende, og venligt.

Callie lå med hovede på hans brystkasse og så ud på vandet det var smuk, hun smilede ''nej tak kuuma jeg klare mig lige nu'' sagde hun blidt, og så så mod himlen han havde stærke arme ingen tvivl om det, hun ville ikke komme op og skædens med ham eller blive uvenner med ham for de arme ville hun kunne klare dog var hun varulv men hun ville ikke blive uvenner med nogle der kunne skade hende meget, ligesom de lorte slavesælger dem ville hun gerne ha smadrede af helvede til...

Han lå roligt med Callie i sin favn, blidt nussede hende på ryggen og kærligt på maven, imens han roligt nød solskinnet, det varme sand, Callie's nærvær, og bare tingene generalt, han så blidt på Callie og gav hende et lille nap i øret, mest for og drille hende, imens han blidt grinte til hende og så rundt på omgivelserne, kiggede på fuglele, prøvede og spotte nogle dyr, han nød i det hele taget bare stedet, måske ville han bosætte sig her når han en dag fandt en mage og fik et barn? han klukkede muntert ved tanken og puttede Callie ind til sig, imens han blidt nussede hende på maven og så hende i øjnene og sagde venligt.
''tror du at en's øjne er den direkte adgang til en's sjæl?''
han lød stille, kærlig, og venlig, imens han så hende i øjnene med sine varme gule øjne, og han kælede hende bare blidt på maven og op af maven, dog uden om hende's bryster og op på kinden.