Am I going to die, dear sister? - Seelie

af Gæst Ons 19 Okt 2016 - 23:51

Tid: Fortidsemne
Tid på dagen: Nat
Vejr: Koldt med masser af regn.
Emnepartner: Dejlige [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] <3
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hun var ikke sikker på hvor længe hun havde været væk. Lige siden Seelie havde fået sit barn havde hun ikke haft tid til at tjekke på sin søster. Den søster der ellers havde brug for hende allermest i denne forvildende identitetskrise. Seelie, den ældste af tvillingeparret havde allerede fået et barn og der ville ikke gå længe før manden også var i billedet. Alexis stod i skyggen af dem, den skygge hun alt for længe havde påtaget sig. Om den faktisk fandtes eller blot var indbildsk anede hun ikke, men for hende var den ægte, følelsen var ægte. Det var som en grim smag i munden. En smag der aldrig forsvandt.
Så hun bedøvede den og bedøvede hendes sind. Hun havde fundet en måde at slippe væk fra det hele på, men da en tjenestepige engang havde fundet det i hendes sovekammer havde hun lovet aldrig at gøre det igen. Et smil fløj over de læber ved tanken om det nu brudte løfte. Hvis man ikke kunne skaffe den nødvendige anerkendelse gennem success og kærlighed, måtte det totalt omvendte give det samme resultat. Hun ville blive synlig og de ville vide præcist hvordan hun havde det.
Et puf på hendes skulder fik hende ud af de mange gamle minder som hun havde vugget i midt i sit rus. En fyr, hendes nye bedsteven spurgte hende om noget, men hun kunne intet høre. Hendes system var nede og det eneste der virkede til at fungere var hendes tanker og øjne. Han greb fat om hendes arme og ruskede i hende, hans stemmeleje blev højere, hun kunne nærmest mærke lydbølgerne banke mod hendes lamme hud. ”You tell me where the rest is. Did you fucking take it all? Mary, I cant fucking believe it!” var de ord hun ikke hørte. Han var nu vred.
Hun lukkede sine øjne hårdt i og knugede sine hænder sammen som kontrollen kom tilbage til hende. Hun vidste alligevel hvad han havde sagt, for de var ikke rigtige bedstevenner. Han havde stofferne og hun havde pengene, det var mere en foretning for ham end et gensidigt venskab. Hun satte sig op og rystede på hovedet, ”I didn’t take it all. It's right...” som hun drejede hovedet for at finde de restende stoffer, gik det op for hende at det var væk. Hun mærkede hvordan det koldt løb hende ned af ryggen. For hvis der var noget hun vidste så var det at hans humør kun blev værre hvis han ikke fik de nødvendige stoffer.
”Well?” spurgte han aggressivt og i et øjeblik mærkede Alexis den bitre smag af skræk. Hvad skulle hun gøre? Hun rejste sig forsigtigt op, tumlede rundt som et lille barn der lige havde lært at gå. Kunne hun nå ud af døren i tide? Hun begynde at gå mod døren da en skygge bag hende nærmede sig hastigt.

Døren til deres hus blev åbnet langsomt. Det var de sidste af hendes kræfter så hun valgte at bruge dem varsomt. Hendes ene hånd holdte om et sår der dækkede hendes mave, hvis hun var heldig ville hendes indvolde ikke falde ud til alle sider. Blodet dryppede ned af hendes krop og pletter på gulvet fulgte hende som hun haltede. ”H-help me...” hviskede hun hæst og måtte støtte sig til væggen med en blodig hånd. Gangen begyndte mere at ligne noget fra en gyser frem for det hyggelige hjem hun havde boet i. En dør gik op og en tjenestepige kom ud med en bunke håndklæder i favnen. Synet af Alexis måtte have fået hende til at skrige, men Alexis hørte det ikke.
Et kort glimt af håb ramte hende, men ikke nær så hurtigt som gulvets overfalde. Svage stemmer kunne høres og hun anede de få ord der blev sagt, ”Get... .... Seelie ....... bleeding.... quickly!” før hendes øjne lukkede i.

af Gæst Tors 20 Okt 2016 - 0:39

Påklædning Hun er iklædt denne [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.], den går hende hele vejen ned til anklerne. Den former sig flot efter hendes krop og sidder tæt. Den har ærmer. Under har hun et par sorte sko. Hendes hår er sat op som set på billedet.

Hun var endelig væk fra ham, væk fra hans forfærdelige greb. Det sekund hun kunne komme ud af hans manipulation, var det sekund hun myrdede ham. Han havde stjålet hende fra sin familie, blot for at manipulere med hendes tanker. Så mange nætter hun havde skreget i sine tanker, forsøgt at få sin krop til at reagere. Han havde set hende være lykkelig med sin søster, og efter en enkel nat med hende, hvor hun havde samme interesser som ham. Dog havde han taget en lidt for stor interesse i hende og hvad der havde været et simpelt one night stand, blev til måneder af smerte. Det sekund han havde forvandlet hende, tog hun muligheden for at myrde ham. I starten havde det dog været sværere end forventet, han havde været hendes skaber og hun havde et bånd til ham. Dog efter uger af træning, blev det til sidst muligt og han så sin død for hendes hånd. Han havde ikke set det komme, og chokket var derfor det bedre end hun havde forventet.
Igennem al sin smerte, havde hun dog stadigvæk savnet til sin søster. Hun elskede hende og det ville hun altid gøre. De to havde altid været tætte, lige siden de var helt små. Igennem deres barndom, havde hun altid været den til at beskytte Alexis, hendes elskede tvillingesøster. Der var få personer i denne verden hun elskede, og Alexis var højest på denne liste. Hun hadet at hun havde været tvunget væk fra sin kære søster, også på grund af denne mand, som havde manipuleret med hendes tanker.

Det første hun hørte efter at havde fjernet hans lig, var en som kom løbende imod hende. Beskeden slog hende hårdt, hendes elskede Alexis var hårdt såret. Selv på trods af de var væk fra hinanden, så havde hun haft en fornemmelse af dette, deres bånd var endnu intakt. Hun havde bedt til dette ikke var sandt, dog viste beskeden at dette var sandt. Med sin fart, skyndte hun sig til deres hjem. Hun håbede hele tiden på, at hun ville kunne nå det i tide, at hun ikke ville komme ind til et syn af sin døde søster. Som hun åbnede døren op, ramte duften af blod hende. Til hendes held, havde sulten ikke været slem at håndtere. Dog nød hun blod og hun nød at dræbe. Der var noget ophidsende, spændende.
Hun blev kastet ud af sine tanker, som hun skyndte sig imod sin søster "My love, my dear sister what has happend to you" hun satte sig ned ved siden af hende, hvor hun blidt strøg hendes hår væk fra hendes ansigt "Please let me turn you, I cannot lose you!" hun bed sig i læben, og med tårer ned af kinderne, betragtede hun sin søster, hendes eneste grund til at leve. Hun ville hade sig selv, eller rettere hun hadet allerede sig selv for dette, men hadet ville blot blive større hvis hendes elskede søster skulle gå hen og dø

af Gæst Tors 20 Okt 2016 - 4:07

I mellemtiden af hendes besvimen havde tjenestepigerne fået hende ind i hendes seng. De havde vasket det værste blod væk og givet hende passende tøj på. Men ingen af dem var læger og selv hvis der var en læge var det ikke sikkert at Alexis ville overleve hendes skader. Alt de fleste af dem nu håbede på var at hun ville passere fredeligt. Som hun vågnede kom der smertefulde lyde fra hende, smerten var ubærelig når hun var vågen. Hun greb den ene tjenestepiges arm og flåede i den som en gal blot i et håb om at det ville fjerne hendes smerte.
Hendes skrig og kampe mod smerten var aftaget da hendes søster nåede frem. Den blide lyd af hendes stemme fik Alexis til at åbne de tårefyldte øjne. Hun åbnede munden og gispede hastigt efter vejret istedet for at tale. Hendes hånd åbnede sig som hun ville have Seelie til at holde den. Hvis hun absolut skulle dø så i det mindste hos sin søster, den person hun elskede højst, den eneste person hun ville elske højt.
Ingen kunne forstå deres bånd. Det specielle bånd der gjorde dem uadskillelige, det de havde fået fra fødslen og som blot blev stærkere mens de voksede op. Allerede som børn vidste Alexis det. Der var kun en person man følte dette særlige bånd med. Et bånd der ville knuse ens sjæl til støv hvis det nogensinde ville blive brudt. Hun blev flået ud af sine tanker da hun hørte Seelies tilbud. Det havde føltes som om at en evighed var passeret før hun hørte det. Hendes tårer rullede ned af hendes kinder mens hun gispede efter vejret. Og alligevel midt i det hele tog hun tiden til at overveje tilbudet.
Et evigt liv? Alene? Så snart Seelie havde forvandlet hende, skulle hun vel tilbage til sit gamle liv, tilbage til sin mand. Tanken gjorde Alexis vred. Hun strammede grebet i Seelies hånd. Hvis hun skulle forvandles så skulle det være for at være sammen med hende forevigt. Ingen andre. Hun sank en klump og brugte de få kræfter hun havde tilbage på at nikke. Hun åbnede sin mund, hun vidste godt hvordan processen foregik. Som hun var klar til at drikke blodet mærkede hun hvordan mørket kravlede hen over hendes øjne som mørke gardiner. Hendes vejrtrækning blev mere hastig og pludselig kunne hun mærke hendes hjerte hamre i brystet.
”S-Seelie.... I... love you..” hviskede hun lavmælt inden hun gik ud som et lys atter en gang. En tjenestepige gispede skræmt og skyndte sig hen til sengen, på den side hvor Seelie ikke sad. Hun lagde en hånd over Alexis pande, men hendes blik fyldtes med bedrøvelse:” She’s growing very cold. Did she drink the blood Ms Seelie?” spurgte hun stille. Alexis hånd blev slap som hun stoppede med at trække vejret.

af Gæst Tors 20 Okt 2016 - 14:18

Blidt strøg hun sin søster hen over kinden, hun ville ikke kunne bære hvis hendes elskede søster skulle dø. Hun ville heller aldrig forlade sin søster igen, så hvis Alexis sagde ja, så ville hun aldrig igen være alene. Hun ville aldrig efterlade sin elskede søster, med ham ud af verden, så var der intet der holde hende væk. Ved synet af den åbne hånd, lod hun sin hånd gribe fat i den, hvor hun blidt kyssede hendes håndryg " will never leave you again, it's just you and me" intet ville trække hende væk fra Alexis, hun ville myrde vedkommende, slagte personen med stor glæde. Hun ville dog ikke tvinge Alexis ud i forvandlingen, også selvom det ville gøre ondt at miste hende. Det ville højst tænkelig dræbe hende, men så ville hun dø sammen med sin søster
Hun nikkede og tørrede nogle tåre væk fra sine kinder "It will hurt, you will feel like your dying, and you are. But from blood comes life. Bigger and stronger, more glorious than you could've ever imagined. And you will rise, and we will be reunited for all of eternity." hun førte hendes håndled op til sin mund, hvor hun hed bed og begyndte at drikke. Hun vidste at for at skabe en vampyr, så skulle man drikke vedkommende næsten helt tom, for så at give sit eget blod til personen. Hun smilede til hende, og som Alexis var næsten helt tom for blod, ville hun højst tænke også føle sig meget svag "And I love you dear sister" hun lod blidt Alexis hånd glide ned, hvor hun her bed i sit eget håndled, blot for at lade sit blod passere mellem sin søsters åbne læber.

Nu var det blot at vente, vente på hun ville vågne op igen. Hun nikkede til tjenestepigen "She did, now go out and find her someone she can drink from" hun så alvorligt på kvinden, et blik der sagde: Enten finder du et menneske, eller også bliver du det menneske. Seelie var ikke bange for, at gøre en af tjenestepigerne til frokost, specielt hvis de ikke gjorde som hun befalede. Da tøsen forsvandt, satte hun tæt på af sin søster, hvorpå hun blidt lagde hendes hoved imod sit skød. Her betragtede hun hende stille, alt i mens hun ventede på at det ville ske. Hun ventede på de smukke øjne ville åbnes igen, og hun endnu engang ville være sammen med sin højt elskede søster, denne gang for evigt.

af Sponsoreret inhold

Am I going to die, dear sister? - Seelie

Am I going to die, dear sister? - Seelie

Sv: Am I going to die, dear sister? - Seelie

Sv: Am I going to die, dear sister? - Seelie

Sv: Am I going to die, dear sister? - Seelie

Sv: Am I going to die, dear sister? - Seelie