Sorry. Didn't see you - Niylah

Påklædning [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] + [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Vinden blæste om hendes øre, det mindet hende om hvor meget hun elskede at løbe. Hun elskede følelsen og den frihed det gav hende. Det var faktisk det eneste øjeblik hvor hun virkelig kunne være sig selv, her kunne hun bare give den gas og ikke bekymre sig om alt muligt andet. Hun løb rundt på sit territorium i selskab af de yngre ulve. Her legede de tagfat, dog måske med en lidt mere vildere undertone end ved den normale leg. De nappede til hinanden, og til tider blev nogle endda overfaldet. Hun holde af de små unger, de var vilde men respekterede hende nok til, at hvis hun sagde stop...så stoppede de også. Der var intet brok, for de vidste hvad der så ville ske, her ville de blive sat på plads og det var ikke altid det bedste. Det gjorde ikke fysisk ondt, da hun greb fat med munden omkring deres nakke og her ruskede hun til dem, hun stoppede først det sekund de viste underdanighed. Det var straffen og dette fik også lært dem at respektere hende.
Deres leg blev dog gjort kort, for en anden ulv kom imod hende. Han forslog de skulle tage med nogen andre ud og jage. Hun nikkede og sammen med fem andre løb de af sted. De fik hurtigt færten af et byttedyr, hvilket blot fik dem til at løbe hurtigere. De nåede frem imod den lysning hvor hjorten befandt sig. Som lederen tog hun det første bid, og her gik hun direkte efter pulsåren. Efter hende kom de andre ulve, men en af dem fik hurtigt færten af en fjendtlig ulv på deres territorium. Han knurrede hvilket fik Niylahs opmærksomhed, hun gik hen til ham og straks fik hun færten af ham. Hun forvandlede sig tilbage til sin menneskelige form, hvor de andre dog forblev i deres ulveform "Kom frem! Vi ved du er der" hendes mund var blodig efter hjorten, hun var dog nøgen og hendes øjne bar kende af en mørk kriger make-up, samtidig bar hun også et smykke mellem sine øjenbryn. Det smykke fortalte om hvilken rang hun havde

Hun havde forventet han halvt om halvt ville agere respektløst. Dog var hans adfærd behagelig, han viste respekt for hende. Hun lagde hovedet på skrå, betragtede ham stille "Næste gang må du passe på, nogle er måske ikke nær så venlige som vi er. Nogle ville måske angribe for at dræbe" hun havde dræbt folk før, nogle endda fordi de kom ind på hendes territorium. Dog var det ikke alle som kom til at lide denne skæbne, nogle overlevede og andre blev fanget. Dog da manden knurrede, blev hendes øjne røde. Hun var en leder, og hun ville ikke finde sig i respektløshed rettet imod hendes folk. Hun knurrede advarende imod ham, blot for at vise ham han skulle passe på. For nok fandt hun hans respekt rettet imod hende selv god, men det kunne sagtens vende sig i en anden retning.
Hun nikkede "det er vi, men du burde ikke rende rundt på andres territorium, ny eller ej" hun hævede øjenbrynet og lagde armene over kors. Ved hendes side stod de store ulve, alle parat til at kæmpe til døden for hende. Dette kunne helt klart betyde døden af denne mand.

Hun hævede øjenbrynet, lagde hovedet på skrå og ligeså langsomt skiftede hendes øjne farve fra den røde til de grønne igen. Han havde intet sted at være, så han var en ene ulv. Hun havde aldrig været ene ene ulv, men hun kendte andre ene ulve og det havde aldrig været den rareste følelse. De var ensomme og i farer for alt. Hun lod sine arme glide ned langs siden "Du kan blive i et par dage, spise med os" selvom han fik lov til at blive, så skulle han ikke forvente det helt store "Du skal behandle de andre med respekt, hvis du kan dette kan du blive her" hun så imod det døde dyr "vi har den store jagt i aften, hvis du ønsker kan du løbe med os" den store jagt, var en aften hver måned hvor de havde bortført omkring fem forbrydere. Her jagtede de dem igennem skoven, og til sidst blev de slået ihjel og spist.
Hun forvandlede sig tilbage til sin ulveform, hvor hun gik imod hjorten, hun flåede benet af dyret. Det blodige ben, blev trukket hen imod den unge mand og her lagde hun det foran ham. Før de andre gik til dyret, og her spiste de fra det. Hun havde ikke været sulten, så der havde ikke været behov for hun selv skulle spise. De andre forlod lysningen, og hun pegede med sit hoved i retning af mændene, blot for at vise hvilken vej han skulle løbe. Med dette gjort begyndte hun selv at løbe hen imod flokhuset. Huset var relativt skræmmende at se på, det havde den domæne over sig der skreg: Bliv væk. Der var dog tegn på liv omkring det store hus, specielt i form af enten legende børn eller voksne der arbejdede rundt omkring. De var i dette øjeblik ved at gøre klar til den store jagt, det var en gammel tradition for denne flok og alle forberedelserne var lavet. Der var blevet anskaffet de fem mennesker, mennesker som i dette øjeblik blev holdt fanget i kælderen, så alt i alt var det hele klar. Det store hus bestod for det meste kun af værelser, hvilket egentlig forklarede hvorfor det var så stort. Det bestod af godt seks etager, herunder godt over 40 værelser. Hvert enkelt værelse bestod kun af en seng og på nogle af værelserne var der flere senge. Dette gjorde det muligt for folk at sove flere på værelserne, specielt hvis de var i familie med hinanden. Ligesom man kom ind, ville man blive ført enten op af en trappe til værelserne eller også ind i et fællesområde også var der hendes rum. Dette var lederens rum og det var her forhandlinger eller mulige aftaler blev lavet.

Ligesom man trådte ind ville man blive mødt af en trone, det var her Niylah sad og specielt hvis der var møder. Hun stoppede op da hun nåede døren, og her skiftede hun til sin menneskelige form. Hun vendte om og ventede på den unge mand ville komme med