It's time for that talk - Rowan

---

Caroline var taget hjem til Rowan. Andrea havde været forbi, med en lille royal gæst. Elena. Så Caroline havde lovet at tage sig af den lille varulve prinsesse imens Andrea skulle ordne nogle andre familie ting. Hvis Andrea var rejst fra Sunfury af, måtte det være noget stort, men hun spurgte ikke ind til det. I stedet havde hun sat med Elena hele dagen. Været ude og gå nogle turer. Faktisk var hun smuttet hen og hentet Jacob lidt før tid, også for, at Rowan ikke skulle gøre det efter en langdag på arbejde. Elena var ret hurtig til at hjælpe Jacob og faktisk vise ham sin omsorg. Men nu var Elena også van til mange forskellige racer omkring sig hele sit liv - så dæmoner var ikke noget nyt.
Caroline lagde på maven på gulvet i stuen, imens de to børn sad og tegnede. Der var latter i den hyggelige stue. En god stemning, dog vidste hun godt. At hun skulle snakke med Rowan omkring Dragons Peak. Assorian havde kontaktet hende, og hun havde sagt ja til at hjælpe - mest af alt fordi Josette deltog, dog var Caroline der ikke på de helt samme vilkår som Josette. Hun havde ikke lovet dem andet end deres hjælp hvis de behøvede den. Hendes bekymring lagde dog ved hendes mørke side, der ønskede kontrol over hendes sind. Rowan dæmpede den side, men i sidste ende vidste de vel begge to godt, at de ikke kunne slukke for den. Mørket var i dem begge, det var i alle.. alt kunne ikke forblive godt for altid og omvendt.

Døren gik op, og Caroline vendte blikket imod døren. Jacob og Elena så afventende på hende.
"Det er Rowan. Skynd jer at løbe ud og overraske ham." Sagde hun til dem med en mild og glad stemme. Som om, at Rowan ikke kunne hører hvad hun sagde. Børnene tænkte ikke over at han havde hørt det, de rejste sig op og løb hen til ham.
"Rowaaaaan" Løb Elena hen og prøvede at svinge sine små arme omkring ham. Elena lignede Andrea, det var helt utroligt. Caroline rejste sig op og grinte let af Rowan der blev overfaldet af de små mennesker.
"Jeg hentede Jacob lidt før, de har bare siddet og tegnet lige siden." Sagde hun og vippede hovedet lidt på skrå. "Andrea spurgte om jeg ville kigge efter Elena et par dage. Imens hun besøger sine søskende.. Tænkte ikke det gjorde noget." Trods alt var Andrea en fælles veninde af dem. "Haft en god dag?" Spurgte hun så og sendte ham et varmt smil.

//Jeg kunne ikke stoppe mig selv.. så du fik et emne. Så kan de snakke Dragons Peak også

Caroline skar en kort grimasse da han spurgte om hans hus var blevet invaderet. Et grin forlod hendes læber.
"Sikke en skam fiskehandleren har lukket." Svarede hun blot kyssede Rowan på kinden da han kom hen til hende. "Jeg kunne tænke mig til, at du var træt efter en lang dag." Modsat hende, så fortog han sig da noget fornuftigt. Okay, hun var begyndt at tilbringe mere og mere tid med sin fætter Eliot. Det interesserede hende meget, hvad han vidste om de forskellige racer og væsner i hele Underworld. Så hendes tid gik der for det meste.
Hun rystede kært på hovedet af ham da han satte sig i sofaen. Let vippede hun hovedet på skrå så de blonde lokker fulgte med.
"Tjo, der skete ikke så meget til før jeg mødtes med Andrea. Så min dag er gået med at holde øje med den livlige varulv." Sagde Caroline så og kiggede over på Elena som allerede havde sat sig ved Jacob igen.

"Hun virkede til at have det godt. Vi burde invitere hende over ja, det er så sjældent hun er i byen trods alt. Desuden skal hun jo hente Elena på et tidspunkt en af dagene." Svarede Caroline med et skævt smil. Lyden af hans mave der rumlede fik hende til at grine ganske let. Så forsvandt hun ud i køkkenet. Hun havde haft tid på vej hjem af med Jacob og Elena - så de havde købt noget mad ind, som hun havde fået leveret. Hvad kunne man ikke med en smule hjernekontrol, men det var en mindre detalje. Hun havde fået nogle fra kroen om til at levere noget mad til døren. Fået penge også, så helt snyd var det jo ikke. Hun satte det klar på det dækkede bord.
"Din mave behøver ikke at vente længere tid nu skat, jeg har sørget for noget mad." Sagde hun så i en blid latter. Man kunne tydeligt se på Elena at hun var van til at gå stille og rolig til bordet. Ikke fordi at Andrea gik alt for meget op i den slags, men manere var en simpelt ting.
Caroline stillede sig i dørkarmen til stuen og så på Rowan - med et lille drillende glimt i øjet. Hun havde haft lyst til at forkæle ham lidt, det måtte man jo gerne engang imellem. "Jeg håber det smager.. også selvom jeg må indrømme jeg ikke selv har stået for det." Let skar hun en grimasse. Det ville være synd at lade hende stå for det. Selvom hun havde lavet mad før hun blev vampyr var hendes smagsløg for den slags nærmest ødelagte, om der var for meget eller for lidt salt... ville hun ikke kunne bide forskel i, men hun spiste med alligevel. For selskabets skyld og for sin menneskelighedsskyld. Det gjorde hende tilpas at gøre menneskelige ting. Dragons Peak kunne vente til imorgen tidelig, når Rowan ikke var for træt. Trods alt vidste hun jo ikke at Assorian havde været forbi ham.

((Det er helt okay! ))

Det var en anderledes måde at være træt på, når man havde haft med børn at gøre hele dagen. En behagelig måde for træthed som mest gik i hendes hoved. Men hun kunne klare det, det var bedre end mange andre ting.
Han kom hen til hende og hun smilte stort til ham. Det var et perfekt malet billed.
"Ikke i dag... endnu." Svarede hun med en lille blid hvisken. Hun kunne sagtens have stået i det her meget længere.. men Jacobs bwar fik hende til at grine imens han gik afsted imellem dem.
"Det lyder som en god ide." Svarede hun og holdt sin øjenkontakt med ham. Caroline gengalt hans kys. Derpå satte hun sig også til bords med de andre.
Hun havde fyldt mad på Elenas tallerken, og løftede blikket opmærksomt op, da han sagde der var sket noget specielt i dag. Hun vidste ikke helt om hun skulle være bekymret, eller ej. Så hun valgte at lytte videre. En mand. Det måtte være Assorian. Job i Dragons Peak, fik hendes blik til at blive en smule mere seriøs. Hun vidste, at hun havde talt lidt højt omkring Rowans arbejde, men at Assorian havde overhørt hende vidste hun ikke. Det overraskede hende. Blandede følelser, mest fordi hun også var blevet spurgt om at møde op der. Ganske kort slog hun blikket ned og tænkte over sine næste ord.
"Det er stort." Sagde hun så og slog blikket op igen. "Assorian kom til mig i går. Ønskede min hjælp, han har fået alliance med en af mine søstre.. og alliance med Sunfury." Hun trak let på den ene skulder og tog en tår vand. Smagsløst, men det var lige meget. Caroline ville aldrig lade en af sine søstre tage ned til sådan noget uden at ofre lidt selv for det.
"Hvad sagde du til ham?" Spurgte hun og fik et mere nysgerrigt blik på. Hun var hverken vred eller frustreret. Det ville helt klart være lettere for hende at beskytte alle, hvis hun vidste hvor alle var. Også selvom det ikke var hendes job at passe på alle. Måske var det en form for hjælp til at komme sig over alle de ting hun havde gjort i fortiden? Hun slog tanken ud. Dragons Peak ville uden tvivl have effekt på dem begge to.
Elena fik hurtigt spist det hun kunne, og spurgte om hun måtte gå fra. Caroline havde nikket til hende, og den lille varulv var gået fra bordet og ind i stuen for at lege. Caroline vendte blikket over på Rowan igen.
"Jeg lovede at hjælpe lidt." Hun kløede sig let i nakken. Hun havde sagt til Assorian hun ikke vil have noget med tortur og mord at gøre. Hvis hun skulle hjælpe, så skulle det være det mere fornuftige. Trods alt var hun den tideligere leder over vampyrerne. Uden den magt var hun en trussel. Denne her magt som allieret i Dragons Peak ville give hende en mulighed for ikke at være totalt opmærksom på om nogle ønskede hende død.
"Josette siger det bliver muligheden for mørkest væsner.. de ville kunne få et gennembrud." Hun var bange for alt for meget mørke, hun var bange for det skulle rive hende fra hinanden igen. Nu var hun endelig samlet. Men hun ville med glæde ofre sig selv, hvis det betød at Rowan... dem hun havde.. var i sikkerhed. Så var hun ligeglad med sig selv.

Hun fulgte Jacob med øjnene da han gik ind til Elena. Let sank hun en klump. Hun åndede let ud da Rowan nævnte krig. Caroline ville lade Rowan tænke i fred uden hendes afbrydelser. Så hun betragtede ham blot med et mildt blik. Dragons Peak var stort. Måske var det forhastet af hende at sige ja. Men hun havde en rolle at spille nu. Hun ville forkomme som Assorians rådgiver. Hvis der kom krig ville hun være en af de første det ville blive vendt med. Hun nikkede da Rowan sagde, at han ville møde Sean. Rowans blik fik hende til at knibe øjnene lidt, og rette sig en anelse mere op. Let sank hun en klump. Rowans spørgsmål fik hende til at synke ganske kort, men hun ikkede. Der var ingen grund til at lyve overfor Rowan? Det ville hun ikke få noget ud af. Let slog hun blikket ganske kort ned, inden hun fik taget sig sammen til at kigge Rowan i øjnene igen.
"Jo.. jeg kender Sean." Sagde hun så og sank en klump. Hendes venskab med Sean var specielt. På det punkt at de kunne tvinge hinandens mørke sider frem blot ved at kigge på hinanden. "Han hjalp mig med at finde frem til dem der slog mine forældre ihjel." Hun huskede tilbage. Da hun endelig var sluppet fri fra Julians klør efter fem år i slaveri. Det første hun havde fundet var palæet i Firewood village. Blod overalt. Og hendes forældres lemmer som lagde spredt udover soveværelset. Der havde hun mødt Sean da hun løb grædende igennem gaden. Han havde hjulpet hende. Og den ene gode ting, havde gjort hun kunne se forbi alt det dårlige han havde gjort. Naivt... ja måske. Men hun var ganske naiv.

Caroline blinkede da det gik op for hende, at hun havde været opslugt i hendes fortid.
"Sean hjalp mig med at opklare mysteriet om mordet på mine forældre for en del år siden." Sagde hun så.. Let slog hun blikket ned igen. Vidste ikke helt om hun skulle føle sig utilpas eller ej. Hun ville ikke lyve og fortælle fantastiske nyheder og kun godt om Sean.
"Han er ret speciel. Hjælpsom for dem han finder fortjener det, men han har intet imod mord. Men jeg tænker en leder rolle forandre alle. Det ansvar gør det svært for mig at sige, hvordan han er nu." Fortalte hun så. Så slog hun blikket op igen.
"Jeg.. Jeg kunne ikke bare lade Josette gå dernede alene. Og hvis de nu pludselig ønsker at overtage Sunfury.. så vil.. så ville jeg ikke vide det, hvis jeg bare går rundt og lader som ingenting." Hendes blik var en smule sårbart. Hun vidste ærligtalt ikke altid, om hvad hun gjorde var rigtigt. Hun handlede impulsiv.
"Hvis du har noget du vil spørge om.. omkring Sean så ved jeg lidt.. fyr løs." Sagde hun så til sidst og pustede lidt tungt ud. Det kunne kræve noget mørke minder fra hendes fortid, men hun var ligeglad. Rowan kendte til det værste af hendes fortid, behandlingen af hende. Julians gruppe der levede af selskab med kvinder, og ikke på den rare måde. Alt andet. Udover hun var vampyr og tideligere leder af dem... udover det, så var der så mange huller der skulle fyldes ud. Mange ting hun ikke var stolt af og en del hun var.

"Jeg behøver ikke vide mere. Sagde Rowan så og hun gav Rowan et let nik. Josette, ja hvad Josette havde gang i var et ufatteligt stort spørgsmål.
"Hende og Assorian var sammen for mange år siden, af hvad jeg har hørt. Men ærlig talt tror jeg bare hun går igennem det jeg gjorde for nogle få år siden... Alle forlanger hun skal være noget forskelligt, hun prøver bare at finde sin plads." Svarede hun og trak let på skulderen. "Andrea mener at have Dragons Peak som alliance, ville kunne blive en god ide, hvis der nogensinde skulle være behov for hjælp. Hun har intet med byen at gøre, blot sin egen bys sikkerhed." Tilføjede hun.
Han skænkte hende noget rødvin. Hun gav ham et nik og tog imod glasset. Let sank hun en klump. Caroline gav Rowan et kort nik og tog så en slurk af vinen.
"Vi skulle jo snakke om det på et tidspunkt." Svarede hun og sendte ham et skævt smil. Det var ikke nogen rar samtale, men der fandtes langt værre samtaler, som hun slet ikke ønskede at tænke på. Let rystede hun tankerne på plads. Hun respekterede Rowans beslutning om selv at tage ned og besøge Sean. Caroline ville sikkert dø af bekymring igennem hele forløbet. Men hun ville ikke træffe nogle større beslutninger omkring det her og nu. Trods alt havde hun sagt til Assorian at hun ikke ville flytte til byen, for sådan en beslutning skulle hun ikke tage med en fremmed. Det skulle vendes med Rowan. Hvilket også var grunden til, at hun havde tænkt sig at tale om det. Men lige nu var han træt, at bombe hans hoved ved at førre samtalen videre i den her tone, ville ingen af dem få noget godt ud af. Caroline vippede hovedet let på skrå. Så kørte hun en hånd igennem sine blonde lokker. Så rejste hun sig fra bordet og gik om bagved Rowan. Hun bukkede sig let forover, og omfavnede ham bagfra.
"Hvad med.. at du spiser op.. Jeg sender ungerne i seng.. og så kan du smutte til køjs når du er færdig med at spise.. jeg skal nok ordne bordet når du er færdig med at spise." Sagde hun så med en let hvisken imod hans øre. Det var en ret god forhandling synes hun selv. Caroline plantede sine læber på hans kind. De skulle slutte aftenen af ordentlig. "Hvad synes du om den ide?" Spurgte hun og rettede sig op igen, kyssede toppen af hans hoved, inden hun satte sig let på bordkanten ved siden af ham.

Hun tog ikke tingene så tungt som hun måske burde. Hun handlede udfra sine impulser, og sine følelser. Det var hvad der gjorde hende til den hun var.  Caroline slog det ud af hovedet. Hun følte sig hjemme ved Rowan. Følte sig hel. Hvis Dragons Peak. Sean... eller nogen anden skulle prøve at ødelægge det, så ville de ikke slippe godt fra det. Hvis det kunne lykkes hende at få stablet et venskab med Rowans eks kæreste på benene, så virkede alt nærmest til at være muligt. Hun ville kæmpe for at blive ved hans side, med alt hun havde i sig. Ingen tvivl om det. Caroline kunne aldrig finde på at såre Rowan på nogen måde. Så lidt uenigheder kunne hun leve med.
Hun lyttede til hans ord og sendte ham et kækt smil imens han talte. Hun måtte indrømme den ide også var god. Han rejste sig op, og hun fulgte ham med øjnene. Kysset på hendes læber, gjorde hun lukkede øjnene og nød det. Hun gengalte det.
"Tjo, det lyder nu som en meget god ide." Svarede hun med en let hvisken imod hans læber. Hendes blik var lokkende, en smule drillende. Let kyssede hun ham igen, inden hun trådte et skridt tilbage. Hun smilte skævt til ham inden hun gik ind i stuen.

Jacob var lettest at få sendt i seng. Han voksede så hurtigt at det var helt utroligt. Elena tog lidt længere tid. Det krævede en lille sang, før den lille varulv gik ud som et lys. Det var utroligt at det eneste gode der var kommet ud af Andreas forhold til Noah havde været denne lille guldklump. Heldigvis var Noah ikke et problem for Andrea længere. Caroline lukkede døren indtil dem og så på Rowan igen.
"Så hører vi ikke fra dem før i morgen." Sagde hun med et smil på læben.
Hun åbnede døren indtil soveværelset og vendte blot på Rowan før hun gik derind. Nu skulle der ikke snakkes flere bekymringer i aften. De kunne genoptage det, hvis der var nogle problemer med det. Eller når Rowan havde snakket med Sean omkring det.

Han lagde armene omkring hende. Caroline himmlede ganske kort drillende med øjnene da han kyssede hendes kind.
"Fordi jeg elsker dig. Jeg har ingen grund til ikke at være god ved dig." Svarede hun og så ham i øjnene. Hun var ærlig. Rowan havde givet hende så meget. Et godt liv. Et liv, hvor hun ikke behøvede at leve op til samfundets forventninger om hende heletiden. Alt hun tænkte på nu, var at være god nok til Rowan. Hun lod et grin lide fra hendes læber da han løftede hende op i sine arme.  Hun smilede ind i kysset, og så på ham til hans forslag. Hun fik et bredere smil på sine læber af hans forslag.
"Ved du hvad? Jeg synes det lyder som en fremragende ide min egen. Jeg har aldrig kunne sige nej til et eventyr, og specielt ikke med dig." Svarede hun og pressede sine læber imod hans i et intimt kys. En mini ferie for dem. Dem ud i den store verden. De var jo gode til det med eventyrer. De skulle nok klare den. Så længe de folk sammen. Det var hun helt sikker på! Hun trak sig og kiggede blot på ham med sine store krystalklare blå øjne. De strålede. Hun var glad tydeligvis. Hvordan kunne hun være andet?

Caroline kunne se ind i hans mørke øjne for altid. De fangede hende hver eneste gang. En enkel øjenkontakt kunne gøre forskel på hele hendes dag. Der var intet, Intet i hele denne verden hun ikke ville gøre for ham.
"Jeg elsker dig så meget." Sagde hun så, og smilte varmt til ham. Hvordan kunne noget så koldt som en vampyr være så varm? Måske var det hendes indre ulv? Eller måske var det bare hende. Det var et godt spørgsmål. Hvis dette var resten af hendes liv, så ville hun elske at leve det fuldt ud. Lykken og glæden, så kunne verden bare komme an, hun ville kæmpe for at blive i det her. Til hun tog det sidste åndedrag her på denne jord. Intet skulle komme i vejen. Intet kunne. Hun ville ikke lade det.