It was quiet until you came along (Razor)

Reign gloede bare på Razor med et blik, der var en blanding af både forvirrende og opgivende. Hans mund åbnede sig et par gange, selvom han ingen idé havde om, hvordan han skulle reagere på den nye Razor. Uanset hvor hårdt, han prøvede, kunne han ikke gennemskue, om han drillede bare for at kunne håne Reign for at tro på ham, eller om der rent faktisk bag den iskolde og psykotiske personlighed lå bare en snert af følelser gemt. Men uanset hvad så lignede han og opførte han sig som en lille, trist hundehvalp, og Reign kunne slet ikke stå for sådan nogle. Hundehvalpe var og havde altid været hans største svaghed.

Han følte en trang til at træde tilbage og måske endda løbe væk, da Razor kom hen mod ham, men han blev standhaftigt stående. Ikke tale om at han ville stikke af fra en undermåler som ham. Det gik ikke at vise svaghed nu. Heldigvis var det også svært at føle sig sådan rigtig intimideret af drengen, når han var så lav, som han var.
Reign skævede ned til sin dolk samtidig med Razor og greb fat om den med sin ene hånd for at være sikker på, han ikke tog den - ikke at det ville give mening, hvis han gjorde det. Det var nok mest bare en refleks.
Han kiggede derefter ind i de lilla øjne foran sig, der så afventende ud efter svar på de ting, der var blevet sagt. Men Reign svarede ikke. I stedet sagde han efter kort tids stilhed, "if I let you come home with me," han fattede ikke selv, han sagde de ord. Han fattede ikke, at han bare gav sig på den måde. Hans blik var dybt seriøst og tonen lettere truende, "you will have to promise me not just to come by and visit again. Really. It's just this one time. Or, I swear, I will put you down."

" Pleasant.. " mumlede han bare kort over Reign reaktion. Fuldstændig mundlam, så kunne det jo ikke blive bedre. Det var vel egentlig lidt hvad målet var, eller en anden reaktion - alle reaktioner havde i princippet været underholdende, medmindre selvfølgelig Reign bare havde valgt at vende ryggen til og forsvinde, det ville have været knap så sjovt. Heldigvis var det ikke tilfældet og han stod stadig der - forvirret. Så var han ikke blevet hjernevasket helt af Reigns naive menneskelighed, han kunne stadig det han var bedst til - forvirre folk.

Han lagde hovedet lidt på skrå og så betragtende på Reign, ventende på hvad han havde at sige. Dog var det ikke hvad han havde forventet at Reign ville sige, han havde faktisk slet ikke regnet med at der ikke skulle mere til end dét - for at han sagde ja. At der var betingelser var selvfølgelig bare noget der lige skulle tænkes over. Razor var stille lidt og spidsede kort læberne før han skævede til siden ned mod jorden. Reign forslag skulle lige overvejes, også alligevel ikke. Det ville sikkert alligevel blive sidste gang indenfor den nærmeste tid at han ville være i skoven så mon ikke at han ville kunne holde sig væk fra Reigns hjem. Hvert fald bare lige længe nok til at han ville kunne have glemt den egentlige aftale. Det ville ikke være et problem. Desuden, så var det jo slet ikke sikkert Reign ikke mente Razor var velkommen en anden gang hvis det nu var hyggeligt. Men det ville kræve en indsats fra Razor han ikke var sikker på han var i stand til.
Han rettede blikket mod Reign igen. " Hn... Sounds fair, even though we both know that.. even if you tried, you wouldn't be able to put me down " sagde han så bare lidt med et lille grin og prikkede kort Reign på hagen men trådte så et skridt tilbage så han ikke stod så tæt før han rettede blikket mod Django. " Django! Did you hear that boy! I'm allowed to visit you? sounds great right? " sagde han så bare og klappede kort en enkelt gang i hænderne før han så bare foldede dem foran sig og rettede et blik mod Reign med et smil. " I'm glad you don't hate me that much " sagde han så bare lidt med et enkelt kort lille nik.

Reign var sikker på, han ville kunne vinde over Razor, hvis han rent faktisk lagde en plan og lavede et snigeangreb. For selvom halvdæmonen var hurtigere - og sikkert også stærkere - så var Reign klogere. Uden tvivl. Og kløgt vandt over styrke. Sådan... for det meste i hvert fald. Men han valgte ikke at sige det. Hvis det skulle nå til det, skulle det trods alt helst komme uventet fra hans side. Han veg i stedet tilbage med hovedet, da hans hage blev prikket til, dog uden at fjerne det stadig seriøse blik fra drengen.
Django var faldet halvt i søvn på den våde jord men rejste sig med det samme, da Razor talte til ham og løb klodset hen mod ham med tungen hængende daskende ude i den ene side af munden.
Reign så lidt på hunden og derefter på Razor, da han sagde noget, "yeah... not that much," svarede han bare kort, vendte sig og begyndte at gå i retningen ind mod byen.

Han håbede inderligt ikke, han ville møde nogen, han kendte. Det ville være akavet og forfærdeligt og bare virkelig ærgerligt. Hans forældre ville elske Razor. De var vilde med alt, der bare lugtede af noget, der ikke var menneskeligt. De ville sikkert stille ham hundredevis af meningsløse og dumme spørgsmål og derefter forsøge at adoptere ham. Det ville være typisk dem.
Og hans venner... de ville gøre grin med, han brugte tid på en dæmon. Ikke at hans venner havde noget imod dæmoner eller andre væsner for den sags skyld. De havde bare en del interne jokes i gruppen om sådan nogle som Razor. Og så fandt de fleste mennesker vel andre racer mere eller mindre skræmmende - især dem der levede af blandt andet menneskekød - eller blod.

// Nyt emne I guess :')) //

Razor kunne godt acceptere et neutralt had fra Reign, så længe det ikke var på briste punktet til at være et had der gjorde han ville jage ham. Det var ikke hyggeligt at have folk på nakken. Nogen gange jo, men ikke altid.
Razor strøj kort Django over hovedet da den kom rendede, men fulgte så med Reign afsted mod hvor han boede. Og han var stille, det var i sidste ende ikke brug for at Razor plaprede løs og endte med at sige ting som ville få Reign til at skifte mening. Nu havde han jo endelig fået lov at tage med, det ville dumt at ødelægge sådan en mulighed.
Razor selv frygtede ikke at møde nogen, alle han kendte ville i sidste ende ikke se skævt på noget, men hvorfor skulle de også det? Det var begrænset hvor mange normale hoveder han egentlig var i selskab med til daglig. Reign kunne jo have været et naivt måltid uden at vide det. Det gik dog lidt op for Razor at Reign faktisk nok var det eneste menneske han sådan lige kendte - som han ikke havde taget livet fra indenfor 5 minutter. Det var helt godt gået og han kunne da ikke lade være med kort at smile en smule stolt over det.

Han daskede kort til haren der hang i Reigns bælte og fulgte den med blikket som den dinglede lidt fra side til side " Scared yet? he said - As we'd stared into the face of Death, and Death blinked first. The boy smiled and whispered, Tell him I said Hi " mumlede han så bare lidt før han rettede blikket frem hvor de gik hen. Han var spændt på at se hvordan Reign boede. En hytte et sted var ikke ligefrem de hjem Razor kom mest i - nej han var tit og ofte bare på opdagelse i villaerne i byen, typisk lige omkring hvor han egentlig boede. Dog forhindrede det ham ikke at gå og forestille sig hvordan der kunne se ud. For første gang delte han dog ikke sine tanker med Reign, tværtimod gik han bare og spekulerede over det. Dog med pause indimellem da omgivelserne distraherede ham fra hans egentlige tankestrøm.


// Du har ret ^^ will you do the honor? ^^