This time I swear! I can explain! (Jack)

Det var ikke fordi Razor frygtede Jacks reaktion på at han ikke havde været der. Han kunne i princippet været lidt ligeglad, hvis han havde tænkt sig at være sur var det det. Razor selv synes han havde en reel undskyldning for hvorfor han havde været væk. Men at skulle fortælle den kunne i sidste ende lyde som en historie han fandt på - ligesom alt andet han sådan set normalt sagde. Der måtte være en eller anden måde han kunne forklare den faktiske situation så det ikke ville lyde helt hen i vejret - selvom det i princippet var hvad det var. Han kunne håbe Jack ville lytte og stole på hvad han sagde.
Han havde sneget sig ind af vinduet i et af rummene - lidt i håbet om at han kunne nå at få taget et bad og skiftet tøj før han skulle gøre opmærksom på at han var kommet tilbage. Han var næsten ikke til at kende - hans krop var dækket i størknet blod, både hans eget og andres og skidt fra flugten der havde taget meget længere end forventet. Han var både træt og udmattet, mere sulten end nogensinde før - hvilket gjorde at jo tættere mod køkkenet han kom jo mere skreg hans mave efter mad og det fristede ham at snuppe mad som det første før han prioriterede et bad og rent tøj. Også fordi han slet ikke rigtig kunne frem bringe specielt meget energi til rent faktisk at bevæge sig til til og i et bad. Det virkede som en så lang og anstrengende process.

Egentlig var hans tanker i sidste ende mest på Tatia, han håbede hun var okay. Hans egen rejse det sidste stykke hjem fra efter de følte sig sikre nok til at deres veje kunne skilles - havde ikke været helt nemt. Normalt ville han have faret rundt og sørget for at få mad indenbords og haft det sjovt med en uendelig mængde væsner på vejen. Men det havde ikke været tilfældet denne gang. Han var ikke helt den samme som han havde været for noget tid siden - ikke kun på grund af denne tur men også efter møder med en del andre væsner på det seneste. Det var som om han begyndte at være mere end bare i live - måske rent faktisk at leve. Han havde fået en grund til at gøre andet end at eksistere.

Men det måtte ikke fylde hans hoved nu. Han rystede på hovedet for at slå det væk, og lod i stedet blikket glide rundt før han bevægede sig afsted mod køkkenet. Han havde besluttet at det var mad der var hans første prioritet. Han var sulten som aldrig før og det var slet ikke en rar følelse. Han forsøgte at være så lydløs som muligt og spore sig ind på om Jack var hjemme eller ej. Men ligeså ubrugelig som hans krop følte sig, det samme gjorde hans sanser så det var ikke fordi han fik meget ud af at forsøge at finde ud af hvor manden ophold sig eller om han overhovedet var hjemme.

Razor havde ikke været hjemme i utrolig lang tid, og Jack havde lidt på fornemmelsen at han havde valgt at stikke af her fra, selvom han ellers havde virket til at have det nogle lunde her på trods af han var slave. Det var jo ikke fordi Jack behandlede ham dårligt på nogle måde, eller det syntes han ikke selv. Han var langt fra sikker på om Razor vil komme tilbage, men gjorde han, så vil Jack have en meget god grund til hvorfor han havde været så længe væk og hvad han havde lavet i den tid han var væk.

Dog var det nu nat, eller for at være præcis så var det midnat. Jack var gået i seng, men vågnede da han hørte en lyd inde fra stuen af? Han satte sig op, og lyttede efter, og han kunne høre at der var en eller anden i hans stue lige nu. Han rejste sig op og gik ned af trappen og ned i stuen hvor han så en eller anden. Han var ikke sikker på hvem det var. Han så dog bare på personen som var på vej til køkkenet. Jack valgte at rømme sig en enkelt gang. "Og hvor er du så på vej hen af lige nu om jeg må spørge?" sagde han med en meget rolig men bestemt stemme mens han så lige på Razor.

Busted.. Razor gik i stå ved lyden af Jacks stemme og han skævede tilbage over sin skulder. " Ummhg.. " mumlede han så bare kort og skulle lige til at svare, da hans mave valgte at svare for ham i en høj rumlen. " ..vidst nok bare, finde noget mad.. " sagde han så lidt og rodede sig kort lidt i det knap så rene hår. Det var både fyldt med skidt og blod. Han kunne ikke komme på mere at sige lige til at begynde med. Mest fordi han ærligt ikke havde regnet med at blive snuppet på sin færd gennem huset til køkkenet. Der havde været så stille - men selvfølgelig havde Jack været hjemme, og selvfølgelig havde han bemærket den ubudne natteravn der sneg sig omkring. Et øjeblik ærgrede han sig over at han overhovedet havde troet at han kunne komme ubemærket ind og stille finde sin plads i en seng efter at have spist og været i bad.

" Altså, selvfølgelig kun hvis der er et eller andet spiseligt. " sagde han så bare lidt med et lille grin og vendte sig helt rundt med blikket rettet mod Jack. Han kunne vel ikke være sikker, selvom der nu plejede at være en del. Også selvom Jack ikke selv spiste af almindeligt mad - så var der jo folk der havde brug for føde af og til. Han trådte kort lidt et par skridt baglæns med retning mod køkkenet. " Hvilket jeg regner med der er, forhåbentlig.. Mmh, sååe, yeah! Jeeeeg gør mig den frihed at kigge.. Jep.." sagde han så lidt med et smil om læben, men vendte så hurtigt rundt på hælene og skyndte sig ud i køkkenet. Inden Jack kunne nå at stoppe ham yderligere. Hans mave ville jo ende med at vække hele byen hvis han ikke fik slukket for den med noget mad. Lige nu var han rimelig ligeglad med hvad den mad bestod af, så længe det var mad - okay grøntsager var stadig ikke en mulighed - han kunne simpelthen ikke få det ned. Men alt andet var han rimelig åben for.
Desuden kunne han næsten ikke vente til at få lov at kaste sit hoved i en blød pude, mæt og ren. Han havde ikke været ren i hvad der føltes som en evighed og en fuld mave var heller ikke noget han kunne prale af havde været en del af de seneste uger. Så den følelse han længdes efter kunne ikke komme hurtigt nok.

Jack stod bare helt roligt og så på Razor lige nu som pludselig havde bestemt sig for at komme hjem vist kun på grund af mad? "Når? Så du er altså sulten og har bestemt dig at tage noget mad bare sådan?" sagde han. Han kunne svagt tyde hvor beskidt Razor vist var lige nu, og han sukkede lidt over ham. Han var ikke meget for at Razor var så beskidt og troede han kunne tage mad som han så ud lige nu. Jack kunne bedst lide man var ren når man var her i huset så han så helst at Razor tog et bad før han tog mad. Jack betragtede Razor som tydeligt tog et par skridt bagud mod køkkenet.
Han sukkede tungt da Razor flygtede ud i køkkenet. Jack selv fulgte efter, og standsede Razor. "Så længe du ser sådan der ud, så er der intet mad. Bad først og så får du måske noget mad. Men fortæl mig lige hvor du i det hele taget har været henne så længe? Og nu regner med at kunne komme og bare tage mad helt selv?" sagde han, og så lige på Razor og ventede på hans forklaring som han skulle have inden han vil lade Razor gå i bad. Mad vil der intet være af før Razor var ren det var helt sikkert.

Razor rettede blikket mod Jack da han alligevel valgte at følge efter ud i køkkenet, eller nærmere standsede ham på vejen. Han svarede ikke på det første der var blevet sagt, det var vel på sin vis indlysende hvad knægten havde i tankerne - mad. Han var sulten, faktisk havde han ikke følt sig så sulten længe. Jacks mening omkring om han skulle spise mad nu var irrelevant, Razor var sulten så mad skulle der til. Han havde vel altid gjort lidt hvad der passede ham, også alligevel ikke - men lige nu synes han ikke der var brug for at blive stillet spørgsmålstegn ved det.

" Du kan ikke fratage mig kilden til min eksistens, hvis jeg ikke får mad så dør jeg! og det griser endnu mere.. " sagde han så bare kort lidt protesterende. Han kunne ikke vente til efter et bad - det ville sikkert tage en evighed at skrubbe sig ren - en evighed der ville gøre at han døde af sult inden han nåede gennem badet. Der var ingen anden løsning end mad først. Han skulle nok tage et bad bag efter, men hvilken rækkefølge tingene blev gjort i, ville han gerne selv have en stemme i at bestemme. " Jeg var.. " han bed kort tænderne lidt sammen før han rettede sig lidt op - overvejede et øjeblik hvordan han skulle forklare det. " Jeg var i skoven! blev kidnappet af en flok dæmoner.. " Endte han så bare med at sige. Det var sandt nok. Han kunne vel sagtens komme med hele historien, men først ville han forsøge sig med den korte version og håbe at maden så var inden for kortere rækkevidde end hvis han skulle til at forklare det hele. Der var så meget, og det var så forvirrende at hans hoved knap nok kunne rumme det.

" Hvorfor så mange spørgsmål.. kan du ikke bare lade mig tage noget mad også stille dem bag efter? " spurgte han så lidt og rynkede panden en smule. Han kunne ikke se nogen grund til en afhøring - eller måske, men han synes det var dumt - selvom Jack havde sin fulde ret til det. Han havde ret til mange ting og egentlig burde Razor slet ikke føle at han havde friheden til at tage mad selv, eller snige sig ind. For ikke at tale om at være væk så længe. Det var ikke første gang han havde været væk længe, men det var første gang han faktisk havde en grund til det. Planen havde fra start slet ikke været at han skulle andet end en kort tur i skoven, også hjem igen. Uheldigvis var det gået anderledes, og der var ikke rigtig så meget at gøre ved det.

Jack var faktisk pænt ligeglad med om Razor var sulten lige nu. Han skulle ikke tro han bare kunne komme midt om natten helt beskidt og så bare tage noget mad sådan uden vider. Det kunne han godt droppe med det samme. Det var nemlig Jack som bestemte her i huset om Razor måtte tage noget mad eller ikke måtte, og så længe han var så beskidt som han var, så kunne han godt droppe det med det samme igen. Det var bad først før der var noget som hed mad.
Og det som Razor sagde, tog han sig ikke rigtig af. "Jeg siger heller ikke du slet ikke må spise, men du skal altså tage et bad før du må få noget mad. Jeg vil ikke have at du rander rundt i huset og er så beskidt som du er lige nu, så smut i bad med dig nu, og så er der mad når du har været i bad. Er det forstået?" Spurgte han og så lige på Razor. Han gad ikke at diskutere det med ham, men her i huset var det altså Jack som bestemte og det måtte Razor lære at finde sig i og adlyde.

Efter han havde spurgt hvor Razor havde været henne, ventede han roligt på hans forklaring. "Ja? Du var hvad?" spurgte han da Razor sage 'jeg var' og ikke mere end det. Han nikkede dog da Razor fortalte han havde været i skoven og var blevet kidnappet af dæmoner. "Og hvad lavede du overhoved i skoven i første omgang om jeg må spørge?" spurgte han og så lige på Razor. Han ville ikke blot høre den korte version som Razor tydeligt prøvede med lige nu, men den fulde sandhed.

Han sukkede lidt over Razor. "Nej den går ikke knægt. Du forklare mig det først,. så tager du et bad og så må du få lov til at tage noget at spise, og jeg ved du ikke dør af sult inden. Så hurtigt dør man nemlig ikke af sult." sagde han og så lige på Razor.

" Hvad er der galt med dig! jeg kan ikke tænke på tom mave. Har ikke spist for evigt, nu er du bare unfair..At du ligefrem forlanger en forklaring på alting men nægte mig mad? what.. nej - ikke iorden. " sagde han med et tydeligt irriteret udtryk. Han havde ærlig talt ikke lyst til at gøre andet lige nu, end at få stillet sin sult - også bag efter tage stilling til om han orkede et bad, eller om han bare ville i seng. Han synes ikke at Jacks mening om tingene havde en betydning, slet ikke. Kunne han da ikke bare se mellem fingre på det også udspørge dagen efter.

Han bed tænderne lidt sammen og skævede kort mod køkkenet før hans blik stille fandt sin vej tilbage mod Jack. " Har pludselig slet ikke lyst til at fortælle noget som helst. " sagde han så bare kort lidt. Han rynkede næsen en smule. Hvad Razor lavede i skoven betød vel ikke noget, han ville have været kommet hjem super hurtigt bag efter hvis det ikke havde været fordi han var rendt ind i problemer - problemer som åbenbart havde trukket ud, og forhindret ham i at komme tilbage før nu. Han havde flere gange overvejet slet ikke at vende tilbage. Han behøvede slet ikke høre efter hvad Jack sagde! han havde et valg - manden ejede ham ikke! han havde i princippet stjålet ham.

" Du ved slet ikke hvor længe siden det er jeg sidst fik noget, at fratage det fra nogen - det er den rene ondskab. " sagde han så bare med en knurren. Og i stædighed vandrede han i stedet bare mod sin seng, som forhåbentlig stadig ventede på ham et sted. Pludselig kunne selv maden være lige meget. Han var udmattet og træt og orkede ikke at diskutere noget som helst. Så hellere bare gå i seng - og forhåbentlig sove i en evighed. Det var hvert fald det han følte han havde brug for. Så måtte Jack være sur eller ej. Der skulle alligevel en del mere til før Razor makkede ret, især når han havde sat sig for noget. Han kunne ikke helt finde ud af hvor han ville hen med sine protester - han håbede vel bare de virkede og han ville få fred, hvert fald bare for i aften. Han kunne altid tage stilling til alting når han havde hovedet med sig igen - lige nu var han alt for træt til overhovedet at tænke.