Well... - Seuzan.

Jazmin var på vej ud af hotelværelset, på kroen. Hun kendte ejeren og havde derfor fået fornøjelsen af at låne værelset for en enkelt nat. I løbet af natten, var der sket et par ting nede i krone, så hendes søvn var blevet forstyrret. Uheldigvis nok.
Folk havde været gnavne, sulten og fulde. Det var sjælendt kromutter Sofia, selv kunne styre det, men hun havde overraskende nok fået hjælp af Jazmin denne nat. Jazmin påvirkning ud af til, var ret hård i forhold til hvad den havde været før i tiden.
Før i tiden, havde hun været en lille mus, der dårligt nok ville bevæge sig ind i kroen, i rædsel for at hun skulle gå et skridt forkert, og gøre nogle sure. Det havde ændret sig en del, siden Rowan var gået fra hende. Hun skulle selv klare den slags ting nu, hun havde ikke længere en fyr, en mand til at stå op for hende og beskytte hende.
Jazmin smilede lidt for sig selv, da solen stod ned på hendes kjole. Hun var egentlig stået ret sent op i forhold til hvad hun normalt gjorde.
For et par dage siden, havde hun set Joshua. Den lille skid, var blevet meget større end hun havde forventet, men han var stadig speciel og smuk! Det skulle man endelig ikke glemme.
Jazmin åbnede døren ud til gaden. Folk så ud til at have det meget godt, og briserne kom tilpas med når man havde fået det for varmt, kølede de en af.
Længere henne af gaden, kunne Jazmin se et par vagter jagte en anden herre. Underligt nok smilede hun blot af det. Det betød dagen endelig var gået ordenlig igang.
Var der ikke mindst en person der blev jagtede, så var dagen bare kedelig, og uinteressant.
Jazmin fik stoppet de to andre herre, der var igang med at jagten den ene.
'' Undskyld mig, men hvorfor jagter i ham? '' Jazmin så dem dybt i øjne.
De to herre, så hende igen i øjne, nejede for hende først, inden de svarede hende. '' Han er en pirat, han har infomationer vi skal bruge. '' Svarede det med en fin stemme. Herren bag ved, fik et lettere stort forspring, inden Jazmin smilede og lod de to herre gå igen, så de kunne jagte ham igen.

Seuzan fløj over stenene. Hans ben rørte knap nok jorden. Hans høje skikkelse var svær at skjule. Specielt når folk skreg pirat når de så ham. "Gud hvor jeg hader det her." snerrede han og så sig om efter et gemmested. De fjolser havde brækket begge hans skulderblade og gjorde det umuligt for ham at flyve væk. Han løb ned af en gyde og klatrede hurtigt op på et tag. Han klemte sig ned mellem stråene og om bag skorstenen. Han lagde sig på maven og ikke at lægge pres på de sårede skuldre. "Hvor blev han af?" "Han var er for et øjeblik siden." De to mænd ledte og ledte. "Det er sjældent at han bevæger sig så langt ind i landet." "Og hvorfor er han blandt de farligste?" Et klask lød og Seuzan kæmpede for ikke at grine. En ny rekrut gjorde det hele bare meget sjovere. Han klatrede om på den anden side af taget og lod sig glide ned på jorden. Med et grynt landede han på fødderne og ømmede sig. Hvem der bare var hjemme i Devils Lagoon.

Jazmin smilede en anelse for sig selv. Hun havde lige hjulpet en mand med at få lidt forspring inden at de ville fange ham, hvis de fangede ham altså. Vagterne var ikke altid så knivskarpe, så selv hvis man stod foran dem, ville de ikke se en.
Jazmin bevægede sig imod dem med skridt, der hvor de stoppede.
'' Hvor blev han af '' ''Han var her for et øjeblik siden. '' Jazmin kunne se hvordan de ledte efter ham, selvom han ikke ligefrem så ud til at se med det samme. Jazmin havde allerede godt spottet ham, men det var nok nærmere ved duften, af hans dejlige engleblod.
'' Det er sjælendt at han bevæger sig så langt ind i landet. '' Jazmin så på de to herre.
'' Undskyld mig? Men jeg så han løb længere op af gaden, måske i burde lede der? '' Jazmin smilede et anelse irriteret smil. Hvis de var nemme at narre med den her, var de fandeme dumme. De to herre løb længere op af gaden, for at gøre som Jazmin havde sagt.
'' Hold da op, de er dumme. Du kan sagens komme frem, mester. '' Jazmin grinede en anelse.
'' Skal vi få set på dine skader, inden du kommer endnu mere til skade? '' Jazmin rakte en hånd frem, for at tilbyde ham, at han kunne holde hende i hånden, og klemme når det gjorde ondt.
'' Jeg gør intet, min ven. '' Jazmin så ham dybt i øjne. '' Mit navn er Jazmin, Jazmín Víncent Névéu-Sulpíce, og dit navn er? '' Hun så ham, betragede ham en anelse, langs ned af kroppen. Den var ikke dårlig.

Den store blonde pirat stak sit hoved ud. Han så en smuk ung dame, eller rettere dæmon. "Mange tak, Madam." sagde han høfligt og bøjede hovedet. Han viste godt a så længe man viste respekt kunne meget lidt gå galt. "Men hvorfor hjælpe mig?" spurgte han og kikkede op og ned ad gaden. De to mænd var a royal pain in the ass. Han kom ud og holdte armene over kors for at lette byrden fra skuldrene. "Jeg er jo bare endnu en almindelig pirat." En løgn, men han vidste endnu ikke om han kunne stole helt på hende. Hans mørke øjne så undersøgende på hende. Noget ved hende var specielt. En stor mørk sky gled for den matte sol. Han kikkede hurtigt op og fnøs. Det så regnfuldt ud.

Jazmin smilede til ham. Madam lige frem? Det var alligevel et stykke tid siden hun var blevet kaldt det. Normalt kalde folk hende blot hendes fødselsnavn. Altså Jazmin, men herren her valgte dog noget andet.
'' Hvorfor hjælpe dig? Jamen hvis du ønsker jeg tilkalder dem igen, kan jeg da sagens gøre det? '' Jazmin så ham i øjne, dybt i øjne med et meget irriteret blik. Spurgte han virkeligt om noget så dumt? Burde han ikke snarre være glad for at hun havde hjulpet ham? Men nejnej. Der kom beklagelser, og andre ting op konstant.
'' Hvad fanden du så end er, er jeg meget ligeglad. Jeg har bare brug for lidt morskab i dag og det her en måde at få det, min ven. '' Ven? Ha, han var ikke hendes ven, endnu. Han virkede slet ikke som typen hun ville kalde ven. Han var alt for bange, for nervøs.
'' Kom med. '' Jazmin bevægede sig frem, uden at lægge et eneste blik på ham. Star stod inde i krostalden, så regnen ville ikke ramme hende, maden stod også klar til hende samt vand. Jazmin åbnede døren ind til kroen. '' Gider du lave en skål mad? Gerne to. med 2 glas rødvin også. Bare op på værelset, om jeg må be. '' Jazmin smilede til kromutter, inden hun bevægede sig videre.

Seuzan fnøs. "Jeg drikker ikke rødvin. Der er for de fissefornemme. Hellere Rom." sagde han og fulgte efter hende. Han burde nok være mere vagtsom. Han skannede omgivelserne med de mørke øjne. "En dæmon der hjælper en Engel. Det er noget jeg ikke har hørt om før." sagde han og kikkede ud af vinduerne. Folk sad og snakkede sammen og kastede korte blik hen på dem. Han hvilede en hånd på sit sværd trods han skader. "ER det mister Seuzan?" "Vær stille. Han er ikke ude på noget." mumlede mandens ven.