Kampen for Bloodrage - Azanroc, Sean & Seuzan

af Gæst Man 16 Maj 2016 - 18:10

TID	STED	VEJR
Solen er endnu ved at stå op. Det er daggry og krigen går snart igang.	Et par kilometer udenfor Bloodrage Village. Hæren er samlet i en teltlejr.	En kølig brise blæser ind fra nord, men mange dages regn er endelig stoppet. Perfekt dag til krig.

Tags: @Azanroc @Seuzan @Sean

Tarr'on tog en dyb indånding. Luften var kold og fugtig; morgenduggen hang overalt, og fik nærmest spyd og sværd til at se poetiske ud. Små dråber af himlen lå på klinger og metal, som hvis naturen gjorde sig klar til at vaske blodet af deres våben. Omkring ham var hans tapre krigere så småt ved at gøre sig klar. Tarr'on lod blikket glide henover de mange hundredevis telte der prægede det ellers normalt så øde landskab.

En ung væbner hjalp Generalen i sit tøj og rustning. Tarr'on var ikke sikker på om han brød sig om sin nye titel. General. Hans nærmeste rådgivere og venner havde insisteret på at han pådrog sig en titel. De havde fortalt ham, at hvis han viste sig som en ædel og tapper kriger, så ville flere følge ham, end hvis han blot var ingenting. Han var ikke sikker på om han var enig, men Tarr'on havde aldrig lagt megen værdi i titler og ejerskab. Handling var det eneste man kunne dømme en mand på. I dag ville han dog bevise, at General var en passende titel til ham.

Det tog ikke lang tid, før alle hans folk stod klar foran ham. Der var bygget et lille podium, så han kunne stå højere oppe og få et ordentligt skue ud over sine loyale følgere. Tarr'on trådte op på de nylavede træ-trin, og lod sine øjne glide henover de mange ansigter. Han havde formået at finde omkring 900 følgere til denne kamp. Han havde estimeret, at Morgoth havde godt og vel 500 barbarer bag sig, så det ville blive en lige kamp. Tarr'on var ikke sikker på, hvor mange af hans følgere der ville være i stand til at stå igen mod en ork, men fra første dag, havde han sat sine dygtigste krigere og riddere, til at oplære de nye medlemmer. Det havde øget kampgejsten og fællesskabet - alle kendte hinanden. Tarr'on forsøgte at huske deres ansigter, deres navne og deres stemmer. Aldrig før havde han været så stolt.

"I dag er det dagen!" råbte han ud over sletterne. Hans tilhængere blev tavse og alles øjne blev rettet mod ham. Han var nødt til at sejre; for deres skyld. "Kæmp ikke for mig. Kæmp ikke for dette land. Kæmp ikke for ære. Bloodrage er jeres by og Morgoth besudler den! Det er jeres folk han plyndrer og myrder! Det er jeres huse han brænder! Det er jeres fremtid han ødelægger!" Der lød et brøl af vrede gennem folket foran ham.

"Det er på tide at vi slår igen! Det er på tide at vi beskytter vores hjem, vores familier og vores liv! Det er en stærk hær der venter os i Bloodrage... Lad os gå ind og udradere den!!"

Folket brølede og jublede. Tarr'on trådte tilfreds ned fra sin skammel og nikkede til sin øverstkommendarende. Ordren blev givet, og folk rykkede ind i formationer og op på hesteryg. Generalen trådte hen til to af sine nyeste bekendtskaber. Han smilte til de to mænd og nikkede anerkendende da han kom hen til dem.

"Seuzan. Azanroc." hilsten han formelt. De to sejlere havde sørget for en mindre flåde bestående af en håndfuld skibe, samt naturligvis en masse kampdygtige mænd og kvinder. Bloodrage Village lå et stykke fra havet, men med adgang til havet havde Tarr'on været i stand til at samlet sit folk hurtigt, samt sikre en stabil strøm af resourcer, i form ad mad, tøj og våben. Disse to var skyld i, at dette havde været muligt.

"Jeg håber at I vil gøre mig den ære at ride ved min side. Som aftalt angriber vi Bloodrage fra vestsiden; hvis de er tåbelige nok til at prøve at presse os ud af byen og følge os hertil, så håber jeg at jeres kanoner kan nå langt nok ind på land til at gøre skade. Orkerne er brutale, men ikke strukturerede. Jeg tvivler på at de har en strategi for et angreb på denne størrelse - så der opstår nok megen forvirring derinde. Pas på jer selv, mine venner. Og husk... Morgoth er min."

af Gæst Man 16 Maj 2016 - 18:39

Outfit:

Dayne, havde aldrig været særlig glad for taler. Han, havde derfor lade hans skytsengel og ven Seuzan. Tag sig af at overvære det hele. Mens han selv, havde set til alle deres mænd. Han forventet at når dette var over kunne de måske få hans hjælp til og tag minatoris, eller bare til og kunne hjælpe dem med og bygge øen op. De folk der var med var dem, der kunne klare rejsen og alle de ting. Dayne bed sig svagt i underlæben, hvorefter han bevægede sig hen mod skibene og så det alt sammen denne kamp ville tag tid, men han var sikker på de nok kunne vinde.

Efter og ha set, hvordan folk så ham gjorde det alt meget letter for ham. Dayne var ikke fan af folk som sad ved magten og ikke, havde gjorde sig fortjente til det, hvilket nok os var en af de grunde til han støtte denne mand Tarr`on til dette. Dayne nikket anerkende til hans mænd, hvorefter han tog hans tøj på, det var længe siden han havde båret hans familie tøj men denne dag var det måske det bedste. Han, havde lært og kæmpe som en ridder en barbar en pirat, nu betød det alt sammen endelig nået.

Dayne træk svagt på hans smilebånd, hvorefter han træk i hans tøj han havde ændret lidt på hans våben nu bar han to lette sværd og fire pistoler på sig. Dayne, havde dog som altid hans handkser som bar en kniv gemt væk i dem og som virket som en del af hans hånd alt dette armor var let.

Dayne sætte bagefter kursen ned mod det sted Zan stod tids ok til og se, deres ven komme frem eller deres nye bekendtskab. Dayne smilede svagt til manden og greb fat om hans hånd og gav ham et broderligt kram. ”god tale, jeg var her dog ikke til og høre den færdig men, ride sammen med dig jo, hvorfor ikke. Det har været et stykke tid siden, jeg sidste red så mon ikke jeg kan huske det.” Lød det drillende fra Azan af, hvorefter han så på ham.

”Tarr`on, du behøver ikke og kalde mig det navn bruger det ikke rigtig længere kald mig bare Dayne.” Dayne så på ham, hvorefter han bare træk på skulderen, #bare du ikke tag alle de bedste folk uden mig, så har jeg det helt fint lad os se om, de bløder blåt so jeg har hørt.” Lød kort fra Dayne, hvorefter han sende ham et smil, med de kridhvide tænder. Kort efter træk han hætten over sit hoved, hvor han så fulgte med ham.

af Gæst Man 16 Maj 2016 - 19:57

Seuzan stod som en kæmpe blandt andre. "Vores kanoner er stærke nok til at presse dem tilbage. Og du husker også at du lovede med Minotaris?" Seuzan så rundt på de mange soldater og krigere der gik rundt omkring teltene. Han var imponeret over den tale som denne Tarr'on havde disket op med. Han så hurtigt hen på deres skibe. Selvfølgelig havde de ankommet med Burning Revenge og andre af de større kanonskibe.

Seuzan var over to meter og solidt bygget. Ikke tyk, men spækket med muskler. Han gik altid rundt sværd og pistoler. Han brugte dem kun hvis han følte at hans venner blev truet. Hans mørke øjne havde en gennemskærnede effekt på mange af besætningsmedlemmer, men endnu ikke afprøvet på soldaterne.

Et kort blik mod Bloodrage. Soldaterne fra byen så ikke klar ud, men ret unge faktisk. Han havde ondt af dem. Han tænkte dig kort om. Narh ikke så meget igen. Han så kort på Azan. "Jeg ville tjekke hos vores mænd, Cap. Andet jeg kan gøre for at hjælpe?" Han så hen på Tarr'on. Han hvilede en hånd på sværdskærfret da en ung soldat kom løbende imod dem. Han så ret forpustet ud og frygten skinnede ud af hans øjne. Han stillede sig hen til Azanroc med et hævet øjenbryn.

af **Sean** Man 16 Maj 2016 - 21:11

Tarr'on var en mand i udvikling. En af de der typer der var ingenting, men insisterede på at være noget. Selvfølgelig var Seans nysgerrighed blevet vagt! Ikke bare fordi der var mulighed for en lille krig, men fordi at selv dem der styrede små byer kunne få noget at sige på den politiske arena...Eller kunne ende som noget meget større.
Han havde selv en helt by at holde styr på, omend den på nuværende tidspunkt godt kunne klare sig selv lidt for nogle dage. Eller måske en uge...Eller måske to. Faktisk havde han ikke været særlig specifik om hvornår han kom hjem igen. Det var rart at komme lidt ud, nu hvor han havde været mere eller mindre lukket inde på sin egen borg i alt for lang tid! Alt det arbejde...Ja, dette var jo en ren fornøjelse ved siden af!

Hans mørkegrå blik gled over alle mændene, mens Tarr holdt sin fine, lille tale. Han havde hovedet skruet godt på og det var nok også en af grundene til at han havde valgt at sige ja til at støtte ham i dette foretagende. Dog var der ikke mere end et par af hans egne folk, kun lige nok til at han ikke følte sig helt alene, men stadig alt for lidt til de gjorde nogen forskel for hæren som helhed. Pointen var de var Tarrs mænd, trods alt. Hans kamp, hans sejr.

Han var praktisk klædt. Han havde aldrig været en mand for rustninger, men han havde noget hærdet læderrustning på af sort læder. En kappe hvilede om hans skuldre og fik hans skikkelse til at virke større og mere truende. Hans sværd hvilede ved hans side og afventede blot den kommende kamp, mens et par dolke var gemt på hans krop hvis de blev nødvendige. Et par solide støvler. Hans hoved var dog helt frit, da han hadede at have hjelme på. De forhindrede frit udsyn eller blokerede for andre sanseindtryk. Han foretrak at kunne opfange så meget som muligt, specielt hvis han skulle kaste sig ind i noget der kunne være farligt.
Et svagt smil hvilede på ham, mens Tarr gik over til sine små venner. Hans blik gled over til byen. Han glædede sig faktisk, han havde ikke set en ork i lang tid. De yndede gerne at gemme sig blandt deres egne, trods alt.
Til sidst gik han over til de andre, men blev i baggrunden. Han var her blot som allieret og rådgiver og intet andet. Han havde tænkt sig at observere mere end han ville blande sig, for nu i det mindste.

af Gæst Lør 21 Maj 2016 - 17:48

"Dayne." anerkendte han med et nik, inden han vendte opmærksomheden mod den anden engel. Tarr'on sendte Seuzan et stift blik. Han var ikke sikker på om han brød sig om spørgsmålet, men han måtte dog holde sin fornærmelse for sig selv. Han sendte englen et stift smil og et nik.
"Jeg har aldrig brudt et løfte, men ven. Når Bloodrage bliver min, så har I min støtte i Minotaris." Der var ingen løgn at spore i hans stemme, for han mente hvert et ord. Trods han ikke havde meget sympati for pirateri, og han havde ikke noget forelæggende imod Minotaris - men han havde gjort hvad han måtte, for at sikre sin sejr i Bloodrage. Med denne tanke vendte han blikket mod en af sine rådgivere, der havde lusket sig op til dem.
"McGivens." hilste han med sin dybe stemme og sænkede kort hovedet i respekt. "Det er godt at se dig, min ven."

Yderligere et par af Tarr'ons nærmeste rådgivere nærmede sig. En ung knægt bragte Tarr'ons hest frem. Han tog hestens tøjler og brugte et øjeblik på at hviske nogle beroligende ord i det store dyrs øre. Hesten havde været hans tro og stærke ven i flere år nu. I en hurtig bevægelse svingede han sin krop op i sadlen, inden han vinkede til sin næst-kommanderende. Der blev råbt et par ordrer, og kort efter begyndte hæren at marchere mod Bloodrage.

...

De havde opdelt hæren i tre formationer. Den største del af Tarr'ons egne mænd var en del af den første og største formation, der nu stod nogle hundrede meter foran Bloodrages port. De to andre formationer var mindre og blev ledet af hhv. halv-orken Darak, som var Tarr'ons nære ven, og Sean McGivens som havde vist sig, som værende en værdifuld allieret og dygtig rådgiver. De to flanker stod på skjult på øst- og vestsiden af byen, skjult af buskadser og bakker. Planen var, at Tarr'ons gruppe skulle angribe lige på, og splitte Morgoths hær i to, som de to flanker dernæst skulle tage sig af sammen med midtergruppen. Han holdt endnu en kort motiverende tale for sine soldater, inden han red afsted mod Bloodrage...

...

Orker overalt. Flankerne var kommet ind som planlagt, og de havde mejet deres modstandere ned. Kampen var vundet, men Morgoth havde ikke tænkt sig at give op før hans sidste ork lå død på jorden. Tarr'on havde ingen intentioner om at slagte alle, hvis de overgav sig - men som det så ud nu, så var der ingen der havde tænkt sig at give op. Tarr'ons egne folk kæmpede bravt og de havde klart overtaget.

Han forsøgte at spotte de andre og vinke dem hen til sig. "Jeg har brug for et stærkt hold til at bryde igennem Morgoths forsvar. Denne kamp kan fortsætte flere dage, hvis vi ikke tager Morgoth ned hurtigt!" Han samlede nogle soldater omkring sig, og forsøgte at kalde sine rådgivere til sig. Der skulle trods alt være vidner, når han skubbede sit sværd gennem Morgoths hjerte!

"Er I klar, mænd?!"

af Sponsoreret inhold

Kampen for Bloodrage - Azanroc, Sean & Seuzan

Kampen for Bloodrage - Azanroc, Sean & Seuzan

Sv: Kampen for Bloodrage - Azanroc, Sean & Seuzan

Sv: Kampen for Bloodrage - Azanroc, Sean & Seuzan

Sv: Kampen for Bloodrage - Azanroc, Sean & Seuzan

Sv: Kampen for Bloodrage - Azanroc, Sean & Seuzan

Sv: Kampen for Bloodrage - Azanroc, Sean & Seuzan