This is how our roads crossed [Fortidsemne]

Tid klokken er lidt over 19:30
Sted Hjemme hos familien Lee
Omgivelser Det er et lille hus, men alligevel ikke et der hverken skriger rigdom eller fattigdom. Stueetagen består af køkken, bad og stue. Første etagen består af soveværelser
Vejr Siden det er vinter, så er det hurtigt mørkt. Det er samtidig også koldt
Påklædning og alder Jessabelle er 10 år gammel. Hun er iført en sort natkjole og har bare tær
Dette er et fortidsemne, som finder sted for godt over 550 år siden.

Emnet er tilegnet [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Aftenen var stille, og Charles Lee var godt i gang med, at putte sin 10-årige datter Jessabelle. Jessabelle var et barn, han på mange måder ikke just elskede. Hun bar et mørke i sig, et mørke som havde fået sit udgangspunkt udfra brorens konstante misbrug af hende. Derudover havde hun aldrig følt den mindste kærlighed fra sine forældre, og kendte derfor ikke til følelsen. De havde lært hende had, og det var en følelse hun levede udfra. Selvom han ikke just elskede hende, så var han fundet tvunget til at putte hende, da hun ellers ville chikanere ham hele natten og det magtede han ærlig talt ikke. Han kendte til Christophers misbrug af hende, og dette gav ham næsten lysten til at smide hende ind til ham, men dette gjorde så også at han skulle lytte på hendes gråd hele natten.
Midt i han skulle til at sige godnat, kunne man høre hoveddøren blive sparket ind. Han nåede ikke at gøre meget, før lyden af hans kone Elizabeths skrig nåede hans opmærksomhed. Hun skreg og bad om nåde, hvilket blot fik ham til at spurgte ned af trappen til hende. Inde på værelset sad Jessabelle på sengen. Hun lagde hovedet på skrå og lyttede stille efter. Dog efter noget tid gik hun nedenunder. Et normalt barn, ville havde blevet på værelset og havde højst tænkeligt grædt. Dog var Jessabelle alt andet end normal. For hende var dette spændende og det var interessant, og specielt synet af blod der mødte hende i stuen. Elizabeth lå død på gulvet, hendes hals flået op og blod der strømmede ud af såret. Charles var fanget i et kvælertag, men hans liv endte hurtigt da manden knækkede hans nakke. Dernæst var der Christopher. Dog før den mystiske mand kunne nå til ham, vendte han blikket imod Jessabelle. Blikke var fanget af hinanden, og ingen ord blev udvækslet.

Jessabelle lagde nysgerrigt hovedet på skrå, hun betragtede blodet på mandens tøj og specielt omkring hans mund. På gulvet lå der en kniv, en kniv som sikkert havde formålet at virke som et forsvars middel. Dog var dette en vampyr, og en simpel kniv virkede ikke i dette tilfælde. Hun betragtede manden tage kniven op, og her tilbyde hende den, som kunne han fornemme hendes mørke og nu blot ville se hvordan hun reagerede. Hendes tofarvede øjne, hvor det ene optrådte gyldent og det andet blåt, betragtede både ham og kniven nysgerrigt. Hun gik dog til sidst hen og tog kniven. Den føltes tung og alligevel så behagelig i hendes lille hånd.
Her vendte hun sig imod sin skræmte storebror, han havde altid været stærkere og større end hende, men i nat var det hende der var en stærke. Uden rigtig at tænke over konsekvenser eller frygt, begyndte hun at stikke ham med kniven. Blodet sprøjtede ud og landede adskillige steder på både hende, men også gulvet. Efter adskillige minutter, faldt han til sidst om og hun vendte sig imod den fremmede mand. Modsat før, var hun nu fuldkommen dækket af blod