Come on! don't be such a wuss. (Lori)

Kaos var hvad Razor var bedst til at skabe, det var præcis hvad han havde gjort her til aften, som havde trukket sig længere end forventet og aften var blevet til nat. Duften af sved og blod havde efterhånden fyldt lokalet på kroen i byen og støjen var næsten ulideligt - hvert fald hvis man havde mere følsomme øre end så mange andre. Hvilket der helt sikkert var en del af, det var ikke et sted særlig mange mennesker valgte at bevæge sig hen - denne aften havde de mennesker der havde bevæget sig herind heller ikke været for heldige. Dem som sikkert bare havde haft i tankene om en enkelt øl og et grin, måtte være blevet skuffet ved den velkomst de havde fået. Der havde dog ikke været nogen der måtte lade livet - så ville det da kun være fordi de efter at have forladt kroen var rendt ind i anden fare, eller ikke nået at fået stoppet en blødning.

Rummet var stoppet til renden med gæster - og det virkede som om at kun flere strømmede til, på trods af tidspunktet havde den brutale konkurrence trukket tilskuere og gæster til. Normalt ville en kro ejer nok ikke synes om at gulve og vægge blev søbet ind i blod - men eftersom dette tydeligvis havde trukket folk til, gjorde den stigende indkomst ikke andet end glad - det var tydeligt at folk bag baren havde travlt med at hælde alkohol på de højt råbene gæster - og jo mere alkohol der blev fyldt i glassene - jo flere mønster røg ind over baren og ned i kassen. Det var et herligt syn, især fordi det var hvad Razor havde omkring sig - sammen med væsner der sloes. Nærmest rev hinanden fra hinanden indtil modstanderen ikke længere kunne stå oprejst.
Razor var den stolte starter af den konkurrence der kørte rundt mellem en flok væsner, de fleste af dem var dæmoner, men et par shapeshifters og en enkelt varulv havde også sneget sig med ind i den farlige leg - som simpelt gik ud på at være den med de mest beskidte tricks. Razor var selv en del af spillet. Normalt ville han ikke have haft regler - men eftersom det ikke skulle ende med at de blev smidt ud på grund af for mange mord, så var der blevet indført to regler - ingen måtte slås ihjel indenfor kroens vægge, og man måtte max fjerne en kropsdel fra et væsen. Det var bare for at undgå alt for meget gris. Det gik ikke rigtig på tur - det galt bare om at være hurtigt for pludselig kunne man selv være den der havde et stol ben siddende i siden eller en flaske på vej mod ens baghoved.

" Gi op hybrid! der er ingen grund til at trække tiden længere med sådan en som dig. " knurrende en af dæmonerne med et fælt udtryk, dog var det tydeligt hvor påvirket af alkohol personen var, men også var underholdt bæstet følte sig. Det frydede kun Razor at han havde formået at bakse underholdning på benene, ikke kun for ham selv men også fra alle andre i kroen. Selv alle tilskuerne som havde formet en cirkel omkring dem og stod ved baren og langs væggene.
" Auvt! " sagde han kort og placerede sin hånd hvor hjertet var placeret. " Nu såre du mine følelser - sådan at tro så sølle om mig.. naaah.. " sagde han så bare med et lille grin før han sprang frem mod dæmonen, som samtidig plørede klodset afsted mod Razor - dæmon manden var ikke hurtig nok og inden den vidste af det, havde Razor famlet sig udenom og stod på den modsatte side af dæmonen, hurtigt og smidig som han var - et insekt der smøg sig omkring fjenden. Få sekunder efter var han på dens skuldre - og i en hurtig bevægelse havde han snuppet det ene øje fra manden. Det var nok til at dæmonen faldt sammen på knæene med sine hænder ved sit manglende øje, i en smertefuld lyd.
" Uuups.. " sagde han så bare kort og sprang op på baren der ikke var langt fra hvor han stod. Han drejede rundt på de bare fødder og rettede blikket ned mod dæmonen på gulvet. Manden så ikke ud til at have lyst til at kæmpe mere imod - men på den anden side, han var jo også bare en fesen dæmon - alt for fuld og overlegen, en overlegenhed som var blevet taget fra ham på få sekunder. Han burde vidst bare forlade kroen. Razors smil falmede ikke et øjeblik.

Det var meget sent denne nat, men det afholde ikke Lorikan fra at være ude! Han havde været forskellige steder, og havde allerede spist en del. Dog var han stadig sulten. Han vadet lidt rundt i gaderne, og ledte efter noget at lave.
Der gik da heller ikke længe før han lagde mærke til en utrolig aktivitet inde fra Det vilde svin. Han smilede for sig selv, og gik roligt der ind.

det var dog ikke den underholdning han havde regnet med ville være der, som han så. Han betragtede de mange slåskampe der alle ende meget blodige, og voldlige, hvilket kun fik et skævt smil frem på hans læber. Slagsmål var altid meget sjove at se på, særligt fordi man ikke altid kunne regnet med hvad der skete.
Han gik over til baren, og hoppede op og satte sig med fronten ud mod selve slagsmålet. Han bestilte en Whisky i samme anledning. Dette kunne virkelig vise sig at være en interessant aften.

Han lagde mærke til en lille fyr i ringen, der var oppe mod en tæmmelig stor dæmon. Der var mange der stod og snakkede om at denne lille fyr ville dø nu! At han ville blive mast, af den store syr. Lorikan rystede bare på hovedet. Folk vidste da heller ikke noget. Hvis ellers den lille var bare noglelunde til at slås, så ville han vinde. Alle kunne vel regne ud, at jo større et brød du er, jo langsommere er man. Lorikan betragtede intrasseret kampen, og smilede da han fik ret. Han mærkede dog en sky af bloddråber flyve hen på ham da den lille fyr valgte at flå øjet ud på dæmonen. Lorikan tørrede bare blodet væk med et grin. "Mmmh interessant" sagde han roligt for sig selv. Han havde haft ret med at dette nok skulle blive godt.

Lorikan betragtede denne fyr, det ville næsten være synd at stjæle den fyrs sjæl! Han var alt for meget værd i live. Dette behøvede han heller ikke, for han havde jo knaps sat sig inden der kom en tøs hen til ham, og spillede op. Lorikan smilede bare skævt til hende, og da hun hviskede ham i øret om han ville med ud bag ved, var han da ikke længe om at drikke sin øl ud. Han hoppede ned fra baren, og gik med pigen. Han vende dog hovedet mod fyren først ”tillykke med sejren… husk at gem din præmie” sagde han og nikkede mod øjet, hvorefter han sende Razor et blink med øjet sammen med det skæve og let flabede smil, der kun gjorde hans smukke ansigt endnu mere lækkert.

Han gik ud sammen med pigen, og ind i en gyde lige ved siden af, hvor pigen med det samme trak sine trusser af, og hoppede op på nogle tønder der stod der ude. Lorikan, smilede blot tilfreds, og gik over til hende for at få det her klart. Han fik løftet tøsens kjole, og åbnede sine egne bukser. Han trængte op i hende og begynde med det samme at bevæge sig hurtigt, hvilket tøsen vidst var ret vild med, i hvert fald stønnede hun allerede alt for skingert, og Lorikan måtte ligefrem skære ansigt for at holde det ud.

Razor skævede kort rundt, men hans blik blev så fanget af en fyr - som oven i købet ønskede ham tillykke med sejren. Det var anderledes end hvad de fleste andre gjorde. De havde mere en tendens til at sende udfordrende blikke, der fortalte hvor stærke de var og hvor hurtigt de troede de kunne nedlægge den lille hybrid. Razor var ikke til at spøge med. Han så ikke ud af meget, men han var i stand til meget mere end man skulle tro - til tider også meget mere end hvad han selv nogen sinde kunne have forestillet sig.

Han lod kort blikket gled af fyren, for så at lade det tage vejen op igen. Afsluttede med kort at hæve et bryn. Han så jo slet ikke dårlig ud, interessant. Der var et eller andet - han kunne ikke helt sætte en finger på hvad. " Mmmh.. Selvfølgelig - præmier siger man vel aldrig nej tak til.. " sagde han så bare og et skævt smil bredte sig over hans læber. Det passede måske ikke helt, præmier var ikke noget der betød noget for Razor - hvert fald ikke de præmier de fleste andre gerne ville have fingrene i. Han selv søgte kun underholdning - og jo mere af den jo bedre. Fyren der netop havde talt til ham, kunne med det samme virke som en god underholdning. Razor havde vidst en evne til at spotte god underholdning og havde da så sandelig ikke tænkt sig at lade det smutte ud mellem hans fingre. Men fyren havde samtidig virket til at have travlt med noget andet - hvor længe det ville vare - det var der vel ingen der vidste. Men mon ikke han ville vende tilbage til baren når han havde ordnet hvad han skulle ordne. Razor fulgte ham hvert fald med blikket da han forlod rummet sammen med en eller anden kvinde.

Han nåede dog lige at vende sin opmærksomhed tilbage mod den leg han selv havde sat i gang, i tide for at undvige et ølkrus der blev slynget mod ham, af dæmonen som var kommet på benene. " Oh! du lever stadig? troede du havde slugt din stolthed og var på vej væk! " sagde han med et grin i det han smøg sig ned på jorden i endnu en undvigelse af den vrede dæmons ubalancerede bevægelser. Den kom med nogle utydelige sætninger, som både var en blanding af fuldskab, vrede og smerte - det var helt sikkert derfor at Razor ikke forstod et eneste ord af hvad der blev sagt. " Mmmh.. jeg kan se hvad du mener - jeg var ikke helt fair, men reglerne siger jeg kun må tage det ene " sagde han så bare alligevel med et lille grin. " men du.. hvis der ingen beviser er, for at jeg tog det.. " han lod øjet danse rundt mellem sine fingre i det han trådte et par skridt til siden og vendte rundt på hælen for hende tiden at have fronten mod dæmonen, da dæmonen farede mod ham.

Han lod øjet finde sin vej til hans mund og placerede det mellem sine tænder - med et tirrende udtryk, kun for at pisse dæmonen af. Der gik dog ikke mange sekunder før dæmonen igen løb mod ham. I samme øjeblik lod Razor øjet smutte helt ind i sin mund og det var væk kort efter. Han fejede benene væk under dæmonen så han fald lige så lang han var på det hårde gulv under dem og kom med et utilfreds fnys. Razor fik ham vendt og rettede blikket mod mandens ansigt. " Jeg har ikke tænkt mig at undskylde, min eksistens er bestående af at bryde regler - og når det er regler jeg selv har lavet? det giver mig da bare endnu mindre grund til at overholde dem. " sagde han så bare med et kort lidt flabet grin - men snuppede så mandens andet øje og måtte igen lide under et smertefuldt udbrud fra manden, det gik lige i ørekanalen. Auvt. Razor trådte så bare væk og rettede sin opmærksomhed mod døren. Dæmon der før havde talt til ham - var forsvundet ud af.

Lori ville da lyve hvis han sagde han ikke han fandt den lille fyr interessant! Han var jo ikke grim, langt fra! Og så var der noget spændende over ham! Det ville de fleste nok ikke mene efter at have set ham hive øjet ud på en anden mand. Men sådan var Lorikan nu engang skabt. Han elskede alt og alle der ikke var som alle andre!
Var du anderledes, så var du intrassant! Var du ikke anderledes?. Så var du føde. Det var meget enkelt, og han forstod ikke at ikke alle var enig i den opfattelse! Hvis alle var enige, ville alle gøre sig mere umage med at være noget særligt.

Han stod nu her ude sammen med denne alt for skrigende pige der bestemt ikke tænde ham ret meget. Hvilket i virkelighede gjorde det svært at fortsætte det her. Dog var det, det der kom efter der tænde ham. Tanken om at få lov til at æde hendes sjæl, at suge den ud af hendes lille usle krop, så han kun selv ville blive stærkere!
Der gik da hellere ikke længe, før han indfangede kvindens læber, og kyssede hende grådigt. Denne kvinde havde allerede overgivet sig fuldkommen til ham, derfor var det slet ikke svært. Han fjernede sine læber en anelse fra hendes, men holde stadig munden åben. Han lavede noget der mindede om en dyb indånding. en lille lys masse gled ud af kvindens mund, og ind i hans, og samtidig kunne man se hvordan kvindens krop først blev spændt helt op, mens han sugede alt sammen ud af hende, og derefter faldt hun livløs sammen. Det var som om alt glans og glød forsvandt både fra hendes hår, og hendes hud.

Lori lukkede munden igen med et smil, og skubbede pigen tilbage så hun lå ned på tønderne. Dog generede det ham ikke at han stadig var oppe i hende, snarer tvært imod. Hvorfor skulle han stoppe bare fordi tøsen ikke havde noget liv i sig? Han skulle vel stadig tilfredsstilles? Og på denne måde slap han for hendes alt for høje søn. Derfor begynde at atter at bevæge sig, og støde op i den nu livløse kvindes underliv, mens han selv kom tættere og tættere på at komme. Denne kvinde var langt mere ophidsende når hun var død, hvilket virkelig var et minus i bogen. Da han endelig kom, trak han sig roligt ud, og lukkede sine bukser. Han tog den taske hun havde hængende om skulderen, og puffede hende ned fra tønderne, så hendes lig ramte jorden med et bump. Han hælde indholdet af tasken ud på tønden, og tog hvad der nu var af penge. De skulle vel ikke gå til spilde! Tænkte han, og begynde at gå mod døren ind til kroen igen

Razor måtte lade sig ryge i gulvet, da en mand væltede ind i ham bagfra. Det var ikke en som specifikt var gået efter ham, nej manden havde simpelt bare fået et enormt skub af sin modstander - og Razor havde så bare været uheldig at stå i skudlinjen. Han nåede dog at flytte sig, ved at rulle til siden - inden manden landede ovenpå ham. " Jeez.. " knurrede han så bare kort lidt, før han skubbede sig op at stå igen og trådte mod baren. Det kunne være en forfriskning ville gavne en smule. Hans opmærksomhed var blevet slået væk fra døren et øjeblik, der skulle ikke meget til at distrahere ham - og det var præcis hvad han var blevet.

Det var næsten ikke til at komme til i baren for folk - men han formåede alligevel at få skaffet sig et glas - det var dog ikke det samme som mange andre valgte at bestille. Medmindre selvfølgelig man var ligesom Razor selv med en blodtørst der ikke var til at spøge med - eller selvfølgelig man var vampyr - de havde helt ret til at bestille dette. Den røde væske i glasset duftede utrolig godt, og der gik ikke mange øjeblikke før han tog en tår. Razor holdt sig fra alkohol - han havde drukket det en gang og han måtte indrømme at de følelser han huskede fra det var irriterende, så det var bare blevet noget han havde besluttet ikke at have som en del af sit liv.

Han skubbede sig op på et bord for at sidde der, stadig med udsigt til legen der kørte for fuld skrue på gulvet foran sig. Men også med et halvt øre mod hvad der foregik ude bag ved. Han var god til at skille larmen fra dette rum til andre rum. Men lige nu var der ikke meget at komme efter fra ude bagved, det havde der været - men der var stille nu. Man skulle nok ikke tænke længe før man ville komme frem til hvad der havde foregået - eller hvert fald bare komme i nærheden af hvad der havde forgået. Det var ikke unormalt at ting som det skete i skumle lokaler, gyder eller andre steder i denne verden - især ikke på dette tidspunkt.
Men fortjente fyren virkelig så meget af hans opmærksomhed? Nah, det gjorde han vel ikke. Der for fjernede han kort efter opmærksomheden derfra og rettede den mod kampen. Varulven var blevet nedlagt og lå på gulvet og klynkede. Men som de fleste andre forlod han hurtigt kroen. Det var ydmygende at blive nedlagt blandt en masse afskyelige væsner som havde talentet at komme med nedladende og hånende kommentar. Faktisk kunne man umuligt være et sted, det var vel nærmest essensen af denne kro. Ingen her havde specielt mange pæne ting at sige - heller ikke selvom det de sagde var ment som en kompliment - så kom det for det meste ud i et grimt sprog som i sidste ende sagtens ville kunne forstås som noget negativt. Han drak det sidste af sit glas og placerede det på bordet bag ham, men sad så bare lidt og svingede med sine ben under ham. Der ville nok ikke gå længe før han ville smutte videre ud på gaden, skabe kaos et andet sted - her klarede de det nu helt fint uden hans tilstedeværelse i legen længere.

Lorikan forlod gyden, og gik ind på kroen igen. Der var stadig fuld gang i slagsmålene. Han smilede bare lidt over det, og gik op i baren og bestilte noget mere at drikke. Han betragtede hvordan de forskellige væsner rev hinanden i stykker, og hvordan de snart gled rundt i den kæmpe pøl af blod der var under dem. Lori satte sig atter op på baren, og betragtede denne kamp. Han havde altid været en ret stor tilhænger af vold, så længe han ikke selv fik den ydet på sig, og så længe han ikke selv behøvede at gøre det.
Hans krop var desværre ikke helt stærk nok til det, da den primært var som et menneske.. Jo han blev da en smule stærkere når han kom frem, men intet i forhold til hvad han havde været engang.

2 væsner, en vareulv og en vampyr var oppe og slås, og man vidste jo egentlig godt hvem der ville vinde denne kamp, ud over at den ene af dem kunne dø af sine kvæstelser, og de anden ikke. Dog så det ud til at reglerne om ikke at slå ihjel forsvandt, da varulven valgte at flå hovedet af vampyren. Der var mange der råbte, både heppende, men også truende. Der formede sig blot et skævt smil på Lorikans læber. Der var noget opstemmende over at se en sådan slåskamp, og hvordan blodet nu sprøjtede ud af det der engang var vampyrens hals, men nu blot var et åbent sår. Efter dette blev der lidt et virevar, af folk der gerne ville ud, og andre der gerne ville væk.

Lorikan valgte det sidste, dog blev han stoppet af et stort brød, en Shapeshifter. Hvad ville det lokum ham?
”hej hvor er min søster din nar? Jeg så du gik sammen med hende?” brølede han beruset ind i Lorikans hoved. Lorikan skar lidt ansigt da det virkelig var et højt brøl, plus at den fulde spade ende med at spytte ham i hovedet flere gange. Lorikan skulle lige til at sige noget spydigt, da han fik en ide. ”hmm jeg kan da vise dig hvor hun er, hun spurgte faktisk efter dig.. men jeg vidste jo ikke hvordan du så ud” sagde han blot.

Fyren der tydeligvis var for fuld til andet, brummede bare, og fulgte med. Lorikan gik videre, men lagde dog mærke til den lille fyr fra før. Han lagde mærke til drikken, og tænke at denne dreng nok var en blod dæmon eller en Vampyr… men de havde kaldt ham hybrid.. så han måtte næsten var dæmon, måske noget andet. Lige meget hvad, valgte Lorikan dog at sende ham et inviterende smil.. ”var det noget med en drink frisk fra kilden i stedet?” spurgte han, og nikkede tilbage mod det store brød der overhoved ikke lagde mærke til noget.

Fyren var tilbage - Razor fulgte ham med blikket, også selvom han egentlig havde sagt lidt til sig selv at han ikke var opmærksomheden værd. - Men på den anden side, hvis man sammenlignede ham med resten af de tumpede gæster der fløj rundt mellem hinanden herinde, så var den fyr altså den der fangede hans opmærksomhed mest. Han virkede desuden heller ikke så beruset at han havde brug for en barnepige.
Han lod hovedet glide lidt på skrå men rettede sig så kort lidt op - dog lige som han faktisk skulle til at bevæge sig derhen, blev han distraheret af kampen der eskalerede og tog en drejning til et stadie af kamp der ikke længere bare var for sjov. Eller jo - Razor synes stadig det var sjovt, men det var der en masse andre der ikke gjorde og det gav tumult i hele rummet. Efter Razors mening overreagerede halvdelen af dem en smule. Men det kom også fra en gut som aldrig rigtig overreagere, jo hvis noget var super fascinerende eller spændende kunne han godt blive en smule for begejstret, men ellers ikke.

Men det var måske meget smart at forlade stedet hvis man ikke selv ville ende med at være en af dem der blev set som skyldig i offentlig mord og sådan - det var ikke lige det Razor havde plane om denne nat. Og alligevel. Han rettede blikket mod fyren fra før da han henvendte sig. Razor forstod med det samme hvad fyren mente med hvad han sagde. Et smil bredte sig om den lille fyrs læber og han hoppede ned fra bordet. " Ved du hvad! I'm in. Det.. et tilbud jeg ikke kan sige nej til. " sagde han så bare kort og lod kort blikket glide over den shapeshifter som fyren havde rendende med sig. Han havde ikke lige fulgt med i hvorfor præcis det var at den havde valgt at følge efter dæmon fyren. Det var måske ikke det bedste træk. Men selvfølgelig han virkede ret påvirket af - something. Så det gjorde nok i sidste ende at man tabte forstanden en smule.

Han fulgte selvfølgelig bare med ud - selvom det at komme ud var lidt af en udfordring, taget i betragtning af hvor mange andre der havde fået den idé - og hvor besværligt de gjorde det. Razor forstod pludselig hvorfor han ikke så tit opholdt sig steder der var fyldt med SÅ mange væsner - det var udmattende bare at være tilskuer til. Underholdende men udmattende.
" Jeez.. " knurrede han så bare og skubbe en tilfældig der fyldte i døren til side - heldigvis en der havde brugt døren som støtte da han tydeligt var for fuld til at stå selv. Han faldt så lang han var ud af døren - men det gjorde da man kunne komme til. Desuden var han heller ikke nok til stede til at kunne blive sur over der var sket - det kunne lige så for ham virke som om at han selv var faldet.

Lorikan smilede tilfreds da denne lille fyr valgte at takke ja til hans tilbud. Han betragtede ham lidt om han kom ned for bordet, og fulgte med. Der var alt for mange mennesker, og Lorikan blev mere og mere irriteret over det her, dog sagde eller gjorde han ikke noget. Dog kom der et bredt smil på hans læber da den lille fyr valgte at skubbe til en eller anden mand så han faldt.

Lorikan jokkede bare over ham, og førte begge fyre ind i gyden. Shapeshifteren blev træt af at vente ”hvad skal vi her omme? Jeg syntes du sagde at du ville tage mig hen til min søster” Lorikan stoppede op, og smilede skummelt ”Bare rolig.. det er jeg også gjort” sagde han og flyttede sig lidt, så fyren kunne se liget af sin egen søster der lå på jorden. ”ja hun var simpelthen alt for højlydt, jeg kunne slet ikke klare det” kom det blot køligt fra Lorikan.
Den store fyr, brøllede op, og tonsede mod Lorikan. Lorikan sukkede blot, men flyttede sig hurtigt, denne fyr var alt for fuld til at slås. Lorikan undveg, og kom om bag fyren, hvor han valgte at sparke direkte mod siden af fyrens knæ, så en høj knæk lys, som en gren der knækkede lød.

Fyren faldt samme og tog sig til sit brækkede knæ. Lorikan, gik op ved siden af fyren, og tog fat i hans hår, og hev ham lidt op ”Skal vi se om du er en lige så stor skriger som hun var?” spurgte han blot. Fyren slog ud efter Lori, men han undveg, og gjorde i stedet bare det samme med hans arm. Stillede den ene fod på hans hånd, og den anden brugte han til at sparke ham lige mod albuen.

Han lod fyren ligge, og så, så med den lille fyr. ”sulten?” spurgte han bare med et roligt og afslappet smil, som om dette var noget han gjorde til hverdags. Han gik over og satte sig på nogle af tønderene ”hvis du vil have lov at lege, så værsgo” sagde han roligt han ville nyde og se denne fyr drikke fra ham her, eller lemlæste ham.. hvad han nu have lyst til.

Razor kunne ikke lade være med at smile over deres samtale. Han lod blikket glide over den døde kvinde der lå på jorden da de nåede gyden. Hyggeligt sted. Der skulle mere til at skræmme Razor - hov vendt, det var ikke rigtig noget der skræmte den lille fyr.
" Aw.. hvor ærgerligt, han havde vidst forventet noget andet.." sagde han så bare lidt med et lille grin og lod hovedet glide på skrå. Razor var allerede fan af ham dæmonen - han virkede til at vide præcis hvordan man havde det allermest sjovt. Razor havde måske nok valgt et lidt andet sted at have det sjovt, men det var nok hans følsomme næse som gjorde at stanken i denne gyde ikke var helt til at holde ud - selvom han nu holdt ud. Og forsøgte i stedet at fokusere på personerne foran ham.

Lyden af knogler der knækkende, fik et smil frem over Razors læber og hans blik blev mere og mere manisk i takt med hvad dæmonen gjorde mod den stakkels shapeshifter - som bare havde troet at han skulle hen til sin søster - det skulle han vel egentlig også, der havde ingen løgne være blandet ind i noget som helst af det.

" Min mave er måske ikke, men trængen til underholdning bliver aldrig mættet " sagde han så bare med et lille grin og i en hurtig bevægelse var han henne ved manden. Han lod sin kniv, som han havde trukket på vejen derhen, glide hen over nakken på manden. Det slap en sød duft af blod ud i gyden, en duft der var meget mere behagelig for Razor - det gjorde ham nærmest høj bare at være i nærheden af. Han lod sin tunge glide ned over klingen på kniven, bare lige for at få en smagsprøve af det varme blod. Han tørrende kniven af i sine bukser - det ville være dumt at plante den i manden mens hans spyt var på, han var jo ikke ude på at lamme manden - det ville hvert fald gøre legen en smule kedelig. Men først, skubbede han manden rundt og lod blikket glide ned over ham, få sekunder efter snuppede han det ene øje - og derefter det andet. " Det næste har du ikke lyst til at være vidne til.." sagde han så bare med et smil, før han så bare lod sin kniv glide ned langs mandens overkrop - kun lige de yderste lag hud blev revet op - men det var tydeligvis også smerte fuldt nok for manden sammen med smerte i hans brækkede knogler og manglede øjne. " Shhhh.. " sagde Razor bare stille. Der gik dog ikke længe før mandens jamren blev for meget for ham og han brækkede nakken på ham - det krævede ikke det det store når manden i forvejen var så svag. " Min søster er en shapeshifter, har ikke tænkt mig at spise hendes slags - men øjnene skader nu ikke.. " sagde han så bare i det han vendte sig mod sin dæmon ven og stoppede et øje i munden.

Lorikan sad og så opmærksomt til. Og et let dyrisk blik var hos ham, sammen med et for amdre væmmeligt smil. Det måtte han sige! Denne fyr vidste hvordan man morrede sig. Han smilede endnu mere når fyren her valgte at gentage sin fantastiske bedrift fra unddnfor! at sjæle vedkommendes øjne.
Dog da fyren sagde at Lorikan sikker ikke ville se det næste, lænede han sig kun en smule frem over, og betragtede hvad der foregik. Et bredt og ubehageligt smil dannede sig hos ham,  Det måtte han give denne fyr! Morre sig, det. kunne han.  Lorikan skar dog en smule ansigt blot med et smil, da denne fyr begymde at hyle op. "nårh... så du ER jo en skriger!" gronte han bare.

Lorikan skulle lige til at gøre indvlnninger da fryen valgte at brække nakken på brødet, dog nåede han ikke at sige noget. Han sukkede lidt. Han hoppede ned fra tønden, og gik over mod den lille fyr med lette, elegante men bestemte skridt. Han stoppede foran ham, og snuppede det andet øje ud af fyrena hånd. "når nu du lige har brækket nakken på min aftensmad, så syntes jeg faktisk du skylder mig dette" sagde han blot, og tog det i munden, og kvaste det mellem sine tænder, så et højt knas lød. Lorikan så tænkende ud, og nikkede så lidt "hmm udemærket.. slet ikke værst" sagde han roligt med minden fuld. han fik sunket, og så roligt ææ Denne fyr. Han stak hånden frem "Navnet er Lorikan... og dit?"



//sorry for længten//

" Måske han bare ikke var helt med på at give dig den tilfredsstillelse.. " sagde Razor kort med et lille grin. Det vidste han fra mange af dem han gennem tiden havde gjort livet surt for - nogle var mere stædige end andre - nogle skreg fra første prik man eller blik man gav dem. Andre holdt ud til det sidste. Det var dog sjældent at man ikke fik bare en eller anden lille ynkelig lyd ud af folk. Denne mand havde holdt godt på det - havde fyren fortsat med at brække knoglerne i hans krop havde han sikkert også givet efter på det og kommet med sin jamren - det Razor havde gjort havde tilsyneladende også haft sin effekt på stemmebåndet og havde sluppet skrig ud. Smertefulde brøl eller hvad man ville kalde det.

Razor fulgte dæmonen med blikket som han trådte herover og snuppede det ene øje Razor nu ellers havde set frem til selv at sætte tænderne i. Han kneb kort øjnene sammen før han kort skævede mod den døde shapeshifter der lå på jorden - men rettede så blikket tilbage mod dæmonen foran ham. " du havde vel ikke i sinde faktisk at have sex med en krøbling? " spurgte han så og hævede kort et bryn, der gik dog ikke længe før han så bare kort nikkede mod den døde kvinde. " hun var ikke nok? hvad er der med jer dæmoner, jeg troede min appetit var heftig " sagde han så bare med et lille grin før han rystede lidt på hovedet. At Razor havde taget et måltid fra fyren rørte ham ikke - det var da noget han skulle have informeret om inden han gav Razor frit spil til leg - havde han muligheden for at tage et liv, så var det hvad han gjorde. Han havde måske endda gjort det selvom han vidste at dæmonen gerne ville have haft en finger med i spillet.

Han daskede dæmonens hånd til side. " Ikke så formel - mit navn er Razor " sagde han så bare før han kort lod blikket tage sig en tur op og ned af Lorikan - som han jo så hed denne dæmon. " Hvis det kan putte et plaster på såret - så har vi en gæst om 3... 2... " han vendte blikket ned af gyden mod en person der trådte frem for enden. " Måske det er en sjæl lige for dig.. " sagde han så lidt med et trak på skuldrende. Det var en kvinde - en tydeligt skræmt kvinde - hun havde set noget af showet - flygtet og fundet frem til at der ingen anden vej ud af gyden var - end forbi de personer der netop havde taget livet på en shapeshifter. Razor kunne ikke lade være med at smile - han nød denne nat. Intet kunne overgå den rus det gav at slå ihjel. Duften af blod der omfavnede hans essens.

Lorikan så ned på den store mand der nu lå livløs på jorden. Han trak på skuldrende over Razor’r spørgsmål. ”hvorfor ikke?” spurgte han bare. Han smilede lidt over at Razor blot slog hans hånd væk. Det var nu fint nok, det var ikke alle der havde det godt med at give ander hånden.
Lorikan skulle til at sige noget da Razor talte om at de havde gæster. Lorikan så mod den pige der stod og så på lige nu.
Han smilede blot med et køligt blik. Han vende rundt mod hende, og begynde at gå mod hende ”de skal ikke være nervøs frøkken.. vi gør dem ikke noget” sagde han roligt og gik mod hende. Selv da hun bakkede, fortsatte han mod hende.

Hun prøvede om hun kunne komme forbi Lorikan, men han gab fat i hende, og pressede hende mod muren. Han smilede lidt som han duftede til hende, han vende hovedet mod Razor ”hvad så med menneske?... det spiser du måske heller ikke?” sagde han bare med et ondskabsfuldt smil. Pigen vred sig, og prøvede på at komme væk, men Lori var en hel del stærkere end hende. Han holde begge hendes hænder med sin ene hånd. ”Stå nu stille smukke!.. det kommer bare til at gøre mere ondt hvis du stritter sådan imod!” sagde han til hende med en kølig stemme. Pigen begynde at lyde mere klynkende.. Hun fik tåre i øjnene. Lorikan lagde hovedet lidt på skrå da han så hende tåre fylde øjne ”shh… der er ingen grund til at græde! .. det hele er overstået om lidt!” sagde han roligt, med en rolig stemme som om han virkelig prøvede at trøste hende. Og da hun endelig slappede mere af, selvom om hun stadig var bange, rykkede Lorikan i hende. Han vende hende rundt op en kasse der stod, og rev hendes kjole op, og derefter rev han hendes trusser i stykker. Han tog hende hårdt fra starten, og var ret ligeglad med at hun begynde at græde.

Han fortsatte dette, og tog så fat i pigens hår, og rev hendes hoved til siden så hendes hals var blottet. ”var du ikke sulten?” sagde han blot med et lidt for bredt smil. Han ville ikke have noget imod at Razor drak fra hende mens han havde sex med hende. Han var ikke sart.

" Mine hænder siger intet om hvem jeg er, så dem er der ingen grund til at røre ved, medmindre selvfølgelig noget mere indbydende skulle gøre dem livlige. " sagde han så bare med et skævt smil. Det var egentlig ikke fordi Razor havde noget imod hånd tryg, han fandt det bare ikke nødvendigt. I sidste ende så Razor ikke nogen grund til nærkontakt med folk medmindre han selv var den der lavede - eller folk havde fået lov. Der skulle dog ikke så meget til men altså, det havde ingen betydning.
Han fulgte kvinden med blikket - dog var det Lorikan han var mest opmærksom på - hvad han mon havde i tankerne? det ville Razor gerne vide. " Aww, det er næsten synd at give hende falske forhåbninger " sagde han så bare lidt med et lille grin. Ligefrem at bilde kvinden ind at de ikke ville gøre hende noget. Well, hvis hun tænkte sig om - så ville hun kunne tænke sig til hvilket udfald dette ville have.

" En af mine favoritter.. " sagde han så bare med et lille grin og lod blikket hvile mod kvinden et øjeblik. Det var en fryd for øjet - sådan som kvinden vred sig i Lorikans greb, klynkede og forsøgte at komme fri. Men der var ingenting der virkede til at fungere for hende. Razor havde dog ikke ondt af hende, hvorfor have ondt af nogen der kunne give en så meget underholdning - det var der simpelthen ingen grund til, spild af tid. For at sige det lige ud.
" Ynkeligt, yet so beautiful.. " mumlede han lidt med et smil om læberne. Han lod sine arme glide over kors, mens han betragtede de to væsner foran sig. En dæmon og et ynkeligt menneske. Det var et syn han godt kunne lide. Men han havde nu alligevel en trang til at ville være med - ikke nødvendigvis i hvad Lorikan havde i tankerne med kvinden - men en smagsprøve var der vel ikke noget der stod i vejen for.

Det var som om Lorikan havde læst han tanker, og lige som Razor skulle til at gå derhen - var der blevet tilbudt plads ved kvindens hals. Razor kunne høre den smukke lyd af kvindens blod der pumpede i angst rundt i hendes krop, dufte den søde duft. Man kunne nærmest se det, lige under det tynde lag hud på kvindens hals. Razors blik blev et øjeblik nærmest helt hypnotiseret af det - dog ikke noget han ikke kunne trække sig ud af igen. - Smilet bredte sig over hans læber og der gik ikke mange øjeblikke fra tilbuddet blev sat, til at Razor var helt henne ved kvinden - han stoppede dog op og skævede kort mod Lorikan før det igen rettede sig mod kvinden. Han skulle overveje det - hvis han bed hende ville hun blive lammet, var det det Lorikan ønskede eller ville han gerne have et livligt offer? Han ville jo ikke tage livet fra kvinden ved at hun blev lammet - Lorikan ville stadig få sjælen ud af det. Han tog i stedet kvindens arm og gav den et ryk, som slog hendes skulder af led. Han slap hendes arm som faldt dinglende ned langs hendes side.
" Screw it.. " mumlede han så bare, og i lyden af kvindens skrig efter hendes aflåste skulder. Han plantede sine tænder i hendes skulder for at rive en lumb af. Det var ikke kun blodet han var interesseret i. Kvindens kød var mindst ligeså tilfredsstillende som blodet der fossede rundt i hendes krop. Han kunne for Lorikan håbe at giften ikke havde sat sig alt for meget i de ødelagte blodbaner der var tilbage ved kvindens skulder som han havde bidt et stykke af.

Lorikan smilede yderst tilfredst da Razor så ud til at takke ja til dette tilbud, og kom tættere på. Han måtte indrømme at det var yderst sjældent at han fandt en der var lige såh… hmmm hvad kalder man det.. Gal? Som ham selv! Men han nød det! Han nød at se Razor rive armen af led på denne kvinder, der kun skreg højere på grund af smerten. Det var en herlig lyd! Og han nød hvert øjeblok af det.
Hans smilede dog endnu mere da Razor valgte at bide en stor luns af kvindens skulder. Hun skreg op, og vred sig, hvilket blot fik Lorikan til at grine. ”du får ikke noget ud af at vride dig sådan.. ikke andet end smerte” sagde han blot, og hamrede sig dernæst hårdt op i den stakkels kvinde. Hun skreg og gærd en masse, musik i Lorikans øre. Efter et godt stykke tid, grab Lorikan hendes hår, og rev hendes hoved tilbage. Han satte sine læber over hendes, og tog noget der mindede om en ind ånding. Hendes sjæl gled langsomt ud af hendes krop, og ind i hans.

Da han var færdig slap han hende, og lod hende falde livløs sammen ind over kassen. Som tidligere gjorde han sig færdig, selvom kvinden var død. Hvorfor dog holde sig tilbage når nu han var i gang? Han trak sig ud af hende, og lukkede sine bukser. Han så på Razor ”vergo og spist” sagde han roligt. Det ville nok være bedst at Razor gjorde det inden det blev kedeligt.

Lorikan smilede dog lidt, og gik over mod Razor. Han stod lige foran ham, med et skævt, dystert smil. ”synd der er dæmon i dig…. Jeg er eller sikker på din sjæl ville smage….” Han gik helt tæt på Rozor, og lænede sig ing mod ham, lod sin tunge glide ud, og slikkede Razor langs mundvigen og tog det blod han havde siddende, for så at kigge på Razor ”ganske fantastisk” sagde han så blot ed et skævt smil.
Han rettede sig op, og stoppede hænderne i lommerne ”når… det var hyggeligt at hilse på dig knægt!... Måske ses vi en anden gang” sagde han roligt, og begynde at gå ud af gyden

Det friske kød mellem hans tænder som stille blev trykket til mindre stykker og lod sig bane sin vej ned i hans mave. Det var noget der ikke kunne beskrives. Man kunne nok nyde et måltid og mene det var det bedste nogensinde - men at spise direkte fra et levende væsen der vred sig i smerte for hvad man gjorde ved det eller i dette tilfælde hende. Det var ubeskriveligt.
Han betragtede Lorikan, som han langsomt stjal kvindens sjæl - det var noget han havde overværet før - men det var lige fascinerende hver gang, smagen af sjæle kunne han dog ikke sætte sig ind i og det havde han aldrig kunne - hvordan sådan noget kunne smage godt? han forstod det ikke. Men det var i princippet også lige gyldigt.
Den døde kvinde på jorden mistede for hvert sekund mere og mere smag, så Razor var hurtigt henne ved kvinden igen. Han brugte sin kniv til at lave et snit, for så bare at rive et stykke af hendes kød af. Blodet duftede fantastisk og han lod sine fingre finde sin vej op til mund, så han kunne slikke blodet væk. Et tilfreds smil var over hans læber og han nød smagen, fuldt ud.

Han skævede kort lidt mod Lorikan før han så rettede sig lidt op, da fyren trådte mod ham. " Huh? og det stopper dig, en sjæl er en sjæl som de kloge hoveder siger.. " sagde han så bare med et skævt smil om læberne. Det havde ikke stoppet mange andre dæmoner i at stjæle sjæle. Razor fulgte Lorikan lidt med blikket som han lænede sig ind mod ham. Han bed sig kort i læben, før han kort hævede et bryn. " Det kunne jeg godt have fortalt dig.. " sagde han så bare kort flabet.

Et grin forlod Razor da Lorikan hilste af og bevægede sig væk. Razors grin øgede sig en smule før han vendte rundt og fulgte Lorikan med blikket. " Ohh.. du tror vel ikke ærligt, at du bare får lov at gå? " sagde han så bare kort og trådte efter dæmonen - som uhøfligt nok havde valgt at tage sig den frihed at gå. Razor var da ikke færdig med sin underholdning for i aften -ofre var en ting, så ynkelige og lette at få bugt med. Nej Lorikan var en interessant fyr. Også selvom han i sidste ende sikkert bare var en typisk Incubus, snug, tiltrækkende og faretruende - alle de ting som ligesom alt andet - ikke skræmte Razor. Han hang ud med den en af de mægtigste af slagsen til daglig uden den mindste smule frygt - så Lorikan var ingenting i forhold til. Det havde han ikke taget mange øjeblikke før han var halet ind på Lorikan. " medmindre selvfølgelig du har et hemmeligt stævnemøde du bare ikke kan misse?.. oh wait, nej.. selv ikke der ville det være grund nok til at lade dig gå." sagde han så bare med et smil.

Lorikan var en hel del som andre dæmoner! og så alligevel ikke! Han var obdskabsfuld, snu, listi og løgnagtig. Men det var ikke det eneste. For Lorikan vidstr godt, at han skulle passe på, hans svage punkt var jo netop Lori. Lori kunne ikke forsvare sig selv som Lorikan kunne.og det var klart at hvis fol vidste det, så ville de gå efter Lori.

Lorikan hørte udemærket godt Razor's spørgsmpl om Lorikan regnede. med han bare kunne gå. Ja det regnede han faktisk med. men alligevel ikke. ham havde godt en lille mistanke om at denne fyr ikke mente de var færdige.
Da Razor kom op på siden at ham, og sagde at han ikke ville lade Lorikan gå, stoppede han op, og så på ham.
" hvorfor skulle jeg dog?" spurgte han så.

Han betragtede den lille fyr, og smilede lidt for dig selv, inden han begynde at gå mod Razor, så han ikke kunne ungå at bakke. Hsn stoppede da Razor stod op af væggen. Han lagde den ene arm mod væggen ved siden af Razors hoved. "hmm hvorfor har vibdet så ikke lidt sjovt?... eller du hsr nåske eb abdeb holdning om hvorfor jeg skal blive?"

Razor lod blikket glide over Lorikan før han så bare kort træk på skuldrende. " Jeg er ikke tankelæser - selvom det til tider ville være yderst praktisk. Jeg har ingen idé om hvorfor du skulle det, man ved aldrig med typer som dig - i virker altid til at have de mest interessante liv - og dog, så skuffer i i sidste ende. Spilder jeres tid på simple mennesker. Eksistere kun fordi i nyder essensen af livet, men ikke livet i sig selv. Det er en smule sørgeligt. " sagde han så bare med et lille grin før han rystede lidt på hovedet. Det var ikke usandt det Razor sagde - han var blevet skuffet mange gange over hvordan dæmoner valgte at bruge deres tid - de kunne leve længe, udrette utrolige ting, men det spildte det ofte på lige gyldige ting.

Razor fyldte Lorikan med blikket som han bevægede sig mod ham, hvilket et øjeblik fik Razor til at blive stående, men eftersom fyren ikke stoppede op - måtte han alligevel bakke tilbage. Et halv skævt, måske lidt udfordrende smil dannede sig om hans læber. " Depends.. hvad din form for sjov indebære? " sagde han så bare kort. Der skulle en del til hvis man ville holde Razors underholdning oppe. Han tvivlede ikke på at Lorikan måske nok godt kunne formå at underholde. Spørgsmålet var bare hvordan. Eller om denne dæmon valgte at bekræfte Razor i de fordomme han nu nok alligevel havde omkring denne race. " Jeg stopper aldrig mens legen er god - hvorfor ændre på det nu? " spurgte han så bare lidt. Og det var selvom han burde - i mange tilfælde blev man nødt til at stoppe - det var sikkert derfor han tit og ofte ende i nogle slemme problemer, fordi han ingen fornemmelse havde om hvornår nok var nok og tiden til at stoppe var kommet.

Han lod sit blik glide ned over Lorikan før han så bare kort træk lidt på skuldrende. " Jeg kunne bare slå dig i ihjel. Det ville ikke være så svært. " sagde han så bare lidt med et lille grin. " som at blinke med øjnene.. " mumlede han stille før hans blik fandt sin vej mod Lorikans ansigt. " Jeg har klaret dæmoner der var værre end dig.. " sagde han så bare i en måske lidt pirrende tone. Det var sjældent dæmoner synes om at blive undervurderet. Han vidste det fra sig selv - han reagerede bare sjældent på det, han havde vænnet sig til det. Alle undervurderede ham. Men på den anden side - hvis man fandt Razor skræmmende bare ved at kigge på ham, så havde man et problem for medmindre han var i gang med noget der kunne skræmme - så havde han det mest uskyldige udseende man kunne finde.

Lorikan lyttede roligt til hvad Razor sagde, og smilede en smule over det. Den lille fyr havde faktisk fat i noget. alt for mange væsner, særligt dæmoner brugte deres liv på ligegyldige ting.. På at overleve i stedet for at leve! Havde det ikke været for at hans krop ikke længere healede som før hen, hade han selv været en af dem der levede livet.
Han sukkede lidt ”ja… du har nok ret…. Jeg ved i hvert fald fra mig selv at det kun har handlet om at overleve, og samle kræfter de sidste 9 år.. ” sagde han blot. Han prøvede virkelig på at samle kræfter nok, til at han kunne overtage denne krop, eller endnu bedre! Komme ud af den!

Lorikan lagde hovedet lidt på skrå da Razor sagde at det kom an på hvad han så som sjov. Han smilede lidt ”ja indtil nu har vi har haft det meget sjovt?” sagde han med et roligt grin. De fleste ville nok se ham som værende lidt vanvittig, men på en måde var han ret sikker på at Razor var enig i det han lige sagde.
Da Razor begynde at tale om at slå Lorikan ihjel trak han lidt på skuldrende ”ja det kunne du nok nemt… Men hvorfor ville du det?...” han rettede sig mere op, og stoppede hænderne i lommerne på sine bukser ”Hvis du slår mig ihjel nu.. så kommer vi jo aldrig til at have det sjovt mere?” sagde han blot med en rolig stemme.

Han vende rundt på hælen, og begynde at få ud af gyden. ”når… jeg smutter ud her fra… ham den store er begyndt at lugte” sagde han blot, og det var sandt nok. Der lugtede allerede for meget af død i den her gyde. Han havde intet imod lugten af frisk blod, men når det først havde ligget noget tid, var det ikke en lækker duft

" Samlet kræfter? hvad samler du kræfter til? " spurgte han så lidt og lod hovedet glide på skrå. Hvad i alverden skulle en dæmon samle kræfter til? de havde da en enorm styrke bare i sin eksistens, medmindre selvfølgelig der var et eller andet galt med dem. " er du forbandet? " spurgte han så og kneb kort øjnene sammen. Det var sådan lige den første ting der røg ind i hans hoved der kunne være årsagen til at han samlede kræfter. Det kunne være mange ting - men det havde vækket Razors interesse og han ville da gerne vide hvorfor. Selv hvis det var en super kedelig grund - så kunne han jo bare gøre det mere spændende ved at give dæmonen en ordenlig grund til at samle kræfter.

" Sure.. det har du ret i.. men du ved, der findes mange former for sjov. Dette var da kun en smagsprøve af hvad der kan udrettes i løbet af en nat. " sagde han så bare med et lille smil om læberne. Hvad der havde foregået i denne gyde - det var en bagatel - der kunne findes på flere ting, større ting. Hvis man bare satte sit hoved op for det. Ingen underholdning var nok - Razor var typen der altid hungrede efter mere.
" Jeg kunne faktisk ikke være mere ligeglad med dit liv.. Det at slå dig ihjel ville kun være sjovt, og jeg lever for sjov! og kage.. man må endelig ikke glemme kage - måske.. hvis du havde haft kage, ville jeg skåne dit liv. " sagde han så abre med et lille grin. Han lod blikket hvile mod Lorikan, før han så bare trak på den ene skulder.

" Aww.. lad vær at være så sart " sagde han så bare og skævede kort mod manden der lå død på jorden. Der var dog noget om det - her stank og det ville kun blive værre indtil nogen forbarmede sig og fjernede de døde kroppe. Han smuttede hurtigt efter, sprang kort op på den lodrette mur, for så at lande ved siden af Lorikan med blikket mod ham. " Har du overhovedet nogen idé om hvor kedelige folk er når de vender ryggen til? " spurgte han så lidt, og trådte ind foran Lorikan - dog for at vende rundt så han gik baglæns, med fronten mod dæmonen han netop denne nat havde mødt. Det var måske lidt en hentydning til at, det at gå ikke ligefrem hjalp ham med et slippe af med Razor - hvis det var hvad han prøvede på. Tværtimod, det pirrede den lille hybrid og gav ham lyst til at være på tværs - selv i herligt selskab.

Lorikan smilede bare da Razor spurgte hvad han skulle samle kræfter til. Han  kom blot med at træk på skuldrende "ja ser du, det er jo et godt spørgsmål, svaret er dog et jeg holder for mig selv" sagde han blot, og amilede bare lidt over at Razor begynde at gætte. Dog havde han ikke tænkt sig at sige det, det ville udsætte ham for meget.

Da Razor sagde at han da var ligeglad med Lorikans liv, han skød underlæben frem i en trist mine, dog stadig med et smil. "det kan du da ikke mene?... nu søre du mine følelser" grinte han. Han kunne bestemt heller ikke være mere ligeglad med Razors trussel. Den prallede af, hvis han skulle blive bange hver gang der var en der truede ham, så kunne han jo ikke lave andet!

mens han gik ud af gyden, lagde han godt mærke til den lille hybrids evner. Han smilede bare over det. Da Razor gik ind foran ham, og begynde at gå baglæns, og sagde folk så kedelige ud bag fra "haha.. tja men jeg ka. jo ikke gå og kigge på dit smukke ansigt hele tiden" sagde han med et skævt smil, og placerede et hurtigt kys mod Razors pande og gik videre.

Han kom ud af gyden, og strakte sig lidt. Der så ud til at vlre mere ro på nu. "hmm hvad mon man skulke tage sig til" sagde han roligt


//kunne ikke sove

" Keeeedeligt! " sagde han så bare kort med et lille grin. " Er det slemt da? siden du ikke kan fortælle det? har du planer om at overtage verden? eller bare en del af den? Det kræver ikke meget mere end en hjerne der er brugbar - hvilket jeg.. regner med du har, bare lidt hvert fald - også selvom din slags har tendens til at være drevet af andet end hvad der foregår bag jeres pande.. " sagde han så lidt og kløede sig kort på hagen med et lille smil om læberne. Om det var helt sandt, det vidste han ikke - men Razor talte sine tanker og hvad han tænkte stemte ikke altid overens med hvordan tingene egentlig hang sammen.

" Pfft følelser er i vejen, sådan noget spilder kloge hoveder ikke sin tid på. " sagde han så bare kort. Sikkert fordi han ikke selv havde den mindste smule forstand på følelser - det var irriterende for han havde efterhånden en del af dem boblende rundt i hans krop - uden at vide hvad de betød. Han tvivlede dog stærkt på at der lå den mindste form for følelser i Lorikans ord - han virkede langt fra som typen der ville blive påvirket af det Razor havde sagt. Det gjorde ham nu ikke så meget.

" I know right? Mit smukke ansigt er en fryd for øjet - ærgerligt for dig at du vil nægte dig selv den tilfredsstillelse. " sagde han så bare med et lille grin og hævede kort et bryn. Han skævede kort mod Lorikan men så mod sin pande. Razor fulgte dog stadig med, men vendte rundt kort efter og gik i stedte med fronten fremad. Lorikan gik alligevel en smule hurtigere end Razor - især hvis han gik baglæns. Så var det godt at Razor sjældent gik 'normalt' han sprang mere afsted eller præsterede en gang der var en blanding mellem at gå og lunte.

" Du kuuuunne.. afklæde en mand og binde ham til en lygtepæl.. putte dig selv i en sæk med sten og hoppe i havnen - eller bede en anden om at gøre det. Teste hvor hurtigt du kan svømme - rive finger neglende af en af de trunter der render rundt i alt for lidt tøj på dette tidspunkt.. Røve et bageri og spise kage? Slå streger i jorden og håbe på at du på en eller anden måde fremkalder en ånd der kan opfylde 3 ønsker.. " sagde han så bare med et trak på skuldrende. Der var mere eller mindre uendelige muligheder for hvad man kunne gøre. Razor var fyldt med idéer hvert fald.

Lorikan løftede lidt et øjenbryn da Razor ellers bare begynde at gætte på hvorfor det var Lorikan samlede kræfter. Det var faktisk ret underholdende, også fordi man kunne fornemme hvor nysgerrig hybrid drengen egentlig var. Han rystede bare en smule på hovedet over ham, og trak på skuldrende da Razor omtalte hans race. Han så på ham ”min slags?... tja det ville de fleste nok tro…!” sagde han blot, som om det ragede ham hvad Razor sagde om hans slags. Og det gjorde det også! Han var pænt ligeglad med om Razor mente at Lorikans slags ikke tænkte ret langt, Men det gjorde han! Han vidste hvad han skulle og hvad det ville tage ham at nå der til. Dog var han endnu ikke stærk nok.

Da de var på vej ud af gyden, og Razor snakkede om sit smukke ansigt, smilede Lorikan bare lidt overbærrende. ”du er nu meget sød… underlig! Men sød” sagde han så, og klappede Razor lidt på hovedet, og rodet ham i håret ingen han gik videre. Han havde altid være meget direkte, meget impulsstyret.

Da han hørte de mange forslag Razor kom med smilede bare han blot ”det var nu ikke lige det jeg havde i tankerne.. men du er velkommen til at udføre dine små lege selv” sagde han og så sig lidt om. Han skulle finde et sted hvor han kunne få mere enagi et sted hvor han ikke behøvede slås ret meget for det. ”hvor ville være det bedste sted at finde føde” mumlede han lidt for sig selv

At Lorikan valgte ikke at kommentere på nogle af alle de ellers brillante forslag til hans energi samling som Razor kom med - det gjorde vel ikke så meget. Det måtte dog være yderst vigtigt siden at det skulle holdes hemmeligt. Lorikan var måske sådan en rigtig hemmelighedsfuld fyr. Han kunne godt virke som typen ja. Razor lod tænkende sit blik hvile lidt på ham - han mente nu nok at han før eller siden ville finde ud af det. Hvordan, det vidste han ikke - men på en eller anden mystisk måde skulle han nok få svaret ud af dæmonen.
" Well, det er fakta! " sagde han så bare lidt med et grin. Sådan var det bare - dæmoner var mærkelige, snævre synet og altid alt for meget over i sit eget. Razor var vidst i sit dømmende hjørne på nuværende tidspunkt. Lorikan virkede til at kunne tage det - ikke fordi Razor havde holdt sig tilbage hvis han ikke havde kunne, men altså.

" Well.. " sagde han kort lidt og rynkede næsen en smule, dog med et lille grin. Sød og underlig - det kunne vel godt gå an. Han rodede kort selv i sit hår efter at Lorikans hånd havde været på besøg i de mørke krøller. Men svingede så bare i stedet lidt med sine arme og kommentere ikke mere på det. Han kunne vel ikke sige ham imod, hvis det var hvad fyren mente så måtte det vel være sådan.

" Aww, er det rigtigt? det var vel nok sødt af dig! " sagde han så bare, han rystede dog på hovedet imens. Det var ikke helt ment som idéer til sin egen underholdning, men det kunne da være de blev nødvendige senere. Selvfølgelig afhængig af hvor længe han valgte at rende efter Lorikan. Indtil videre så han sig underholdt, men det var ikke sikkert det holdt ved - man kunne selvfølgelig aldrig vide.
" Jeez.. " sagde han kort og himlede kort med øjnene. " Det er præcis min pointe - i tænker aldrig på andet, seriøst.. er det hvad du altid render og laver? leder efter føde? hvad med andre ting? har du ikke andre ting i dit liv du finder interessant? - Du ved.. hvis du nu fortalte mig grunden til at du samler kræfter, så kunne det være jeg kunne hjælpe - er ikke ligeså ubrugelig som jeg ser ud! " sagde han så bare med et skævt smil. Ikke fordi Razor var den hjælpsomme type - han glemte for det meste hvad han havde lovet at hjælpe med. Eller også så sagde han det bare for sjov i en seriøs tone også blev det en misforståelse. Men han ville gerne vide hvorfor - især nu hvor Lorikans plan åbenbart var at fortsætte sin mission.

Den unge fyr har var sku meget sød! Men nu var Lorikans syn på søde personer nok også meget anderledes end hvad de fleste villd syntes! De fleste ville nok kalde Razor alt andet end sød! Men Lorikan fandt ham nu meget nuttet!

Han så på Razor, og løftede lidt et øjenbryn over ham da han atter begynde at knævre. Holde den knægt aldrig kæft? Han kunne dog ikke undgå at smile lidt, han hørte ikke halvdelden af hvad Razor sagde "sig mig.. holder du aldrig mund?" smågrinte han.
Han så dog ud over byen, med et mere alvorligt blik. "men som du sinkert ved, så skal Dæmoner, som alle andre spise for at overleve.. jeg er så bare i den situation at jeg er nød til at spise dobbelt så meget!" sagde han blot.

Han havde dog ikke tænkt sig at forklare Razor hvorfor. Det var ikke noget der kom den lille hybrid ved. "Så nej... jeg laver ikke ret meget andet end at jage så snart jeg kan komme til det" sagde han blot.
Han strakte sig lidt, og begynde så at gå.Han var nød til at få mere at spise! 2 sjæle på en aften kunne bestemt ikke holde ham kørende ret længe.

Razor kunne ikke helt lade være med at grine, før han så bare rystede lidt på hovedet. " Nope! aldrig.. og totur virker ikke, så don't even get startet on that.. " sagde han så bare med et smil om læberne. Der var vel i princippet ikke det folk ikke havde prøvet for at få ham til at holde sin mund. I sidste ende holdt han først kæft hvis han enten blev stædig over af den grund havde brug for at klappe kaje, men selv der var det svært for ham - ellers så hvis han bare sådan - selv gad tie stille. Men det skete sjældent at der ikke dukkede et eller andet op i hans hoved - og som hans handlinger som blev udført før de var tænkt igennem - det samme galt med hans snakkeri - han talte uden at tænke.

" Yea men.. Vent hvad?.. du skal spise dobbelt så meget? hvorfor dog det? Du har måske ikke en mætheds grænse? Kan en sjæl egentlig smage dårligt? " spurgte han så med blikket rettet mod Lorikan - andre dæmoner han havde spurgt der spiste sjæle, kom aldrig rigtig med nogle svar han kunne bruge til noget - så det kunne være Lorikan havde et svar på det - ellers måtte Razor vel bare snart indse at ingen kunne svare ordenligt på det, måske var det også en del af dæmoner - at være så.. simple.

" Det lyder som om du virkelig har brug for en hobby.. " sagde han så drillende med et grin før han kort sprang op på en lav mur, som han balancerede på - ikke at det var svært overhovedet. Razors balance var langt ud over det sædvanlige. " Jeg mener, du kunne begynde at svømme eller løbe eller øve dig i at flyve? - medmindre du kan det? hvis det er tilfældet! så vil jeg altså meget gerne lære det. Har forsøgt, det er ikke gået voldsomt godt. " sagde han så lidt og spidsede kort læberne i et utilfreds udtryk. Flyvning var ikke nær så let som fugle fik det til at se ud til. " Eller! du kunne.. meb.. måske du bare skulle holde dig til at suge sjæle til dig - selvom det stadig ikke helt giver mening at dit forbrug skal være så højt. " sagde han så lidt. Det kunne selvfølgelig også bare være der var noget Razor havde misforstået når det kom til dæmoner der levede af sjæle.
Han hoppede ned fra muren da den fik en ende - dog uden at forlade sit selskab - som han nu egentlig fandt meget hyggeligt. Desuden var Lorikan slet ikke forfærdelig at se på, det gjorde det kun bedre.