Have you seen my dog? (Lori)

Sted: Doomsville Rotten Root District
Tid: sen aften.
Vejr: lummert og vindstille.
Påklædning: mørkeblå jeans, brune vandresko, brunt bælte, grå t-shirt med v-udskæring samt en grønternet skjorte udover.

Reign havde vandret hele dagen - hele vejen fra sin hytte i Firewood Village og til Doomsville Rotten Root District i sin søgen efter sin trofaste hund. Fra tidlig morgen og til nu havde han ledt og ledt; først i hans egen by, indtil han havde mødt det, der lignede et ungt kærestepar, der havde peget ham i retning mod Doomsville City, hvor de åbenbart havde set hans hund gå mod. Han havde selv lukket den ud tidligt samme dag. Det havde været varmt, og den pev, så han havde tænkt, det var det klogeste. Tydeligvist ikke.
Django var aldrig løbet væk før. Nok var det en dum og lettere mærkelig hund, men den vidste, hvor hjem lå. Der måtte være en grund til, den var løbet væk, det var Reign sikker på.

Han var kun lige trådt ind over et stykke af den ødelagte mur, der lå omkring byen, inden han fik øje på en lille flok mennesker, "undskyld, I har ikke set en hund, vel? Labrador, lys, cirka så stor," han lavede en gestus med hånden for at give dem et bedre indblik i hundens højde men efter at have modtaget rystende hoveder som svar, gik han videre ned af gågaden. Han havde været i Doomsville en del gange før men vidste som regel, hvor han skulle hen og havde specifikke mål, så det føltes helt uvant og forvirrende pludselig bare at skulle gå rundt uden noget mål som sådan andet end en hund, der kunne være hvor som helst.
Reign sukkede opgivende ud med et matchende blik, som han fik smurt hans skorteærmer, der var faldet lidt ned, op over albuerne igen. Da der ingen tegn var på hunden, førte han hænderne op til munden, så de dannede et lille rør og råbte, "Django! Django, kom her!" med tilhørende pift, mens han måtte finde sig i blikkende, han fik fra de forbipasserende. Ikke at det rørte ham. Han ville finde sin hund uanset hvor lang tid, det tog.

Det var ikke ofte han var i Rotten Root Distric.. Egentlig brød han sig ikke rigtig om at være her, der var alt for mange underlige typer. Men Hans chef havde bedt ham hente nogle bøger, og han ville gerne tjene den ekstra skilling der var blevet ham lovet, trods det ikke var fordi han manglede.
Han gik rundt med alle disse bøger i sine hænder, og var på vej hjem igen. Han trak lidt op i kraven på hans brune rugskinds jakke. Han havde virkelig alt for meget tøj på til sådan en lummer aften. For inden under jakken havde han en skjorte, og en vest. Han havde nogle mørke bukser på, og et par pæne sko, der bestemt ikke var designet til at gå rundt i Rotten Root District’s mudrede gader.

Han var på vej gennem gaderne for at komme hjem, da noget fangede hans opmærksomhed. En Hund? Han så sig om, for at se om han kunne finde egeren. Men der var ingen der så ud til at ville kendes ved den. Han bed sig lidt i læben, og gik roligt over mod hunden
”Hey ven…. Hvad laver du her ude helt alene?” sagde han roligt. Da hunden ikke så ud til at være bange for ham eller noget, satte han sig ned på hug, og kælede den lidt på hovedet.

Han så sig atter om efter en der kunne se ud til at ege den. ”hvem har dog ladet dig gå rundt helt alene” sagde han stille for sig selv. Han regnede jo ikke ligefrem med at den ville svare ham. Han rejste sig lidt, og fortsatte med at kigge lidt rundt. Han så ned på hunden
”Måske skulle jeg hjælpe dig med at komme tilbage til din eger” sagde han så, og tog blidt fat i hundens halsbånd, og begynde at gå. Hunden fulgte heldigvis med. Han gik rundt og så meget søgende ud. Og havde allerede glemt alt om de bøger han skulle komme tilbage med.
Han gik rundt til folk der kom forbi, og spurgte om de kende den hund. Dog var der ingen der ville kendes ved den.

Han gik rundt ret længe med hunden. Til sidst ende de på gågaden. Lori sukkede lidt og så opgivende rundt. ”Det ser ikke ud til at din eger er her min ven” mumlede han lidt.
Dog havde han kun lige sagt dette før Hunden åbenbart hørte noget den genkende. I hvert fald satte den i løb, og vred sig fri fra Lori’s gab. Han så forskrækket efter den.
”Hey! Vent lidt!” kalde han efter den, og løb efter hunden. Han ville nødig have at der skete den noget. Og det var jo som sagt et meget underligt sted, med sære væsner. Han løb efter hunden.

"Django," kaldte Reign igen, denne gang i en opgivende tone, der var på randen til at være et suk. Han begyndte at overveje, hvad han skulle gøre, hvis han ikke fandt den. Han kunne selvfølgelig bare få sig en ny hund, men samtidig kunne han slet ikke klare tanken om, at Django ville dø af sult på gaden. Det fortjente den ikke.

Han glemte helt at kigge sig omkring, som han gik der i sine egne, deprimerende tanker, og var derfor tæt på at falde om kuld, da noget tungt sprang op af siden på ham. Da han kiggede efter og fik øje på sin hunds glade ansigt med tungen hængende ud af siden af munden som altid, lyste han helt op - både ansigt og kropsholdning.
"Django, din møghund! Hvor fanden har du været?" Reign satte sig med det samme på hug og kæmpede for at holde balancen, mens han krammede og klappede sin hund, der lavede en blanding af at løbe rundt i cirkler og hoppe op og slikke ham i ansigtet. Det lykkedes ham at presse den ned fra sig men kradsede og klappede den fortsat i siden, mens han snakkede løs til den, "du må ikke løbe væk hjemmefra, din lille dumrian. Farmand bliver jo nervøs. Ja, han gør nemlig. Han savner sin lille vovse-grisling, ja, han gør--" han var godt igang med at kysse den i hele hovedet, inden han fik øje på en mørkhåret fyr stående overfor sig, og det gik op for ham hvor latterlig, han måtte se ud og lyde, som han sad der på jorden og snakkede med sin hund.

Han rejste sig derfor hurtigt og fik med en akavet holdning børstet støvet af sine bukser, inden han fik samlet sig mod nok til at kigge på ham. Han stod i få sekunder i stilhed med begge hænder placeret på lænden, inden han flyttede den ene op og kradsede sig på halsen, "det, øh... det er min hund. Bare så du er klar over det."

Lori løb efter hunden med sine bøger i hånden. Dog stoppede han op, da hunden løb over til en fyr, og begynde at hoppe op af ham. Hmm det måtte vidst være egeren. Han betragtede lidt hvordan hund og eger blev genforenet. Og kunne ikke helt lade vær med at smile over det.
Fyren så mindst lige så lalleglad ud som hunde. Han betragtede dem lidt. Han ville jo ikke forstyrre deres genforening.  Han kunne næsten ikke lade vær med at grine over den måde fyren talte til sin hund. Men han forstod det nu meget godt, det ville han sikkert også selv gøre hvis han havde en hund. Desuden havde han selv snakket til hunden da han fandt den.

Hans smil forsvandt dog lidt, og blev til et overrasket udtryk da fyren så op på ham. Hans blik veg lidt fra fyren. Det var ikke særlig høfligt at stå og stirre. Dog kunne han ikke helt lade vær med at kigge over mod fyren. Han så selv ud til at være blevet lidt flov, hvilket bare fik Lori til at smile lidt.

Han så lidt overrasket på fyren da han så sagde at det var hans hund. Han grinte lidt med en mild og let latter. ”Den del havde jeg godt regnet ud” grinte han lidt.
Han så ned på hunden med et mildt smil ”jeg er da glad for at han fandt dig!... Jeg fandt ham luntende rundt i gaderne.. og disse gader er virkelig ikke noget for en hund” sagde han roligt.

Han satte sig lidt ned på hug, og nussede hunden lidt da den kom over til ham. Han så op på fyren foran ham igen. ”hvis jeg må spørge?.. hvad hedder han?” spurgte han så med et mildt smil.
Lori var lidt sjov på dette punkt. For havde hunde ikke været havde han ikke mælet et ord til den fyr. Så var han allerede gået, han havde sneget sig væk, eller bare åbenlyst stukket af.


//sorry for længden//

Reign bed sig i indersiden af kinden, da der blev grint af ham. Ikke at han bebrejdede fyren; hans kommentar havde været unødvendig og bare... dum. Han var egentlig ikke dårlig til at snakke med mennesker, også selvom han ikke kendte dem, han var nok bare stadig flov over førstehåndsindtrykket.
Det lettede, da fyren vendte opmærksomheden mod hunden i stedet for ham, og han lod armen falde ned langs siden igen, "nå, det var dig, der fandt ham? Tusind tak. Jeg har ledt hele dagen, og du er den første, der har hjulpet."

Et lille smil formede sig på Reigns læber, som han iagttog Django først snuse til den fremmede og derefter rulle sig om på ryggen med et bøvet ansigtsudtryk. Den hund stolede så hurtigt på folk. Nok lidt for hurtigt - det var i hvert fald ikke en vagthund og ville aldrig blive det.
"Django," svarede han så med et løft med hagen. Han stak en hånd i lommen, og hans smil blev bredere, "jeg tror, han kan lide dig."

Han blev stående sådan lidt og nød både ikke at skulle bekymre sig om, hvor hunden var, mere, og bare at se den være glad og tilfreds med en masse nusseri. Indtil det pludselig gik op for ham, at han nok stod og tog fyrens tid. Han fik derfor hevet en sølvmønt op af en lille læderpose, der hang i hans bælte, gik hen mod fyren og rakte den ned til ham, "her. Som tak for hjælpen. Det er ikke så meget, men jeg fik ikke så mange penge med mig hjemmefra så... ja." Endnu et smil dukkede op på hans ansigt, et oprigtigt, varmt ét, da han virkelig var taknemmelig for endelig at have fået lidt hjælp.

//Det er fint ;D//

Lori lyttede til hvad han sagde, med ar han havde ledt hele dagen, og at Lori var den første der havde julpet. "Han så bestemt heller ikke helt glad ud over at være alene.." sagde han roligt mens han kløede den store hund på maven. Den var virkelig sød, og også en smule kluntet.
Lori smilede da han fik hundens navn afvide. "Django.." Han vende hovedet mod hunden med et smil. "er det dit navn hva? Diango..." Ja denne fyr var ikke den eneste der kunne finde på at tale til hunden.

Han smilede da hundens eger påpegede at den vidst kunne lide Lori. Det var han nu glad for! Han var selv meget glad for hunde, og havde egentlig altid ønslet sig en, men det var bare som om det ikke rigtig ville gå.
Lori var i fuld gang med at kæle Django da han lagde mærke til at den fremmede fyr, rakte en sølv mønt ned mod ham. Han så meget overrasket ud.

Han så op på fyren "Nej det er virkelig ikke nødvendigt!.." Sagde han så og rejste sig. Han så på ham med et roligt blik "Jeg er bare glad for han er hos dig igen.. jeg behøver virkelig ikke nogle betaling" sagde han og bed sig en smule i læben. Han håbede da ikke at det var derfor han havde hjulpet.. for at få penge af egeren.

Lori så lidt ned på Django der bare sad med tungen ud af munden og gloede pp dem begge skiftevis. Lori vende atter opmærksomheden mod den fremmede fyr "jeg elsker hunde, og har altid selv ønsket mig en... så det var skal kun for min egen skyld at jeg hjalp!.. på den måde kunnee jeg få lov til at kæle med den indtil vi fandt dig" små grinte han lidt. Det lød som en joke, men den sørgelige virkelighed var faktisk at det var sandt!

Reigns ene mundvige hævede sig, da fyren begyndte at tale med Django, og pludselig følte han sig ikke helt så dum mere. Han gjorde det måske, fordi han havde lyst, og måske for at være venlig, så Reign ikke skulle føle sig som en idiot - uanset hvad så hjalp det.

"Jo, jo, jeg insisterer," sagde Reign først og førte bare mønten lidt længere frem i sine fingre, men da den stadig blev afvist, lod han armen falde ned langs siden igen. De var i et dårligt kvarter, så det var ikke det klogeste at stå og vifte med penge for længe. Desuden virkede fyren bestemt på, at han ikke ville have nogle penge, og så ville Reign ikke stå og presse den ned i halsen på ham.

Han rynkede panden over det næste og var ikke sikker på, om fyren mente det eller ej. Ikke at han bebrejdede ham - han havde selv en kæmpe svaghed for hunde, især hvalpe, og kunne slet ikke lade dem være, når han så dem. Det var bare sjældent, man fandt andre, der var lige så vilde med dem, som han selv var. Tanken fik dog hans ansigt til at lysne op i et lille smil, "jamen, okay, så," han lagde mønten tilbage i posen, inden han fortsatte, "kan vi så ikke sige, jeg skylder dig en tjeneste? Eller jeg kan gøre noget for dig nu, hvis det er. Virkelig; jeg er klar. Sig hvad jeg skal gøre." Et 'vov' lød nede fra Django, der logrede vildt og tydeligvist var blevet opstemt af Reigns nyligt beslutsomme og energiske tone.

Selv da fyren insisterede trak Lori sig en smule fra mønten. Han havde virkelig ikke lyst til modtage penge når han ikke havde gjort sig fortjent til dem. Dog lettede det da fyren vagte at tage hånden til sig. Det var nok også meget godt, dette var slet ikke stedet til at diskutere om penge faktisk! Der var alt for mange sære typer. Og dette var ikke stedet hvor man skulle snakke for meget om penge.

Han sad og nussede Django, men rejste sig da fyren begynde at snakke. Han blev temmelig overrasket over det han sagde, og ende faktisk med at ryste lidt på hovedet! Han ville ikke have noget for det han havde gjort.. han havde jo egentlig ikke gjort noget, andet end at gå rundt med Django, der var jo Django selv der fandt sin ejer. Dog betragtede han fyren lidt, og kløede sig lidt i nakken.

”Uhm.. du kunne jo fortælle mig dit navn?” sagde han så. Han vidste egentlig ikke helt hvorfor han spurgte om dette. Men det var vel ikke så underligt at spørge? Eller var det?
Han bed sig e smule i læben, han håbede virkelig ikke at denne fyr ville syntes at det var underligt. Lori krummede bøgerne i sin favn lidt, som han faktisk fuldstændig havde glemt at han skulle hente for sin chef, dog skulle han bare have dem med i morgen. Men de skulle jo ikke risikere at blive beskidte eller noget.

Lori var normalt ikke den snaksaglige type, og han kunne da også godt mærke på sig selv, at han have lidt svært ved, hvad han skulle sige til denne fyr her. Men der var nu noget der sagde ham at han gerne ville tale mere med denne fyr. Og ikke mindst Django.
Dog var der noget der nev inden vendig. Selvom han slet ikke kende denne fyr, så var der noget der gjorde ham nervøs. Han havde før i tiden oplevet at folk han mødte ende med at være døde kort tid efter. Det var dog længe siden dette var sket, men det havde jo også noget at gøre med at han ikke var ret meget i nærheden af andre mennesker. Dette var noget af det længste han havde snakket en fremmed person.

Reign blev en smule skuffet over den lamme "tjeneste", han blev bedt om, da han altid havde troet på tilbagebetaling. Fyren havde gjort et eller andet for ham - han var ikke helt sikker på hvad, det var, men han havde på en eller anden måde fået Django tilbage - så nu ville han gerne gøre noget for ham. Det behøvede ikke engang være en stor ting.

Han tog en dyb indånding, da han havde overvejet, hvad han skulle svare, og fik et smil placeret på det ellers lettere skuffede ansigt, "Reign. Reign Simmons," han stak afventende sin hånd frem for pænt at hilse, hvorefter hans smil blev bredere og mere oprigtigt, "men jeg vil egentlig også godt have dit navn at vide, så det kan ikke være min tjeneste," forklarede han med et blink i øjet i en sarkastisk, nedtrykt tone.
Han skævede tænksomt forbi fyren, hvor en lille bod, der udelukkende solgte en varm drik, der boblede fra en stor kedel på skranken, stod mellem to større bygninger. Hvad det var, anede han ikke. Alligevel greb Reign chancen og lod blikket glide tilbage på den fremmede, "må jeg i det mindste ikke byde på noget at drikke? Bare en lille kop et eller andet."

Lori bemærkede godt at der var noget skuffet over fyrens blik. hvad mon han var skuffet over? han valgte ille at spørge, det ragede jo egentlig ikke ham.
Der kom dog et mildt smil frem hos ham da han fik fyrens navn. Han så på hans hånd som han rakte frem, og et kort sekundt overvejede han om han mon skulle tage den eller lade vær! Han vidste jo i virkeligheden ikke noget om denne fyr.
Dog smed han disse tanker væk, og rakte roligt frem og tog Reign's hånd. Han hørte dog hvad han sagde, og kunne ikke helt lafe vær med at smile. "Lori.. Lori Jackss" sagde han.

Dog havde han lidt håbet på at dette var nok, men Reign virkede ikke til at tage det for gode vare. Han hørte hvad der blev sagt med noget varmt at drikke. Han bed sig en smule i læben. egentlig burde han jo se at komme hjem, og han vidste jo heller ikke om denne Reign var en man kunne stole på. Men igen... han ville vel bare betale tjenesten tilbage? *hold nu op med at være så fandens mistænksom Lori!!* skælde han lidt ud på sig selv.

Hsn vemde blikkey tilbahe mod Reign "okay.. så bare en enkelt kop" sagde hsn med et roligt og mildt smil

"To kopper et eller andet er på vej," sagde Reign tilfredst og gik forbi Lori og hen til boden. Han slikkede sig sultent om munden, da han stort set ikke havde spist andet end lidt brød hele dagen, og det derfor ville være opkvikkende at få noget ned i maven - eventuelt varm chokolade, det ville være perfekt. Desværre nåede en anden lugt hans næse. Det lugtede kraftigt, både af vin og så af noget andet, han ikke lige kunne sætte fingeren på, hvad var.
Da han bad om to kopper og samtidig spurgte ind til, hvad det var, fik han et hæst "gløgg" fra den gamle, krumryggede dame, der stod omme bag kedelen. Gløgg var nu også okay. Han kunne godt lide gløgg.

Han greb fat om begge kopper, der heldigvis lige var tykke nok til ikke at brænde hans fingre, og drejede omkring. Men i stedet for at gå direkte hen til fyren, gik han mod et noget hærget træord, der stod lidt fra ham, hvor han stillede kopperne på. Han satte sig på en af de stubbe, der var placeret omkring og fungerede som stole, inden han flyttede blikket tilbage på Lori, "tag plads," han smilede og lavede en gestus mod en af de andre stubbe. Django var allerede gået hen og lagt sig under bordet.

Reign pustede ned i den varme gløgg, han havde taget op mellem hænderne, og nikkede hen mod bøgerne, "du læser?" Efter at have taget det første sip af drikken, måtte han anstrenge sig for ikke at lave en grimasse. Føj, det smagte fælt!

Lori vende rundt og så efter Reign da han suste forbi ham. Han tog fat om bøgerne og holde dem i begge sine arme. Han bed sig en smule i læben. Gad vide om dette var en god ide? Eller skulle han bare skynde sig væk nu? Dog nåede han slet ikke at tænke på om det var en god plan at stikke af, før Reign havde vendt sig mod ham, og nu var på vej over mod et gammelt havebord. Han kom selv nærmere, og satte sig som han fik besked på.
Han lagde bøgerne på bordet ved siden af sig, og tog fat om koppen med den sære drik der havde en yderst anderledes duft.
Han tog koppen op til munden og nærmest i det han drak hørte han hvad Regin sagde. Han så over mod ham over koppen imens. Han tog koppen fra munden, og uden helt at tænke over det kom han til at rynke på næsen. Hvad var det dog for noget stags det her?
Han sank det dog, og prøvede på ikke at give udtryk for hvor grimt dette egentlig smagte.

Derfor så han i stedet mod bøgerne, og rystede lidt på hovedet ”det er ikke mine… det er nogle jeg henter for min chef” sagde han og så ned mod bøgerne der var noget tyndslidte i omslaget, og som helt klart trængte til at blive behandlet bedre.
Men som man altid sagde.. man skulle ikke bedømme bogen på sit omslag. Disse 3 bøger var nogle af de ældste og bedste værker der var lavet.. i hvert fald ifølge hanschef.

Lori så lidt tilbage på Reign ”Jeg arbejder i en boghandler.... Men jo jeg læser også meget ” sagde han med et blidt smil, inden han igen drak lidt af den varme væske der befandt sig i hans kop. Dog havde han allerede glemt hvor grimt det nu var det smagte. Dog sagde han ikke noget! Det ville være uhøfligt nu hvor Reign havde været så venlig og købe det til ham.
Om han så skulle drikke det hele ud, så gjorde han det!

Reign var ved at tage endnu en tår og lod derfor ikke mærke til Loris næserynken. Han skævede hen til ham for at se, om han gav tegn på, at det smagte dårligt, men da ingen ubehag kunne anes, flyttede han bare blikket ned i væsken igen.
Dog hævedes hans blik igen, da han fik svar på sit spørgsmål, og han nikkede let, "ah. Okay." Han vidste, han burde sige noget mere, men han havde svært ved at holde en samtale tilbage med denne stille fyr. Måske var han bare genert. Eller måske lugtede Reign helt vildt dårligt efter at have gået så meget rundt, og fyren var bare for høflig til at sige noget. Åh nej... bare det nu var det første, håbede Reign indeligt på, som han to endnu en tår og kæmpede for at sluge det.

Heldigvis blev der tilføjet noget mere, hvilket gav Reign mulighed for at komme på banen. "Virkelig?" han stillede koppen tilbage på bordet, dog uden at slippe om den, rettede sin kropsholdning lidt op og så nysgerrig ud, "har du læst den nye af S. Snow? 'En Arbejdsdag'? Jeg gik igang med den i forgårs og er allerede halvvejs. Den er vildt spændende."

Lori forstod virkelig ikke hvordan Reign kunne drikke det her! mmen selvfølgelig hver sin smag. Men dette smagte jo virkelig som om hun havde kogt det på sine gamle strømper! Godt nok var Lori ikke et luksus dyr, tros han havde pengene til det. Men dette? Aaahh….! Dog sagde han intet. Det kunne han ikke være bekendt.

Lori så lidt overrasket ud, da Reign begynde at spørge ind til om han havde læst en bestemt bog. Lori lyste helt op i et stort smil, han kunne næsten ikke sidde stille. Det var ikke ret mange mennesker han kunne snakke med om bøger. ”Ja! Jeg læste den for nogle dage siden! Den er fantastik! ” kom det ivrigt fra ham. Han elskede den bog, den var fantastisk skrevet, og den var fangende. Han havde næsten ikke kunne slippe den. Og han havde slet ikke kunne koncentrere sig om noget andet end det bog.

Lori var så begejstret at han tog en stor mundfuld af det der var i kroppen, og atter igen kom det helt bag på ham hvor dårligt det faktisk smagte! Fy for den lede.! Hvordan kunne hun sælge sådan noget? Dog havde han så meget selvkontrol at han ikke sagde eller gjorde andet end at tvinge det ned.
Det var da helt vanvittigt at Regin kunne drikke det her? Og han hverken sagde eller gjorde noget.
Lori vende igen blikket mod Reign. ”Hvilken ganger er du så mest til?” spurgte han så, og tog fat om sit kros, og varmede fingrene lidt på det.

Han kunne slet ikke holde op med at smile nu! Tænk at de skulle have 2 ting til fælles. Hunde og bøger! Det virkede som en sær kombi, men ikke desto mindre så var det de 2 ting det var! Han så lidt ned mod Django der lå og sov under bordet, og så ud til at have brug for det efter af have randt rundt hele dagen. Han kunne ikke undgå at smile lidt over den store lodne fyr der lå der og snorkede.

Reign smilede selv lidt bredere, da Lori virkede lige så begejstret for læsning, som han selv var - hvis ikke mere. Hans venner var ikke just de største læsere, så det var rart med en, der delte hans hobby.
Han kunne ikke holde sig tilbage fra at læne sig en smule frem, henover bordet, da han lige så ivrigt som personen, der sad overfor ham, svarede, "helt fantastisk! Jeg elsker forfatteren! Jeg er virkelig nysgerrig omkring, hvorvidt det er en mand eller kvinde. Noget siger mig, det er en kvinde, men man kan jo aldrig være sikker."

Han tog selv en tår til af den hæslige drik og ignorerede den snurrende følelse i hans hals, da han svarede, "lidt af hvert. Jeg kan godt lide noget med action og spænding i, men jeg har det også med at falde for kærlighedsromaner. Hvis de ikke er for platte selvfølgelig," tilføjede han hurtigt med et skævt smil, da han trods alt ikke ville lyde fimset. Han fortrød allerede lidt at have sagt det men på den anden side var det rart at få det ud. Han ville aldrig fortælle sine venner og bekendte sådan noget. "Hvad med dig?"

Han så kort ned i sin kop, og inden Lori kunne nå at svare, spurgte han forsigtigt, "for resten, ehm... smager dit gløgg så lige så dårligt som min?" han forsøgte med et lille smil og var egentlig mest nervøs for at lyse kræsen og fisefornem.

Lori kunne næsten ikke sidde stille på den massive træstup han sad på. Det var virkelig rart endelig at måde en, som var jævn aldrene med ham selv, der også elskede at læse. Ellers kende han jo kun sin chef.
Han smilede stort til det Reign sagde, og han nikkede ivrigt som tegn på sin enighed! Han kunne næsten ikke engang lade Reign snakke færdig fordi han var så ivrig. ”Ja det er det der er så spændende!.. Jeg ville virkelig også gerne vide det!. Min chef mener at det kun kan være en mand, men jeg er slet ikke så sikker” grinte han lidt.

Han smilede da Reign fortalte at han kunne lide noget med action, men også kærlighedshistorier. Han kunne nemt se at han måske allerede fortrød at have sagt det. Men Lori kunne nok toppe den. ”Jamen altså jeg er mest til kærligheds romaner, og digtsamlinger…” sagde han og lagde hovedet lidt på skrå ”jeg kan selvfølgelig også lidt alle de andre, men dem der fanger mig allermest, er gamle fortællinger!” sagde han med et mildt smil. Det var virkelig rart at sidde og snakke om sådan noget her! Det var næsten som om han glemte at de slet ikke kende hinanden.

Han så dog noget overrasket ud da Reign pudselig spurgte om Loris gløg smagte lige så grimt som hans. Lori så lidt ned i koppen. Skulle de have været gløg? Han så op på Reign igen, og bed sig lidt i læben, men kun fordi han prøvede på at holde et grin inde. Dog kom det ud, og han grinte lidt over det. Han nikkede som svar, og så på ham med et grin ”Jeg ville ikke sige noget… men det er virkelig ækelt” grinte han og skubbede koppen lidt væk.
Det var temmelig komisk at de begge bare havde siddet og bidt det i sig for ikke at lyde dum eller for sippet

"Digtsamlinger? Wauw," lød det fra Reign, der så imponeret men samtidig overrasket ud. Det havde han ikke regnet med. Lori lignede ikke typen, der læste sådan noget. Han trak på skuldrene og skævede tænksomt til siden, "de er også virkelig gode sådan nogle gamle historier. Men jeg ved bare ikke... jeg synes, sproget kan være svært at forstå," han førte blikket tilbage på fyren og lod det skæve smil danne sig på sine læber igen, "men det er nok bare mig, der er for utålmodig til rent faktisk at læse sætningerne langsomt nok igennem til faktisk at forstå dem."

Hans nervøse smil blev til en til en lettet latter, da Lori virkede enig i hans påstand. "Det er for ulækkert," gav han ham ret, stadig grinende, og skubbede selv koppen ind mod midten af bordet, "det ryger direkte på listen over ting, jeg ikke behøver at smage igen." Han så lidt hen mod den gamle dame i boden, der blandede noget mere i gløggen - Reign kunne dog ikke se, hvad hun kunne tilføje, der ville gøre den god. Det var en umulig opgave.

Han sad lidt i sine egne tanker, indtil han kom i tanke om noget, og så tilbage på fyren, "for resten, Lori, du kender ikke til kro, jeg kan sove på, vel? Helst billig. Helst meget billig," tilføjede han drilsk med et ryk på den ene skulder. Han havde ikke taget så mange penge med, da han trods alt ikke havde regnet med, han ville ende i Doomsville så sent om aftenen.

Lori var godt klar over at det var de færreste der havde intarresse fot ældre værker da de, som Reign siger, kunne være meget besværlige og læse. Men Lori elskede det! Han elskede det gamle og det smukke.
de skrev meget anderledes den gang, og det fassinerede Lori. Han smilede lidt ocer det Reign sagde med at han nok bare var utålmodig. Tja det var måske derfor.

Han lyttede til hvad Reign sagde med gløggen, og grinte let over det. Det var faktisk lidt synt for Reogn, at han havde været sød og venlig, og så havde det smagt så grumt for dem begge.

Lori så lidt op, da Reign spurgte om dn kro. Han bed sig tænkende i underlæben. "altså.. jeg er ikke voldsomt kendt i den her del af byen... jeg ved at der er mange steder dog... ja forstå mig ret, nok er de billige men... bestemt ikke et sted for Django" det sidste sagde han med et let grin.
Han sad lidt og tænkte. Han kom på en ide, men vidste ikke helt hvad Reign ville syntes om det. Ham vidste ikke engang helt hvad han selv syntes om det.

Han pillede lidt ved den ene af børgerne. "altså... hvis det er, så er du da velkommen til at overnatte hos mig i nat?... jeg bor ikke så langt her fra" sagde han stille. Han bed sig en smule i læben "jeg mener... det skal ikke koste dig noget... og mad er der nok rigeligt af sååh..." han var lige nervøs over at spørge om det her, gad vide. hvad Reign vil tænke om ham?

Det første, Lori sagde, fik Reign til at kigge ned på Django, der så ud til at være faldet i søvn. "Det har du nok ret i," mumlede han tænksomt ud, mens han overvejede, om man overhovedet måtte have hunde med nogen steder. I hans egen hjemby var han flere gange blevet smidt ud flere steder fra, fordi han havde haft Django med ind og trods alt ikke bare kunne sende ham udenfor helt alene. De fleste billige kroer var desuden altid fyldt med drukkenbolte, og sådan nogle typer kunne sagtens finde på at sparke til hunde - og mennesker for den sags skyld - i ren fuldskab. Nej... det gik jo nok ikke. Det var godt, han blev mindet om det, inden han bevægede sig ind og fik skabt en masse postyr.

Reign så op igen, da stilheden blev brudt af den mørkhårede fyr, og han blinkede overrasket et par gange med øjnene over forslaget. Det havde han alligevel ikke regnet med. "Hos dig?" gentog han først, stadig lidt paf over det overraskende men meget interessante og brugbare forslag. Han var ikke sikker på, hvorfor Lori stolede nok på ham til at have ham sovende, men på den anden side stolede Reign nok på Lori til at sove hos ham, uden han var nervøs for, han ville dolke ham i løbet af natten - og det var, selvom de kun havde kendt hinanden i under en time. Han virkede som en troværdig fyr. Sød og venlig... og så hjalp det også, han var menneske. Reign stolede langt mere på mennesker end på nogle andre racer. Sandsynligheden, for de ville skade én, var langt mindre.

Men selvom han i sit hoved var positivt indstillet, kunne han ikke lade være med at føle, han pressede sig på. Han havde allerede spildt nok af fyrens tid.
"Er du sikker? Har du overhovedet plads til at have en sovende?" spurgte han med hovedet på skrå, inden et skævt smil dukkede op på hans læber, "du er godt klar over, jeg så kommer til at skylde dig to tjenester, ikke? Du slipper ikke."

Lori sad og så lidt på Reign. Han så meget overrasket ud da Lori havde forslået ham at overnatte hos ham. Det ville de fleste nok være nå man ikke havde kendt hinanden længere tid.
Lori vidste heller ikke helt selv hvorfor han foreslog det her. men på den anden side, det kunne vel ikke være så slemt, når han boede oven på en ældre dame, helt døv var hun da ikke endnu!

Han hørte vad Reign spurgte om, om han havde plads til en mere. Egentlig ville det blive ret trængt, men det gik nok. ”Ja jeg har plads nok” sagde han med et roligt smil.
Han hørte dog hvad Reign sagde med at han så skylde ham 2 tjenester. Lori sukkede en smule. Han lagde hovedet lidt på skrå, og så på ham ”du kunne også bare lade mig være venlig og gøre det her for dig” sagde han med et blidt smil.
Han strakte sig lidt, og kom med en tilfreds brummen. Derefter rejste han sig. ”Når? Skal vi komme afsted? Vi skal gå et lille stykke” sagde han med et mildt smil. Han så ned på Django ”Så er det tid til at så op basse” sagde han med en mild og glad stemme.

Han så på Reign, han vidste egentlig ikke hvorfor men han glædet sig faktisk til at have en sovende. Han havde jo ikke rigtig nogle venner, og derfor havde han aldrig besøg. Måske Reign kunne blive hans ven? Det ville nu være rart! Endelig at have en.

"Niksen biksen. To tjenester. Det ligger fast," sagde Reign bare i en streng tone men kunne ikke holde masken og smilede derfor drilskt imens. Han var ærlig talt ikke sikker på hvordan eller hvornår. Det var kun sjældent, han var i Doomsville, og han kunne jo ikke bare bede Lori om at komme til Firewood Village for at opkræve sine tjenester - det ville jo være en tjeneste i sig selv, og så ville han pludselig have tre tjenester hængende over hovedet. Uoverskueligt.

Han nikkede en enkelt gang og rejste sig op fra stubben, "jeg er klar," hvorefter han gik om på den anden side til fyren, afventende efter hvilken vej de skulle.
Mens de gik spurgte Reign med blikket til siden på Lori, "hvilket distrikt bor du i? Normalt kan man se og høre det på folk, men jeg har lidt svært ved at læse dig," han sendte ham et smil. Django gik pænt med dem, mens han kluntet bevægede sig fra Reigns side, så til Loris og så tilbage igen.

Lori sukkede bare lidt over ham, og rystede på hovedet! Hm der var vel ikke så meget at stille op..
Lori greb bøgerne på bordet, og begynde at gå. Han gik og kiggede lidt ned på Django der vidst hellere ville have sovet videre. Han måtte også være træt den stakken. Hans blik gled let hen på Reign. Hmm han måtte jo også være træt, og sulten. Han havde jo rendt rundt hele dagen for at lede efter Django.
Lori så hurtigt væk da Reign kiggede over på ham og begynde at tale. Han hørte hans spørgsmål, og smilede lidt over det. nej det var ikke rigtig til at høre hvor han kom fra… men det var nok fordi han slet ikke var fra Doomsville oprigtigt.

Han var ikke helt sikker på at han skulle fortælle det. det ville måske bringe ham i fare… og så alligevel, han var jo netop ved at vise denne fyr hjem til sig.. så han ville jo finde ud af det under alle omstændigheder.
”jeg bor i Angerforge District” sagde han så. Hans blik gled lidt over mod Reign. Godt nok gik Lori pænt klædt, men han lignede ikke en der ville komme fra den del af byen. Slet ikke.

Men det var nu engang der han var havnet! Og det var nok mest fordi han havde pengene, og fordi han havde kunne finde et billigt værelse. Og så var det mest fordi han håbede på at det ville holde ham væk fra alle de ting han ikke havde lyst til skulle sek. Men det var ikke altid nemt!. Men han vidste jo heller ikke at tingene skete lige meget om han ville det eller ej.

Da de havde gået noget tid, kom de til et ældre hus. Lori gik hen til hoveddøren, og åbende den. Han trådte ind, og tørrede sine sko af.
Han så på Reign og lavede en gestus til at han skulle komme ind. ”det er lige op af trappen” sagde han med et smil, og gik hen mod en anden dør der var i den lille gang. Han bankede på den, og lidt efter åbnede en gammel dame døren.
”Åh Lori min dreng er det dig?... Så er de endelig hjemme?” sagde hun med en venlig og sød stemme. Og man kunne tydeligt høre på hende hvor meget hun holde af Lori.
Lori smilede varmt til hende ”Ja det var lidt af en tur… uhm… jeg håber ikke det gør noget men jeg har en gæst med?” sagde han roligt. Den ældre dame åbnede døren en anelse mere, så hun kunne se Reign ”åh.. goddag!” sagde hun sødt til Reign, og så derefter på Lori igen ”jeg kommer op med en bakke til jer om lidt så…” sagde hun og smilede stort da hun så Django ”til jer alle tre selvfølgelig” sagde hun så.

Lori smilede glad til hende. ”tak skal du have fru Clear” sagde han så og gik over til Reign igen. ”lad os smutte op” sagde han så, og gik op af trappen. Han åbnede døren og gik selv ind.

Hans lejlighed var ikke ret stor. Det var faktisk ikke andet end et værelse. Et enkelt værelse, der dog havde en smule størrelse.
Der stod en dobbelt seng i det ene hjørne, et lille natbord ved siden af. Han havde en lænestol, hvor der stod en høj lampe, det perfekte læse sted. Der stod en stor bogreol der var fyldt med bøger, der var også små stakke ved siden af reolen, da de ikke kunne være i den.
”velkommen til.. det er ikke så stort, men det er hyggeligt” sagde han med et smil.
Han gik over til sin seng, og tog et ekstra tæppe der lå i fod enden, og lagde det på gulvet ”her Django!.. kom” sagde han og lagde det så Django kunne have noget at ligge på.

"Virkelig?" udbrød Reign med en overrasket mine. Han havde sådan set regnet med, Lori boede i Rotten Root District. Ikke at han så beskidt eller fattig eller kriminel ud på nogen måde, men han lignede heller ikke en fra Angerforge District. Fyren måtte altså have lidt penge, og Reign forstod pludselig bedre, hvorfor han ikke ville tage hans sølvmønt.
Han så frem igen med et mildt smil, "det er et godt distrikt. Jeg kan i hvert fald godt lide det." Han havde ikke været der mange gange men de få gange, han havde taget en tur derhen, havde det været et rart og fredfyldt sted at opholde sig. Især deres park var han vild med. Og biblioteket selvfølgelig - det var helt fantastisk! Sådan noget fandt man ikke i Firewood Village.

Reign lod blikket glide hen over huset, da de nåede frem. Det så hyggeligt ud og var forholdsvist stort, og han overvejede, om han mon boede der alene, for så manglede han da slet ikke penge. Sådan et hus i sådan et distrikt; det kunne ikke være helt billigt.
Han gik indenfor efter Lori og lukkede forsigtigt døren i efter sig, mens han sugede de nye omgivelser til sig med øjnene. Han så kort på Lori og nikkede, inden han gik imod trappen, men vendte sig nysgerrigt om igen, da en damestemme lød bag ham. Der boede altså andre. Så forstod han bedre.
Han trådte ned fra trinnet igen og fik placeret det venligste smil, han kunne præstere, da opmærksomheden røg hen på ham. "Goddag, frue," sagde han til den ældre kvinde, han regnede med var Loris mor eller bedstemor.

Han flyttede hånden fra trappegelænderet, så Lori kunne komme forbi, og gik op af trappen efter ham med Django lige i hælene. Hunden smuttede hurtigt forbi Reigns ben og snusede nysgerrigt rundt i lokalet, præcis ligesom sin ejer, der gloede rundt som om, han aldrig havde set noget lignende før.
"Jeg elsker det," sagde Reign bare med et imponeret blik og et smil på læben, der ikke så ud til at ville forsvinde lige foreløbig, inden han smed sig i lænestolen og gav et langt, højlydt lettelsens suk fra sig, "var det din mor, jeg lige hilste på, eller bor I bare sammen?" spurgte han og greb den øverste bog fra stakken, som han læste bagsiden på, mens han ved hjælp af fødderne fik skubbet skoene af. Django havde også kastet sig ned på tæppet, der var blevet lagt til ham, og den bjæffede lykkeligt op til Lori.

Lori betragtede hvordan både Django og Reign snussede lidt rundt på Loris værelse. Lori var nu glad for at Reign havde sagt at han elskede det. Det var ikke meget, men det var da et hjem. Lori grinte lidt da Django bjæffede op til ham, og han nussede ham på hovedet.

Han hørte hvad Reign spurgte om, og så bare lidt mod Django. ”Jeg lejer bare værelset her af hende….. jeg har ingen forældre” sagde han stille mens han stadig kælede Django, og uden at vende hovedet mod Reign. Lori havde jo aldrig kendt sine rigtige forældre, så han vidste i virkeligheden ikke om han et eller andet sted havde en mor og en far. Men han havde i hvert fald aldrig mødt dem. Og hans adaptivforældre var døde begge 2.
Og det var Loris skyld.

Lori var stille lidt, men rejste sig dog, og så på Reign ”Du kan bare tage hvis der er en du vil læse” sagde han og hentydet til bøgerne der lå på gulvet. Han gik selv hen til reolen ”ja jeg har ikke helt plads til dem alle, så jeg er nød til at ruge lidt af gulvet også” grinte han lidt.
Kort efter bankede det på døren. Lori gik over og åbnede. Det var den gamle dame med en bakke til dem. ”Jeg har givet jer lidt lækkert med.. nyd det nu” sagde hun med en sød stemme.
Lori smilede stort og taknemligt ”det skulle de da ikke fru Clear” sagde han så. Damen fægtede lidt med armene da Lori havde taget imod bakken ”vise vase! Det er jo ikke hver dag du kommer hjem med besøg” grinte hun lidt.
Lori vende hovedet en smule tilbage mod reign, og kunne ikke undgå at smile. Hun havde sådan set ret. Det var faktisk sjældent, for ikke at sige aldrig sket.

Han takkede hende for maden, og lukkede døren efter hende. Lori gik ind i rummet, og satte bakken på et lille træ bord der stod med 2 stole omkring. ”så er der mad” sagde han med et smil.
På bakken var der 2 tallerkner med mad, noget lækkert kød, med sov og kartofler til, og en smule grønsager.
På den 3 tallerken var der en masse kød raster fra pøser, steg, og andre ting. Lori tog den 2 tallerken, og satte den ned til Django, sammen med en skål vand. ”versego og spis Django” sagde han så.

Lori satte hans og Reigns tallerken på bordet, og så på Reign ”drikker du vin?... fru Clear syntes vi skulle have en flaske” sagde han med et let smil.

"Åh. Nå. Okay," svarede Reign af den nye information om Lori. Han bed sig i indersiden af kinden af, hvor dumt han han havde reageret. 'Åh. Nå. Okay.' Hvad var det for noget at svare? Men nu hvor han ikke kunne trække det tilbage, ville det bare blive mere akavet, hvis han tilføjede mere, så han lod være. Det var sikkert heller ikke et emne, Lori var interesseret i at grave dybere ned i, og det havde Reign ærlig talt heller ikke selv. Det var personligt, og de kendte trods alt knapt nok hinanden.

Han blev lettet, da emnet blev skiftet, og et smil fandt vej til hans læber. "Du har jo også næsten et helt bibliotek her. Jeg tror, jeg har haft en drøm om det her sted engang," jokede Reign med et tilhørende grin og så kort ned på bogens bagside igen, inden han lagde den tilbage i bunken. Han så op, da den ældre kvinde fra tidligere dukkede op i døren, og han sendte et smil og en lille gestus med hånden i form af et vink. Han kunne allerede godt lide fru Clear - ældre mennesker var altid så rare.

Han sendte hende et hurtigt 'tak', inden hun forsvandt, og gik hen til bordet men blikket på maden. Det så godt ud. Det var sjældent, han fik sovs, og kødet lignede noget, der var købt og ikke selvskaffet. Imponerende.
Hans blik gled op på Loris ansigt, og han grinede med et blik fuld af selvtillid, "jeg drikker alt, der er alkohol i." Han greb flasken og fik med lidt besvær åbnet den med et højlydt 'pop', hvorefter han fyldte to glas - ét til hver. "Skal jeg også tage stolen ud for den gode herre?" spurgte Reign drilskt men satte sig så ned, da han ikke regnede med, Lori ville acceptere ham som tjener.