Let me help you away. Lori

Tid: 19.42
Dag: Tirsdag
Sted: Havene
Omgivelser: Vand, vand og jah, mere vand
Vejr: Fugtigt, tåget og regnfuldt. Ser også ud til storm.
@Lori


En stor brig gled roligt gennem vandet. Kaptajnen var en lys mand med lang fedtet hår. Han stod ved roret mens hans mænd rendte rundt på dækket. Han havde en tilfreds grin på sine læber. Han havde brugte dage på at fange unge Incubus og Succubus. Han så ned på mod lugen til dækket hvor de alle sad fanget. Han nynnede en stille sang og havde slet ikke opdaget den store frigat der kom ud af tågen bag dem. Dens sorte flag vejrede i masten.

"Vi nærmer os, Kaptajn." sagde Alan. En vareulv midt i fyrrerne. Hans mørke øjne så hen på en enorm skikkelse. Manden var Seuzan og han var nok en af de pirater der ikke havde meget tilovers for slavehandler. "Giv dem en salve fra jagtkanonerne. Lad os se hvad de syntes om det. Sluk alt lys og lad dem høre bragene og se lyset fra vores kanoner istedet for." sagde Seuzan og så på skibet foran dem med vrede. Hans besætning skyndte sig at opfylde hans ordrer. De folk der stod ham nærmest.

De først skud ramte den store mast og fik den til at splintre. Kaptajnen så sig over skulderen og frøs. Han kunne knap nok se noget i dette vejr og på denne tid. "Hvad var det?" råbte en af de unge skibsdrenge og så sig om. Masten lå halvt på dækket og halvt i havet. "Vi bliver angrebet!" Folkene gik i panik. Kaptajnen fik øje på skibet. "Vi er i så dybe problemer." mumlede han og blev hvid i ansigtet.

Det havde egentlig været en ganske normal aften. En aften hvor der var liv og glade dage i gaderne. Og dette havde Lorikan da ikke kunne modstå! Derfor var han kommet frem fra sit skjul inde bag Loris sind.
Han havde bare hygget sig, drukket sig lidt fuld, og forført nogle uskyldige mennesker. Altså for ham en helt almindlig aften, dog var den endt meget brat!
Der var en eller anden nar der havde slået ham ned bagfra. Efter det var alt blevet sort. Og da han vågnede igen, var det ikke Lorikan men Lori der vågnede.
Lori gik i panik. Hans hænder og fødder var bundet. Han havde en ildelugtende sæk over hovedet, og kunne intet se. Men da han var begyndt at vride sig og kalde ”Hjælp… luk mig ud!”, var der blevet sparket til ham, og han havde fået besked på at holde sin kæft!

Han lyttede, og kunne meget hurtigt konstatere at han ikke længere var i byen. lyden af vand der skvulpede med en båd side, og båden der susede gennem vandet var genkendelig. Samt den gyngende fornemmelse af at være på en båd eller et skib. For ikke at tale om den modbydelige lugt af gammel fisk, men det var måske bare denne sæk der var skyld i det!

Det gav et forskrækket sæt i Lori da der pludselig lød et brag, og derefter lyden af noget træ der blev knust. Lori bukkede sig ned, så langt ned han kunne. Dette lød ikke til at det var en tilfældighed. Gad vide hvor han var. Pirater?.... Eller måske slavehandlere? Han havde intet set eller hørt, Han vidste ikke engang hvordan de var kommet ind i hans lejlighed, eller hvorfor de lige havde taget ham?. Dette var virkelig forvirrende. Hvor var han? Og hvor var han på vej hen?

Seuzan styrede sit skib mod det mindre skib. Han kom op på siden af det og rammede ind i siden på det. Hurtigt blev der kastet kroge over. Mændene fulgte hurtigt med. Seuzan overlod roret til Annabelle og hoppede over. Hans blik gled søgende rundt. Hans blik faldt på kaptajnen der flygtede ned under dækket. Han blottede tænderne og løb efter ham. Han kunne høre skrig og så flok blive hugget ned i lige efter hinanden. Han sprang ned igennem lugen og landede i lastrummet med et brag. Han så sig om og snerrede.

Kaptajnen flygtede ind til slaverne. Trak sit sværd og tag fat i den nærmeste Incubus. "Du er min billet væk herfra." knurrede han og trak afsted med drengen. De andre slaver så efter dem og så på hinanden. Og så begyndte de at råbe op på mange forskellige sprog. Kaptajnen hørte fodtrin bag dem og så tilbage. Det var den kaptajn der havde angrebet dem. En sand kæmpe og vist en pirat så det ud til. Han så ikke glad ud.

Seuzan hørte råbene og fulgte dem hurtigt. Kaptajnen havde fat i en ung mand. Der var noget ved dem der var bekendt med hinanden. Og så slog dem ham. "Du sælger dem som sexslaver!" brølede han og vingerne komme ud fra hans skulderblade.

Lori hørte tydeligt tumulten der var på dækket! Hvad der foregik vidste han ikke, han havde stadig den forbandede sæk over hovedet. Men det var tydeligt at høre, at noget ikke var som det skulle. Han lagde mærke til lydene af nogle der kom ned under dækket, eller hvor de nu befandt sig. i nærheden af dem var det i vært faldt.

Han hørte fodtrin, og en nervøs hoven efter vejret af en mand. Og før han vidste af det, blev han hevet op og stå. Han hørte hvad denne klamme mand sagde ind mod hans øre, og kunne lige frem lugte rommen, blandet med lugten fra hans beskidte og halvrådne tænder. Han vrængede næsen skønt ingen kunne se det.
Han mærkede hvordan han blev skubbet frem af, og hørte pludselig alle de andre han havde siddet sammen med begynde at råbe og kalde. Alle med forskellige tunger. Han fik en klump i maven, hvad ville denne mand med ham?

Han hørte dog pludselig det brøl der kom fra en anden mand, han lød stor, og han lød ikke til at være glad. Lori mærkede at den mand der havde fat i ham lidt havde mistet koncentrationen. Lori valgte det for at lave en bevægelse med abuen, og slå den ind i maven på manden bag sig, for at gøre et forsøg i af flygte, dog var dette ret svært da han intet kunne se, og hans hænder var bundet på ryggen.


//sorry for lægten//

Seuzan rakte ud efter den unge mand der så ud til at prøve at flygte. "Rolig nu." mumlede han og gik længere frem mod kaptajnen. Manden bakkede væk og så temmelig vred og bange ud. Hans grønne øjne fløj hid og did. Prøvede at finde en udvej.

"Du har ingen ret til at være her. Jeg har intet gjort galt." snerrede han og hævede sin pistol. Seuzan kikkede koldt på manden og så hen på fangerne bag ham. De så alle forskræmte ud og englen var nød til at tage en dyb indånding.

"Jeg følger ikke nogen regler eller andres ordrer udover min leders." sagde han med en stemme fyldt med kulde og had. Han gik hen og lagde en af sin store hænder omkring mandens nakke. Det eneste han skulle gøre var at klemme lidt mere.

Lori kunne tydeligt høre at der foregik noget rundt om ham, men hvad det var vidste han slet ikke. Han kunne kun høre at de 2 mænd bestemt ikke var enige.
Han kunne også tydeligt høre at der foregik noget ovenpå, men denne forbandede og stinkende sæt forhindrede ham i at se noget.

Han ende med at falde lidt over sine egne fødder, og landede på gulvet. Han krøb lidt tilbage mod nogle træ kasser, og prøver virkelig at vride sig fri fra disse reb, men det var virkelig bundet meget stramt. Og det var temmelig sært at komme op og to igen når ens hænder var bundet på ryggen.


//sorry for længten :/