You come here often? - Lori

Det var et forfærdeligt vejr! Koldt, og vådt.Lori selv var blevet i boghandleren denne aften, det kunne han lige så godt, og så håbe på at det ikke var LIGE så slemt i morgen!
Men med det her vejr, var der snart ikke grund til at han overhoved havde åbent... Det var ikke ligefrem bøger tænkte på at anskaffe sig nu! Det var nærmere proviant, varmt tøj! Den slags ting, og det kunne man jo egentlig ikke bebrejde dem!

Lori selv, havde fået fyret godt op i butikkens brænde ovn, han havde sat vand over til the, og sa ellers oppe i sin lille "hule" og læste. Han hørte butikkens klokke, og undrede sig lidt. Det var aften, og butikken var egentlig lukket. Godt nok havde han ikke låst døren endnu, men han havde heller ikke regnet med at der var nogle ude i dette vejr.
Han kravlede ned fra hans lille gemmested, og gik ud mod butikkens indgang.

Han havde nok regnet med at se en der var drivvåd, og ved at dø af kulde. Og jo hun var da gennemblødt!... men i stedet fandt han en der stod og holde fast i en reol, der var tæt på at vælde. Han skynde sig der over og tog fat i reolen, og fik hjulet med at sætte den på plads. Han så på kvinden foran ham "er du okay?" spurgte han hurtigt. Han kunne se de mange bøger der lå på gulvet, det var ikke rart at få sådan en i hovedet, det vidste han selv alt for godt!

Han kunne ikke undgå at betragte hende lidt. Det var ikke lige just den påklædning han ville anbefale nogle at gå i, ude i dette vejr!.

Lyden af hans stemme fik hende til at vende blikket væk fra reolen, og bøgerne. Hun kunne se at han havde hjulpet til med at holde reolen på plads, så den ikke ville vælte. Selvom der var røget nogle bøger på gulvet, var hun glad for at hele reolen ikke var væltet. Det ville være en skam, hvis flere og flere bøger blev ødelagt. Med blikket rettet mod ham, tog hun hendes hænder til sig, og drejede sig en smule så hun stod med fronten mod ham. Så der var nogen herinde, det burde hun havde set komme selvom det var om aftenen. Dog burde hun have duftet sig frem til det, men sådan var det jo. Med håret der dryppede ned mod gulvet og ramte nogle af bøgerne trådte hun et skridt til siden, så bøgerne ikke ville blive endnu mere våde.

"Ja jeg er okay, jeg kom ikke til skade"svarede hun og sendte ham et smil. Hendes blik gled ned over hende, bare for en sikkerhedsskyld for at tjekke efter skader. Men der var ingen, det var blot et held, medmindre hun ville være hurtig og flytte sig hvis reolen ville vælte. Så løftede hun blikket op, så hun stod og kiggede på ham. Betragtede ham en smule, og lod smilet sidde på læben"Tak for hjælpen, det var ikke min mening at vælte nogle bøger ned på gulvet"sagde hun med blikket rettet ned mod gulvet på de bøger der lå spredt her og der.

Måske det bare var typisk hende at lave en mindre elegant entre, men sådan var det jo. Måske hun også burde have tænkt på noget andet påklædning end bare en kort kjole, men det var vel også bare en typisk hende ting. Hun lagde hovedet på skrå, og betragtede så ham igen, gad vide hvem han var. Mon han arbejede her på biblioteket.

Han smilede og nikkede forstående da hun sagde hun ikke var kommet noget til. "det var godt" sagde han roligt. Han lagde mærke til hendes hår der dryppede samt hende kjole der var drivvåd.
"Du er jo helt gennemblødt.... Nu skal jeg finde et håndklæde og et tæppe til dig" sagde han roligt, som han gik forbi hende og over mod disken.
Han grinte lidt af hendes undskyldning.
"Det skal du ikke tænke på.. jeg gør det selv dagligt" erkende han med et træk på skulderen og et skævt smil.
Han gik om bag butikkens disk, og fandt hurtigt et håndklæde og et trygt tæppe frem.
Han kom tilbage til hende og ragte hende håndklædet.
"Her! Så du kan gå tørret dit hår"Sagde han med et smil.
Han betragtede hende lidt.

Hun var ikke en han havde set her i butikken før! De fleste kunne han huske, selvom de blot havde været her en gang.. og han ville mene at han ville kunne huske en pige som hende.
Han så hen mod ovnen, og så tilbage på hende.
"Vil du have en kop the?.. til at få varmen på?" Spurgte han roligt, og med et varmt smil.
"Det er et frygteligt vejr der ude!" Sagde han som han også rakte hende tæppet.
Der var varmt i butikken, så varmt oven ny kunne varme den lille butik op, men det var nu alligevel en del, bøgerne gjorde selvfølgelig også sig til at isolere og holde op varmen, så det var meget behageligt.

Håndklædet tog hun imod da han rakte det hen imod hende, det var nok også en rimelig god idé at få tørret håret. Så ville bøgerne på gulvet heller ikke blive mere våde, end de allerede var. Hun begyndte at tørre det lange hår, som da også tog nogle minutter kun fordi det var, så langt. Efter der så var gået nogle minutter, og det blonde hår var tørt kiggede hun mod disken, før hun lagde håndklædet derpå. Hun vidste ikke helt, om hun skulle have givet ham det, så nu lagde hun det bare der indtil videre. Det håret tørt, lod hun blikket falde hen på ham igen, og hun sendte ham et smil da han spurgte hende om hun ville have en kop te at varme sig på, det lød virkelig godt, og var lige hvad hun godt kunne bruge eftersom vejret ikke var til at råbe hurra for.

"Det vil jeg meget gerne, tusind tak for din venlighed"svarede hun og holdte blikket på ham lidt mere, før hun kiggede rundt. Her var faktisk hyggeligt, de mange reoler med bøger, borde og stole, hvor man kunne sidde og læse og nyde selskab af andre. Der var en disk, samt en ovn, her kunne hun sagtens opholde sig flere gange. Det ville ikke være sidste gang, at hun ville besøge dette sted. Da han så rakte et tæppe hen imod hende tog hun imod det med et næsten overrasket udtryk i ansigtet, for det havde hun slet ikke troet at han ville, godt nok virkede han meget venlig overfor hende, men hun var jo slet ikke vant til at nogle ville være så venlige overfor hende, og nærmest tilbyde hende te, håndklæde og tæppe. Det var ikke sket før men det gjorde hende da glad, det fik et stort smil frem på hendes læber, for når andre var så venlige overfor hende, så skulle det nydes"Det er virkelig pænt af dig, jeg er slet ikke vant til det"sagde hun og tog imod tæppet og lagde det rundt om skulderne. Dog var det ikke fordi hun kunne lide varmen så meget, hun var mest til kulde, men selv det frygtelige vejr var noget hun ikke lide gad så meget af.

Specielt kjolen og håret havde en tydelig mening om det hvertifald, så det var rart nok at komme indenfor. Dog vidste hun ikke hvem denne person her var, han fik en nysgerrighed frem i hende. Hovedet lagde hun på skrå, og som hun stod med tæppet rundt om skulderen betragtede hun ham lidt mere, før hun kiggede ned ad sig selv. Måske kjolen kunne blive tør ved at stå tæt på ovnen, eller måske hun skulle have taget noget reserve tøj med, men det havde hun ikke"Jeg syntes det er et forfriskende vejr, selvom jeg ikke nyder at blive alt for længe ude i det"svarede hun og sendte ham et smil, måske det lød lidt mærkeligt, men nu var hun jo bare vild med andet end solskin og varme, men mest også fordi hun var, det hun var.

Så tog hun nogle skridt hen imod den nærmeste reol, og lod en hånd glide hen over nogle bøger der fangede hendes øjne kort"Arbejder du her"spurgte hun så og kiggede hen over skulderen på ham.

Vejret havde ændret en masse for mange her i byen! For en som Lori var det ikke så slemt, han skulle ikke bruge penge på mad og den slags! MEN... hans naturlige fødekilde, altså sjæle, var ikke nemme at få fat i når folk blev hjemme for det meste! Men det var indtil videre ikke det største problem! Men for dem der levede af almindelig mad, var vejret her ikke det bedste! Det var svært at så og høste afgrøder!
Der var en alvorlig risiko for at de mange byer kunne risikere at sulte, enden på grund af oversvømmelser, eller tørke! 

Et let smil gled over hans læber da hun sagde han hun slet ikke var vant til den slagt. Nææ.. desværre var der færre og færre der valgte at hjælpe hinanden! Mange holde sig for sig selv, og i tider som disse, med natur katastrofer, og underligt vejr over det hele! Så havde de fleste nok i at passe på sig selv og sine nærmeste.
Men Lori havde ingen problmer, Jo, han skulle passe på August, og sørge for at han havde mad og sådan! Men det havde han styr på! Og August var selv god til at hamstre lidt. Så hans kære menneske skulle nok klare sig!

Han så lidt overraskende på hende da hun nævnte at det var et forskriskende vejr. 
“det er bestemt de færreste der har det på den måde” sagde han med et let latter i stemmen! 
Han sad på hug, og samlede nogle af de bøger op der var faldet ned, og satte dem tilbage på hylderne, han vidste jo hvor de skulle stå, og det var også tydeligt at se. Han satte dem nærmest perfekt ind, og ledte ikke ret meget efter deres pladser. 
Han så over mod hende da hun spurgte om han arbejdede der, og et varmt smil bredte sig på hans læber. 
“det kan man godt sige” sagde han roligt “det er mig der ejer butikken her” sagde han roligt, og satte de sidste par bøger på plads. Inden han gik om bag disken, til ovnen, for at tage kedlen med vand af, og hældte op i en kop, hvor teen allerede var i. Nu skule den blot trække lidt, og så kunne hun for lov til at drikke den. 

“mit navn er Lori” sagde han roligt. 
Det var egentlig underligt, det sidste lange stykke tid, havde han ikke givet sit sande navn til folk! Efter han og Seans forhold, og det at de havde gjordt det offenligt, havde det været meget vigtigt, at han var meget påpasselig med at give sit navn ud! 
Det var bestemt ikke alle der brød sig om at 2 mænd dannede par, og SLET ikke byens hersker! Men nu var forholdet slut, og han kunne jo ikke blive ved med at leve i frygt. 

Han slog ud med armen, og lavede en gestus mod en stol. “vil du ikke side ned?” Spurgte han roligt. 
Han smilede til hende, som han fjernede den lille si fra koppen, og rakte hende nu teen der var klar. “den er stadig temmelig varm” sagde han roligt.

At høre hans latter gjorde, at hun grinede selv over hendes egne ord, det var nok mærkeligt at hun godt kunne lide vejret. Der var nok ikke så mange der kunne sige det om vejret, men hun havde da været ærlig omkring det. Det var ikke fordi hun gad snakke om vejret i flere timer, det ville blive kedeligt, og hun regnede ikke med at denne mand foran hende havde lyst til at høre om vejret i alt for lang tid. Der var andre mere spændende samtaleemner, og hun fik et smil frem på læben, og fulgte ham med øjnene som han gik igang med at sætte bøgerne på plads på hylderne. Der var mange af bøgerne der så spændende ud, og interessante ud. Hun var ikke typen der læste så meget, men det kunne være hun skulle begynde at læse lidt mere"Jeg er ked af at bøgerne landte på gulvet, men er glad for at de klarede det"sagde hun og sendte ham et smil.

Da han spurgte hende om hun ikke ville sidde ned nikkede hun, og satte sig ned på stolen han lavede en gestus til. Det ene ben lagde hun over det andet bare for at sidde lidt bedre på stolen, og lyttede til regnen mod vinduerne. Det var faktisk afslappende, og hyggeligt bare at sidde indenfor og lytte lidt til regnen. Så holdte hun blikket på ham, men kort ventede på téen fik lov til at trække sig så hun kunne drikke den. Sjovt så tænkte hun faktisk ikke på at bide ham, eller drikke blod. Det var mærkeligt og gjorde også at hun kort kiggede væk fra ham. En tænkende mine lagde sig over ansigtet, fordi hun plejede da altid at have lysten til blod, eller ikke hele tiden men tit, og tit lå der tanker om at bide andre, men hvorfor havde hun ikke lyst til det ved ham, ham med navnet Lori"Hyggeligt at møde dig Lori, jeg hedde Cimberlie"fik hun så præsenteret sig kort med et smil på læben, og hun fik flyttet blikket tilbage på ham.

Da han nævnte at det var ham der ejede butikken her kiggede hun rundt, lod øjnene skimme reolerne, og omgivelserne. Her var flot, og hyggeligt, og han havde virkelig gjort det godt med butikken, det krævede sikkert et stort ansvar og hårdt arbejde"Her er virkelig flot, og hyggeligt jeg kan godt lide din butik"sagde hun og kiggede på ham, og tog så imod koppen han rakte hen imod hende. Aldrig før havde hun fået så høflig og pæn velkomst som nu, det var virkelig aldrig sket før. For hende var det både underligt, men det var også en rar følelse. Følelsen af at føle sig velkommen, det var ikke så tit vampyrer som hende blev velkommet sådan her, men måske det var forskelligt alt efter, hvilken vampyr det var, og hvilken person der bød vampyren velkommen. Hun holdte blikket på ham, og tog forsigtig fat i koppen, hvorefter hun tog en tår, og bagefter log tungen glide lidt hen over læberne"Den er virkelig god, den smager fantastisk"sagde hun og sendte ham et bredt smil.

Lori kunne ikke helt indgå at grine lidt da hun undskylde for at bøgerne var røget på gulvet.
"hvis du vidste hvor mange gange jeg er end med at smide med dem, så ville du ikke have så dårlig samvitighed" grinte han lidt.
Åh ja.. han kunne tydeligt huske det første lange stykke tid han arbejdede i butikken, han var klumset og fummelfingret, og kunne nærmet ikke gå med mere end 2 bøger uden at midste balancen og tabe hele stakken på gulvet!... eller alle de gange hvor han havde tabt en bog ned over sin egen fod! Åh det kunne gøre så ondt!

Han sende hende et smil da hun sagde sit navn.
"jamen, god aften Cimberlie" sagde han med en roligt men dog charmerende stemme.

Hans blik ende med selv at vandre lidt rundt i butikken da hun roste den.
"tak" sagde han roligt, som han selv gik hen for at tage sin egen the.
"faktisk er det bare en jeg har overtaget... jeg har arbejdet her en del år, og kende egeren godt, og da han døde... havde han testamenteret det hele til mig" sagde han så, og så lidt ned i sin the.
Jah... han var ikke den eneste! Hans gamle udlejer Fru. Claer, hvade gjord det samme! Somme tider kunne han ikke lade vær med at tænke på hvad der mon var blevet af ham hvis ikke de havde gjordet det.. han havde ikke haft noget.. jo.. den gang havde han kunne gå til Sean men... NEJ! nu ikke det igen! ikke tænke på Sean!! det gjorde bare altid alting værre!

Da han nævnte at han havde tabt bøger mange gange, fik det hende til ikke at føle en skyldfølelse over det. Det var pænt af ham at tage hensyn til hende på den måde, og hun kunne slet ikke lade være med at grine over at høre ham grine. Hendes blik faldt så ned på koppen foran hende, det var vel på tide at drikke det, så det ikke blev alt for koldt. Hun drak næsten aldrig te det var altid blod, eller vin ja faktisk kunne hun slet ikke huske hvornår hun sidst drak te. Det havde sikkert været alt for lang tid siden"Har du læst alle bøgerne, for der er da mange"grinede hun så med blikket hvilende på ham.

Hun lagde det ene ben over det andet, og tog fat rundt om koppen, løftede den op til munden og valgte at tage en stor slurk. Øjnene spærrede hun op over hvor godt det smagte, det var jo fantastisk. Måske slog det ikke smagen af blod, men det her var bestemt også noget der skulle nydes. Koppen satte hun ned på bordet, og kiggede kort væk fra Lori"Jeg drikker næsten aldrig te, jeg kan slet ikke huske hvornår jeg sidst har nydt en kop te"sagde hun og smillede for sig selv.

Da han så fortalte om stedet lyttede hun imens hendes øjne betragtede bøgerne lidt og hylderne. Her var hyggeligt, og rart ja selvom hun aldrig kom sådanne steder, så kunne hun godt lide at være her. Lori havde også taget godt imod hende, så det var da heldigt. Hendes hår og kjole var langsomt ved at blive tør, så hun slap heldigvis for at dryppe på gulvet"Kan du lide at arbejde her. Kan det ikke blive ensomt til tider, selvom det nok også er hyggeligt at arbejde her"sagde hun og kiggede på ham med et smil  på læben. Koppen stod på bordet foran hende, og hun drejede sig en smule så hendes krop var vendt mod hans.

Han små grinte lidt af hendes spørgsmål omkring om han havde læst alle bøgerne.
"Aaarhh dog ikke!.. nok har jeg massere af tid, men så mange bøger jeg jeg dog ikke læst" sagde han med en mild latter i stemmen.
Her var over 200 bøger, og selvom han havde læst rigtig mange, så var det langt fra alle dem her!.
Det var heller ikke alle bøgerne der var noget for ham!

Da hun nævnte at det var længe siden hun havde drukket the, faktisk så længe siden at hun knapt kunne huske det, trak han lidt på smilebåndet.
"Nu er the vel heller ikke den foretrækkende drik for din race?" Sagde han og sende hende et blik og et smil, der indikerede at han udemærket var klar over hvad hun var.

Da hun spurgte om han kunne lide at arbejde der, gled et varmt smil over hans læber. Ikke et han som sådan selv lagde mærke til! Men det var der. Han så lidt rundt i butikken.
"Jah... Jeg kan lide at arbejde her!.. butikken her har.. ligesom altid været en tryk basse for mig! Og jeg elsker det.. normalt bliver jeg ikke ensom her, normalt er der jo også mange kunder.. selvom vejret på det sidste ikke ligefrem har gjordt noget godt for omsætningen, men de går" forklarede han roligt.
Egentlig blev han aldrig ensom her! Her var så mange minder, så mange stunder han kunne huske tilbage på!

Det var her han havde mødt så mange mennesker! Hans gamle chef, Reign... Sean havde han haft stunder med her! Jeg faktisk var her bare fyldt men historie, både fra bøgerne og fra de ting han havde oplevet i denne butik!

Hun kunne slet ikke lade være med at grine lidt mere over hans svar til hendes spørgsmål omkring bøgerne. Det ville sikkert også tage rigtig lang tid, hvis man skulle læse alle bøgerne herinde. Hun havde ikke selv læst så meget, men hvis der var nogle spændende bøger, eller nogle bøger der fangede hende på udseendet så kunne hun sagtens læse mere.

"Har du et tal på, hvor mange bøger du har læst"spurgte hun så, imens hun satte sig lidt bedre til rette på stolen. Det virkede også som om det blonde hår var begyndt at blive tørt, samt kjolen hun havde på. Medmindre hun bare skulle spørge ham, om han havde noget skiftetøj, eller noget andet hun kunne tage på. Hun lagde hovedet på skrå, og lod fingeren glide hen over kanten af kruset"Det har du ret, det er jo klassisk at jeg foretrækker blod, så det er ikke nogen hemmelighed hvad jeg er"svarede hun og blinkede til ham.

Hans svar til om han kunne lide at arbejde her gav hende et smil på læben, især fordi hun kunne se gnisten i hans øjne, og det nærmest blide og varme smil han fik ved at tale om det. Hun kunne også godt forstille sig det, og lod blikket glide rundt på omgivelserne. Først alle reolerne hun kunne se, og dernæst vinduerne, hvor hun kunne høre regnen tydeligt"Men hvad med dig, du er sikkert ikke en vampyr som mig, men noget andet"sagde hun og kiggede på ham med et nysgerrigt blik, og smil på ansigtet.

Han lavede en eftertænksom mine, hvor mange bøger han havde læst? Puha, det var et af de svære spørgsmål. Han trak på skuldrene.
"Hvis jeg siger et par hundrede stykker er det nok ikke helt forkert" grinte han lidt.
"Men nu bruger jeg også det meste af min dag, og aften på den Det" grinte han lidt.

Han sende hende et smil ved hendes blik med øjet, og hun sagde det ikke var en hemmelighed hvad hun var.
"Hvorfor skulle det også være det?... Alle racer er lige meget værd.. ja jeg ved det er mange der har en anden opfattelse, men i mine øjne, har alle racer deres charme" sagde han med et træk på skulderen.
Lori var nok en sær en, særligt når man kende hans egen race, for netop den, var RIGTIG gode til at føle sig hævet over andre racer! Særligt over de ikke overnaturlige, eller genarelt vare over de dødelige væsner!
Men Lori havde ikke samme opfattelse som mange af hans artsfæller!!

Han smilede lidt da hun spurgte ind til hans egen race.
"Tja.. det er vel heller ikke nogle hemmelighed" lød det med et træk på skulderen.
"Jeg er dæmon" sagde han og sende hende et blik der nærmest sagde ja jeg ved godt jeg ikke virker som en typisk dæmon
Lori var klar over det! Han var ikke som så mange andre dæmoner!

Han så lidt på hende, inden han lagde bøgerne fra sig på det lille rullebord ved siden af sig.
Han gik om bag disken, og hen til en lille kommode der stod bag disken. Han trak en tyk sweater frem, der var lidt lang i det.
"Jeg har desværre ikke andet end den her, men hvis det kan gå an, så han vi hænge din kjole til tørre, ikke at jeg tror du bliver forkølet, men måske går det hurtigere hvis den hænder lige ved varmen" sagde han roligt.

Han fandt også et tæppe "du kan tage det her om benene hvis sweateren ikke er lang nok" sagde han med et roligt smil.

Hans blik der nærmest afslørede athan ikke var den typiske, og klassiske dæmon fik hende til at grine. Det var som om han læste hendes tanker, for hun var tæt på at skulle spørge ham om det. Han virkede meget anderledes fra andre dæmoner, der var noget over ham der virkede så roligt, som hvilede han sig i sig selv. Hendes øjne hvilede sig lidt på hans ansigt, og hun drejede så hovedet væk, for at kigge lidt på omgivelserne"Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst var et sted, med så mange bøger"sagde hun med en venlig stemme, og grinte lidt.

Da han nævnte at hun kunne tage den stykke sweater på gav hun ham et smil, før hun tog imod den. Det var en god idé, så hendes kjole kunne nå at tørre, den var helt drivvåd, og det havde ikke føltes alt for godt at den klistrede sig til hendes krop - ikke i lang tid da. Hun betragtede den lidt, før hun ikke helt vidste om hun skulle bede ham vende sig om, eller bare klæde sig af foran ham"Normalt plejer jeg ikke at tænke på andre, når jeg vil skifte tøj, men jeg er nød til at høre dig, hvad der er bedst for dig"sagde hun med en venlig stemme, og lagde hovedet på skrå.

Hendes øjne hvilede sig på hans ansigt, og hun stod op ved disken. Kort løsrev hun blikket fra ham, og kiggede ned på sweateren, den så virkelig varm ud. Dog var hun ikke glad for varme, og frøs sjældent - hvis aldrig. Men det var så pænt af ham at tilbyde hende det, så kjolen kunne tørre"Jeg fryser næsten aldrig, men det er virkelig pænt af dig, jeg tager den gerne på indtil kjolen er tør"sagde hun og smillede for sig selv. Efter få minutter løftede hun hovedet, så hun endnu engang kiggede på ham.

Da han fortalte at alle racer var lige værd gav hun et nik fra sig, for hun var helt enig. Dog var der bare altid noget over varulve hun aldrig kunne finde værdi i, men hun havde vel altid hadet dem. Måske manglede hun bare at få noget værdi for dem, der lå altid det naturlige fjendskab inde i hende i forhold til dem"Lori jeg er slet ikke vant til at blive behandlet så godt"sagde hun og kiggede rundt på stedets omgivelser, før hun ventede på hans svar, om hun skulle skifte foran ham eller vende sig rundt, måske bukke sig ned, eller gå bagved en reol.