That's the key...(Lori)

Han var sulten og blot fordi han var blevet en hersker nu, betød det ikke at han ville vente på maden kom til ham. Desuden ville det give et dårligt rygte, hvis folk forsvandt af at besøge ham. Så hellere omvendt, det gav i det mindste større chancer for at bortforklare det med noget andet. Bordeller var nu engang det nærmeste han kom på en buffet, taget i betragtning at han aldrig vidste hvad han ville få, når han spiste ude. At gå en tur ned gennem gaden og finde en ensom...Et-eller-andet...Var nogen gange for meget arbejde. Her var der ingen problemer, men gik ind, man lagde nogle mønter og man havde mad. En undskyldning om kvinden, eller manden, sov når han kom ned igen og der ville gå flere timer før folk opdagede vedkommende var død eller forsvundet. Og hvis de endelig kom efter ham, var han snart så erfaren i at få folk til at glemme det igen eller kigge andre steder, at han ikke så det som et problem.
Men nok om det.
Hans blik gled op over bordellet. Ikke for de aller rigeste, men heller ikke for de fattige. Rigt nok til at være pænt og have rimelige skikkelser, hovedsaglig kvinder. Blot facaden, der var af sten som meget andet i denne by, var draperet med stof i fine farver. Lidt mere eksotisk end man fandt dem i Doomsville, det var sikkert.
Han var her alene. Iklædt nogle støvler, nogle sorte bukser og en hvid skjorte, der var åben ved kraven. En kappe hvilede om hans skuldre og gøre hans skikkelse til blot endnu en af de anonyme, mørke fremmede i den voksende nat. Månen var på vej op, solen havde forladt dem for blot en times tid siden, men luften forekom ham allerede lidt mere kølig.
Det mørkebrune hår var redt tilbage, omend pandehåret altid gled lidt ned i panden på ham. Hagen var glatbarberet og om hofterne hang hans sværd. Det var tydeligt, at skæftet, af se han ikke var en fattig mand, men tværtimod en med en hvis form for rigdom. Hvis ikke det var fordi man allerede kunne gætte det på den fine hud, duften af badeolier og tøjets kvalitet.

Hans fingre gled lidt over hans ring og armhånd, begge der bar det samme symbol af nogle vinger, hvoraf den ene halvdel bestod af englevinger og den anden af dæmonvinger. Det skinnende sølv. Et lille smil gled over ham, da han trådte ud af skyggerne og gik over til bordellet. Kun et øjeblik senere trådte han ind i den lune entre, omend ikke mere end et par skridt allerede førte ham helt ind i det store rum, hvor alt det sjove skete.
Han løsnede kappen, mens hans mørkegrå øjne gled rundt i lokalet. Kvinderne, der enten servicerede eller dansede på nogle af bordene. De hyggelige små sofaer, hvor folk kunne sidde med deres nyeste fund, eller blot nogle almindelige stole og borde. Baren længere væk i rummet, hvor også nogle unge piger stod og skænkede, stærkt overvåget af stedets ejer. Rummet duftede - eller lugtede, det kom an på hvem man var - af en blanding mellem sved, parfumer, alkohol og hormoner. Folk kom her af en grund og det var for at bruge penge.
Kappen blev slænget hen over den ene arm, da han satte sig i bevægelse og gik op mod baren. Han gik fordi en ung kvinde i næsten intet tøj, der stod og dansede foran nogle mænd der nærmest savlede, omend han ikke rigtig skænkede dem et blik. Hvis han var rigtig sulten, tog han hvad end han kunne få fingrene i, men i dag var han ikke mere sulten end han kunne udvælge den helt rigtige. Om det så var en kvinde eller mand. Men da samfundet helst så folk sammen med kvinder, var det sjældent man så mænd stå og danse som kvinderne gjorde...Godt det samme. Han var egentlig også ligeglad hvilken en af dem det var.

Den ene arm hvilede sig på træfladen, der udgjorde baren. Takket være de hele tiden tørrede af, blev det sjældent vildt klistret.
"Har I noget interessant?" Stemmen var dyb og blød. Når han var på jagt, gled noget af kulden der normalt hvilede over ham, væk. I stedet lå der noget varm i hans blik og stemmen blev lidt dybere. En af kvinderne sendte ham straks et stort smil og placerede et glas foran ham. Han tog sig den frihed at kapre en stol, som han smed sin kappe over, før han satte sig til rette. Glasset blev hældt op med noget gyldent.
"Tør du?" spurgte kvinden, ikke uden at bide sig sensuelt i underlæben, mens hun vurderede ham - eller måske slugte ham?
Han sendte hende et lille, afmålt smil, før han tog glasset op. Han snuste kort til indholdet, før det blev sendt ned i en slurk. Den brændende fornemmelse fortalte ham skam at der var procenter i, mens smagen på en gang var blød, sød og interessant. Han skubbede glasset over til hende, hvor hun smilende gav ham en genopfyldning.
"Noget specielt De leder efter i aften, Herre...?" Han vidste hun lokkede, men han følte ikke rigtig for en samtale med hende. Derfor trak han let på sin ene skulder.
"Jeg finder nok det jeg leder efter"
Hvorefter samtalen døde lidt ud. Godt det samme, for der kom flere folk der ønskede sig noget at drikke.

Sulten! Det var hvad han var! Virkelig sulten.. Lori havde heldigvis lagt sig tideligt til at sove, og det gav jo netop Lorikan muligheden for at komme frem. Men det var hårdt når man var den eneste der spiste de sjæle der skulle til! Lori anede jo intet om at han var en dæmon, og derfor heller ikke at han skulle have fat i sjæle for at overleve. Derfor var det Lorikan der evig og altid arbejdede på højtryk. Og det var dette han havde tænkt sig i aften. At jage en masse, så han måske kunne få lidt mere styrke.
Han vidste derfor også lige hvor han skulle hen. Et bodel var det bedste sted at starte, bare for at ligge bunden! Han gik gennem gaden, i de mørke bukser, de pæne sko, og en hvid sweater med V-udskæring. Det var ikke noget der osede at hverken rig eller fattig, nok et godt sted der imellem.. Og selvom det ville se kedeligt ud, så bare den smukke dæmon det bare fantastisk.

Han begav sig mod bordellet. Han gik og funderede lidt over hvad han mund skulle vælge denne aften. Ikke at det var det virgtige, det vigtigste var at han kunne hugge deres sjæl, men derfor måtte man jo godt have det lidt sjovt, og nyde showet imens. Han stoppede foran bygningen, og så lidt op på den. Hmm det så da ikke værst ud!
Han skubbede døren op, og trådte ind i det varme rum. En varme der altid inviterede til at smide tøjet. Men igen.. de ansatte skulle jo heller ikke rande rundt at fryse her inde.
Han smilede lidt for sig selv, dette var virkelig det bedste sted at være! Virkelig! Bare duften her inde.. duften af.. sprut, sved, og SEX. Den bedste duft i verden. Eller.. det var nok ikke alle der ville være enige med ham i det.
Men igen! Sex for ham var enden mad… eller nydelse! Men det var ikke mange i denne verden der havde præsteret at have sex med ham uden at ende med at dø. Der havde måske været en eller 2 gennem tiden. Men de var også døde senere i anden omgang.

Han kørte hånden gennem der let krøllede, brune hår. Det orange/røde øjne gled over stedet, og skimmede lige markedet. Hmm der var da massere af muligheder. Han gik med lette og elegante skridt op mod baren, hvor han hurtigt fik bestilt sig en Whisky. Det var den bedset drik at komme i gang på. Han kiggede rundt, dog var det ikke en af pigerne eller de mænd der dansede rundt, og gjorde sig til. Det var derimod en anden kunde der stod i baren som ham selv. Hmm.. Det ville nok være lidt sært at samle en anden kunde op, frem for en af dem man havde fundet på bordellet. Dog gled hans blik op og ned af denne mand. Han var bestemt ikke værst. Det mørke hår, de grålige øjne, og det kraftige kæbe parti, pyhu.. man fik da helt varemen af at se på sådan en som ham.

Han drejede sig i stolen, så han havde bedre mulighed for at se ud på rummet og vurdere hvad menukortet bestod af i aften. Blonde havde aldrig rigtig været ham, heller ikke rødhårede. De brunhårede var faktisk mest hans smag. Hvorfor vidste han ikke, men alle havde vel nogle præferencer, trods han jo sagtens kunne nøjes med at spise hvad han fandt, hvis det var det.
Glasset gled rundt i hans ene hånd, så væsken gled op af kanterne, omend uden at blive spildt. Han kunne sætte sig og vente på pigerne selv kom eller han kunne smutte ud på dansegulvet til nogle af dem. Dog havde han aldrig været den store danser...Nok kunne han sine trin, at danse med en masse kvinder igennem tiderne lærte en det, men han brugte det også kun til at gøre kvinderne glade og intet andet. Han opsøgte sjældent dans.
Et orkester stod på en lille scene ved den ene væg og sørgede altid for der var den rigtige stemning. Hans blik fulgte violinen for et stund, da han blev opmærksom på at nogen kiggede på ham. Den velkendte fornemmelse i nakken, når det skete.
Han drejede langsomt hovedet og så direkte over på den fyren, før et lille smil gled over ham. Kunder eller dem på arbejde - de var alle en mulighed. Trods sidst han var gået med en kunde, havde det været selveste dæmonernes kronprins og de havde haft et forhold for en stund, noget der nu var gledet ned i glemmebogen. Dog havde han lært at mænd udgjorde nøjagtig samme lækkerbisken som en kvinde kunne gøre - der var virkelig ingen grund til at være kræsen. Hvor mange gange havde han, igennem tiderne, udvalgt sig et offer der var endt med at være en dæmon? Det var sket et par gange. Uundgåeligt, da han jo var født med et godt udseende for madens skyld og da flere dæmoner gerne opholdt sig hvor synder blev begået eller brugte de samme steder som jagtmarker.
Han vidste dog endnu ikke om denne mand var en dæmon, hvilket fik ham til at reagere. Trods alt, hvorfor ikke? Manden var jo ikke grim. Faktisk så han næsten sød ud, trods han foretrak det mere udfordrende eller ligefrem farlige. Man kunne jo ikke lade være med at opsøge spænding hvor man kunne, når man havde levet i nogle år og mange andre ting var blevet alt for normale og kedelige, alt for forudsigelige.
Men jagten blev heldigvis aldrig kedelig. Nok fordi alle var forskellige.

Han vendte sig om mod fyren, før han tog sin kappe og gik over ved siden af ham. Der havde egentlig ikke rigtig været plads, for der var lige kommet en anden ung mand der skulle have noget at drikke, men en bestemt hånd på hans skulder overbeviste snart den unge mand om at finde et andet sted langs baren. Han satte glasset fra sig og slyngede kappen over en ny stol, som han placerede sig på, før han vendte sig om mod fyren med et svagt smil. Hans mørkegrå blik gled ned over ham et øjeblik for at bedømme om han nu også var det værd. Jo, hvorfor ikke?
"Du kigger" bemærkede han roligt, da hans blik gled op til ansigtet og fyrens egne øjne.
"Pas på med hvem du kigger på...Man kunne jo tro du var interesseret" Han drillede ham lidt. Ville stikke lidt til myretuen og se hvad der skete.

Lorikan var udmærket godt klar over at han var blevet ”opdaget” i at betragte denne mand. Men det var nu faktisk også meningen! Hvorfor stå og smug kigge? Hvorfor ligge skjul på at man var interesseret? Og alt tydet da også på at denne mand selv var interesseret, i hvert fald havde han vendt sig mod Lorikan, og var nu på vej her hen. Den her jagt ville vidst blive nemmere end han havde regnet med, trods han var på et bordel.
Han tog blot roligt en tår af sin drink, mens han ud af øjenkrogen betragtede denne ufatteligt tiltrækkende mand bane sig vej gennem baren.

Den stakkels unge mand der havde regnet med at skulle have noget at drikke måtte også vige vejen for denne herre. Han betragtede glasset der blev sat på baren et lille stykke fra hans eget. Han kunne næsten ikke tilbage holde et lille tilfreds smil. Han første glasset op til munden, og drak ud. Skubbede glasset længere ind på barbordet. Han vende kort blikket mod denne mand, og betragtede ham en ekstra gang. Jo! Han var sku endnu lækre når han kom tæt på. Da deres blikke mødtes var de Orange/gule øjne klart studerende. Denne mand var bestemt ikke som de andre der kom her! Og heldigvis for det! ellers havde han da kedes sig ihjel.
Han løftede lidt et øjenbryn over det der blev sagt, og et skævt smil bredte sig på hans læber. Han fjernede sine øjne fra ham, og gjorde tegn til pigen i baren om at han skulle have en genopfyldning ”Tro mig… hvis ikke jeg var intrasseret havde jeg ikke skænket dig et blik” sagde han en smule køligt.
Da hans glas blev fyldt op, tog han endnu en tår. Han vende sig lidt i stolen mod denne mand.
”Så det er vel nok heldigt at jeg rent faktisk ER intrasseret” sagde han med et skævt og tillokkende smil.

Han betragtede ham endnu engang, lagde bestemt ikke skjul på sit studerende blik. Det gled dog hurtigt op til hans øjne ”Ja jeg behøver vel ikke at spørge hvad du laver her?” Konstaterede han blot, og så ud over de piger der dansede rundt i alt for lidt tøj.. Hvis altså man spurgte sarte individer.

//sorry for længden og ventetiden

Han hvilede sin ene arm på bardisken, mens han mødte de usædvanlige øjne med sine egne mørkegrå. Interessant, bare øjnene i sig selv gjorde ham yderst nysgerrig, det var ikke ofte man så dem i den farve. Og dog, hvis man så dem nogle steder, var det måske her, med alle de drage-mennesker der boede her.
Ah, så manden var interesseret? Hvad sad de så her for? Til tider fandt han hele legen med at finde nogle, en anelse kedelig. Det var de samme ord, de samme komplimenter eller jokes der fløj rundt mellem folk. Det var så meget nemmere når man bare fandt en der var enig og gik direkte til det, som man var her for. Faktisk var denne mand den der kom nærmest Fenris, om ikke andet, så umiddelbart af udseende. Ah, ikke helt. Men lidt. Eller måske ønskede han det bare? Men når det kom til stykket havde Fenris jo ikke været andet end ny og spændende.
Men sagde det var en slet ting at tænke på andre, når man netop var ude og fiske. Derfor ignorerede han de spirrende tanker om det ældre bekendskab og gav den fremmede foran sig sin opmærksomhed.
"Jamen så er min aften fuldendt. Det kunne ikke være nemmere" svarede han roligt og lod øjenbrynene glide lidt op i panden. Om det var en udfordring eller bemærkning om at manden havde været nem, var ikke til at vide, men helt og aldeles op til modtageren selv. Ikke at han var meget bedre selv...At ville noget, gjorde jo automatisk en lidt mere nem, inklusiv ham selv.
Et svagt smil gled over ham, før han fulgte trop og tømte sit eget glas. Også han signalerede til en genopfyldning.
"Det er vist ret åbenlyst hvad folk vil her. Selv om det næppe ligger i stedets planer, at folk samler andre gæster op i stedet for hvad de selv tilbyder" bemærkede han, mens hans blik gled ud over nogle af de dansende skikkelser, næsten uden tøj på.
"Så? Er der noget bestemt du kunne tænke dig, inden jeg tilbyder vi laver noget mere...Underholdende?" spurgte han direkte og så over på manden igen. Han var ikke engang interesseret i et navn, uanset om manden så blev til mad eller faktisk blot underholdning. Han virkede ret lige til...Hvilket også fik ham til at være ret lige til. Og desuden blot for en aften, en nat.

Lorikan løftede lidt et øjenbryn da der blev poienteret at det ikke kunne være nemmere. Ha! han blev klogere! Hvad fik ham til at tro at han kunne slappe af nu? Men jo Lorikan var aku nok lidt nem! Men igen.. hvad var ideen i at spille kosbar? Jo han elskede det selv, det gjorde jagten sjovere, men nu var han jo også en fyr der bestemt ikke tog et nej for et nej! Selv det faktum at en mand måske ikke var til andre mænd, kunne Lorikan ændre det for en enkelt nat? så behøvede han ikke mere.
Men når det gik som her, hvor begge parter tydeligt var intrasseret, hvorfor så spilde tiden med at spille kosbare?

Han kunne ikke helt lade vær med at komme med et bredt smil da manden her konstaterede at det nok ikke var meningen at kunderne skulle ende med at samle hinanden op. "Nej det har du nok ret i" sagde han roligt. Det var nu faktisk heller ikke noget han plejede at gøre sig i, det med at samle andre kunder op. Han plejede ikke at have tålmodighed til det når han kom sådan et sted, men når muligheden ligefrem slog ham i ansigtet, så var der vel ingen grund til ikke at slå igen.

Et roligt smil bredte sig da manden spurgte om der var andet han kunne tænke sig inden han tilbød noget sjovere. Han tog sit glas og drak ud. "naarh... lad os springe den dyre middag og de mange smigrende ord over og komme til sagen" Konstaterede han blot og hoppede ned fra stolen, og så afventende på manden.
Han kørte en hånd gennem det brune hår "Jeg er ikke så god til alt det der uden oms hajs" erkende han så, og stak hænderne i lommerne på bukserne. Hvorfor spilde tiden med det? Og at de ikke først skulle i gennem navn, fortid, nutid, drømme og alt det andet kvalmende pjat ville kun være rart

At være så frisk på sex, betød det næppe var første gang. Hvis man antog fyren her havde samlet blot en håndfuld op, hvordan kunne så ikke være god til at forføre folk? Men selvfølgelig. Det krævede lidt af en og alt efter hvor erfaren ens menu var, kunne man til tider komme lidt på overarbejde. Men der fandtes altid lette ofre.
Måske var fyren en der altid gik efter de nemme? Så var det næsten synd han serverede det hele på et sølvfad til ham. Han tog sit eget glas og tømte det i en elegant bevægelse, før han lod betalingen ramme bordet. Trods alt betalte stedet skat til ham, så han måtte vel hellere sikre de havde noget at betale det af.
Han rejste sig roligt og slyngede sin kappe over sin ene arm. Hans blik gled over til fyren med et svagt smil, før han slog let ud med den ene arm, som tegn til at han skulle gå først. Det var sært befriende. Et blik og det var en done deal. Ingen navne, ingen historier, ingen små forsøg på at virke mest fræk eller tiltrækkende. Og dog, virkede det stadig som om noget manglede. Åh pyt, det hele blev lige meget, så snart de fik smidt tøjet og gik i gang. Så blev alle tanker om flirts ligegyldige, for så havde man nået højdepunktet på aftenen.

Nogen sendte dem nok lange blikke. Trods alt var det to flotte fyre, der gik deres vej sammen, uden andet selskab. Som en speciel klub, der kun var for de inviterede. Sean fandt at han ikke havde særlig meget mere at sige, for han var ikke særlig interesseret i hvem han skulle dele seng med. Men derfor kunne han vel altid have det lidt sjovt?
Han lod...Ja, manden-uden-navn om at vise vej til et værelse. Hvem der betalte, var ham ligegyldigt, da han ikke selv manglede penge. Men noget sagde ham at penge ikke var på tankerne lige nu. Et lille smil gled over ham, da han lod blikket glide over manden foran sig. Hofternes bevægelse for hvert skridt, hvordan det gik hele vejen op langs ryggen og op til skuldrene. Han kunne æde ham råt.

Det var faktisk noget uvandt for ham det her! Normalt var han nød til at finde på en masse ting, en masse løgne, og en masse historier, fordi folk ABSOLUT ville høre om ham og hans historie! Men var den egentlig ikke ligegyldig? Alt hvad der vsr sket i hans liv, var jo fortid! Det var ikke noget der var en del af hans liv nu? Eller okay jo måske lige med ham, men ellers! Hvis Lorikan levede som han ellers havde gjordt, og hvis ikke han skulle bøvle med den anden person inde i hans hoved, så ville hans liv jo være anderledes. Men det cille dog stadig ikke ændre på, at hans for tif var fortid, og det var ikke noget der hverken kunne gøres om, eller pårvirke noget.

Han smilede bare roligt da Manden her gjorde tegn til at Lorikan skulle vise han. Han begynde roligt at gå! og selvom det var dejligt afslappet og afstressende ikke at skulle gå og ævle løs, så skulle man lige vænne sig til det. Han tog endda sig selv i at skæve bag ud en gang i mellem bare for at være aikker på at han fulgte med. Der var ikke så meget at tale om, for hvad skulle de overhoved tale om? hvem der skulle atyre her? for det car vidst temmelig klart for dem vegge, den kamp gad han ikke engang at tage op!

Efter lidt kom de til et værelse, Lorikan lukkede op, og gik selv ind. Hmm ikke just lukcuriøst, men det var vel lige meget i denne situation! Han begynde roligt at knappe sin skjorte op da først manden bag ham var kommet ind og havde lukket døren. " skal vi komme til sagen?" spurgte han roligt mens han trak sjorten af og smed den på en stol, så han netop afslørede de mange aftegninger der mest af alt ligbede tattoveringer, der sprædte sig fra begfe håndled, op af armen og skuldende, ned af ryggen og op af nakken, hent ned til hans læn hvor de faitede ud.

Han vende sig mod sin kommende senge makker og så på ham med de gyldne øjne "Foretrækker du at jeg klæder dig af, eller vil du hellere selv gøre det"

Værelset var beregnet til denne slags aktiviteter. Vinduet var dækket af et gardin i en rødlig farve, der, i tilfælde af dagslys eller lamper, ville give værelset et rødligt skær. Sengen var værelset pragtstykke, selve scenen for stykket. Sengetøjet var passet og fint, sengen stor nok til to personer. Der ud over var der ikke mere end et lille bord og et par stole. På bordet stod en kande med vand og et fad, så man kunne vaske sig lidt bagefter. Nogle stearinlys lyste rummet op i et let og varmt skær.
Sean lukkede døren efter sig og låste den, hvilket var den nemmeste måde at bekendtgøre at rummet var optaget. Han havde gjort dette så mange gange før, så tøjet var mere en hindring end en genvej til at blive tændt. Derfor gled hans fingre allerede over hans knapper, efter han havde smidt kappen over den ene stol. Han så over på manden med et svagt smil over spørgsmålet, der af sig selv allerede var besvaret.
Sean gav sig god tid til at løsne sin skjorte og trække den af. Hans muskuløse overkrop kom til syne. Nogle ar var spredt han over den. Fra klør, eller knive. Et knudret ar over det nederste af hans ribben, efter han en gang havde fået dem brækket. Det hele blev påpasselig kastet over stolen. Sværdet blev løsnet og lagt på bordet. Støvlerne sat ved siden af stolen, før han løsnede sine bukser.
Stilheden var for at drille. Hans blik var gledet over manden og han glædede sig allerede til at undersøge den nærmere, men først ville han drille manden lidt og se hvordan han ville klare stilheden mellem dem. Ville han bare nyde synet af en mand der blev mere og mere nøgen eller ville stilheden gå ham på?

Til sidst var der ikke mere til at skjule Seans krop. Heldigvis var hans tatovering på den ene læg meget svag, i dette lys måske nærmest usynlig. Han hadede når folk så den eller hvis folk faktisk vidste hvad den betød. Det betød jo intet - kun for bestemte kulter. Som familien Chase.
Han gik over mod manden. For ham var valget ikke svært - han var van til at være den dominerende, så det var også den rolle han fandt mest naturlig på nuværende tidspunkt. Kun tiden kunne vise om han ville udfordret på det punkt.
Såå...Var manden mad eller underholdning?

Hans arme gled frem, da hans hænder gled frem og først lagde sig imod mandens ene skulder, blot for at vende ham om, så han bedre kunne se på tatoveringerne. Det var vel derfor folk fik dem, for at vise dem frem i stolthed eller for at fortælle en historie. Hans ene hånd gled ned over mandens ryg, fulgte nogle af linjerne i tatoveringerne, helt ned til lænden. Han trådte helt tæt på, så han kunne klemme sig ind mod mandens ryg. Han følte sig på ingen måde genert. Hvordan kunne han? Selv hvis manden gjorde modstand, han havde intet imod at bruge vold. Faktisk...Gjorde det blot legen sjovere.
Hans hænder gled ned over maven, ned til bukserne, som han roligt begyndte at løsne. Det gik jo virkelig ikke at han havde dem på nu, gjorde det vel? En lille latter hvilede i hans strube, omend den aldrig helt nåede ud.
"Så fortæl mig..." hans dybe, brummende stemme var lige ud for mandens øre.
"...Hvad foretrækker du?" drillede han, før hans tænder nappede ham i øreflippen. Latteren lå i hans stemme.

Lorikan betragtede manden foran ham mens han klædte sig af.. langsomt, ganske vist. Men igen! hvorfor skynde sig? Han stillede sig blot roligt op, og nød synet af denne utroligt lækre mand foran ha der blev mere og mere nøgen, indtil der til sidst ikke var mere at skjule, hvilket kun fremkalde et tilfreds smil hos Lorikan. Slet ikke værst. Stilheden mellem dem gjorde ham intet. Han foretrak det faktisk! At de holde kæft og kom til sagen, frem for alt for meget snakken.
Han betragtede hvordan denne mand kom nærmere, og smilede blot roligt over det. Han var hverken genert eller nervøs. Hvorfor skulle han være det? han havde gjort dette så mange gange før, og dette var ikke noget nyt!
Jo denne mand var da Ekstremt lækker, og da helt klart en vildt god scoring… selvom han i virkeligheden var en smule i tvivl om hvem der havde scoret hvem her..

Han smilede blot roligt da manden stod foran ham, undrede sig dog en smule over hans hånd mod sin skulder. Og blev lettere overrasket da han blev vendt om. Han vende hovedet lidt for at se hvad denne mand egentlig havde gang i.
Dog var der noget der ende med at give ham en kuldegysning ned gennem hele rygraden. En hånd der kærtegnede hans hud. Han var ikke kilden, og sensitiv plejede han heller ikke at være, men der var bare noget ved den måde hvorpå hans hånd gled ned over hans ryg. Han bed sig en smule i læben, blot for ikke at komme med et støn allerede nu. Det ville nok være at savere det hele på et sølvfad.
Da afstanden mellem dem blev brudt, og han kunne mærke den varme mande krop bag hans egen, smilede han roligt. Berøringerne ned over hans mave, kildede næsten, og han sukkede lidt over det. Han kunne ikke undgå at smile lidt over at hans bukser nu blev åbnet. Det var selvfølgelig bare en ting der var i vejen, så selvfølgelig skulle de af.

Han undrede sig kort over spørgsmålet der så saftigt og sprødt blev hvisket hæst mod hans øre. Han vende hovedet en smule og så tilbage på den dejlige mørkhårede mand. ”Hmm.. at vi snakker mindre og more os mere” sagde han blot, og lænede sig lidt tilbage for at nappe ham mod kæben.
For ham var der ikke det helt store spørgsmål i dette. Han havde allerede accepteret sin rolle som den underdanige part. Det var ikke en rolle han pårtog sig særlig tit. Men somme tider kunne man bare mærke det. Mærke hvem der styrede, og hvem der ikke gjorde. Og Denne mand udstrålede intet andet end dominans, og selvsikkerhed. Så hvorfor ikke bare læne sig tilbage og nyde det? Selvom det nok ikke var hvad der ville ske.
Lorikan elskede jo ligefrem at tirre folk, og især når han vidste at det udfordrede deres natur. Han snurrede hurtigt rundt, og ende bag ved Manden. Skubbede ham ned i sengen foran dem, og satte sig ind over ham, mens denne mand lå på ryggen, holde hans arme nede, trods han nok langt fra var stærk nok til at holde ham med mindre han var en af de ”laverestående” Racer. Hvilket han faktisk tvivlede på!
”Hvad med dig selv?...” spurgte han mens han bukkede sig ned og satte tænderne i hans øre. Denne mand kunne lige så godt vide på forhånd at Vanilje sex ikke var en mulighed her! Selvom denne fyr bestemt ikke virkede til en type der ville fortrække det.

Han brummede svagt, da manden nappede ud over hans kæbe. Han havde troet at han havde kontrollen over situationen, men det hele blev skubbet ud af hans kontrol, da manden pludselig svang sig rundt og skubbede ham ned på sengen. Han landede en anelse tungt på de bløde dyner, der truede med at sluge ham, stærkt forfulgt af manden, der satte sig over ham og tydeligvis ville lege den stærkeste. Sean tvivlede ikke på at han uden problemer kunne vælte manden af sig igen, trods alt var hans en archdemon og dermed en af de stærkeste væsner. En af dem man ikke så mange af. Sandsynligheden for at det var en archdemon han selv havde fundet sig var alt for lille til at han overhoved overvejede det. Alligevel ventede han, der var intet bedre et lulle folk ind i en tro om at de kunne gøre som de ville, kun for at vælte deres verden på hovedet. Den slags sex blev ofte uforglemmelig. Vidste han det måske ikke selv? De få der havde gjort det, ville han nok aldrig glemme.
Alligevel mærkede han en stigende rus, da manden lænede sig frem og satte tænderne i ham. Han trak vejret dybt og roligt, da hans blikke gled over sin fangst.
"Bad du ikke om mindre snak?" bemærkede han drillende og undgik at svare på spørgsmålet. Fyren ville nok alligevel selv opdage det, hvis han ikke allerede havde det på fornemmelsen - medmindre han tilhørte den slags der var fuldstændig ligeglade, så længe de selv blev tilfredsstillede. Den slags var så belastede at have sex med. Og dog var det alligevel sjovt slet ikke at give dem der de ville have, selv om han oftere bare tog deres sjæle, så verdenen blev en dårlig elsker mindre.

Hans blik gled over manden et øjeblik, før han pludselig vred sig og skubbede manden af sig, kun for hurtigt at vende sig om og sætte sig over skævs på ham selv. Hans hænder greb fat i hans og holdt dem ud til siden. Tydeligvis var de uenige om hvem der skulle styre showet, men Sean havde intet imod en lille brydekamp først. Hvem vidste, måske var manden så sjov at han ville lade ham? Nu måtte de se. Kun de bedste fik æren.
I stedet lænede han sig frem og nappede han ned langs halsen med tænderne, hårdt nok til at det måske ville grænse til det ubehagelige for visse folk, men ikke hårdere end det højst ville efterlade en rødlig farve bagefter. Turen gik ned ad, til han til sidst kunne lade tungen glide drillende hen over mandens brystvorte. Kyssede den, slikkede på den, før han også nappede i den, mens han var opmærksom på mandens reaktioner. Hvad nød han mest, hvad fik ham til at vride sig mest, hvis han overhoved havde ramt rigtig endnu?
Som det var, var han van til at gøre sine partnere lystne og hungrende, før han tog dem og oftest spiste dem. Og for dem der endelig gik derfra i live, foretrak han at de huskede ham som en af de bedste. Derfor, trods han nød dominans og hård sex, var han ikke typen der tvang folk til alverdens, men i stedet typen der gav dem en masse, men samtidig bestemte præcis hvad de skulle føle hvornår. En anden form for pinsel.
Han rettede sig lidt op igen og lænede sig ind over manden igen med et lille smil, mens blikket gled ned over hans ansigt. Så bøjede han sig frem, med den plan at holde manden alt for beskæftiget til at overveje at gøre en kamp ud af hvem der skulle bestemme. Hans læber søgte mandens. Visse folk havde sex uden overhoved at kysse, men personligt mente han det gav en anden dimension til det hele. Læberne var så sensitive! Til tider kunne man gøre folk helt tossede, blot efter nogle kys.

Der kom et roligt smil hos Lorikan da han hørte hvad manden under ham sagde. Okay han havde da hørt efter! Men jo, det var hvad han foretrak. Ikke at skulle tale så meget. Selvom han nok ville være ligeglad, så var det trodsalt bare nemmere at æde folks sjæl hvis ikke man først havde hørt hele deres livshistorie, og hvor mange sultne børn og ægtefælder der var der hjemme..

Det var ikke fordi Lorikan havde regnet med at fordi han havde vældet manden her ned i sengen, så havde han magten. Men dog havde han da ikke regnet med det der skete. Han mærkede et ryk, der gjorde at han røg ned fra manden, og landede med et bump på ryggen ved siden af. Og før han så meget som nåede at tænke på at sætte sig op, mærkede han vægten af en anden mod sig, og det stramme grab om hans hænder. Han så lidt chokeret op i de alt for charmerende øjne over ham. Han ved lidt prøvende i sine hænder, men Nej… De var låst fast! Og han skulle nok ikke regne med at de kom fri med minde det var det manden over sig ønskede.

Han så hvordan manden bukkede sig ned over ham, og mærkede der næst hans tænder mod sin hud. Han knurrede lidt over smerten mod sin hals, men det lød på ingen måde som om han hadet det. Det var noget dejligt pirrende ved denne måde. Hvis han skulle tages, så skulle det også gøres ordenligt! Og så skulle han fanme også kunne mærke at han ikke havde magten. Og denne… klarede sig allerede glimrende.

Der kom dog nogle gisp fra ham da han mærkede den bløde, varme tunge der gled over hans brystvorte, noget der fik ham til at vide sig. Okay den her fyr var god! Han havde allerede fundet Lorikans spot! Han ville nødig indrømme det, men det var det sted der altid fik ham op i varmen, og det var allerede ved at ske, for det gjorde det bestemt ikke bedre at netop dette område fik så meget opmærksomhed lige nu. Og han måtte ligefrem koncentrere sig for ikke at komme med for mange lyde, selvom nogle nydende suk, ikke kunne holdes tilbage, samt det faktum at hans krop allerede vred sig lidt, trods at det var meget svært med en siddende oven på en, og ens arme samtidig blev holdt nede.

Han hav lidt lettet efter vejret da hans tortur blev stoppet. Han undrede sig dog over den næste bevægelse som denne fyr lavede. Han så meget chorkeret op mod ham da hans ansigt kom nærmere og nærmere. Hvad lavede han? Havde han virkelig tænkt sig at?...
Hans krop stivnede brat, og hans øjne blev spæret op da han mærkede det bløde læber mod sine egne. Okay… den havde han ikke set komme.. Når nu navne ikke var en nødvendighed, havde han nok ikke regnet med et kys. For mange var det jo næsten mere intimt end selve agten. Og Lorikan var som regel heller ikke fan. Men denne mand… puha!.. han vidste virkelig hvad han lavede. Så der gik ikke længe inden Lorikan slappede helt af i kroppen igen, ud over det klare seksuelle afspændinger den bar præg af, og han deltog i kysset. Denne mand viste flere og flere gode færdigheder.. det ville næsten var syn at dræbe ham…
Men nu måtte han jo se hvor god han i virkelig heden var.

Fyren havde ikke forventet kysset. Måske ville han heller ikke have gjort det, havde det ikke været fordi manden var så sjov at lege med. Og for Sean var det blot sjov at forstyrre folks intime grænser. Sex var ikke bare rart, men også en nem måde at terrorisere folk på og hans medfødte evner som incubus gjorde blot at folk sjældent nåede så langt som til at skrige af det, fortryllet som de normalt var. Men fyren her...Der havde ikke været behov for at fortrylle. Så mærkværdig. Efter nogle hede kys trak han sig lidt tilbage og studerede ansigtet på manden igen, lod en finger gled ned over mandens læber et øjeblik, før han smilte svagt. Det hele gik op i en større enhed: Manden måtte selv være dæmon. Hvad kunne ellers forklare det hele? Den ligefremme sex-lyst, det betagende udseende, styrken i hans krop. og selv hvis han tog fejl, havde manden fascineret ham nok til at han nok ikke ville spise ham - og det bedste var han ikke ville dukke op med en baby på armen om et lille års tid. Han orkede ikke flere børn, de var problemer hele vejen igennem.

Det hele havde virket. Han kunne få manden til at smelte under nogle kys, ved at pirre ham lidt. Var det virkelig blevet så simpelt, eller var det bare fordi han havde prøvet det så mange gange nu? Han slap mandens arme og rettede sig op. Ville manden prøve at tage magten igen? Det kunne være sjovt. Sjovt at se hvad fyren var i stand til...
Når det kom til stykket var der intet han elskede mere end dæmoner. Hans egen race - hans stolthed - hans ære! Han ville gøre alt for sin egen race. Altid loyal! Specielt over for andre succubus eller incubus. Tungen gled over hans læber, samtidig med at han kravlede ned af både manden og sengen. Da han stod på gulvet igen, greb han fat i manden og ved at skubbe ublidt til ham, lod han fyren vide at han skulle vende sig om. Han havde altid foretrækket mænd bagfra. Den glatte røv, den muskuløse ryg. At holde dem nede med sin vægt, mens han tog dem. I dag ville ikke blive anderledes. Ikke medmindre manden gjorde noget for det, i hvert fald.

Okay der var vidst ikke så meget at rafle om her! Denne mand var SLET ikke i nærheden af dem han ellers havde været sammen med! Det var lige før Lorikan overvejede ikke at æde ham. En underlig fornemmelse gled gennem ham, som der blev kørt en finger over hans læbe. Han havde mest lyst til at vide i den derefter, men det formådet hans hoved slet ikke.

Men der var nu noget anderledes over denne mand! Noget der fik ham til at spekulere. Kunne hav virkelig have samlet dn anden Incubus op? Det var kun sket for ham få gange, og der havde han for set meste ikke engang gennemført agtens på grund af kedsomhed.. af en Incubus dæmon, var han faktisk temmelig kræsen. Hvis ikke det var føde men fornøjelse, så skulæe de også have hvad der skulle til!

Han betragtede lidt manden som han kravæede ned. Og da han mærkede hvordan der vlev skubbet til ham, smilede han blot skævt for sig selv. Han vende sig rundt på alle fire, hvilede dog på sine albuer og lod ellers bagdelen komme i vejret. Han havde bestemt intet imod denne stilling.. men han var nu ikke sikker på at manden her skulle have æren af den i gennem hele agten!
De var jo trods alt kun lige begyndt. Og at de gik direkte til sagen, det gjorde ham intet! Hellere det, end for meget forspil.

Manden føjede ham som et fromt lam. Numsen strittede op mod ham, inviterende og indbydende. Han placerede knæene på sengen igen, men ikke fordi han ville gå direkte til det. I stedet lod han hånden glide op over den ene, glatte balde, før hånden gled videre op over den fine ryg med tatoveringerne. Han bukkede sig ind over ham og placerede nogle små, kildende kys over balderne. Manden var muskuløs, men det var også sådan han foretrak det. Intet mere antiklimatisk end fedt der blævrede ud over det hele - ikke fordi der fandtes mange af den slags. Folk arbejdede som regel hårdt for føden.
Han nappede ham blidt, før han lod sin krop presse ind mod mandens, så han kunne mærke hans varme igen. Næsten masserende gled hans hænder ned over fyrens lænd, før hans ene hånd fandt lemmen mellem hans ben og begyndte at kæle for den. Det hele begyndte at kunne mærkes, som han selv fik det varmere og hans eget dyr begyndte at vågne op, klar over der endnu engang var brug for den.
Han slikkede kort på nogle af sine fingre, før han lod dem glide drillende hen over fyrens anus for at forberede ham lidt. Selvfølgelig, nu hvor der var dømt stilhed mellem dem, var det ikke til at vide om fyren bare foretrak den smerte det kunne give, hvis han bare gav sig i kast med det hele. Eller om det måske i længden alligevel ville være rart, hvis Sean forsøgte sig med et par fingre først. Derfor var det nemmeste også bare at tage sine forholdsregler.
Han stak først en, så to fingre op. Hele tiden var han ganske opmærksom på hvordan hans nye sengepartner tog det hele, mens han begyndte at lege lidt. Med et svagt smil gled endnu et par kys over fyrens bagdel.

Men legetimen kunne ikke vare for evigt. Han stillede sig i position og hvis fyren ikke gjorde noget andet, stak han sit 'dyr' ind, på en og samme gang roligt, men også en smule ivrigt. Et lille støn gled over hans læber - Dette var hvad han havde ledt efter hele aftenen. Godt nok var han sulten, men der fandtes andet føde, som han kunne sikre sig senere. Forhåbentlig kunne denne mand få ham til at glemme trangen til mad for et øjeblik...

Okay han måtte nok indrømme at han havde overgivet sig ret meget lige nu! Denne mand viste jo virkelig hvad han gjorde. Og selvom det var noget helt andet end han var vandt til, så var det perfekt!
Om det var fordi han bare vidste hvor han skulle røre, om det var Lorikan selv der var blevet bims, eller om der var noget ved denne mand der bare fik ham til at smelte vidste han ikke! Men det var som om hver eneste berøring sitrede mod hans hud, som om hans krop faktisk for en gang skyld var sensitiv! Normalt ville han ikke kunne ”mærke” det mest direkte berøringer. Det var bare som om han ikke kunne blive tændt af at blive rørt ved!
Han blev tændt af tanken om hvad han ville gøre ved dem, eller ved tanken om at skulle æde dem! Men han tænde aldrig bare på at nogle rørte ham. Men med denne mand? Waow!..

Da han pludselig mærkede de fugtige finger omkring hans anus, kom der næsten et gisp fra ham. Okay den havde han ikke regnet med. Normalt var han slet ikke til forspil, det kedet ham! Men allerede nu glædet han sig til. Men hvad var det dog for en magt denne mand allerede havde over ham?
Da han mærkede hvordan der blev presset et par finger om, undslap nogle nydende suk hans læber, og især da hans eget lem pludselig fik forkælende.

Han var allerede utålmodig! Han havde virkelig lyst til at de gik videre, og det skulle være nu! Så da han endeligt mærkede sin senge kammarats lille makker oppe i sig, kom et dybt og nydende støn ud af ham. Han krummede lagnet under sig, og elskede allerede denne følelse!
Han stønnede nydende og indbydende for hver en bevægelse denne mand lavede. Årh han vidste virkelig hvordan man behandlede en mands bagdel!

Dog var Lorikan jo Lorikan, og det at ligge på alle fire med røven i vejret og modtage var bare ikke ham. Så i en hurtig bevægelse, fik han rykket sig. Han grab manden bag sig, og vældede ham ned i sengen på ryggen, satte sig over ham, og begynde at ride ham, trænet og med klare spor af at dette bestemt ikke var første gang. han smilede lidt flabet ned til mangen under sig.
Det var vel ikke ham der skulle have alt morskaben. Og han kunne lige så godt vide at Lorikan ikke var en mand bare sådan tog. Man skulle kæmpe for at beholde pladsen på toppen. Lorikan grab mandens hænder, og holde dem nede. ”Du troede da vel ikke at jeg ville lade dig om alt det sjove?” spandt han næsten mens han stadig bevægede sig, og lod flere og flere nydende støn forlade hans mund.

Manden var så fristende. Måske var det den muskuløse krop, måske var det på grund af de æggende bevægelser som han kom med eller de små lyde. Uanset hvad var det rart. Dog havde han ikke gjort det særlig længe, før han blev skubbet ned på sengen - og manden valgte at ride ham. Det gjorde ikke Sean noget, omend det til at starte med havde været en overraskelse. Trods alt havde han et eller andet sted forventet manden bare ville modtage, så givende han havde været. Men dette var blot sjovt og han valgte at blive holdt nede. Blot fordi det var sjovt. Et smil gled over ham og han vred sig i nydelse, da manden gav sig i kast med det. Hans egne støn druknede i mængden af den fremmede mands.
Åh ja, var dette ikke beviset på at man ikke behøvede at kende hinanden blot for en dejlig aften eller nat? For Sean var det beviset af dem alle. Ingen usynlige kontrakter, ingen følelses-snak, ingen forpligtelser. Så længe man undgik at blive spist, skulle det nok gå.
Manden var god. Han bevægede sig godt og Sean kunne ikke holde nogle små spjæt af nydelse tilbage. En latter borede sig hele vejen op igennem hans hals, til den gled ud i rummet. Ikke en høj latter, men en lille og stille latter.
"Jeg er glad for du valgte...At bryde ind" bemærkede han sigende. Han tog sig i blot at kigge på manden. Hvordan kunne han lade være? Sådan som han sad oven på ham og bevægede sig, for nu lullet ind i ideen om at han faktisk kunne holde Sean nede. Det slog ham at han nok sagtens kunne finde på at ønske mere sex med fyren her, hvis det nogensinde kom på tale.
Alle bekymringerne, alt presset fra hans arbejde, alle planerne...Det hele gled i baggrunden og for en stund slappede han bare af, oveni at han ikke helt kunne holde sig fra selv at støde til en gang i mellem.

Okay da han tidligere på aften var taget med denne mand, havde han nok regnet med at det ville blive…. En aften som alle andre! En aften hvor han fik noget halvdårlig, eller halvgodt sex, og så noget at æde! Dog var det ikke hvad der var sket! Tværtimod havde han glemt alt om sit formål med at æde. Derimod havde han fundet en fantastisk sexpartner!
Selv nu hvor det var ham der lå nederes, og det var Lorikan der lavede arbejdet, så vidste han hvad han lavede. Et tilfreds smil spredte sig på Lorikans læber da han hørte de tunge støn fra manden under ham, der listede sig ind mellem hans egne.

En rolig latter kom fra ham da han høre hvad der blev sagt. ”Jeg kunne jo ikke lade dig om alt det sjove.. vel?” grinte han drillende. Han bukkede hovedet ned mod manden, som var han ved at kysse ham. Dog stoppede han få centimeter før deres læber mødtes. ”hvis du skal følge med mig… så er du nød til at stramme op” hviskede han mod hans læber.
”jeg er ikke et eller andet dukkebarn… der skal meget mere til før jeg går i stykker” med de ord, lod han sine læber ramme mandens, men egentlig mest for at lade sine tænder glide om hans underlæbe, og bide lidt til.

Lorikan elskede at være drilsk! Han elskede at prøve grænser af, og han kunne ide at få sin partner der ud hvor han måske ikke helt havde regnet med at være. Han var 100% sikker på at denne mand uden tvivl kunne give den langt mere gas, og det var hvad han gerne ville have! Ikke at dette ikke var rart, FOR DET VAR DET!
Men det ville da kun være mere rart hvis han også ville kunne mærke det i morgen… selvom det ikke var en mulighed, det healede han alt for hurtigt til. Men tanken om at det måske stadig gjorde ondt dagen efter, den tiltalte ham.
Han vidste ikke helt hvorfor, men i denne fantastiske situation, og med denne dejlige leg de havde gang i, glemte han helt at han nok burde spise. At han burde blive færdig, så han kunne jage. Men lige nu… havde han slet ikke lyst til at blive færdig.


//beklager at det tog så lang tid at svare

Han var tæt på at grine, var det ikke fordi hans hjerne var et underligt sted mellem nydelse og koncentration om at give Lori det han bad efter. Var det bare ham, eller var det næsten som om luften flimrede omkring dem af den hede sex? Det var sikkert bare hans syn og han tog sig den frihed at lukke øjnene lidt. Man kunne se hans mavemuskler blive spændt, da han hænder gled over Loris krop, mere eller mindre holdt manden fast, før han netop gav det manden ønskede: Mere. Hårdere. Vildere. Han holdt ikke tilbage. Hvorfor skulle han, når manden havde bedt ham give den fuld gas?

Oplevelsen var fantastisk. Om stillingerne blev skiftet, om hans muskler begyndte at ønske en pause, om så hele sengen rystede. Til sidst var der ikke mere at give af - eller der var i hvert fald brug for en pause. Han var ikke sikker på om han var kommet en, to eller tre gange under akten. Kun at da han var færdig og havde trukket sig, lå han forpustet på sengen. Hans krop dirrede, sveden kølede hans krop af i det lumre rum, varmet op af deres aktive leg. Hans lænder skiftevis slappede af og spændtes, som om de ikke helt forstod de var færdige nu. Som efterveer.
Han var lige i øjeblikket for udmattet til at kommentere noget. Måske om et øjeblik, når han var kommet sig lidt. Ikke at han på nogen måde var i dårlig form - mere var det fordi han havde givet Lori hvad han kunne. Noget han sjældent gjorde, men ikke destro mindre havde gjort. Udfordret sig selv i hvor meget han kunne holde til, hvor længe han kunne blive ved. Han drejede hovedet og så over mod Lori.

//Gør intet. Håber det er i orden jeg spolede lidt frem i ement - jeg var ved at løbe tør for indhold til os

Det var tydeligt at der kun skulle den lille sætning til for at manden under sig slap hæmningerne. Det var en fantastisk, og bestemt tilfredsstillende følelse der fyldte hele hans krop!
Han nød det til fulde, og lod bare alt andet forsvinde fra hans tanker. Hvorfor dog fylde hovedet med en masse ligegyldigt når man lå her sammen med en så fantastisk mand, der virkelig vidste hvad han lavede!? Det skete sku så sjælendt at han VIRKELIG kunne nyde sex! Og dette var virkelig værd at nyde.

Hans hjerte hamrede i brystet på ham, pulsen pumpede hans blod alt for hurtigt rundt i hans krop, og han hev efter vejret. Hele hans krop skreg af ham! Den var øm, træt, anspændt og i det hele taget i et helvede lige nu! Men samtidig havde han den mest fantastiske følelse i kroppen! Bedre end han havde haft det i MEGET lang tid.
Han lå fladt på maven, og selvom hans hjerne sagde at han burde rejse sig, så var det ikke hvad hans krop tillod.
Han åbnede dog roligt øjnene da han bemærkede at manden kiggede på ham. Deres blikke mødtes, og for en kort stund var det som om der ikke var andet end anerkendelse mellem deres blikke lige nu. Men andet ville også være mærkeligt, de havde begge givet alt hvad de kunne.
Lorikan havde ikke engang styr på hvor længe de havde været i gang! Slet ikke. Hvor mange timer havde de mon ligger her? Det vidste han ikke, og han havde slet ikke lyst til at prøve på at tælle, eller regne det ud!

Han brummede lidt ømt da han endelig fik overtalt sin krop til at bevæge sig. Den var ikke vild med det! Slet ikke!
Han fik trukket armene op under sig, og løftet sin overkrop. Alt føltes som om det foregik i slowmotion, men han kom dog op og sidde. Han var øm, og det var meget Sjælendt at det skete. Han så sig lidt om, hvor havde han gjort af sit tøj?
Dette var en normal ting for ham. Jage, lege, og derefter skride. Og i dette tilfælde kende de jo ikke engang hinandens navn, så der var jo ingen grund til at blive.

Et svagt smil gled over ham, da han lukkede øjnene og blev lukkende et øjeblik mere for at samle kræfter. Det lå i luften: Tak for sexen. Lad os skride.
Han trak vejret dybt og bemærkede at hans krop føltes næsten udhungrende efter denne aktivitet. Han havde slet ikke lyst til at finde mad lige nu...Han sukkede svagt for sig selv og lod hænderne, der endnu duftede af manden ved siden af ham, glide over hans ansigt. Han gned sit ansigt lidt, før han fulgte mandens eksempel og kæmpede sig op og side. Hans mavemuskler protesterede smertefuldt over at blive brugt mere i dag og selv han måtte rejse sig i slowmotion, som en gammel mand. Hans tøj lå ovre ved bordet, hvor han havde lagt det. Forbandet.

Det tog lidt tid, men endelig fik han lokket sin krop over til bordet. Han hældte noget vand op i fadet, som han skyllede sit ansigt og hænder i. Resten måtte vente til han kom hjem og i, hvilket ville være en meget bedre oplevelse end lidt koldt vand i et fad. Et kar fuld af varmt vand!
Han fiskede sit tøj op fra stolen og begyndte at tage det på. Hans blik gled over til manden for at se hvordan han klarede sig. Stadig følte han ikke der var noget imellem dem at dele...Til sidst smilte han bare svagt for sig selv.
"Hvis du nogensinde får lyst til at gentage det..." bemærkede han endelig.
"...Så bare gå op til borgen" færdiggjorde han sætningen, uden at komme med yderligere detaljer. Han så ingen grund til at introducere sig. Han vidste ikke engang om de nogensinde ville se hinanden igen...Men hvis nu.

Det havde da bestemt været en positiv oplevelse det der var sket denne aften. Dog var han bestemt øm. De havde gået til den, men det havde også været lækkert. Han tog sine bukser på, og gik selv over til baljen med vand, og stod lidt og vaskede sit ansigt, sin nakke og hals. Han så på manden ved siden af sig da han fik dette fordel artige tilbud. Hov vent…. Borgen?
Han så en smule overrasket ud ”så har altså været sammen med en fornem herre?” sagde han drilsk med et skævt smil.

Han vende sig mod ham, og lagde armene lidt over kors, ikke på en vred måde eller sådan, bare lidt mere afslappet. ”nok havde jeg regnet med de var en fornem herre, men da ikke at de boede på borgen” grinte han lidt.

Han gik over til manden foran sig. ”men jeg ved jo ikke hvem jeg skal spørge efter” drillede han lidt. Han rettede sig lidt op, og placerede et kys mod mandens læber. ”Tak for en god omgang” sagde han roligt, inden han gik hen og hentede sin skjorte, og trak den på, knappede den, og hoppede derefter i sine sko.

Han gik mod døren ”skal du med?” spurgte han blot

Han rettede på sin skjorte og lod blikket glide over Lori. Et lille, træt smil gled over ham. Oh boy, katten var vist ude af sækken nu? Ikke at det rigtig bekymrede ham. I stedet trak han let på skuldrene.
"Sean" meddelte han. Han havde overvejet at sige at manden blot skulle spørge efter herskeren, men af en eller anden grund havde han ombesluttet sig. Måske kunne Lori sagtens selv regne det ud, da Seans navn ikke var en hemmelighed nu han styrede byen, men han var her ikke som en hersker i aften.
Det lette kys...
"Selv tak" bemærkede han, før han rømmede sig lidt.
"Men bare så vi er enige. Jeg leder ikke efter nogen fast partner eller forpligtelser. Tværtimod kun en tilfredsstillelse af kødet"
Det var næppe nødvendigt at sige, men han ville bare gerne slå det på plads, så de var helt sikker på de var på samme linje. Med det samme, svage smil fulgte han manden ud af værelset.
"Må jeg selv spørge hvem jeg har delt natten med?" spurgte han tilbage.

Uden for værelset og på vej tilbage til bordellets store rum. Han kunne samle noget mad op på vej hjem, besluttede han sig før, før han gjorde tegn til Lori om at han ville gå nu. Bordellet var blevet mere tomt og kun enkelte sovende skikkelser lå rundt omkring. Dem der ikke lige havde formået at finde en seng og som sikkert snart ville blive skubbet ud på gaden som de fulderikker de var.
"Jeg tror det er tid til at vores veje skilles...For denne gang" bemærkede han.

Lorikan bed hurtigt fast i navnet Sean. Han vidste udmærket godt hvem han var! Men det overraskede ham faktisk mere at han valgte at sige det, da det jo var netop det de havde aftalt ikke at sige. Men pyt, det betød jo ingen ting. Det ændrede ikke på hvad formålet med denne aften havde været.

Han løftede et øjenbryn og så på Sean med et blik der kunne have sagt *hvad tror du selv* da han begynde med en eller anden forklaring på at han ikke søgte noget fast eller sådan. Han kunne ikke undgå at komme med et fnysende grin for sig selv. ”lad nu vær med at få så høje tanker om dig selv… så lækker er du heller ikke!” sagde han blot og fik det sidste tøj på, han vende blikket mod ham ”hvad for dig overhoved til at tro at jeg ville have en som dig?” sagde han blot med en kølig tone, dog stadig med et smil.

Det var jo ikke fordi Sean her ikke var lækker og mega god i sengen, men han havde for høje tanker om sig selv hvis han troede at Lorikan ændrede mening og pludselig ville være hans kæreste og alt sådan noget pjat, bare fordi han havde fundet ud af hvem han var.

Han gik med hænderne i lommerne, og sin jakke over den ene arm, han vende kort blikket mod Sean da der blev spurgt til hans eget navn. Han vende atter hovedet væk fra ham mens han fortsat gik. ”Det er ikke en nødvendig viden..” sagde han blot. Det havde ikke været nødvendigt fra starten at vide hvem den anden var, så hvorfor skulle det være det nu? Hvad ville det ændre?

Han stoppede op og så på Sean da han sagde deres veje skiltes. Han smilede bare selvsikkert ”Ja det gør den vidst” sagde han roligt. ”hvis du er heldig kan det være jeg får lyst til at gentage sussesen” sagde han drillende. Han ville da bestemt ikke have noget imod og ses med Sean igen. Det havde været en fantastisk aften/nat, så hvorfor ikke gentage den! Det kunne der vel ikke ske noget ved.

Manden havde selv spurgt hvem han skulle spørge efter - nu vidste han hvilket navn han skulle spørge efter. Hvis ikke manden selv havde spurgt efter det, ville han formentlig heller ikke have sagt det. Ikke at han nødvendigvis kunne holde sig hemmelig, da han før eller siden måtte vise sig i byen under titlen som hersker. Et svagt smil gled over ham, ved mandens kommentar. Han havde misforstået ham...Som alle gjorde. Hvorfor? Det var et evigt mysterium. Og noget der mindede ham om hvor ligeglade alle var. Havde han ubevidst prøvet at skabe mere end der var? Nej. Det mente han ikke. Der var intet at skabe!
Intet svar gled dog over hans læber. Han orkede ikke den diskussion - og hvorfor også gøre det til en diskussion. De var sengepartnere, ikke samtalepartnere. Manden havde selv sagt han ikke brød sig om samtale.
"Du fornærmer mig" svarede han dog alligevel. Hvem ville ikke have en som ham? Ordene gav ham en sær lyst til at skade manden. Men han rørte sig ikke. Rørte ham ikke.
Nej. Hvem ville have en som ham?
Til sidst kunne han ikke komme væk hurtig nok.
"Jeg har skiftet mening. Det er bedre du finder andre at have en succes med. Farvel" bemærkede han til sidst. Stemmen var kold, afstandstagende. Blikket fjernt. Uden at give manden en mulighed for at svare igen - var der overhoved noget at svare? - vendte han ryggen til ham og gik.
Mere var der ikke til det.
I sidste øjeblik havde manden sagt nogle ting, som netop indeholdte kernen af alt det der vred sig i Seans indre af tanker og følelser. Det gjorde ondt. Derfor havde han ikke lyst til at se manden igen.

//Out