The hunting trip - Reign (XXX)

Reign så kort skeptisk ud men rystede bare let på hovedet af sig selv, "hvis du er sikker." Han greb fat om Loris hånd, der allerede lå om kniven og belærede ham flabet og med en tydelig sarkasme, "husk nu, at du skal holde hér, ikke? Den anden side er skarp." Han grinede let og rodede Lori lidt i håret, "vi ses om lidt. Jeg skynder mig," inden han fik sko på igen og var ude af døren.

Der gik ikke mere end ti minutter, inden han vendte tilbage med Django, der med det samme løb hen og logrede ved siden af Lori, både fordi han havde maden men også, fordi den ville hilse på gæsten.
"Django, han har travlt," leede Reign og fik skoene af igen. Han fik derefter trukket jakken af, der afslørede en hvid, gråstribet t-shirt, og hang den henover en af de to spisestole, der pænt stod placeret om et lille, mørkt træbord. "Nå, går det okay?" spurgte han nysgerrigt og vandrede hen til Lori.

Lori smilede bare, og var faktisk ved at gå i gang, da Reign kom ud i køkkenet, og begynde at belære Lori om hvordan man skulle holde på kniven ”jeg skal give dig noget der er skabt, hvis ikke du smutter nu” sagde han med et grin. Han mærkede hvordan Reign rodet ham i håret og blev lidt stille. Okay han troede at han slappede mere af denne gang.. men det var bare som om det havde vendt i samme øjeblik de var kommet hjem til Reign.. som om lille uskyldige og generte Lori kom frem igen. Og han bandede sig selv langt væk over det.

Da Reign var gået, begynde at han åbne dyret, for først at tage indmaden ud af. Han valgte dog at gemme det, da nogle jo spiste den slags og han vidste ikke om Reign var en af dem. Derefter begynde at han skære ved fødder og hoved på dette dyr, så han kunne så fat i skindent. Han var begyndt at flå dyret da Reign og Django kom hjem. Han så tilbage mod dem, og smilede stort da Django kom over til ham ”hej Django!... jeg har desværre ikke tid til at hilse på dig lige nu” sagde han så med en mild stemme

Han så på Reign ”ja det går faktisk fint… tror jeg da ” grinte han lidt. Han vidste det jo i virkeligheden ikke. Han havde aldrig prøvet det. Hans hænder var smurt ind i blod, og det samme var lidt af hans tøj, ikke at det var noget han havde lagt mærke til.

Reign så fyren over skulderen, "jo, jo, det ser fint ud. Helt fint." For en nybegynder var det ganske flot, uden tvivl. Men, okay, det krævede heller ikke meget hjerne at flå et dyr. Det krævede til gengæld muskler - noget Lori havde en del af.
Han stillede sig ved siden af ham i stedet med blikket ned på det nu hårløse dyr og sukkede ud, "men der er alt for meget kød på til os. Og jeg har ikke noget fryserum, så jeg kan ikke engang gemme det. Det er næsten synd."

Han hjalp selv til med at hive skindet af, mens han forklarede sin vision, "jeg tænker, vi kunne stege det og smøre det ind i lidt øl og æblesaft. Og ved siden af kunne vi spise nogle kartofler. Eller kartoffelmos måske. Hvad er du mest til?"
Reign flyttede skindet lidt væk, da de havde formået at rive det helt af, og trak derefter kødet hen til sig. Han snuppede kniven ud af Loris hånd og begyndte at skære det i mindre stykker, "min nabo har et æbletræ. Gider du smutte hen og tage et? Bare rolig, hun har sagt, jeg bare kan tage, når jeg har lyst."
Reign kunne godt lave mad - faktisk var han en ret kreativ kok. Dog plejede han ikke at lave sådan nogle ting; braisering, mos... han kunne skam godt men orkede det som regel ikke. Og selvom han var klar over, det var kikset, vidste han godt selv, at han kun gjorde det for at imponere Lori. Bare fordi han holdte sig tilbage fra at gøre uhøflige og grænseoverskridende ting ved ham, betød det ikke, han ikke måtte vise sig lidt.

Lori smilede da han blev bekræftet i at det han gjorde var rigtigt.
Han hørte hvad Reign sagde med at der var alt for meget kød til ham. ”hvad med at give noget til sin kammarak f.eks?... som tak fordi han passede Django?... så går det da ikke helt til spilde” sagde han med et roligt smil. Der var sikkert mange der gerne vikke have noget hvis de blev tilbudt det. Lori grinte lidt ”ellers laver du bare hele dyret! Jeg er skub sulten” drillede han lidt. Der var ingen chance for at han ville kunne æde sådan et helt dyr! Godt nok kunne han spise meget, men ikke et helt vildsvin.

Han lyttede til hvad Reign fortalte, og så meget overrasket og imponeret ud. ”Waow… det må jeg sige? Du forstå dig virkelig på mad! Jeg troede du sagde du var bager, og ikke kok” grinte han lidt, og betragtede ham lidt. Reign overraskede ham virkelig for hver gang. Han grinte lidt ”nu er du klar over at jeg har meget høje forventninger til dig ikke?” sagde han så, og puffede til Reign med hoften.

Han nikkede da Reign spurte om han ville smutte ind og tage nogle æbler. Han vaskede sine hænder, så de ikke var smurt ind i blod mere. Han gik ud fra køkkenet, og over til Django ”Hej basse!!:… undskyld jeg ikke sagde hej før” sagde han og satte sig på knæ, og krammede Django, og kløede ham over alt på halsen og hovedet. Han rejste sig lidt ”skal du med hen og plukke æbler?... skal du?.. ja kom så” sagde han med en ivrig stemme der fik hunden til at lorger helt enormt. Lori ville små løbe ud, men gemte lige foden, han kom med et øm suk, men gik så bare i stedet for.

Han tog Django med, og gik hen for at hente nogle æbler. Han så sig lidt om. Her var nu rart! Dejlig stille og ingen arm eller mange mennesker. Da han havde fået plukket et par stykker, kom han ind igen sammen med Django. Han kom over til Reign, med æblerne ”Her” sagde han roligt, og lagde dem på bordet. ”er der noget jeg skal gøre?” spurgte han så og så på Reign med et mildt smil inden han åbnede sin jakke, og smed den på en stol, så han kun havde en tynd langærmet T-shirt på

Reign lavede et overvejende ryk med hovedet af Loris forslag. Måske skulle han bare lave det hele og så give det overskydende mad ud. For en gangs skyld ville det ikke havde gjort noget, de var i Rotten Root District - tiggerne dér ville have godt af lidt lækkert til de kølige aftener.
Han smilede bredt af det sidste, "pas på hvad du siger. Det ender med, jeg hænger dig op på det, og så springer du i luften af al den mad." Lori lignede ærlig talt ikke en, der spiste meget. Han var så slankt bygget, og havde generelt en imponerende krop, når man tænkte på al den lækre mad, han fik serveret af fru Clear.

"Du skal skam have høje forventninger. Det skal helst blive til en lille festmåltid," svarede Reign, der var tilfreds med, hans blær havde virket, drilsk uden at fjerne blikket fra kødet, der efterhånden havde formet sig til mange små, tykke skiver kød. Presset begyndte dog også at kunne mærkes. Nu havde Lori høje forventninger til hans mad, så nu skulle han også præstere. Det ville være helt igennem flovt, hvis det blev noget værre møg.

De overskydende fedtrester blev puffet hen til skindet, og Reign placerede kødstykkerne på en pande og nåede lige at tænde op, inden Lori vendte tilbage. "Hmm... gider du skrælle nogle kartofler? Eventuelt hælde dem i kogende vand?" foreslog han og nikkede hen mod en brun sæk, der stod i hjørnet og var lukket til med et tyndt reb, "sækken dér er fyldt med dem."
Selv skar han æblet ud og hældte dets safter ud over kødet. Det blev efterfulgt af lidt øl og olie, og Reign kørte med en grydeske kødet lidt rundt på panden for, det ikke skulle brænde fast.

Lori grinte bare lidt af Reign ”haha nok spiser jeg meget, men ikke så meget” grinte han så. Det var nu meget rart at de kunne pjatte sådan. Han havde været bange for at der ville være pinlig tavshed mellem dem hele dagen efter sidste gang. Han overvejede om det mon var noget de skulle tale om. Han var selv en smule forvirret over det, men han vidste bare ikke hvordan han skulle få det sagt.

Da han fik afvide at han skulle have høje forventninger, og at dette ville blive et fest måltid, smilede Lori lidt over det. ”hmm det glæder jeg mig så til.. jeg regner med at falde bag over af de mad så” drillede han lidt, bare for at ligge lidt ekstra pres på den stakkels fyr.

Han gik hen til sækken med kartofler, og hentede nogle. Han fik lukket posen i Igen, og begynde så at skralde dem. Han stod lidt i sin egen verden imens, dog så han lidt over på Reign. ”jeg skulle forrasten hilse dig fra Morty..” sagde han så, og begynde at grine lidt ”han er som sædvanlig forvirret.. han var sikker på det var en lang tur vi skulle på, så han har givet mig fri i 2 dage” grinte han så. Han rystede lidt på hovedet for sig selv. Stakkels Morty. Han var altid så forvirret.

Lori fik skaldet kartoflerne, og puttet dem i en gryde med noget kogende vand, og fik sat dem over. Han kom med en lidt øm lyd, ”her du noget imod jeg sætter mig lidt?... min fod brokker sig lidt” det en klar underdrivelse, den var ved at tage livet af ham. Han var ikke helt ikke på at det kun var raften længere. Han satte sig i sofaen, og trak hans bukseben op og hans strømpe lidt ned. Den var helt sortblå. Han bed sig i læben, og trak hurtigt til igen, i håb om at Reign ikke så noget. Han skulle ikke bekymre sig om det.

Han så lidt op mod Reign. ”laver du tit mad?” spurgte han så. Han håbede ikke at Reign syntes han var irriterende. Han bed sig lidt i læben ”bare sig til hvis jeg snakker og spørg for meget ikke?” sagde han, og fik pludselig en følelse af at deres roller var blevet byttet om. Lori havde været så stille sidst, og Reign havde spurgt løs, og i dag var det omvendt.

Reign var nødsaget til at overveje i få sekunder, hvem det nu lige var, Morty var, indtil han kom i tanke om den skøre, gamle mand, Loris chef. "Årh, ja, Morty! Jo, tak, du må hilse ham mange gange igen," sagde han med et lille smil, stadig med blikket på kødet, og tilføjede, "nå, så skal du rigtig slappe af. Hvad har du så tænkt dig at lave i de her to dage?"

"Slet ikke, gør du det," svarede Reign varmt og holdte fortsat koncentrationen på maden. Men efter at have vendt kødet om kunne han godt se, det slet ikke behøvede at blive holdt så meget øje med, så han drejede omkring på hælen og lænede sig op af køkkendisken med armene over kors og blikket hvilende på Lori, "slet ikke. Jeg kan godt lide, du spørger," han smilede skævt og gik så hen for at finde et farverigt, tydeligt hjemmestrikket tæppe frem og smed det over både sine egne og Loris ben, som han satte sig ned i sofaen, "ja, altid. Som regel er det bare nogle lidt nemmere retter, du ved. Jeg har slet ikke tid til at lave sådan nogle fancy ting hver dag."

Reign så på Lori med et intenst blik og fangede sig selv i at stirre - præcis ligesom dengang i bogbutikken. Derfor blev han også lettet, da Django hoppede op og maste sig ned at ligge imellem dem og på den måde fik brudt øjenkontakten.
"Jeg har noget forbinding til foden, hvis du er interesseret?" foreslog Reign spørgende og fumlede langsomt med sine fingre, der lå placeret henover sine egne ben, over tæppet.

Lori smilede roligt "Ja det skal jeg gøre" grinte han lidt. Han vidste godt at Reign nok sagde dette af ren høflighed. Men det var nu sødt nok.
Han hørte hvad Reign sagde, og smilede lidt for aog selv. Han trak lidt på skuldrende "Det kommer an på så meget" sagde han blot. Han ville jo ikke fortælle at han da nok lidt håbede på at tilbringe bare en af dem sammen med Reign.

Da Lori sad i sofaen, smilede ham da Reign sagde at han kunne lide at Lori spurgte. Det var godt! For ellers ville det nok ende med at han bare sad og var stille hele aften.
Da Reign kom over mod ham, og smed et tæppe over deres ben, rødmede Lori lidt. Han bed sig en smule i læben. Han lyttede dog til havde Reign sagde, og smilede "Det havde nu heller ikke behøvet at være så fint for mig" grinte han lidt..

Han æagde mærke til Reigns blik, og at han "stirrede" på ham igen. som den dag i bog handleren. Han bed sig en smule i læben. Dog blev deres øjenkontrakt brudt da Django hoppede op. Lori nussede Sjango, og så lidt ned på ham. Han høete hvad Reign sagde. "Måske det ville være en god ide" Sagde han roligt.
Lori så sig lidt om. "hvor længe har du boet her elene?... hvad med din familie?" spurgte han roligt, mens han lænede sig lid til siden, og mod Django, så han kunne få sin fod op på armlænet af sofaen.

Reign smilede, skubbede tæppet af sig, så det faldt halvt henover Django, og rejste sig op. Han var opsat på, det ikke skulle gå galt. Bare fordi han fandt Lori attraktiv, burde han have det i sig at kunne lade ham være og lade være med at stirre sådan. Det var uhøfligt over for den stakkels fyr og bare lidt hulemandsagtigt, syntes han selv.

Han fandt forbindingen frem fra en kommode og foldede det lidt ud, inden han stillede sig i den ende af sofaen, hvor Lori havde placeret sin fod.
"Jeg har boet her lidt over 2 år nu. I hytten, altså," svarede han, idet han med forsigtighed begyndte at binde anklen og foden ind. Normalt ville han have renset såret først, men det var så lille, at han ikke så nogen grund til det, "mine forældre bor tæt på; cirka 20 minutter væk." Han følte sig heldig over stadig at have begge sine forældre. De var raske og friske og gode mennesker - mere end hvad de fleste kunne sige. De fleste havde mistet en eller begge deres forældre til sygdom eller kamp, der desværre var normale dødsårsager.

"Så," mumlede han til sidst ud, da forbindingen havde lagt sig pænt henover Loris nedre ben. Han løftede blikket lidt og så hen på ham, "det er ikke for stramt, vel?"
Igen fangede Reign sig selv i at være tæt på at blive fanget af Loris ekseptionelle udseende, men der skulle ikke mere til end et par hurtige blink, før han fik bevæget sig ud af fortryllelsen.

Han så lidt efter Reign da han rejste sig, og sukkede stille for sig selv. Måske var det bare ham der var underlig, men egentlig havde han nok regnet med at der ville være noget lidt anderledes mellem dem. Ja okay, det kys havde nok betydet mere for Lori end for Reign, men alligevel..
Han så på ham da han kom tilbage med forbindingen, og bed sig lidt i læben. Han håbede virkelig ikke at Reign blev sur over at hans fod så sådan ud, og at han ikke havde sagt noget.
Han skar lidt en grimasse da Regin begynde at røre ved foden. Gad vide om den var forstuvet.

Han lyttede til hvad Reign fortalte, og nikkede lidt imens. Han var virkelig heldig! At have sin familie så tæt på! Han havde ikke nogle selv.. Hans rigtige forældre vidste han intet om, og hans adoptivforældre…. De var her ikke mere. Han rystede dog tankerne væk, Han ville ikke tænke på den slags nu ”det må være dejligt” sagde han så med et smil. Da Reign havde forbundet hans fod, lagde han den op på armlænet igen. ”Nej det er fint! Den sidder helt fint” kom det fra ham med en lys stemme da Reign spurgte om den sad for stramt.
Han lænede sig tilbage i sofaren, så han lå halvt ned, og brugte Django som en slags hovedpude, hvilket blev accepteret da Lori til gengæld nussede ham bag øret. Han sukkede tilfreds, og så sig om. ”heh… du var så vild med mit værelse! Skulle vi ikke bare tage og bytte” grinte han lidt, og så rundt i lokalet ”Her er virkelig rart” sagde han med en mild stemme.

Han vende blikket mod Reign. ”bare synd det er så langt væk” sagde han og så på Reign med et mere direkte blik, og et mildt smil. Det var rigtigt nok! Han var lidt ked af at der var denne afstand mellem dem. Men det kunne han jo ikke rigtig sige til Reign. Det ville nok være lige omklamrende nok!

Reign smilede skævt over Loris foreslag, "hvis jeg får fru Clear med også, og hun gider lave mad til mig, så har vi en aftale." Han grinede kort og bevægede sig så hen til maden. Stak i kartoflerne for at tjekke, om de var møre, og vendte kødet om igen. Det badede rundt i det overskydende væske, det endnu ikke havde fået suget op.

"Det er det. Det kunne være hyggeligt, hvis du boede her i byen. Så kunne vi have en ugentlig jagtdag - forhåbentligt uden for mange edderkopper," Reign smilede for sig selv, greb det overskydende æble og spiste af det, som han fik vendt sig om.
"Hvordan går det egentlig med dig?" spurgte han så, da han var sikker på, han ikke havde spurgt om det tidligere og smed skroget ud. Han begyndte at si vandet fra kartoflerne, hældte dem i en skål og moste dem med en gaffel, da han tilføjede, "og hvad med arbejdet? Er det hårdt?"
Hele hytten begyndte at lugte af kødet, og Reigns mave snørrede sig sammen i sult. Han kunne ikke vente med at smage deres fangst.

Lori grinte lidt over det Reign sagde ”hah det er jo hendes hus, så jeg tror ikke jeg ville være populær hvis jeg tog hende med her ud” grinte han let. Hun var virkelig en sød kvinde. Og det var da nok også derfor han ikke havde valgt at flytte til noget tørre, trods han havde råd.
Han kunne ikke undgå at mile over det Reign sagde med at det ville være rart hvis han boede her i byen. Han smilede lidt, og lagde sig mere tilbage. ”hvem ved… måske jeg flytter her til på et tidspunkt” sagde han roligt. ”inden det eller Sunfury City ” tilføjede han. Han var dog ikke selv sikker på at han ville kunne bo i den by igen.

Han vende sig lidt på siden, og nussede Django mens han kiggede på ham. Han fik en underlig knude i maven over at tænke på hans adaptivfamilie. Det gjorde han altid, og ville nok altid få det. Han hørte hvad Reign spurgte om. Ja hvordan havde han egentlig haft det? Han bed sig lidt i læben. Hvad skulle han svare? Han havde haft det forfærdeligt! Alt den tid han havde gået og ventet på om han nogle sinde ville høre fra Reign igen, alt den tid med frygten for at han blot VAR blevet taget for nar.

”Det ved jeg ikke helt…. Jeg har været lidt forvirret” mumlede han blot. – Okay arbejdet havde vel været det samme! Han havde arbejdet som han plejede…. Og dog! For hver gang han var kommet om bag ved, sat sig på bordet eller sådan, kom han til at tænke på kysset.
”Arbejdet går fint… som det plejer” sagde han stille. Han fandt dog et smil frem, og så over mod Reign ”hårdt?... nu er jeg jo ikke en slapsvans som dig!” drillede han.

Han nød virkelig duften af mad. Og han blev mere og mere sulten jo mere han duftede til det. Det var lidt ulideligt, men han glædet sig til at smage! Og som han havde sagt, så havde han høje forventninger til Reigns evner i et køkken.

Reign havde aldrig været i Sunfury City men havde hørt om det. Lå ud til havet, havde det smukkeste slot... han ville ikke have noget imod at se det engang. Dog ville det være ærgerligt, hvis Lori flyttede dertil, for det var langt væk. Alt for langt væk til, de bare sådan kunne besøge hinanden. Og det var han begyndt at nyde Loris selskab alt for meget til.
"Ikke Sunfury City, det er for langt væk," sagde han ærligt efter at have transformeret alle kartoflerne til mos. Han greb et stykke af det overskydende fedt fra vildsvinet og fodrede Django med det. Smilede så drilsk til Lori, "så kan jeg jo aldrig låne bøger af dig."

Reign så spørgende ud og ville gerne vide, hvad Lori præcist mente med 'forvirrende'. Hans fokus røg dog med lysets hastighed hen på det sidste. "Slapsvans?" gentog han med et helt paf ansigtsudtryk. Et udfordrende smil formede sig dog hurtigt henover hans læber, og han tørrede sine hænder i et viskestykke, "jamen, så vis mig hvad du kan, hvis du er så stort og stærk," inden han satte sig på knæ på den modsatte side af bordet og placerede sin albue i midten, klar til at lægge arm. Hans ansigtsudtryk ændrede sig ikke - han så tændt og klar ud, parat til at vinde udfordringen.

Lori så lidt over mod Reing da han sagde ikke Sunfury City, og at det ville være for langt væk. Han kunne ikke helt skjule et smil. Så Reign ville trods alt gerne have Lori noglelunde tæt på? Han betragtede ham lidt, som han kom over og fodrede Django der nu rykkede så meget pp sig, at det ikke var særlig behaligt at ligge op af ham mere. Han satte sig oo, og smilede lidt over det som kom fra Reign. "Hah nej det ville ikke cære så rart!.. " grinte han lidt. Et mildt og nærmest tænksomt smil lø over Loris læber "Dog overvejer jeg det... det er der jeg har boet det meste af mit liv.. og det er et dejligt sted" sagde han så.
Han havde haft en dejlig barndom der, og han savnede det lidt. Dog havde han ikke været der siden den gang.

Han sende Reign et drillende smil da Reign gentog ordet slapsvans. Han så på ham da han satte sig ned ved bordet, og sagde at Lori skulle vise hvor stærk han var. Han smilede lidt lumskt "og hvad får jeg så når jeg smadre dig i at lægge arm?" spurgte han så. Han satte sig ud på kanten af sofaen, og satte albugen i bordet.. Han tog fat om Reings hånd i et fast grab. "jeg advare dig, jeg er stærkere end jeg ser ud" sagde han udfordrende. Og det sagde ikke så lidt, for Lori så ud til at have æidt kræfter. Men han havde flere, detre var bare kræfter der fulgte med hans virkelige race.

Reign fik det lidt dårligt med sådan at have beordret Lori til ikke at flytte. Det var nok bare røget lidt for hurtigt ud. Derfor reddede han den, "du skal selvfølgelig gøre, hvad du vil. Det ville bare være..." han tog en dyb indånding, trak på skuldrene og smilede varmt, "ærgerligt."

"Lige hvad du har lyst til," sagde Reign bare, hvis smil blev mere skævt og kun endnu mere udfordrende at se på. Det kunne godt være, Lori så mere muskuløs ud, end han selv gjorde, men han arbejdede i en boghandler, mens Reign arbejdede i en bager. Det var alligevel lidt fysisk hårdere at være i en bager, derfor var han også sikker på, han kunne vinde.
"Ja, den er god med dig," sagde Reign med et hoverende smil og strammede lidt om sin modstanders hånd. Han talte ned fra tre, inden "kampen" begyndte.

Men uanset hvor meget han trykkede til, gled hans underarm længere og længere ned mod bordet. Lori var virkede stærkere, end han så ud til. Og Reign, der ellers altid havde set sig selv som forholdsvist værende stærk, pustede utilfredst ud, da hans arm til sidst ramte bordfladen, og han slap Loris hånd.
"Okay..." sagde han og løftede hænderne op på siden af sit hoved, "du vandt. Du er den stærkeste, og jeg tog fejl. Indrømmet." Han så stadig lidt paf ud og overvejede, hvordan han kunne have tabt så let. Mon han var ved at falde af på den og blive en slapsvans?

Der var noget der varmede ingen i ham da Reign sagde at det ville være ærgerligt hvis Lori flyttede til sunfury City. Det var faktisk dejligt at få det afvide. ”ja… det ville det” sagde han roligt med et mildt smil.

Lori ville ikke være hovmoden, eller provokerende, men han var faktisk ret sikker på at han ville vinde den her kamp.
Han grinte bare lidt af hvordan Reign var så sikker på sig selv! Han ville snart blive klogere. Han sende Reign et udfordrende blik.
Han strammede selv grebet om Reigns hånd, og da kampen gik i gang. Holde han først igen. Musklerne i hans arm blev tidligere, under den tæt siddende trøje. Han mærkede godt hvor meget Reign pressede, og kæmpede igen. Men egnetlig var det slet ikke så svært at nedligge ham. Han blev dog også en smule overrasket over at det var så nemt! Da han havde vundet, små grinte han blot. Han undlod at håne Reign da det ville være tarveligt. Han smilede bare over hvordan Reign tog det. Det måtte dog være lidt pinligt at tabe til en som Lori. Han var jo egentlig indbegrebet af en svækling, ud over hans muskler, så mindede han kun om en lille skrøbelig hvalp.

Han så på Reign med et skævt smil da han sagde at Lori havde vundet. ”jamen så må jeg jo heller tage min præmie” sagde han med et skævt og drilsk smil. Han rejste sig op fra sofaen, Men kun for at læne sig ind over bordet. Han grab Reigns krave, og placerede sine læber mod hans i et kys. Dog et kort et af dem. Han trak sig lidt væk – så på Reign med et skævt og næsten selvsikkert smil ”tak for kampen” sagde han så. Han slap ham, og rejste sig op. Han så mod maden. ”hmm jeg er ved at være sulten.. går der længe inden maden er klar?” spurgte han, blot for at sørge for der ikke opstod denne pinlige tavshed.

Det var faktisk underligt. For Lori oste af langt mere selvtilid nu. Han var ikke så nervøs. Han var nået frem til at det nok ikke ville hjælpe noget. Hvis han ville have Reigns opmærksomhed, så måtte han jo tage den, frem for at håbe på den.

Reign nåede ikke at reagere og knapt nok gengælde det, da Lori fik grebet fat i hans t-shirts krave og placeret et kys på hans læber. "Det... var så lidt," sagde han så, stadig overrasket over det pludselige kys, Lori sådan bare valgte at stjæle. Et bredt smil fandt dog vej til hans læber, efter han var kommet sig over chokket, og han rejste sig selv, "jeg tror, det er færdigt nu."

Han gik tilbage mod køkkenet uden at kunne få tørret smilet af sit ansigt og lavede samtidig en gestus hen mod sit lille, kvadratiske spisebord, der stod placeret op af væggen, "du kan bare sætte dig, så kommer den."
Han fyldte maden hen på to tallerkener. Der var tilpas med kartoffelmos, men kødet var der som forventet for meget af. Efter at have stillet de nu fyldte tallerkener hen på bordet, sagde han derfor, "jeg løber lige hen til naboen og spørger, om hun vil have resten. Jeg er tilbage om to sekunder."
Han pakkede resten af kødet ind i noget tyndt, brunt papir og forlod hytten.

der gik ikke mere end et par minutter, inden han vendte tilbage med et smil på læben. "Hun blev glad," sagde han og fik skoene af, inden han satte sig på den modsatte side af spisebordet end Lori.
Uden at tænke på høflighed eller gode manerer - noget han var alt, alt for sulten til - begyndte han at spise. Smagene dansede på hans tunge. Den kradse olie, det syrlige æble og den vage smag af øl dannede en perfekt kombination, der fik Reigns til at rullede øjne i bar nydelse, "mhm! Åh, gud, det smager godt."

Lori var faktisk overraket over sig selv at han havde formodet at gøre det! Følelsen af Reigns læber spillede stadig ind over hans læber. Og alle minderne om den dag i baghandlen dukkede op. Da Reign gik over til køkkenet. Tog Lori sig hurtigt til maven. Han måtte presse læberne sammen for ikke at komme med et alt for stort suk. Tænk at han lige hvad gjort det der! Han havde aldrig troet at han rent faktisk ville turde gøre det. Et breds smil kunne slet ikke forsvinde fra hans læber.
Han så hen mod bordet da Reign sagde at han kunne sætte sig. Han humpede hen til bordet, og satte sig ned. Årh det duftede fantastisk, hans tænder løb helt i vand. Han vende blikket op mod Reign da han sagde at han ville løbe over med rasten af kødet ”ja gør det” sagde han med et mildt smil.

Han sad blot og duftede til maden indtil Reign kom tilbage, noget der faktisk var ren tortur. For det duftede virkelig fantastisk! Da Regin endelig kom tilbage efter et par minutter, der dog havde føltes som en halvtime i denne duft, smilede Lori over det. Han så hvordan Reign med det samme begynde at spise. Han grinte bare lidt over det. Og skar selv et stykke ud. Han regnede med at det smagte godt, men da han puttede det i munden og begynde at tygge, var det lige før hans underkæbe var faldet af, hvis ikke det var fordi han havde travlt med at tygge. Han lukkede ligefrem øjnene og kom med et dybt og nydende suk ”årh…..” mumlede han blot. Han så på Reign ”Okay!... jeg overgiver mig.. nok er du en slapsvans.. men du kan virkelig fine ud af at lave mad” sagde han anderkendende.
Han spiste mere af det, og nød hver eneste bid. Han grinte lidt ”hvad ville du sige til at overtage pladsen for Fru Claer!” grinte han lidt.

Fru Claer lavede god mad, men dette var jo vanvittigt. Han nød det virkelig. ”Den der ugentlige jagt tur er en aftale” grinte han lidt. Han var virkelig vild med det. Han spise videre, og spiste faktisk alt hvad der var på tallerkenen, selvom det var for meget for en i hans størrelse. Men det var det der var med Lori. Han kunne godt mærke når han var sulten og ikke sulten. Men han følte sig aldrig mæt. Men et var jo nok fordi almindlig mad i virkeligheden ikke gav ham noget næring, men det vidste han jo ikke.

Reign grinede lavt, mens han tyggede af munden, og svarede så, "du kan da bare besøge mig, når du tørster efter noget mad á la Reign. Tro mig, jeg ville alligevel ikke kunne sige nej til det ansigt dér," han blinkede drilsk og tog en stor bid til. Og selvom det var sagt i sjov, var Reign ved at blive mere og mere overbevist om, at Lori kunne få ham til at gøre næsten hvad som helst. Den fyr var så sød, at det var til at få ondt i maven over. Så høflig og rar og imødekommende og gavmild. Egenskaber han ledte efter, når han ledte efter nyt selskab, og dem havde Lori i stor grad.

"Pas på hvad du siger, jeg ender med at holde dig op på det," svarede Reign smilende og fik snart efter tømt hele tallerkenen. Der var lige præcis nok til at gøre ham overmæt, og han lænede sig tilbage i stolen med en oppustet og tilfreds følelse, "det er lang tid siden, jeg har været så mæt," mumlede han ud og placerede en hånd over sin mave.
Sådan sad han lidt i stilhed med lukkede øjne og slog mave. Til sidst åbnede han dog øjnene og kiggede hen på sin gæst. Et lille smil fandt vej til hans læber, og han rettede sig frem igen fra stolens ryglæn, "Lori, nu har jeg altså tænkt over noget i lidt tid," han skubbede tallerkenen lidt frem for sig, så der var plads til at hvile armene på bordfladen, "det kys dér i boghandelen... og så igen nu. Hvorfor?" han så direkte på ham og sørgede igen for at smile varmt, da han tilføjede, "ikke at jeg havde noget imod det overhovedet, men det virkede ikke til, du var klar over, om du overhovedet var til mænd, så det undrer mig bare lidt, at du sådan... ja, kysser en mand."
Reign ville ikke ødelægge den gode stemning ved at hive op i noget, Lori ikke brød sig om, men han kunne ikke bare lægge det fra sig. Følte sig ærlig talt lidt dum for at tænke så meget over det, når Lori virkede så afklaret.

Lori Smilede varmt da Reign sagde at han bare kunne komme på besøg, dog slog han kort øjnene lidt genert ned da han sagde at han ikke kunne sige nej til det ansigt. Han slog dog blikket op igen mod ham med et mildt smil ”det skal jeg huske” sagde han blot ganske roligt.

Lori lænede sig lidt tilbage i stolen, og slappede af. Han grinte da Reign sagde at han ville tage Lori på ordet. Han smilede skævt og varmt til ham ”Du er mere end velkommen” sagde han så. Han ville bestemt ikke have noget imod at se Reign en gang om ugen! Det ville være fantastisk. Han havde jo aldrig rigtig haft venner. Det ville være rart med en man kunne ses med.

Lori slog opmærksomt blikket op på Reign da hans navn blev sagt, og tiltede hovedet lidt på skrå da Reign sagde at der var noget han havde tænkt over. Han så spørgende på ham. Dog ændrede hans udtryk sig til temmelig overrasket da Reign nævnte kyssende. Hans ansigt skiftede pr omgående farve til knald rødt da Reign begynde at spørge. Han så lidt hektisk ned, og vidste slet ikke hvor han skulle gøre af sig selv. ”uhm..” mumlede han mens han begynde at fumle med sin trøje. Hvorfor spurgte han overhoved om sådan noget? eller.. det vidste han jo godt! Det var vel ikke så underligt!

Et var kysset i boghandlere, noget andet var det i dag. Han kløede sig lidt nervøst i nakken ”det… det i bog handleren… Du startede..” mumlede han bare, som om det var en undskyldning for hvorfor han senere havde kysset Reign. Han bed sig lidt i læben. Han blev virkelig utilpas over det her emne. Men han kunne vel lige så godt fortælle hvorfor.
”Jeg… Jeg gjorde det.. fordi.. fordi jeg havde lyst” sagde han så så væk fra Reign. Han så til siden, hans ansigt var knald rødt, og han havde allermest lyst til at løbe ud af døren, stikke af og aldrig komme tilbage. Og igen… han ville helst ikke væk nu.

"Ja, i starten. Men ikke det allersidste," pointerede Reign, der tydeligt kunne huske, hvordan Lori havde trukket ham ned til sig. Han så fortsat afventende på fyren, mens han ventede og undrede sig over, det tog så lang tid at svare. Han kunne godt se, han var flov, men... det virkede lige i overkanten.

"Du havde lyst?" gentog Reign bare langsomt for at være sikker på, han hørte rigtigt. Han sad lidt i stilhed, som om han regnede med, der kom mere, men da der ikke kom noget, rømmede han sig bare og flyttede sig tilbage i stolen igen med ryggen lænende op af ryglænet.
"Ja, det kan jeg næsten regne ud," han kradsede sig lidt i håret og undrede sig over, hvordan i himlens navn han skulle få noget som helst brugbart ud af denne her fyrs mund. "Du virker bare så flov over det," pointerede han uden at fjerne blikket fra Lori. Det var ikke for at være ubehagelig eller ond, at han sådan blev ved med at se på ham, når han tydeligvis var pinlig berørt - han var bare interesseret i, de kunne tale åbent med hinanden om sådan noget.
Reign sukkede lavt ud og forsøgte med et lille, beroligende smil, "hør, jeg vil ikke tvinge dig til at tale om det, men jeg vil bare gerne sige noget til dig," han fugtede hurtigt sine læber, rettede lidt på sin siddestilling og rømmede sig, inden han fortsatte. Lori måtte ikke tro, det kun var et svært emne for ham, for selvom Reign ikke viste det meget, følte han sig også en smule pinlig berørt, "jeg synes, du er... helt vildt attraktiv. Virkelig. Og det er derfor, jeg simpelthen ikke kan lade være med at kysse dig, og det er jeg ked af. Jeg vil bare gerne have, du fortæller mig det, hvis du ikke vil have det, for så lover jeg at stoppe med det samme. Jeg bliver ikke vred, og jeg vil stadig gerne være din ven," igen blev hans blik afventende. Det havde været utrolig befriende at komme ud med alle de tanker, og så måtte det bære eller briste.

Lori vidste godt at det ikke var meget at komme efter det han sagde. Han bed sig lidt i læben, hvordan skulle han forklare det her til Reign uden at virke total klæbrig. Han hørte hvad han sagde med at han Lori virkede flov over det. ”det er fordi du hele tiden hyler mig ud af den!” Den sætning kom lidt for hurtigt og skabt ud af ham, og det vidste han med det samme. Han så ned ”undskyld... det var ikke sådan ment” sagde han så.

Han så op da Reign pludselig tilstod, og der var et eller andet inden i Lori der bestemt kunne lide det han sagde, som blev glad og varmt. Han sank dog blikket ved det sidste. Så Reign troede at Lori ikke ville have det? ”jeg.. har ikke noget imod det” sagde han pludselig. Han sukkede lidt, og kløede sig lidt i nakken. ”som sagt.. så har jeg aldrig rigtig kysset nogle.. ud over en barndoms kæreste” Han rettede sig lidt på stolen, og rømmede sig ”de 2 første kys… forskrækkede mig. men det sidste havde jeg intet imod… og jeg blev virkelig forvirret da du sådan pludselig trak dig væk.. ” sagde han så.
Han sukkede lidt, han anede ikke hvordan han skulle fortælle Reign det her. Han så på ham med et mere fast blik ”jeg kan virkelig godt lide dig okay!.. du er sød, du er sjov, og du ser godt ud!.. hvorfor skulle jeg ikke have lyst til at kysse dig?” Sagde han så med en lidt mere fast tone.  Han kunne mærke på sig selv at han blev frustreret over at han ikke bare kunne sige hvordan han havde det.

”jeg har aldrig sagt jeg IKKE er til mænd, Jeg har bare sagt jeg ikke vidste HVAD jeg var til.. og.. det har du så ændret på” sagde han og så lidt ned. ”jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal forklare det! Jeg er virkelig en klovn til sådan noget her!..” sagde han så. Dette var virkelig slet ikke særlig cool. Han virkede jo som et spoleret barn. Han så ned på sin tallerken ”når…. Nu lavede du mad, så skal jeg nok tage af bordet” sagde han så og håbede på det ville hjælpe at skifte emne. Han vidste ikke hvad han skulle sige til Reign. Han vidste jo heller ikke hvad Reigns mening med at invitere ham var.

Han rejste sig, og tog deres tallerkner og humpede hen mod køkkenbordet med dem. Pludselig fortrød han meget det sidste kys her! at det havde skabt så meget forvirring

Reign forsøgte at finde hoved og hale i de ting, Lori sagde, men det var som om, han sendte forskellige signaler. Han kunne godt lide ham. Han havde ikke noget imod at blive kysset. Men han vidste ikke, om han var til mænd. Og så skiftede han bare emne. Og Reign følte mest af alt, han blev efterladt med en dårlig smag i munden som om, det var ham, der havde gjort noget forkert. Måske havde det været bedst slet ikke at have kysset ham, men så igen... nu var det Lori, der var begyndt at lægge op til det, og hvordan kunne han sige nej til sådanne tilbud?

Reign blev siddende lidt med blikket ned på det sted, hans tallerken før havde stået, inden han endelig rejste sig, gik hen til køkkenet og hjalp Lori med at vaske op.
"Jeg vil bare ikke have, du tror, at mine intentioner med alt det her er, at vi to skulle ende med at... altså..." forsøgte han at forklare, mens han tørrede en af tallerkenerne af. Han rystede dog på hovedet, så på Lori og smilede prøvende, "nej, undskyld. Lad os skifte emne nu." Han stillede tallerkenen væk i en af sine skabe og tog imod den næste våde tallerken, "har du overvejet at få tatoveret den anden arm også? Jeg ved godt, du ikke er så glad for den anden, men hey, så kunne de matche. Det ville se fedt ud."
Reign ville gerne snakke mere om kysset, men det førte kun til en dårlig stemning, akavethed og irritation, og han var ikke interesseret i, at en så god dag skulle ende i sådan noget møg.

Lori så på ham da han kom over og hjalp. Han hørte hvad hans sagde, og underligt nok... så skiftede hans ansigt ikke farve. Derimod ventede han på at Reign skulle sige ordet. Dog blev du ikke gjodt. Derimod var det nu Reign der skiftede emne. Han sukkede lidt for dig selv. Han viste godt at han havde skiftet emne selv. Men egentlig ville han gerne vide mere om hvorfor Reign habde kysset ham i første omgang.

Da reign begynde at fable om Loris tattoo så han over på ham "Reign?....hvad er det du ikke vil have det her føre til?" Han vende sig så han stod med ryggen op af køkkenbordet. Han holde sine arme lidt om hinanden. "Og... hvorfor kyssede du mig overhoved i første omgang.. hvis ikke DET var din tanke?" spurgte han så, faktisk overraskende roligt.

Han sukkede lidt over sig selv. Han rettede sig lidt op. "jeg ved godt at jeg sender forvirrende signaler.. men.. Det hele ér også ret forvirrende for mig!... Jeg mener, jeg havde aldrig regnet med at jeg skulle ende med at kunne lide en fyr.." Det sidste kunne han dog ikke undgå at skifte farve over. Det er pinligt at fortælle folk at man kunne lide dem, særligt. når man ikle kende dem bedre end han kende Reign. Han så på ham med et skævt smil. "og nej! Jeg har ikke overvejet en tattoo mere, kan du fortille dig mig med sådan noget" geinte han lidt

Reign blev halvt om halvt skuffet, da hans emneskift ikke blev taget godt imod, og alligevel også en smule glad for det. Han åbnede munden på klem men lukkede den i igen, da Lori fortsatte, og lod ham i stedet snakke helt færdigt.
Et lille smil formede sig så over det sidste, da det førhenværende spørgsmål alligevel blev besvaret. "Du ville kunne bære det," sagde han bare med et skulderløft og et blink med øjet, inden han selv stillede sig med siden til køkkendisken og hvilede sig op af den med fronten mod Lori.

Det var tydeligt, der også var gået mange tanker igennem Loris hoved. Ikke at Reign havde været i tvivl om dette på noget tidspunkt, da det var let at læse på fyren, hvornår han var tænksom, og hvornår han ikke var. Til gengæld var det sværere, for ikke at sige umuligt, at læse, hvad præcis det var, der skete oppe i hovedet på ham. Hvilket var ærgerligt, når det var det, han var mest interesseret i at vide.
"Som jeg sagde før, kyssede jeg dig, fordi jeg finder dig virkelig, virkelig attraktiv. Både udseende - og personlighedsmæssigt," svarede Reign først i en så rolig og ærlig tone så mulig, da der ikke var nogen løgn i sætningerne. Et venligt smil fandt igen vej til hans læber, som han fortsatte, "og, ja, du sender nogle pisseforvirrende signaler, men det gør jeg i bund og grund nok også selv. Jeg er bare interesseret i, at du ikke tror, at..." han tøvede kort og kradsede lidt i diskens overflade, "at jeg kun inviterede dig med på denne her tur, fordi jeg ville have dig med i seng. Fordi det har virkelig aldrig været mine intentioner. Selvfølgelig finder jeg dig helt sindssygt attraktiv, men jeg forventer ikke noget tilbage fra dig. Og det føler jeg lidt, at du føler, at jeg gør." Reign var i et kort øjeblik stille og lavede så en uforstående og spørgende grimasse hen mod Lori, "gav det overhovedet nogen mening, eller var det bare volapyk?"