The hunting trip - Reign (XXX)

Lori så på Reign som han kom hen mod ham. Han lyttede til hvad han sagde. Det første havde han svært ved ikke at smile af. Det var da meget rart at høre at der var en de var tiltrukket, ikke bare af ens udsende, men også personlighed.
Han lagde hovedet lidt på skrå. Da han begynde at forklare at han nok også selv sende nogle forvirrende signaler. Men endnu mere over det han forklarede med hvorfor han havde inviteret Lori her op. Han Kunne ikke undgå at smile da Reign sagde at han ikke forventede noget af ham. Men bed sig mere i læben da Reign nævnte at han følte at Lori havde en følelse om at Reign havde en forventning.
Dog trak han på smile båndet af det sidste. Det var lidt komisk at Raign ævlede der ud af på den måde, det plejede at være Loris opgave. Men det her måtte virkelig fylde meget i Reigns hoved. Dog var det eneste Lori havde fået ud af det her, at Reign ikke forventede noget… men han havde heller ikke sagt at han ikke VILLE noget hvis han fik chancen.

”det gav massere af mening” sagde han roligt. Han lænede sig op af bordet igen, med et smil. Et underligt næsten roligt smil. ”At forvente.. og håbe på er 2 forskellige ting” sagde han roligt. Han smilede lidt mere, han fattede ikke at han selv sagde det her. ”jeg føler ikke du havde en forventning.. men… Jeg havde måske selv et håb” sagde han så. Desuden.. er der jo ingen der siger at der skal ske noget"
Lori flippede ikke paikken ud, han havde en svag rosa farve over sine kinder, men det var der nok en del der ville have når de lige havde sagt som ham selv.

Han vende blikket mod Reign med et roligt blik, rettede sig op fra bordet, og gik over mod ham. Fjernede den afstand der var mellem dem ”og jeg som troede at det var mig der knævrede” drillede han lidt. Han så Reign i øjnene med et roligt blik. Dog sank han blikket lidt mod Reigns læber, lænede sig længere frem mod Reign. Han lukkede roligt sine øjne, og lod så sine læber møde Reigns atter engang. Det her lignede ham ikke helt. Han var altid så forvirret og nervøs. Men underligt nok, så var han HELT sikker med det her! Han var HELT sikker, og slet ikke nervøs. Okay jo! Men det var mere for Reigns reaktion

Reign pustede lettet ud, både fordi det, han havde sagt, åbnebart havde givet mening for Lori, og fordi han virkede rolig og okay med det. Så langt så godt - så skulle det bare lykkes ham ikke at sige noget dumt eller fornærmende nu.
Han smilede af det, Lori sagde, og nikkede genkendende. Han forstod ham. Han fik sat nogle ord på, han ikke selv havde kunnet finde.
"Nej. Præcis," sagde Reign hurtigt og nikkede endnu engang. Der behøvede ikke at ske noget overhovedet. Bare fordi han gik med nogle tanker i hovedet, behøvede de ikke komme dem til livs, faktisk ville det nok være det bedste, at det bare forblev tanker.

Men tankerne, der ellers havde formået at gemme sig godt væk, helt omme i baghovedet, blev skubbet frem, da Lori endnu engang placerede sine læber mod Reigns i et ømt kys. Og der gik ikke længe, inden han lystigt gengældte det og placerede begge hænder - først den ene og så den anden - omme på fyrens lænd og trykkede ham ind til sig. Og uden at tænke meget over det, fik Reign brudt kysset, kun for at lægge hovedet til siden og fortsætte i et noget dybere kys mellem dem. Hans øjne havde imidlertid selv lukket sig i, og han lod sig falde hen i nydelsen af deres læber trykket ind mod hinanden.

I virkeligheden var Lori nok nervøs for hvordan Reign ville modtage dette kys når nu de lige havde talt om at der ikke behøvede at ske noget. Og at der ikke var nogle der forventede noget. Men da han mærkede hvordan Reign ivrigt gengælde kysset, gled hans egne hænder også op i Reigns nakke. Den ene af dem i hans hår, hvor han lod sine finger vikle sig ind i det rodet totter.
Der kom et lav suk fra ham da Reign trak ham helt ind mod sig.
selv den enormt korte pause der var mellem deres læber, fik ham til at svane følelsen af reigns læber mod sine. Dette blev dog hurtigt erstattet af et endnu dybere kys. Lori mærkede tydeligt hvordan hans puls steg og steg.
Han havde aldrig troet at han ville ende med at stå og kysse ivrigt med en anden mand. Og slet ikke at det var ham selv der havde påbegyndt det. Men han var virkelig glad for at han havde.
Det var egentlig sjovt, for selvom de jo lige havde fået bevist at Lori var langt den stærkeste af de 2, så føltes Reigns arme pludselig så stærke som de lige nu holde ham her.

Han lod sine finger bevæge sig over Raigns nakke, og lod dem filtre sig mere ind i det bløde hår. Hans tanker forsvandt! Alle bekymringerne, alt nervøsiteten og alt pinligheden forsvandt stille, mens han lod sig rive ind i dette kys. Mens han for en gang skyld lod sig rive med uden at tænke på konsekvenserne. Han vidste jo slet ikke hvad de var, de kende næsten ikke hinanden. Men alt dette ville han slet ikke tænke på nu! Nej slet ikke. Han ville kun tænke på dette kys, på Reign, og intet andet.
Han tøvede en smule, men dog lod han sine hænder glide ned fra Reigns nakke, og ned over hans skulder og bryst. Ned af hans mave, og ned til kanten af hans trøje. Han grab lidt fra i den, og trak den roligt op. Brød kort kysset, og hev den af ham, inden han sørgede for at indfange hans læber igen. Han lod hænderne glide langsomt den modsatte vej. Udforskede Reigns krop, mærkede hver en muskel, og ikke mindst den bløde hud

Reign overgav sig fuldstændig til Lori og var fastlagt på at lade ham gøre, hvad han havde lyst til. Han havde skam ikke tænkt sig at sige nej, nu når chancen så pænt bød sig. Desuden gjorde de ikke noget forkert - de var begge to voksne mennesker, der godt kunne lide hinanden, så berøringer hist og her virkede ikke som en skidt idé til ligesom at vise, hvor meget de egentlig kunne lide hinanden. Faktisk virkede det som værende det, der gav bedst mening at gøre.

Reign blev mildt sagt overrasket, ikke over at Lori stoppede kysset, men at han hev trøjen af ham uden så meget som at blinke. En side af Lori, han ikke havde set før - og han havde ikke noget imod den overhovedet.
Dog lod Reign ham igen gøre det uden at stritte imod på noget tidspunkt. Til gengæld valgte han selv at tage lidt af kontrollen tilbage under kysset, som han, ikke længe efter det var begyndt, valgte at bryde for selv at trække Loris sweater af, op over hovedet på ham. Den stak ind imod Reigns overkrop, og desuden gad han ikke være den eneste blottede.

Efter at have smidt sweateren ned på gulvet til sin egen t-shirt, der lige så stille dannede en rodet tøjbunke, greb han atter fat i Lori, denne gang med en hånd på hver side af hans hofte. Et mildt kys blev plantet på hans mund, inden Reigns læber forvandlede sig til et smil - et tilfredst smil, der bevægede si hele vejen op til øjnene. Det lykkedes ham og få trykket Lori til siden og tilbage, indtil hans lænd ramte på diskens kant. Og som Reigns hænder blev placeret på selv samme kant, en på hver side af Lori, der på sin vis holdt ham fanget, placerede han sin mund ved fyrens hals og kyssede lystigt ned af den, indtil han stoppede midt på og lavede et nydeligt, mørkt sugemærke i den ellers glatte og fejlfrie hud, der lå henover hans hals.

Logi vidste godt at dette var en helt anden side af ham, en side aom Reign ikke havde set før. Men gjorde det så meget? var det derimod ikke bare godt at han kunne vise flere sider af sig selv? andet end denne skræmte nervøse fyr der rødmede over alt. Men forskellen var nok at alle de her tibg var kommet meget bag på Lori hver gang! denne gang, var det ham selv der havde startet det her! Han var dog glad for at Reign valgte at deltage!

han så lidt undrende på Reign da han stoppede kysset, men slappede dog mere af da han fandt ud af at det bare var for at hive Loris sweater af. Han hjalp til, han mærkede Reigns hænder mod sine hofter, smilede over kysset, og gengælde Reigns smil. Han bed sig lidt i læben med et smil, og mærkede hvordan han blev skubbet tilbage mod bordet. Han mærkede pludselig Reigns læber mod hans hals. Han lagde hovedet lidt til siden, så han blottede sin hals mere.
Et nydende suk undslap hans læber, og han ende med at hvile sine hænder mod disken bag sig. Han mærkede en underlig fornemmelse mod sin hals, nærmest nivende. Hvad lavede Reign? Dog havde han ingen tanker om at stoppe det her.

Han lod roligt sine hænder glide hen på Reigns overkrop. mærkede hans hud, muskler og alt andet. Det var faktisk ret pirrende det her.. Også fordi han aldrig havde regnet med det her ville ske

Reign kyssede et par gange på sugemærket, der prydede halsen og i den grad stod ud, inden han fortsatte med at kærtegne hele halsen med sine læber, denne gang blidere og mere følsomt end før.
Han forsøgte at regne ud hvor langt, det var okay at gå med Lori. Nogengange var fyren så let som en leg at læse men nogengange overraskede hans reaktioner også, og hvor ville det være ærgerligt at være så godt i gang for så bare at blive skubbet væk og set på som en pervers tumpe.

Men samtidig ville man ikke kunne få noget i livet, hvis man ikke rakte ud efter det, vidste Reign. Så mens han tænder var ved at nappe godt ned i det tynde nakkeskind, gav han med sin ene hånd slip på bordkanten og brugte den i stedet til at åbne Loris jeans med. Han kunne trøste sig selv med, at selv hvis han gjorde noget forkert, for hurtigt, så havde de netop lavet en styrketest, som Lori havde vundet, så hvis han havde lyst, kunne han sagtens skubbe ham væk og give ham en på snotten. Det ville være ærgerligt, men hvis det var nødvendigt, måtte det være sådan.
Det lykkedes forholdsvist hurtigt og smertefrit at få bukserne op, og uden videre overvejelser, stak Reign sin hånd ned i Loris bukser, ind under underbuksekanten og kærtegnede den legemsdel, han hurtigt fandt frem til. Og med fokus på at få rørt alle de rigtige steder, glemte han helt at give hans hals opmærksomhed, som han nu i stedet bare åndede varmt ind på.

De mange kys langs hans nakke og hals gjorde ham næsten svimmel! Det var så behagelig en fornemmelse, og det killede i hele hans korp! For hvert et kys, var det som at få sendt gnister gennem kroppen. Reign måtte vide hvad han gjorde, og det var sikkert ikke første gang han var sammen med en. Dog skød Lori hurtigt den tange fra sig! Det var ikke noget han havde lyst til at tænke på nu!

Tankerne begynde dog atter at flyve gennem hans havde da han bemærkede at Reign var ved at knappe hans bukser op. Og et øjeblik, øvervejde han om dette nu også var en god ide? om han havde handlet for hurtigt, og uden at tænke på at de helt sikkert ville komme længere end blot kysserig. Dog... det var ham selv der havde "kastet" sig over Reign, og det var ham selv der startede det! så kunne man ikke blot bakke ud nu!

Det gav dog et sæt i ham og han slog øjnene op da han mærkede Reigns hånd i sine bukser. De gled dog hurtigt i igen, da han mærkede den fantastiske følelse af Regins hånd om sine kønsdele, hvilket rasulte i nogle tunge suk, der gik mere og mere over i noget støn. Han lagde hovedet mere til siden, så han ende med at nusse det op af Reigns, som en kat der gned sig op af en. Det var en virkelig delig følelse der gik gennem hans krop lige nu, og han havde faktisk lidt sværet ved lige at samle sig om hvad han skulle gøre lige nu! Skulle han blot blive stående? ellder skulle han gøre det samme på Reign?
Det var virkelig svært, for lige nu kørte hans hjerne ikke lige frem spm normalt. alt var blevet overtaget af den dejæige følelse han havde i kroppen lige nu. Han nussede sig mere ind mod Reign mod hovedet, og lod sine finger i hans nakke bege sig mere, og gribe en anelse mere fast i det bløde hår. Hans støn skete lige ud for Reigns øre, og det var bestemt ingen tvil om at han nød den behandling der blev ham givet

Reign var stadig i tvivl om, hvorvidt Lori egentlig havde lyst eller ej, men hans kropssprog var i den grad ikke afvisende. Desuden lød der støn ind i hans venstre øre, så helt dårligt kunne det ikke føltes for fyren.
Han havde ingen problemer med at gribe fat om Loris lem, der lige så stille voksede i hånden på ham, men det var svært at bevæge hånden sådan, som han egentlig var interesseret i. Derfor fik han med en hurtig bevægelse trukket hånden op igen og skubbede med hjælp fra den hånd, der før lå på bordkanten, buksekanten ned, indtil de faldt ned om Loris ankler.
Med forhindringerne af vejen fortsatte han atter og havde nu adgang til at køre delen frem og tilbage i sin hånd.

Han drejede hovedet til siden og fangede Loris mund i et ømt kys, der hurtigt blev forvandlet til et tungekys, da Reign lod sin tunge bevæge sig ind mellem fyrens læber, forbi tænderne, og lod den danse omkring modpartens tunge.
Det var et godt stykke tid siden, han havde kysset nogen på den måde før. Sex var ikke uvant for ham, men det inkluderede langt fra altid kys - i hvert fald ikke på munden. Ikke at deres lille leg behøvede at udmunde sig i sex. For Reigns skyld var det fint bare at få Lori til at komme, at give ham en god oplevelse fuld af nydelse og intimitet. Derfor lagde han heller ikke op til mere - gav bare fyrens nedre dele så meget opmærksomhed, han overhovedet kunne, og forsøgte at røre ved alle de steder, han gennem tiden havde fundet ud af som regel var folks ømme punkter.
Hans frie hånd kærtegnede Loris side lidt men fandt hurtigt vej tilbage på bordkanten, hvor den egentlig lå placeret ganske behageligt.

Det var ikke fordi Lori ALDRIG havde rørt ved sig selv, det var da sket af og til. Men det var bestemt ikke det han gjorde sig mest i! Og han måtte da bestemt også erkende at det var en helt anden følelse når det var en anden der gjorde det på en! Og Reign virkede bestemt også til at vide hvad han lavede! han havde sikkert været sammen med en del!? Hvem ville ikke være sammen med Reign? dog rystede han den tanke fra sig, det var ikke ligefrem fordi han brød sig om at stå og tænke på at Reign havde været sammen med andre når man var i gang med dette.

Han blev et øjeblik revet ud af den fantastiske trance han befandt sig, af ren nydelse, da Reign valgte at trække hånden til sig. var der noget galt? Ville Reign ikke alligevel? Havde han fortrudt? Dog mærkede han hvordan hans bukser blev åbnet mere, og hevet ned, og før han vidste af det, stod han med sine bukser nede om anklerne. Og selvom han følte sig rimelig ukejtet før, fik dette ham alligevel til at få en svag rosa farve over kinderne. Han følte sig meget blottet!
Dog glemte han alt om den følelse da Reign igen tog fat om hans lem, men denne gang bevægede hånden på en helt anden måde! I en ren rafleks, fik han grebet fat om Reign overarm. Det kunne måske virke som modvilje, men de lidt dybere støn der kom fra ham modsagde det bestemt.

Og da først hans læber blev indfanget i et kys, løsnede hans greb sig også. Da han mærkede Raigns tunge der søgte vej ind mellem hans læber fik den med det samme tilladelse til at passere! Og der gik da heller ikke længe før hans egen tunge var i gang med en hed dans sammen med Reigns.
Det var svært for ham at stønne samtigig, så det blev nærmere bare til niget dybe, tunge og forpustede suk. Of og til undslap der ind når deres læber skildes, for så at fange hinanden igen.
Det var en helt uvandt og fantastisk følelse der gled gennem hele hans kroo, en dejlig kildrende fornemmelse, som at få små tindrende stød gennem hele kroppen, men som startede, og centrede omkring hans underliv.

Han var egentlig en smule i tvivl om hvad HAN skulle gøre? Forventede Reign at han stod stille? eller at han.. gjorde det samme? Tanken var ikke ligefrem frastødende! tvært imod! Nærmere lidt lokkende! Han ville gerne gøre noget godt for Reign også, og jo det var virkelig dejligt det her, men ville det ikke være bedre hvis de begge nød det?
lidt tøvende lod han sine hænder glide ned mod Reigns buksekant, og fangede knappen deri. Han fik dem åbnet, og trak roligt lidt ned i både dem og hans underbukser. Han kunne gody mærke at han var lidt nervøs, hvad hvis han var sygt dårlig til det? Men igen, han kunne jo blot vælge at gøre hvad Reign gjorde? Han grab derfor roligt fat om Reigns lem, og begynde selv at bevære sin hånd, som han kunne mærke Reign gjorde det. Det var faktisk lidt underligt det her, men det var også lidt spændense, intrassant endelig at få lov at prøve noget.. seksuelt.

Reign var næsten sikker på, Lori godt kunne lide det, der skete. Men det kunne stadig være rart med noget godkendelse, eventuelt i form af ord. Men så igen; hvad skulle han sige? Hvad sagde man i sådan en situation? Selv gjorde Reigns kropssprog det tydeligt, når han ville have nogen, men det havde udviklet sig over tid, og når Lori var ny i spillet, var det trods alt forståeligt nok, at han ikke tænkte over, hvad han udtrykte med både krop og ord.

Tungekysset aftog lige så stille, da Reign kunne mærke, der også blev pillet ved hans egne bukser. Men da han helt stoppede det og skabte et lille mellemrum mellem deres læber for at fortælle Lori, at han virkelig ikke behøvede at gøre det, hvis han ikke havde lyst, kom ordene ikke ud. Fyrens berøringer om sit lem føltes alligevel lidt for godt til sådan at indikere, at han bare kunne stoppe. En svaghed fra Reigns side, uden tvivl, men han var trods alt kun et menneske. Og mennesker fejlede, især når det gjaldt sådan en form for nydelse, og det mente han også til en vis grad var okay.

Hans vejrtrækning blev tungere, og hånden knugede sig til kanten. De førhen lukkede øjne åbnede sig på klem, og der gik ikke længe, inden lysten til at røre Lori mere, til at give ham mere nydelse, blev for stor til at kunne holde sig tilbage fra.
Reign slap kanten og førte først hånden op til sin mund for at kunne slikke og fugte midterfingeren. Derefter bevægede den sig ned og kærtegnede Loris bagparti, indtil den fandt vej til hans indgang og langsomt bevægede sig ind. Samtidig lykkedes det Reign endnu engang at fange Loris læber i et dybt kys, mest af alt for at holde sine egne støn nede.

Hvis Reign havde bedt Lori sige noget, havde han nok ikke fået så meget ud af det! For hvad skulle han sige? Hvad kunne han overhoved sige der kunne beskrive noget af det han følte lige nu? Han var både… forvirret, opstemt, tændt, nervøs, spændt, og til dels også glad. Men hvordan udtrykte man alt det uden at lyde total gag?
Han var meget ny i det her, og anede stadig ikke helt hvad man skulle sige eller gøre i de har situationer. De eneste lyde han kunne komme med, var dem der faktisk slet ikke ville holde sig tilbage.. Han vidste godt at det sikkert var temmelig forvirrende for Reign, og det beklagede han meget, men hvad skulle han stille op. For ikke ret lang tid siden, havde han aldrig troet at han ville stå her sammen med en anden mand…. Nej bare sammen med en anden i det hele taget, og lave den her slags ting!

Lori slog blikket lidt op mod Regin da kysset begynde at aftage. En lille frygt voksede i han mave, var det mon dårligt? Eller havde Reign egentlig slet ikke lyst? Han så ud til at ville sige noget, men det var som om der bare ikke rigtig kom nogle lys fra ham. Dog hørte Lori hvordan Reigns vejrtrækning begynde at ændre sig! Hvordan den blev tungere, og langt mere nydende. Det var da et godt tegn var det ikke? Han valgte i hvert falde at fortsætte. Og det virkede da bestemt også til at det ikke gjorde Reign noget. Det var sært, for jo mere han selv gjorde ved Reign, jo mere blod på tanden fik han for at prøve mere. Egentlig ville det være fint nok for ham det her! Det var jo dejligt, og de nød det vidst begge – han gjorde i hvert fald!
Men han blev dog stadig nysgerrig. Omkring… rasten. Tanken skræmte ham egentlig ikke som den nok ellers ville have gjort, og det overraskede ham. Der var faktisk ret meget Reign havde lavet om på hos Lori siden de mødtes, og på trods af at de stort set ikke kende hinanden.

Lori så lidt undrende på Reign da han tog sin egen finger op mod sin mund, og slikkede på den. Hvad lavede han. Han fulgte hans hånd med blikket, indtil den forsvandt om mod hans ryg. Han spærrede dog overrasket sine øjne op da det gik op for ham hvad Reign havde tænkt sig. Oh?!... så… han havde tænkt sig at stikke den.. op? En lidt sammenbidt lidt kom fra Lori da han mærkede Reigns finger der var på vej op. Det var en virkelig…. Sær følelse! På den ene side gjorde den lidt ondt, og fik Lori til at spænde, trods det nok ikke var det der var meningen. Men samtidig var det en… underlig rar følelse.
Han mærkede dog Reigns læber mod sine egne igen, hvilket fik ham til ikke at tænke…. SÅ.. meget på hvorfor og hvordan. Han slappede en smule mere af i kroppen. Der kom nogle små lette lyde fra Lori da når Reign bevægede sin finger. Dog gled det mere og mere over i støn, og pludselig var han bare ekstra glad for at de kyssede, for ellers ville han ikke kunne holde sine støn inde.

Det var egentlig lidt mærkeligt, for… det her føltes godt! Virkelig godt!! Men han følte ingen trang til at gøre det samme ved Reign. Ikke at han ikke ville have at Reign nød det her. Men han havde da forstået SÅ meget, at der var en ”top” og en ”bund” når det galt sex mellem samme køn. Og trods han var den stærkeste, og den ældste! Så var det Reign der havde mere affaring … og ja så var han sku nok også en del mere maskulin på mange måde end Lori var.. det kunne han jo lige så godt erkende.
Så de havde ikke engang brug for at kæmpe om titlerne.

Lori holde sig lidt fast til Reign med den frie hånd, og nussede ham, med nakkehårene. På et tidspunkt lykkedes det ham at skille deres læber af længe nok til at sige ”måske” Okay ikke længe nok til hele sætningen men nogle enkelte ord ”måske… skulle vi….. forsætte.. ngh…. i.. inde i sengen?” endelig lykkedes det ham, at få hele sætningen frem, kun afbrudt af nogle enkelte kys, et støn eller hvis han lige skulle hive forpustet efter vejret.

Først da fingeren var nået tilpas langt ind, forsøgte Reign sig med at bevæge den i langsomme bevægelser. Han var ikke helt tryg ved, at Lori ikke havde prøvet det før, da det også var første gang for ham selv, at han gjorde sådan noget med en jomfru. Det var svært at finde ud af, hvor hurtigt man måtte gøre de forskellige ting og i hvilket tempo. Gik han for hurtigt frem? Gjorde det ondt? Spørgsmål som disse fløj hastigt igennem hans hoved, mens han fortsat nød berøringerne ved sin nedre region.
Men Lori virkede til at kunne lide det. Han strittede i hvert fald ikke imod og lydene var kun taget til, så det måtte være tegn på, det var godt for ham. Forhåbentligt. Men tanken var stadig uhyggelig. For hvad nu hvis hvis Lori ikke kunne få sig selv til at sige fra? Hvad nu hvis han kun gjorde det for Reigns skyld? Eller for sin egen, for bare at få den første gang overstået? Reign gjorde alt for at slå disse tanker ud af hovedet, men det var ikke let, når der blev ved med at komme nye spørgsmål til.

Det føltes underligt, helt surrealistisk, da den lange stilhed, der havde været imellem dem, blev brudt af Loris ord. Reign så på ham, nok lidt for længe, "sengen...?" sagde han, småforpustet over den minimale ilt, der havde fået lov at passere ned i hans lunger. "Jo, det... jo, okay," sagde han så, nikkende, efter at have trukket sine arme til sig, og skævede hen mod sin seng. Den var ikke stor, en smule bredere end en enmandsseng, og han kunne ikke lade være med at ønske, at de kunne have været hos Lori i stedet. I hans store, behagelige seng.
"Vi kunne også, du ved... stoppe?" foreslog Reign så, som hans blik forsigtigt bevægede sig tilbage på fyren. Det var ikke, fordi han ville stoppe, nej, slet ikke. Men nu hvor stemningen alligevel var blevet mere eller mindre brudt, kunne Lori faktisk få lov til at sige det, han ville sige. I sidste ende syntes han måske, det var en dårlig idé. Reign havde på fornemmelsen, det ikke var det smarteste træk for nogen af dem bare at kaste sig ud i det, men han var ikke sikker på hvorfor. Det var bare som om, der sad noget og nagede et sted, hvor det ikke skulle.

Lori havde aldrig prøvet noget som dette! Og måske var det også en lidt underlig fornemmelse. Men han kunne bestemt lide det! De mange berøringer, kyssende, denne sære men fantastisk sussende fornemmelse i hans krop.
En fornemmelse der kun blev bedre da Reign begynde at bevære sin finger. De mange støn der kun med nød og næppe slap fri mellem de mange kys, denne tunge og lidt rundttossede fornemmelse i hans hoved.  Og alle disse ting gjorse kun at han selv blev lidt mere ivrig, hans egen hånd om Reigns lem bevægede sig en anelse mere! hurtigere og lidt strammere.

Da han havde spurgt om de måske skulle rygge over i sengen, bemærkede han den lange tavshed, og ikke mindst Reigns blik. Han nikkede lidt da Reign gentog sengen. Det ville nok være en del mere behageligt i sengen end her op af køkkenbordet. Han smilede roligt da Reign sagde de godt kunne. Dog var der en lille øv fornemmelse i hans krop, da Reign havde fjernet sine hænder.
Dog havde han ikke regnet med det næste der vlev sagt!
pludselig var det som om alt luft blev slået ud af ham! Han så meget overrasket på Reign i noget tid. Han ville ikke mere? Så Lori HAVDE tvunget ham til noget han ikke ville? Han fik en kvalm smag i munden. Hans blik sank dybt, tydeligt skuffet og fyldt med skyld. Hvorfor havde Reign ikke bare sagt fra, fra starten af. Hvorfor alt dette gramserig hvis han alligevel ikke havde lyst?
"Det...kan vi vel" mumlede han mens hans blik stadig var boret ned i gulvet. Han fik det dårligt, en ubehagelig klumb i hans mave der ikke ville gå væk. Han var skuffet.. ked af det og vred på en og samme tid!
Han kørte en fustreret hånd gennem det nu meget rodet hår, og prøvede at rette det, dog faldt det bare rodet ned igen.
En sur fornemmelse brusede op i ham, og egentlig ville han ikke sige noget, men før han vidste af det var ordene allerede fløjet surt ud af hans mund. "Hvorfor sagde du ikke bare stop til at starte med, hvis du ikke havde lyst?"  Det var ikke normalt for Lori at være sur, bestemt ikke! og han fortrød det da også med det samme. "Undskyld... jeg troede bare du havde lyst når nu du selv deltog" Mumlede han og så ned. Det gik op for ham hvor blottet han pludselig var. Han sukkede lidt. Bukkede sig ned og grab sine bukser, fik dem hevet op og lukket dem.
"Når det er også ved at være sent... jeg må hellere finde en kro" mumlede han så. Han havde slet ikke lyst til at flytte ind på nogle som helst, han ville langt hellere blive her sammen med Reign. Men igen... Han havde heller ikke lyat til at være her når der var så dårlig stemning. For det var nemlig lige præcis hvad der var kommet.

Han sukkede tungt og lænede sig op af bordet "okay jeg er nød til at spørge... hvad er der galt?" spurgte han så. Han ville gerne vide om det var noget han havde gjordt, om der var en grund til denne pludselig tilbage trækning! Og hvorfor havde han ikke bare stoppet fra starten af? Han havde jo haft rig mulighed for det.

Reign var ikke sikker på, hvad han havde forventet. Et 'super duper, det siger vi bare' med et stort, tilhørende smil, var nok hvad han havde håbet. Men Lori var tydeligvis ikke tilfreds. Han behøvede ikke engang at sige noget - det ville være tydeligt for alle og enhver. Han ville gerne fortsætte. Reign ville gerne fortsætte. Men det var helt forkert, der var... noget der føltes helt galt. Uanset hvor meget han forsøgte at skubbe tankerne væk, lev de ved med at komme tilbage - tankerne og følelsen af, at han rørte ved noget, der ikke skulle røres ved. Som det sidste stykke kage, der var blevet gemt til den ene specifikke person - det var fristende, men samtidig niks pille.

Det gjorde kun ekstra ondt indeni, da Lori fortsat sagde noget, og det ikke kun lød skuffet men også vredt til en vis grad. Reign var ikke interesseret i, folk var vrede på ham. Slet ikke sådan en sød fyr som Lori.
"Det havde jeg også!" skyndte han sig at sige efter selv at have lukket sine bukser, "jeg mener... det har jeg stadigvæk, men... du ved... det er bare..." hans hænder bevægede sig foran ham i nogle forklarende bevægelser for ligesom at hjælpe sig selv med at komme med nogle sætninger, der faktisk gav mening. Desværre virkede det ikke, og Lori virkede langt fra imponeret af hans mangelfulde forklaring.
"En kro?" gentog han så lavt, og endnu en bølge af skyldfølelse bevægede sig ind over Reign, der efterhånden følte, at nerverne sad helt ude på tøjet. Det var ikke meningen, han ville jage ham væk - slet ikke.

Reign så sit snit, sin chance for rent faktisk at sige noget og rode sig ud af den dumme situation, da Lori ville vide præcis, hvad der var gået galt. Men ligesom før kom der ikke meget brugbart ud af hans mund, "det er bare, fordi.... fordi at du er... og- og jeg er og..."
Reign opgav halvt om halvt. Han kunne slet ikke tale ordentligt eller finde ud af at danne en faktisk sætning. Han kludrede bare rundt i ordene og formåede slet ikke at svare på Loris spørgsmål, der jo egentlig var enkelt og fair.
Et langt, opgivende suk lød, som Reign kørte det storrodede hår tilbage, og han så akavet skævt ned i gulvet, "jeg ved godt, det er meget at bede om, men... jeg ville blive glad, hvis du blev her og sov."
Måske var det for meget at bede Lori om, rent faktisk at blive hos ham natten over, efter at have lavet sådan et nummer - også selvom det ikke havde været ondskabsfuldt ment på nogle måder.

Egnetlig havde Lori svært ved selv at definere hvorfor han var s
SÅ sur som han var. Hvorfor skuffelsen var så enorm lige nu. Det var jo egdntlig ikke så meget sexen han var skuffet over. Okay jo, han ville gerne prøve det, og han ville især gerne prøve det med Reign. Han havde altid sagt at hans først gang ikke bare skulle være tilfældig.. og det følte han heller ikke denne ville blive. Men.. Det virkede stadig ikke som om Reign havde lyst.

De mange ufærdige sætninger, den MEGET manglende forklaring, fik kun Loris blik til at synke dybere og dybere. Han skammede sig ligefrem over at han overhoved havde startet det. Tænk at han havvde misforstået Reign signaler så meget! Og tænk at han var endt med at kysse ham, mere end en gang! Han tog sig lidt til hovedet, og pludselig var det ikke vrede der var problemet, men derimod en irraterende og overvældende trang til at tude!

Han holde dog sammen på det hele, og sagde ikke noget. Først da Reign snakkede om at han gerne ville have at Lori blev og sove, læftede han blikket op mod ham. var det nu også en god ide?
De risikerede bare at ende med at de fortsatte. Og det var Lori ikke længere sikker på han havde lyst til. Ikke når Reign ligefrem foreslog at de skulle stoppe.
"Je-jeg ved ikk... om..om det er en god ide" mumlede han og sank blikket endnu en gang.

Han havde virkelig lyst til at blive! VIRKELIG! men igen.. ville der være pinlig tavshed nu?.Ville de ende med at blive uvenner? Eller ville det bare gå vidre som der her aldrig var sket? Ingen af tingene lød særlig tiltalene...
Men måske var det bare det! Måske var det blot, at Lori blev her.. og så var det det. Og når Lori kom hjem.. Så besøgte han nok ikke Firewood igen forløbig.

Han sukkede roligt for sig selv "okay.. jeg bliver"sagde han stille.

Reign skævede igen op på Lori, da han virkede til at afvise hans foreslag. Han kunne ærlig talt godt forstå ham - for hans synspunkt måtte Reign virke som lidt af en nar. En misbrugende, forvirrende nar, der sagde alle de forkerte ting på de forkerte tidspunkter.
Måske havde han også ret i, at det var en dårlig idé. At chancen var blevet forspildt, og at lade som om alt var fint, var dumt og nyttesløst. Men så igen; var det ikke bedre at give det en chance end bare at stikke af fra situationen? Prøve at få det bedste ud af dette rod?

Reigns hånd, der var ved at køres tilbage gennem de uregerlige hårtotter, stoppede midt på hovedet over det næste, Lori sagde, og han så forbavset på ham.
"Virkelig?" forlod det ham overrasket, og han lod med en rømmen armen falde ned langs siden igen, mens et lettet smil formede sig på hans læber, "godt. Super. Dejligt."
Efter kun få sekunder begyndte stressen at melde sig. Han ville ikke have stilhed mellem dem nu - ikke efter det der lige var sket - og tænkte desperat på noget, han kunne sige. Heldigvis kom han hurtigt på noget og endnu et smil dukkede op, "kan du nogle uhyggelige historier?"
Reign hævede et øjenbryn og tog et par skridt baglæns, inden han vendte sig helt og begyndte at finde nattrøjer frem til dem begge fra kommoden.

Det var måske ikke fordi det lige var hvad han havde aller mest lyst til.. at blive! Det ville helt sinkert blive akavet, og han ville sikkert også ende med at sige eller re noget dumt.
Men hvem ville også syntes at det var fedt at blive afvist så groft? Der var ikke nogle forklaring på hvorfor Reign valgte at stoppe, i hvert fald ikke en der blev sagt forståligt. Han havde ikke nævnt en eneste ting der gav begrundelsen for hans pludselige uvilje.

Lori sukkede bare lidt over Reigns reaktion på at han blev. Reign var jo ligefrem overrasket, så var det kun blevet sagt i høflighed, at Lori måtte blive?
Han orøvede at skyde de tanker fra sig, og så på Reign da han begynde at bagge mod komoden. Han så undrende på ham over hans spørgsmål.
"Nej.. den slags er ikke noget jeg rigtig intrassere mig for" brummede han blot, og bemærkede selv, hvor kølig han egentlig stadig var overfor Reign.

Dog sukkede han bare lidt over sig selv. Måske skulle han bare indse at Reign og han ikke havde DEN slags forhold. Måske skulle han bare få det bedate ud af det sidste af aften. Han ville nok ikke komme her igwn forløbing.
Han gik over mod sofaen "Okay... jeg kan EN... men den er ikke som sådan uhyggelig... nærmere.. skræmende...Vil du stadig høre den?"

Reign fandt to trøjer - en grå, som han altid selv plejede at sove i, og en sort til Lori - og trak dem op af skuffen. Det kølige svar fra fyren, fik ham til at se hen på ham. I et øjeblik så han trist ud, men det blev hurtigt erstattet af et lille smil, blot fordi han ikke ville bringe stemningen længere ned, end den allerede var. At Lori var gnotten var én ting, men hvis de begge skulle til at være mopsede, så skulle det hurtigt ende som en trist aften.
Han nikkede derfor bare en enkelt gang og fokuserede ned på skuffen igen, som han lukkede den i, "okay. Så er det jo bare sådan, det er."

Heldigvis var det ikke det sidste, han hørte fra Lori, hvis mopsethed virkede til at køle ned. I hvert fald en smule.
"Ja?" sagde Reign først med blikket efter ham og smilede bredt, som han gik med hen til sofaen, "ja, for fanden. Kom med den." Han skiftede til den anden t-shirt og gav Lori sin, inden han lod sig dumpe ned at sidde i sofaen, hvor han med lidt besvær også fik trukket bukserne af og lod dem falde ned på gulvet. Han trak det hjemmestrikkede tæppe op over sine ben og smed derefter halvdelen over Loris ben, da han først havde sat sig. Hans blik lå afventende på fyren.

Det værste ved dette var nok, at han var lidt splittet! På den ene side ville han ikke være sur eller mopset! Han havde ikke lyst til at snerre af Reign, og desuden lignede det heller ikke ham overhoved! Han var jo ham den søde fyr som alle så, som uskyldig, svag og ikke mindst skrøbelig.
Og hans forsøg på at vise Reign at han nemt kunne være noget andet, var så faldet pladask på gulvet..
Måske var det ikke så meget fordi han var sur over at Reign havde bakket ud… Det var måske mere fordi han var skuffet! Fordi han faktisk havde håbet på at der ville ske noget mere.. at hans ”forbandelse” ville forsvinde. At hans mødom blev taget… og af Reign. Det var jo ikke BARE af en, det var af Reign!

Han tog imod T-shirten som han fik den rakt over til sig. Han ville jo ikke sige noget, men… Lori havde det bedst med at sove i bar mave.
Men han kunne selvfølgelig bare tage den af senere. Han trak selv sin trøje af, mens han brummede tænkende, hvordan skulle han starte denne historie.

Han begynde at fortælle mens han selv smed sine bukser, og satte sig i sofaen, med ryggen mod armlænet, og sine ben trukket lidt op mod sig.
”jo altså… historien handler om en ung dreng der gør noget forfærdeligt.. noget der er utilgiveligt!” sagde han og lænede sig en smule tilbage i sofaen.
”Historien starter en kold december nat, midt i snestormen går en kvinde fortvivlet rundt, i hendes hænder bære hun er barn, et spædbarn.. Dog er dette ikke en lykkelig mor.. Tværtimod!.. Hun har netop retning mod byens kloster, og børnehjem… I ly af natten ligger hun sit kun få dage gamle barn på trappestenen.. og forlader det!... Barnet bliver heldigvis fundet af de søde nonner, og bliver selvfølgelig taget ind, og bliver plejet og passet.
Dette barn var dog anderledes end de andre, barnet havde underlige aftegn, og derfor var der heller ikke nogle forældre der syntes at et barn der så sådan ud vær et de ville have… Barnet boede mange år på børnehjemmet, Så hvordan børn kom og gik, hvordan de andre børn fik nye forældre, men at han blev valgt fra hver gang… Men pludselig en dag, kom der et ældre par ind, måske var de også en smule for gamle til faktisk at adoptere.. Men de fik nu lov alligevel.. de havde rigeligt med penge, og kunne give barnet et godt hjem, trods at de allerede var i 50’erne! De forelskede sig i den lille dreng der efterhånden var blevet 10 år!.. Det faktum at drengen var anderledes gjorde dem intet! De elskede drengen som var han deres egen! Og han dem”

Lori rettede lidt på håret og vende blikket mod Reign igen.
”Der fulgte mange gode år! Drengen voksede op, og blev en ung mand, på 17 år! Han havde en kæreste, som han mente at han skulle leve med rasten af sit liv, de havde allerede aftalt hvordan deres fremtid skulle se ud sammen!... Men en nat skete der noget, drengen havde været sammen med sin kæreste hele dagen, og de var blevet enige om at sove sammen. Dog da drengen vågnede op, var han på sit eget værelse.. nøgen.. Dog var han ikke alene! Hans adaptivfar lå på hans værelse… død… drengen gik i panik! Og kalde på hans Adaptiv mor.. Til at starte med, så det jo helt klart ud til at dette var noget drengen havde gjort! Men hans adaptivmor troede på ham, og ægtede at tro den slags om hendes elskede søn… Dette blev dog også hendes død… For natten efter, vågnede drengen atter igen, og fandt sin adaptivmor død på gulvet.
Drengen blev rædselsslagen! Han vidste inderst inde godt.. at dette var hans skyld! Han kunne intet huske, INGENTING! Men inden i ham vidste han godt at dette måtte være noget han havde gjort!
De eneste personer der nogle sinde havde elsket ham, ud over hans kæreste.. dem havde han slået ihjel!.. I frygt for at blive spærret inde, beskyldt for dette, og i frygt for at se sin kæreste i øjnene… stak han af!.. Han flygtede ud i natten, og ingen har nogle sine set ham siden!”
Lori sukkede en smule tungt, og så lidt fjernt ned i gulvet. Det var første gang han fortalte denne historie, og det var en underlig følelse, det var en rar ting at komme af med, men frygtede da også at Reign ville ende med at afsky historien.. og ikke mindst dens hovedperson.

Lori så på Reign ”Jeg er bange for at historien ender der!... Men det siges at drengen rejste langt væk.. og at han aldrig så sig tilbage… Historier i byen gik vidst ud på at han var blevet kidnappet af slavehandlere.. at det var dem samt dæmoner der dræbte hans familie.. Men igen kender sandheden” sagde han så og så næsten afventende på Reign..

Reign placerede sin albue på armlænet og hvilede sit hoved på sin hånd, så han kunne se på Lori ud af øjenkrogen, mens han fortalte historien.
Han kom med en enkelt kommentar i starten, tilhørt af et lille smil, "nonner er altid så søde," men holdte ellers kæft under resten af historien, der udformede sig og blev ret så spændende.
Lori fortalte den med en passion, der var sjælden at se for historiefortællere. Måske havde det noget at gøre med, at han var vant til at læse historier. Det måtte være det - Reign kendte det for sig selv, når han fortalte om en af sine bøger til enten venner eller familie (når han da endelig fandt en, der gad lytte), det blev fortalt med lydeffekter, passende grimasser og stemmer, der passede til karaktererne. Det var trods alt vigtigt at kunne føle historien selv, hvis man ville gøre andre interesseret i den. Og det havde Lori gjort.

Reign sukkede lavt ud i en udånding, da historien var færdig. Fjernede så endelig hovedet fra håndens støtte og rodede sig lidt i håret, "wauw..." sagde han og sukkede endnu engang, denne gang med mere lyd på, "skræmmende men... men også sørgelig."
Hans blik ramte atter Lori og blev der lidt, inden han uden omsvøb greb fat om fyrens ankler og lod hans fødder hvile i sit skød. Lod fingeren glide rundt på henholdsvist det øverste af foden og på anklen. "Så... hvad så med kæresten? Tog hun aldrig ud og ledte efter ham?" spurte han nysgerrigt, trods han vidste, historien var slut. Han håbede nok i virkeligheden på, at Lori bare ville finde på noget for at holde den kørende og stille Reigns nysgerrrighedssult.