I Hope You Like Nature (Rebecca) xxx

Hun grinede let og rystede på hovedet. "Hvad kan jeg sige, jeg er vel bare til kedelige både" sagde hun og smilede blidt til ham.
Hun bed sig i læben, som hans hånd kørte fra hendes ryg til hendes bagdel, hun kunne godt lide at have hans hånd hvilende der, ikke specielt for det seksuelle omkring det, men hun kunne bare i det hele taget godt lide hans hænder på hendes krop, det føltes... betryggende, det var en varm følelse der gik igennem hendes krop, hver gang de rørte hinanden.
"Jeg mente nu ikke at det var fordi du skulle holde dem tilbage for min skyld, det var mere at du ikke skulle føle dig bundet, hvis du ikke havde lyst.... til at tilbringe resten af dine dage sammen med mig.." sagde hun og trak let på skulderne, med et skævt smil på læben, mens hun betragtede ham.
Hun nussede sig godt ind til Hik, da han holdt hende helt ind til sig, det var dejligt at mærke varmen som han udsendte til hende, helt uden tøj på, det var ikke fordi hun ikke havde følt det før, men lige nul, i det øjeblik de var i, føltes det endnu bedre, som om hun kunne ligge der for evigt, uden nogensinde at røre sig, uden at flytte sig fra ham.
Hun smilede af det han sagde, og kunne ikke rigtig lade være med at grine af det første, som han sagde om sig selv.
Hun kiggede ind i hans øjne, som han kiggede ind i hendes, det var meget... mærkværdigt at han havde de røde øjne, som hun ikke havde set nogen andre steder, de var mystiske, men også meget flotte.
Dog da de lige pludselig ikke havde øjenkontakt længere, blinkede hun lidt med øjne og bed sig i læben, svagt.
Hun betragtede Hik, som han kiggede rundt. Det var ikke fordi de var havnet det bedste sted.
Hun grinede blidt af det han sagde, og syntes om tanken, hun nikkede i sidste ende og med et stort smil. "Det kan vi vel godt sige, især når vi skal være her i længere tid, som du hævder." sagde hun og lagde hoved let på skrå, før hun bare lagde sig ned i sengen, lukkede øjne og tog sig en lur, efter en ret så lang dag.

//Nogle uger efter - tidsspring <3//

Rebecca var i gang med at bade, i den sø som Hik og hende havde fundet, det var en fremragende badekilde, men man skulle ikke drikke der fra, man skulle ikke drikke af sit eget badevand, det havde hendes mor altid sagt, man kunne jo hende med at få en loppe galt i halsen, som var faldet ud af pelsen, efter at havde drukket så meget blod som muligt.
Rebecca havde lige været ude på jagt, så hun havde en masse blod i sin pels, der helst skulle skyldes af, før det begyndte at størkne, for så var det først rigtig svært at få af for hende.
Hun stod og skrubbede sig, vandet gik hende til halsen, så der var vand nok til at kunne få alt blodet væk.
Omkring hende dannede sig en cirkel med en svag farve af rød, som selvfølgelig var blodet for det dyr hun havde spist for ikke mange minutter siden.
Hik vidste godt at hun var ude at jagte og hun havde sagt at hun sandsynligvist ville tage et bad, før hun ville tage hjem, så han ikke blev bekymret, hvis hun var væk i al for lang tid.
Hun holdte meget af Hik, de havde det rigtig godt sammen, og hun følte virkelig at deres forhold havde taget et stort spring, efter at havde tilbragt så meget tid med hinanden.

Hik lo varmt og nød hendes gode 'comebacks'. Men hans øjne blev lidt overraskede over det næste hun sagde, hun troede virkelig at han holde sig tilbage? Han havde ikke følt sig mere levende siden han lejede på sin fars store skib med et sværd i hånden og jagtede en vildfaren abe. Hik skulede på hende og så lidt nysgerrigt på hende og undersøgende før han kyssede hende.
"Er det virkelig Rebecca som spørger om det? jeg har aldrig følt mig mere levende i mit liv!" udbrød han og lagde et stort smil på læberne. Det var virkelig rart at være ærlig over for hende, og kunne dele hele oplevelsen med hende. Og bonusen ved at kunne ligge og se ind i hendes havblå smukke øjne var toppen af isbjerget, også var han direkte ligeglad med hvilken race hun var, hun havde det reneste hjerte han nogensinde havde set... så rent det nu var når man også jagede vilde dyr og åd dem rå, men det skulle han nok komme over....

//Ugerne efter - Tidsspring//

Hik havde lige forvandlet det sidste stykke træ fra sin båd om til en massiv dør i hulen de havde blevet enige om at blive i. Og han var virkelig stolt af den, for den var stor og tung, dog knirkede ikke en lyd fra sig når man åbnede og lukkede den. Han stod i et lændeklæde og svedte med sin store overkrop der glimtede let i solens stråler. Hik så lidt undrende rundt, hvor var Rebecca? Stadigvæk ved at bade? Han kunne mærke spændingen stige i hans krop, han glæde sig utroligt meget til hun kom hjem og så døren, for han havde gjort sig umage med den. Også regnede han med at kunne lokke lidt sjov ud af hende samtidig, især hvis hendes sanser var spændt op efter jagten. Dog regnede han lidt med at han måtte arbejde på det da han havde følelsen at badet fik hende til at slappe lidt for meget af nogle gange. Stille gabte han og strakte sig stort imens han kløede sig i håret.
"Man det har været en lang dag alligevel.. jeg håber hun er okay, også selvom hun sagde at hun ville blive sent hjemme" mumlede han for sig selv og rystede på hovedet. Imens at hun havde været ude og jage og holdt sine sanser ved lige havde Hik arbejdet mere på sine håndværks evner frem for at holde sine sanser ved lige, og var måske begyndt at blive en smule slap i sin overvågen af området, for han vidste at uanset hvilket dyr der ville angribe havde han en hundrede procent chance for at vinde uden at få sved på panden. Det var også derfor hans økse var inde i huset, hænget op på væggen som et slags billede på det gamle liv han nu ikke levede så lang tid mere.
Han gabte lidt og rystede let på hovedet, det kunne godt være han havde været i gang siden morgengry men kunne han allerede være små træt? Han stod lidt og tænkte op af sin nye dør... Måske var han ved at blive en smule gammel? Han havde trods alt nået en fjerde del af sin alder, og livet var måske ved at gå en smule langsommere nu hvor han havde det her nye liv... Han rystede på hovedet igen og gik indenfor, og det tog ham ikke mere end fem sekunder før han snorkede højt i deres dobbeltseng...
Han mærkede intet, søvnen var for tung, især efter alt det arbejde han havde lavet i ugens løb, hele hans krop var arbejdstræt, en form for træthed han aldrig havde følt før, selv ikke slåskampe kunne få ham til det her level af træthed. Men derfor mærkede han heller ikke at sengen pludselig forsvandt under ham, at den stille dør blev åbnet.. først da han begyndte at blive bevæget igennem hulen mærkede han noget som fik ham til at spærre øjnene helt op. I starten havde han lidt svært ved at fokusere, efter en halv times søvn var kroppen i halv chok over hvad der skete lige nu imens at hjernen prøvede at fatte hvad der foregik lige nu.
"Hva... hvaa FAN...mmmffff!" kom der i en meget høj ryst sprøjtende ud af ham imens han blev moslet i jorden og fik mundkurv på der strammede hans mund helt sammen så det næsten også lukkede for næsen. Store tykke jernkæder blev lagt om ham og strammet helt ind til kødet. Det var her han rigtig opdagede at nogen var ved at kidnappe ham... Eller det ville de i hvert fald prøve på.. men Hik var ikke klar til at gå, og især ikke på den her måde.
Øjnene lyste op og den røde farve blev intenst imens hans muskler nærmest pumpede sig større og blodårene viste sig over det meste af kroppen selv under alt den pels, jernkæderne begyndte at knirke og spænde ud imens at mundkurven gav nogle rigtig dårlig rivende lyde fra sig, som om det hele skulle til at springe af som en fjeder. Den gemte styrke i hans krop blev efter uger, endeligt sluppet fri, og denne gang uden at holde tilbage, og derfor skulle han nok vise dem hvem der var øverst i fødekæden... Hvilket også havde virket havde de ikke haft en læge der hurtigt kunne sætte en halv klam beskidt sprøjte i hans arm, og gav ham noget beroligende, som egenligt var beregnet til en elefant, men siden han var minotaur så ville han kunne tage det uden at sjælen ville flyve ud af kroppen i søvne.
De ellers så intense røde øjne, lukkede stille i, og kroppen blev slap som en kludedukke... Men skønt han var slap som en død fisk nu, havde hans lille udbrud allerede lagt spor af sig, med alle deres ting som havde væltet af det rene lufttryk der kom da Hiks muskler pulsede op i den fart og styrke.. Men intet at det kunne han se, for næste gang han åbnede øjnene op gyngede det op og ned.. (tidsspring) Der var gået 3 dage siden, og de var så langt væk fra at ikke engang Hik kunne svømme tilbage på en strækning om han så ville. Han sad et jernbur ved siden af andre eksotiske dyr og væsner som også var blevet fanget.
Blikket så undrende rundt.. han var i bur... et tæt, indelukket, med jernrammer rundt om sig, bur.. Hik mærkede en frygt skylle ind over sig, noget han ikke havde følt før nogensinde, fordi han altid havde været fri, fri til at tage hvor hen han ville og sprede sig i hele verden.. men nu fik han for første gang følelsen af fangeskab, at sidde i et bur som et vildt dyr, og det skræmte ham dybere end hvad han nogensinde havde kunnet forestille sig..
"Rebecca..." mumlede han stille for sig selv hvor han så hørte en hosten og grønten ved siden af sig i et bur ikke så langt fra hans.
"Din dame? hende skal du nok glemme alt om, du kommer aldrig ud her fra" sagde den grøntene stemme og lo hæst..
Hiks hjerte sank som en kæmpe kampesten i havets blå hav, var hans liv med Rebecca virkelig slut allerede før det rigtig begyndte? Det var sådan han følte nu, og fordi han var så bange i sit indre, sank den gamle mands ord meget dybere ind end hvad var sundt.. En gennemsigtig hvid tåre gled ned af kinden på Hik imens håbet forsvandt i brystet på ham, og blev erstattet af en umådelig smerte af ensomhed og fangeskab han nu fandt i det her sted. Og imens som håbet forsvandt for Hik, sejlede båden længere og længere væk.. Det eneste spor tilbage efter ham var de væltede ting i huset og de tydelige tegn ved floden efter andre joller som havde roet ind og snuppet ham og taget ham væk igen, især den som havde båret Hik havde sunket dybere i sandet før de fik den ud i vandet igen.

//out