Uptown hunters - Razor

S: Dragons Peak, gågaden.
O: Mørkevæsner. Liv. Huse, lidt natklubber.
T: Nat
V: Lunt
Påklædning
@Razor

---

Caroline var her i Carmillas navn. Alt på Drageborgen som kunne tages op med Carmilla blev taget op med Caroline, og mon ikke Sean alligevel nød at have Caroline at diskutere sådanne ting med? Caroline havde brugt dagen på borgen sammen med Assorian og til sidst var hun nød til at gå for ikke at kede sig ihjel. Caroline var taget ned til byen. Den del af den, hvor Sean og Assorian havde sørget for at mørkets væsner kom til. Caroline havde mååååske snydt lidt. Inden hun rejste fra Terrorville havde hun fundet nogle folk af god herkomst og brugt sin evne til at få dem til at rejse til denne side af Dragons Peak. Samt bede folk om generelt at tage en ferie hertil. Det var ret ondt gjort på sin vis, for alle de stakkels mennesker anede ikke, hvad der ventede dem. Caroline så et par forvirrede tortister og gik imod dem.
"Hello, can I help you with something?" Spurgte hun et af menneskerne. En mand i sin bedste alder med sin kone. Måske bryllupsrejse?
"We were promised a guide when we came here.. but no one was here to guide us." Brokkede konen sig, stemmen var skinger, hvilket allerede irriterede Carolines gode hørelse. Et skævt smil bredte sig dog alligevel på Carolines læber.
"You know what.. I will be your guide for free then. I can show you the best places in this part of the city." Sagde hun med et stort smil som om, at hun havde fået den bedste ide nogensinde.
"Really you would do that? What are we waiting for then." Caroline nikkede og begyndte derved at gå ind imod kernen af byen. Hun bevægede sig med en elegance som bar både skønhed og styrke på samme tid. De blonde lokker bevægede sig i takt med hendes skridt imens hun forklarede de forskellige serværdigheder. Da de kom til en mur for at holde en pause gik Caroline helt tæt op af manden.
"Stand still. Don't scream.. just look." Hviskede hun i hans ører, og konen troede kort Caroline havde tænkt sig at stjæle hendes mand og ville slå ud efter hende. Caroline greb dog hånden med let hed og rystede på hovedet. "Oh please." Brokkede hun sig og brækkede konens hånd, og lyden af knoglerne der brækkede kunne tydeligt høres. Skriget fik hende til at rulle med øjnene. Derefter greb hun fat i kæben på kvinden og så hende i øjnene.
"Don't scream. If you scream.. oh If you scream.. I will kill you slowly and I can promise you that you will fill pain." Hviskede hun imens hun vippede hovedet på skrå.

Så kiggede hun over på manden, hvorefter blikket fald på kvinden igen. Hun kunne lade kvinden løbe hvis hun blev bange. Lige meget hvad, så ville Caroline finde hende og slå hende ihjel. Først dog ville hun lige have lidt for sin tid på at guide. Så hun blottede sine tænder og satte dem i manden. Takket være hendes vampyros side så tog det hende ikke specielt længe før manden faldt livløst om på jorden. Caroline drejede blikket om imod kvinden der skreg.
"I told you not to scream.. Your voice is so.. grrr." Vrissede hun irriteret og greb om håret på kvinden. Hun skulle lige til at lade sine tænder bore sig igennem halsens bløde hud, da et grin kom frem på hendes læber.
"Oh.. Please don't tell me that you are here to tell me how to eat my food?" Spurgte hun og vendte blikket over imod den fremmede. Dog slap hun ikke kvinden. "If you are nice.. I might wanna share with you." Tilføjede hun med et skævt smil. Ikke at Caroline normalt delte sin mad med andre, men hvorfor ikke engang imellem? Det skete der jo intet ved.

Når de fleste andre sov, gjorde Razor hvad han var bedst til - ikke at sove. Være lys vågen. Dopet op på adrenalin, eller anden form for energi boost - som han havde fundet ud af fandtes i kroppene på andre væsner. Det var utroligt. Man kunne holde sig vågen i hvad der virkede som en evighed - og når man ikke kunne mere, så var søvnen så dyb at intet kunne forstyrre den, en perfekt rytme og metode for at slippe for alt det man ikke ville se. Måske ikke den bedste, men hvor skulle han vide det fra? Det var også lige meget, hovedsagen var at han var på et stadie der var helt ubeskriveligt. Opfangede alt i omgivelserne.

Utroligt at han endnu ikke havde slået nogle ihjel - men han måtte indrømme at det faktisk ikke var tit at det skete i Dragons Peak, kun når der var en decideret grund til det. Eller at tilladelsen var serveret på et sølvfad. Det mistede lidt effekten når det var på den måde, men den form for sjov kunne finde sted når han var Doomsville, eller alle andre steder - medmindre man blev desperat for blod på på fingrene. Hvilket han havde lige nu, det havde han altid, men især i dette sekund. Sikket fordi han stod med blikket mod hvad han havde sporet sig ind på var en vampyr. En smuk en af slagsen - men det var de vel allesammen, eller næsten.. Der fandtes nu alligevel nogle uheldige typer derude. Af en eller anden grund var de altid de værste, onde som bare fanden og helt ustyrlige - og dumme, tit og ofte matchede udseende med hvad der gemte sig bag panden. Det var underligt, andre gange var det helt modsat. Ligesom når en gammel mand pludselig kunne levere slag der fik det til at summe i hele kroppen i flere dage - auv.
Synet for sig var mere end tilfredsstillende, selvfølgelig havde det aldrig været dårligt at være en del af hvad der foregik for øjnene af ham i mørket - men nogen gange var det også helt fint nok bare at få lov at se på. Smilet om hans læber var ikke til at få bugt med, det var som limet til hans sammen. Sammen med blikket der beskrev, at han på ingen måde havde noget imod hvad kvinden havde gang i.

Han lod hovedet glide en smule på skrå og rettede sit blik mod vampyrens ansigt da hun rettede sit blik mod ham. " I have absolutely no complains what so ever. You just, do your thing. " Sagde han så lidt med et lille grin, og gjorde kort en bevægelse med sin ene hånd. Sådan i en 'bare fortsæt' bevægelse. " Not that would mind a little taste.. " tilføjede han dog så alligevel og trådte tættere ned mod de to levende væsner der stod - og den døde mand der lå på jorden. Brutalt, og alligevel så smukt et syn. Utroligt hvor hurtigt man kunne fjerne livet fra en krop - som at blinke med øjnene. Fascinerende, ikke mindre. Det var lige før at Razor til tider kunne ønske at han var en race som skulle slå ihjel for overlevelse, bare for at have en grund til det - så mente alle ikke hvad han havde gang i var så forkert.
" You should make her feel a little longer though - You of all should know how to drain a body, nice and slow. Make every little part of the body suffer before the last sip is taken. " Han bed sig kort lidt i læben med et lille smil, men stoppede så op da han ikke var mere end et par meter fra dem.

Caroline smilte skævt, hvorefter hun skar en kort grimasse af den fremmede blandings reaktion;   I have absolutely no complains what so ever. You just, do your thing. Af en eller anden besynderlig grund havde hun forventet at møde et moral kompas et eller andet sted, som ville prøve at tale hende fra det - udover ofrene selv selvfølgelig. Caroline holdt stadigvæk grebet stramt om håret på kvinden der tydligvis havde håbet Razor i starten ville tale Caroline fra det, men det løb var kørt - havde hun opdaget. Caroline så på kvinden med et eftertænksomblik. You of all mente han blot vampyrer, eller vidste han hvem hun var. Hvis man snakkede om Sean, ville Caroline være den farligste vampyr og mest blodige. Han mente vel stadigvæk at det burde være Caroline som var leder og ikke Carmilla. Caroline savnede det skam også, men at gå imod Carmilla ville skabe en ubalance ville det ikke? Carmilla var stærk ingen tvivl om det, men hun var også meget stille. Ikke svare Sean på hans meddelelse til hende var respektløs alligevel. Caroline slog tanken ud af hovedet.
"Well I did promise her a painfull and slowly death." Caroline drejede blikket over på blandingen igen.
"So tell me your name." Sagde hun til Razor og vippede hovedet lidt på skrå.
"Please stop.. please don't hurt me..." Tiggede kvinden. Derefter gik der få sekunder før Caroline satte tænderne i kvinden, og trak hver eneste dråbe blod som var den taget med eftertanke. Man kunne se, hvordan kroppen blev tømt, hvordan hver muskel prøvede at kæmpe imod, men det var forsent. Til sidst var der ikke mere liv. Caroline slap liget og lod det falde til jorden. Så åndede hun fornøjet ud. I en elegant bevægelse førte hun sin håndryg op foran sine læber og tørrede blodet væk.
"I almost forgot how good that felt. Amazing." Sagde hun lidt til sig selv.

Så trak hun lidt på en utydelig grimasse som man ikke rigtig vidste hvad betød.
"Oh crap.. " Det kunne lyde som om, at hun havde fortrudt sin gerning. "I promised you that you could have a taste.. Well I'm gonna keep that promise. We just find some more food." Caroline trak let på skulderen og sendte ham et smil.
"Oh.. and I'm Caroline." Tilføjede hun. Naturligvis havde der været lidt hvisken her og der omkring hende. Ikke i godt et år, men tiderne før det havde der kun været frygt ved mange når de hørte hendes navn, og dem der ikke frygtede hende var sikkert nogle der havde en grund til ikke at gøre det. Caroline var i sidste ende ret kendt, og selvom man ikke kendte hende på navn kunne hun ofte nævne en gerning hun havde gjort.. som for 3 år siden da hun næsten slagtede alt på sin vej. The vampire who have the power to walk in sunlight den titel gjorde hende allerede der meget magtfuld.
"So what type is most yours. I guess shapeshifter isn't the thing you want to drink most, since you are a halfbreed?" Spurgte hun lidt nysgerrigt. "Or is it the other way around?" Det kunne være trods alt.
"I can find you a human or two.. many more. Angels even." Caroline talte som om hun gemte buffet bag næste dør, men hun var en fantastisk jæger der ikke skulle undervurderes.

Det var tydeligt at ingen af de to havde forventet det svar Razor kom med. Det var tydeligt at hvert fald kvinden mellem vampyrens hænder, havde håbet på noget andet. Om vampyren ligefrem havde håbet på at skulle overbevise ham om at det var helt i orden det hun havde gang i - det vidste han ikke. Razor synes kun det var underholdende - og han vidste hvor irriterende det var hvis der var alt for mange der forsøgte at stoppe ham i hans handlinger, så hvorfor gøre det samme mod denne kvinde?
" What a sweet promise.. " Hviskede han stille, mens hans smil voksede sig større. Et øjeblik var han slet ikke opmærksom på det spørgsmål der egentlig blev sendt mod ham, men han fik revet sig ud af sin koncentration som var rettet mod den angst fyldte kvinde. Frygten fra hende hang i luften som en sød duft.

" Razor, my name is Razor.. " Sagde han så hurtigt og slog blikket mod vampyren, selvfølgelig med et lille smil spillende i den ene mundvig.
Han fulgte hver en bevægelse, blikket snoede sig op langs, først den døende kvindes hvor vampyrens tænder var boret sig ned i hendes hals, men så videre over vampyrens hals hvor den synkende bevægelse afslørende hvordan blodet blev trukket ud af kvindens krop. Efterlod hende mere og mere som en slatten klud frem for stiv af skræk over hvad der skete mod hende. Et smukt syn, det var nok ikke mange der havde sådan et tankespor - men han vidste også at han ikke var alene om det. Om det var synet, smagen eller følelsen af det - det var lige meget, og han blev da også bekræftet i sin teori om ikke at være alene om den følelse, ved vampyrens ord, da hun havde tømt kroppen fuldstændig.
Han kunne ikke helt lade være med at grine. " No worries. Boddies is eeeeeverywhere! " Sagde han så bare lidt, før han kort bed sig lidt i læben. Det var trods alt hendes fangst, at hun i øjeblikket måske havde glemt at dele. Det gjorde ingenting, tanken om selv at få lov at være med til at fange en eller anden ny - den var fristende nok i sig selv. Han lod så hovedet glide lidt på skrå og lod blikket glide op og ned af hende.
" Caroline you say? I've heard that name before - somewhere... " Sagde han så lidt, en smule overvejende. Han kunne dog ikke helt sætte en finger på hvor. Måske fra nogle af de vampyrer han havde mødt gennem tiden? Eller andre steder, nogle gange var det måske også bare navne der blev slynget omkring i gaderne når han lyttede til hvad folk snakkede om - for det gjorde han, og ingen kunne bilde ham ind at de ikke også selv gjorde det. Man kunne få mange sjove historier og ting af vide på den måde.

Han glemte hurtigt at tænke mere over hvor han kunne have hørt navnet henne, da hun begyndte at nævne de forskellige mulighederne de havde. Razor var dog udemærket klar over hvad han selv foretrak at sætte tænderne i.
" The ultimative choice would be angel. Dang it thats good! But human is close follow-up " Sagde han så lidt med et lille grin. " But you're right. Shapeshifter isn't quite what I prefer. Not because of the fact that I'm part shapeshifter, but.. I don't know. Wouldn't want to take the life of someone who might be... Nevermind. " Sagde han så lidt og rodede sig kort i håret med et lille grin. Det ville komme ud alt for forvirrende hvis han rent faktisk forsøgte at forklare hvorfor han havde et princip omkring at spise eller drikke blod fra shapeshifters. For han kunne faktisk rigtig godt lide smagen. Men heldigvis var den ikke favoritten - det var engel, og det havde det altid været. Men som sagt var menneske meget tæt op ved.
Han foldede kort sine hænder foran sig men skævede så kort lidt ud fra gyden. " No more waiting! " Sagde han så bare hurtigt og vendte rundt på hælende for at smutte afsted, tanken havde gjort ham sulten og duftende blev tydeligere for ham så det var ikke længere en mulighed at stå der og slå rødder når menuen var lige udenfor gyden.

Det var rigtigt. Der var kroppe overalt. Folk som bare gik rundt med det varme væske i deres årer og ventede på, at de slog til. Ventede på dem, hun kunne næsten hører det kalde på hende. Eller så var det ren og skær indbildning.
"Well. Lets find something tasty then." Sagde hun med et skævt smil på læben. Det kunne forbindes med forskellige ting, en ufattelig lyst til mord - eller blot en person der hyggede sig voldsomt - eller begge dele. Caroline vippede hovedet let på skrå.
"I might just know why.. maybe.. I am a friend of Sean McGivens. The former leader of the vampires.. and yeah.. I'm me. One of the few vampires able to walk in the sun." Sagde hun lidt stolt imens hun trak ganske kort på skulderen. Det var hvem hun var, hvem hun var nu og dengang var forskelligt på mange punkter. Men hun var godt på vej til sit gamle jeg igen. Hvilket glædede hende, mere end det måske lige burde gøre. Dog var følelsen ikke skræmmende overhovedet, hun nød den. Forandringen imod det som gjorde hende til den hun var, det var den mest fantastiske følelse hun nogensinde havde oplevet. Der var få ting som skulle ofres på vejen derhenad, men det måtte hun tage som det nu kom dertil. Modsat mange magtfulde væsner, som ligesom levede på at folk kunne huske dem på navn. Så ville Caroline hellere huskes på handlinger - og ikke de søde af slagsen. Caroline var ikke til at spøge med, og selvom at hun ikke var ligeså slem som Josette - så var hun ikke en som man skulle lave julelege med.

Så kom de til buffet snakken, en af hendes favorit snakke. Engle. Fantastisk valg. Der var sjældent noget bedre end en engel. Den perfekte sødme der var i det blod, kunne få hendes tænder til at rande i vand. Blot tanken. Hun lyttede dog blot til ham.
"Angel it is then." Sagde hun med et strålende smil. Carolines smil var ofte det folk bedst kunne lide ved hende, mest fordi, at hun ikke rigtig gik for at ligne en vampyr. Caroline mindede mere en om en engel end et monster. Den måde hendes glæde kunne sprede lys i et helt lokale. Man skulle næsten have byttet om på hende og Josette. Caroline burde have været englen af dem, dog var hun glad for at være vampyr. Den næste sætning gav hende et overraskende indblik i hovedet på Razor. Ikke fordi, at hun kendte ham eller noget omkring ham. Det var måden han sagde det på. Nogle der måske var.. Det eneste ord Caroline kunne sætte ind var familie. Han var blanding. Det var meget logisk.
"Family?" Spurgte hun lidt tilføjende. Caroline var jo ikke ligefrem hjerteløs. Hun var ikke et ligeså stort familie menneske som Andrea, men det var tæt på. Han virkede til hellere at ville glemme, hvilke ord han havde smidt på bordet - så Caroline gravede ikke mere i det.


Så skulle de afsted. Razor gav i hvert fald udtryk for, at han ikke kunne vente et sekund længere. Caroline opfattede det hurtigt og gik med ham. Takket være de gode sanser hun besad, kunne hun hurtigt opfange, om der var nogle saftige engle i området. Og ganske rigtig. Det var der. Som de kom gående i mørket. Kunne man ikke rigtig sætte en finger på hvad de var. Var de en bror og søster. Var de to drablige væsner der ville suge livet ud af nogle? Gode eller onde? Mange tanker kunne ramme personer, hvis man lod dem tænke længe nok. Caroline havde nu også tænkt sig at få en Ghoul igen en dag. Hun havde haft Leah for mange år siden, den tøs var skyld i at Caroline nu var så stærk som hun var. Let opfangede hun en duft. Det fik hende til at stoppe op.
"I found something." Sagde hun med et skævt smil og gik i retningen af dagens fangst. En lille gruppe engle, som var i færd med at diskutere med nogle faldne.
"Do me a favor and not kill any fallen. My sister gets pissed when her fallen gets hurt. And you do not wanna se Josette get pissed." Sagde hun og lavede en grimasse. Caroline gik ind i midten af opgøret mellem englene.
"Please. Keep your voices down. You black birds. Ravens. Angels, what ever you call youself. Piss of." Sagde hun lidt viftende med sin hånd. Naturligvis vidste de godt, at Caroline var søster til Josette. Så hvorfor have problemer med sin leder senere, når man var blevet advaret? Så drejede Caroline sig om på hælene.
"I hope you are okay?" Sagde hun og sendte dem et smil. "Because. After this night. You are not."

Noget lækkert, hvad ellers skulle de finde. Der var ingen tvivl - engle! Eller hvad der nu ellers lige havde en duft der var værd at sætte tænderne i. Razor havde lidt et enten eller forhold til de fleste vampyrer han mødte - enten var det en kamp til døden, eller også var de med på jagt for mad. Han vidste ikke hvilken en af dem der var hans favorit. Måske mest den sidste - det kom der alligevel for det meste et mindre, eller større venskab ud af. Hvilket slet ikke var en dårlig ting. Han lyttede til hvad hun sagde, overvejede et øjeblik hvilken en af grundende der kunne være hvad det bundede i, at hendes navn virkede bekendt.
" Well, I know Sean - Walking in sunlight for sure seems like an advance for someone like you. Not hiding in the shadows all the time. So the sun dosen't effect you what so ever? " Spurgte han så lidt og lod hovedet glide på skrå.
" And.. I'm not really in theeee vampire community. Former leader. Who pushed you off that position? Carmille? " Spurgte han så - han huskede det navn fra da han havde mødt Panthea, og hun var blevet talt storslået om at skulle være en farlig en af hugtandede væsner. Det ville ikke undre ham hvis det var tilfældet - han havde selv mødt hende, men mødet var en smule sløret for hans sind.

Han trak kort lidt på den ene skulder. Det var vel egentlig rigtig nok. Før han havde mødt Tatia havde det ikke været et problem for ham at tage livet på en shapeshifter - men det pigebarn havde en hær af shapeshiftere i sin omgangskreds, og ærlig talt følte han ikke for ved et uheld at komme til at tage en fra hende som hun holdt af - hvilket meget vel kunne blive en realitet sådan som han egentlig kastede om sig med døde kroppe fra tid til anden. Og han kunne jo aldrig vide hvor de opholdt sig henne - så derfor var det bare blevet en no-shapeshifter regel når det kom til at slå ihjel. Medmindre selvfølgelig de angreb først og ikke lod den ligge - eller de virkede som nogen som slet slet ikke kunne være i den retning af shapeshiftere. Men hvem var dommeren? Han var i tvivl. Det var dumt. Hans tanker forsvandt alt for langt væk - og et øjeblik blev hans blik en smule forvirret. Så til sidst endte det med at han bare rystede det af sig, og lod det ligge ved det træk på skuldrende der først var kommet ind. Det var vel svar nok.
Afsted kom de hvert fald - Razor tålmodighed var altid hundrede gange mindre når han endelig havde en plan for hvad han skulle, så var det jo svært at stå stille. Han kunne simpelthen ikke vente med at komme igang med deres plan, desuden havde tanken om blod gjort ham helt lækker sulten - især hvis det var engle de rent faktisk fik på krogen.

Han svingede kort lidt med sine arme og lod sanserne strejfe rundt i området - så langt de nu engang duede til. Der gik dog ikke voldsomt længe før Caroline havde opsnuset sig til noget - og tilfældigvis lige hvad de ledte efter. Slet ikke dårligt, hurtigere end forventet så at sige.
" The fallen? How do I know the difference? " Spurgte han så bare lavt, måske mest i en mumlende hvisken til sig selv. Han måtte indrømme at det aldrig helt var noget han tænkte over. Hvis der var en forskel i smagen? Så havde det sikkert været de gange hvor noget ikke var som det plejede. " People keep saying names that seems familar - and I don't know why. " Hans ord var igen mest henvendt til sig selv. - At tænke det var ikke en mulighed, han forstod bedre når ordene blev sagt højt. Desuden var duften allerede i hans næse, sød og behagelig. Det var alt for længe siden han sidst havde leget med engle. Sidste gang var i Doomsville hvor han havde forsøgt at få den til at gi ham en flyvetur - det havde end med et voldsomt styrt som havde givet Razor en fantastisk undskyldning til at slå englen ihjel - ikke fordi han normalt behøvede en undskyldning for det.

Mønsteret gik op for Razor mellem de forskellige engle - faldne på den ene side - ikke faldne på den anden. Han foldede kort sine hænder bag sin ryg med et lille smil om læberne, et mere morderisk end hvad godt var for det lille ansigt. " Can you spare one? I mean, I have this dream. About flying - maybe I could get a ride " Sagde han så lidt med et lille grin. Bare lige for at gøre opmærksom på det, det var ikke fordi det ville være et problem at gøre det af med hele flokken, faktisk var det næsten en lige så fristende tanke. Det var tydeligt på englene at de ikke helt fandt denne situation som noget godt. Men hvad lavede det også ude på denne tid i første omgang.
" This will not do you any good! " Lød det fra en engel, som ellers desperat havde forsøgt at holde kæft. Hendes fokus var dog mod Caroline, med et blik der stak i en bøn om nåde.
" Our wings are only suitable for the weight of one self.. " Sagde en anden og gav Razor et blik der ikke var så engle agtigt som han ville have forventet - fyldt med arrogance.
" Pfft - you can't be that weak, I'm light like a feather! " Sagde Razor så bare med et lille grin før han bevægede sig tættere på. Razor havde ikke et problem med at sammenligne sig selv med en fjer - de var flotte og yndige, især når de kom fra engle. Han havde da også selv lidt af en samling - som han desværre havde glemt hvor han havde placeret.
" I would never fly with a child of the devil.. " Hvæste englen så bare tilbage af Razor.
Han kunne ikke helt lade være med at grine. " The devil? Aren't we all? " Spurgte han så bare og lod hovedet glide på skrå, med et kækt men stadig flabet udtryk. Razor synes pludselig at idéen om mad var den sidste ting der skulle finde sted. Engle var sjove, hvorfor ikke gøre dem en smule hidsige først.
" What do you think Caroline? Isn't the devil a part of us all? He once too was an angel you know? " Sagde han så bare med et smil, og hans blik hvilede et øjeblik mod Caroline - før det vendte tilbage til englen. Som tydeligvis ikke havde en kommentar lige på tungen. Razor blik strejfede sig dog mod en 3 engel, som mente at det var den perfekte mulighed for en flugt. Mens andre talte kunne han stikke halen mellem benene og flyve væk. Næ nej. Razors kniv sad i englen vinge få øjeblikke senere, han skulle ingen steder flyve. Det resulterede i en smertefuld lyd og han måtte droppe at lette - hvert fald lige for et øjeblik.
" Don't leave. We're just getting started! " Sagde han så bare med et sødt og uskyldigt smil om læberne.

Han kendte Sean. På hvilken måde var hun egentlig ligeglad med. Det kunne være en masse forskellige teorier som hun ikke gad bryde sit hoved med. Hun skar dog en grimasse som tegn på, at hun havde hørt det.
"I could sit right in the sunlight and I won't even burn up." Svarede hun med et skævt smil og trak let på skulderen. Han var ikke rigtig inde for vampyrområdet, og han var ikke en vampyr - så naturligvis interesserede det ham ikke. "No one pushed me off. I was busy and she took over. She was my right hand before." Svarede hun. Det var ikke ligefrem fordi, at hun inderst inde var glad for det. Hun ønskede den magt tilbage, men det krævede en del mere end blot ideen for at få overtalt Carmilla til det. Caroline ville hellere vente til det rigtige tidspunkt at slå til på og så være venner med Carmilla - end at have hende på fjendelisten og se et muligt angreb komme. Caroline kunne være ret strategisk anlagt sommetider. Specielt når det omhandlede noget hun ville have. Let rystede hun på hovedet, hun var her ikke for at hører hele hans livshistorie og var langtfra interesseret i den.

Hvordan man kendte forskellen på en engel og en falden engel. Let rystede hun på hovedet.
"An angel has this good stuff aura around them. They make you feel like a tiny better person.. the fallen, have this darkness around them. There is a bit of it in their blood, not that I can taste the difference.. but I don't really want Josette to be pissed at me at the moment.. so just do me that little favor." Let vippede hun hovedet på skrå over imod ham.
"Josette? She is my sister.. more crazy then me.. tall.. blond.. my triblit if we should make it more clear. She has a thing for torture and yeah.. she is just crazy." Mumlede Caroline lidt og trak på skulderen. Josette var en af de mest sindsyge Caroline havde mødt. Mental ustabil sommetider.
Så kom det hun havde ventet på. Det nuttede ansigt der stille blev mere morderisk og sadistisk.
"Flying is a very fun thing I can tell you what." Sagde hun og kiggede nøje på udvalget. Hvad havde de at vælge imellem. Caroline så eftertænksom ud, men da en af englene snakkede til hende - så fik engelen den opmærksomhed. De regnede med, at hun ville holde med dem? Bare fordi, at hendes broder havde været deres leder?
"Pfff, I have seen angels carry someone before. Bullshit. Just make the boy happy." Sagde Caroline med et lettere hånende blik imod englene.

Caroline fulgte Razor med øjnene. Iagttog hans handlinger stille og roligt som en høg. Englene var tydeligvis ikke helt tilfredse, med hvor samtalen var på vej hen af.
"Why are you so angry darling? He really just wants a little trip. Can't blame him for that." Sagde Caroline rystende på hovedet. Så lyttede hun til Razors latter. Ordene. De var rigtige. Ikke noget hun havde tænkt over før, og de fik hende kort til at føle en kulde løbe nedover hendes ryg. Han nævnte hendes navn, og hun kiggede derover.
"It is very true.. every single little person in this world has it. The darkness. It sleeps in all of us. Till it wakes up and takes over your soul. It is very nice." Svarede hun med et smil og kiggede tilbage på englene. De var stumme. En ville flygte og hendes sanser fangede det hurtigt. Dog så det ud til at Razor havde det under kontrol. Et mere sadistisk smil sneg sig op på de rosenrøde løber. Der var noget ustabilt og en bestemt ondskab over Razor blandet med en uskyld - og det kunne hun godt lide. Allerede ved bare få samtaler sammen, forstod hun en smule hvordan hans hjerne reagere impulsivt efter hvad der forgik omkring ham. Naturligvis var hun glad for at hendes hoved ikke var sådan, men hun kunne godt lide det til Razor. Ikke at det gav mening.
"The party are just getting started." Caroline var langtfra ligeså uskyldig sin tale. Hun var mere diabolsk og forventningsfuld.

Så trådte hun tættere på englene.
"But where were we.. oh. You should give my friend here a ride." Sagde hun med et stort smil på læben. Englen rystede på hovedet.
"Never." Stædig. Det måtte hun give dem. Caroline kørte en hånd igennem håret på englen og rystede på hovedet, som om at der var sket det mest tragiske nogensinde.
"Poor sweet little girl. You really think you have a choice?" Spurgte Caroline og lagde hovedet på skrå.
"I want you to do what we say." Sagde Caroline med en mere harmonisk bestemt undertone. Tvang var en fantastisk dejlig evne, og lagde altid til Carolines fordel. Englen nikkede, hvilket fik de andre til at bakke en tak. Caroline slog blikket op og kiggede på de andre. Så vippede hun hovedet en anelse robot agtig på hovedet.
"What?" Spurgte hun undrende. "Not that I care." Let trak hun på skulderen og gik over til en af de andre. Caroline blottede sine tænder og tog sit måltid. Men lod noget blod blive tilbage. Ikke nok til vedkommende kunne stå selv, hvilket resulterede i at englen der fald til jorden. Et gisp lød fra de andre.
"Razor. Just tell the beauty here what you want. She will do as you say." Sagde Caroline med et skævt smil på læben. Det var længe siden hendes evne var blevet brugt på denne her måde, og det var skønt. Hun elskede magt. Det var blot sjældent hun indrømmede det.

Let tænkte hun kort. Så undrende på omgivelserne.
"Something is wrong.. " Hviskede hun lettere irriteret og gik over til den engel som havde en såret vinge. Så greb hun fat igennem huden på ryggen af englen. Et skrig forlod voldsomt englens læber. Et smil ramte Carolines læber tilfreds. "Here it is!" Sagde hun glad. Grebet på englens vinger inde under huden. Det var nok det mest smertefulde man kunne udsætte en engel for.
"What is the thing that brings an angel most pain.. and then I remembered." Med et fast ryk trak hun vingerne ud fra ryggen af englen. Skriget var voldsomt og vækkede nok hele byen. Englen fald til jorden grædende i smerte. Rystende. Caroline vippede hovedet på skrå og smed de store hvide vinger fra sig. Hånden dækket ind i det tykke røde væske, men hun virkede ikke til at være påvirket af hende. Caroline var født omkring død, kendte kun død og ødelæggelse. Det var altid det der kom tilbage til hende, men nu havde hun kontrollen over det. Lige nu var det hvad hun søgte, noget hun havde kontrol over. Englen med de mistede vinger rystede voldsomt - de andre blev bange.
"What? No no no. I wasn't planning on doing that to all of you. But now you know. We mean it." Pointerede hun med en bestemt tone.
Caroline vendte opmærksomheden imod Razor.
"Now that I think about please don't say you are Seans knew murder buddy.. because I really don't like people try to take my spot." Tilføjede hun med et skævt smil.

Razor lyttede til hvad hun sagde, oprigtigt interesseret. Hvis det ikke var på grund af hans minimale viden omkring vampyrer på forhånd, ville han sikkert have været mere overrasket over det faktum at hun kunne bevæge sig i solen uden at dø - hvilket han nu vidste, var en evne man skulle bære for var muligt. Men lærte noget nyt hver dag, især som en person uden meget viden. Razor satte efterhånden godt pris på sin frihed, hvordan skulle han nogensinde have lært noget af alt det han havde indenfor de seneste måneder - hvis han stadig havde været fanget i livet som slave?
Han sagde ikke mere til det med Carmilla - det var noget de måtte gøre op med. Hvem der skulle være den sande leder over en hel race. Det var et ansvar Razor slet ikke kunne sætte sig ind i. Selv hvis han havde muligheden for det ville han enten sige nej tak - eller ende med at fucke mere op end hvad godt var. Ligesom det ansvar det krævede at styre en by. Han forstod simpelt ikke lysten til den form for magt. Razor havde andre måder at indfrie sin lyst til magt i hverdagen. Det krævede ikke meget.

Forskellen på engle måtte han huske - også var det for ham sådan set lidt ligegyldigt. Så længe smagen ikke var en forskel, så havde det ingen betydning hvorvidt man var falden eller ej. Han kunne på den anden side heller ikke helt få tankerne om at skulle være forsigtig med det nu. - Han havde ikke et problem med den såkaldte Josette, og hvis hun var utilfreds med noget de gjorde? Well, Razor var en smule ligeglad - det var noget der måske kunne være et problem, et problem han ikke ville bekymre sig om før det faktisk viste sig.
Han kunne ikke helt svare på om han egentlig nogensinde havde mødt Josette, han havde efterhånden mødt en del, som delte samme passion om at slå ihjel og have det sjovt på andres bekostning. Hvilket han nød - han havde fundet ud af at det faktisk ikke var helt forfærdeligt at slå ihjel alene - tværtimod gav det lidt en anden rus når man havde selskab.

Razor blev bekræftet i hvad han altid havde fantaseret om - at det at flyve var sjovt! Helt fantastisk, han havde prøvet nogle gange selv. Det havde aldrig endt godt. Ingen fugle var store nok til at bære ham - så hvorfor ikke snuppe en engel.
Han fulgte Caroline med blikket, og et smil bredte sig over hans læber ved hendes ord.
" See.. Do as she says! Its not that big of a deal - It may save your life in the end. " Sagde han så bare lidt med et lille grin. Han lod blikket hvile mod englen som Caroline snakkede til - et split sekund virkede den til at have noget at skulle sige, men det næste var den som hypnoticeret ud af egen fri vilje. Endnu engang blev Razor bekræftet i at det med at være i folks hoveder - måtte ligge til vampyrer, en typisk evne de var i besiddelse af. Fascinerende.
" I could keep her as a pet! Fly whenever I want.. How nice. " Sagde han, med et kort lille grin - dog med et udtryk der udviste mere glæde end hvad godt var. Men det var rigtigt, engle burde sagtens kunne bære mere end dem selv - og Razor vejede nær ingenting så han ville ikke være et problem at give en flyvetur.
" Go sit then... We might need a little free time before flying - these guys needs a little fun too " Sagde han så bare og gjorde kort en bevægelse med sin hånd. En flyvetur kunne godt vente et par minutter - han måtte jo hellere sørge for at Caroline ikke tog sig af alt det andet sjove med resten af engle gruppen mens han var i luften.
Englen gjorde dog hvad han havde bedt hende om - og fandt sig til rette på jorden ved muren få meter fra hvor de stod. Razor kunne ikke helt lade være med at smile over det, men rettede kort efter blikket mod Caroline - som hun fandt sig selv bag en af englene - tydeligt med planer om noget englen ikke ville synes om. Sandt nok, få øjeblikke efter tog hun det fra den som de fleste engle værdsatte mest ved deres tilstedeværelse. Skilte vinger fra krop - i en lyd der for mange ville være forfærdelig, men som for Razor var som sød musik. Han var dog hurtigt, og smuttede hen og snuppede den ene vinge fra Caroline.
" Oh wauw.. look at that.. " Sagde han så, mens hans blik fascineret fandt sin vej over de hvide fjer - som flere steder var dækket i en varm rød masse. Han lod fingrende glide ned over fjerende men greb så fast om vingen med begge hænder, og gjorde en kort lille dans omkring sig selv med vingen som en stor form for vifte, før han skævede hen over den mod Caroline ved hendes spørgsmål.
" Me? Seans killing buddy? I wouldn't call it that no.." Sagde han så bare med et lille grin, dog fandt et lidt lusket smil sin vej frem over hans læber. Så det var hvad hun var til Sean? Razor kunne vælge at lukke gabet op og overdrive en smule med hvor meget de egentlig havde slået ihjel sammen, bare for at skabe spændinger mellem sin nye ven. Men hvorfor lyve? Det lå ikke til Razor at være uærlig.
" No.. I simply live with him, enjoy the food - a bed, the sex.. sometimes he goes out to kill, and sometimes I just happen to be there. " Sagde han så bare med et lille grin. Men kastede så bare vingen fra sig, ikke at den røg langt.
" I don't believe he would want me as such an important person in his life. To much resposibility. Can't handle such things. " Tilføjede han så kort, med en rysten på hovedet. Selvfølgelig også med et smil. Det gjorde dog ikke Razor så meget. Han rejste meget og kunne da sagtens finde en anden at slå ihjel sammen med, de steder han nu bevægede sig rundt. Desuden var Sean alt for svær for ham at finde ud af. Razor var stadig i et konstant dilemma om hvorvidt mandens selskab var hans tid værd - eller om det kun var for de 'basale' ting han hang ud med ham. Engang imellem var det okay, men der var øjeblikke hvor han havde lyst til at smutte og aldrig komme tilbage.

" Enough about that. What should we do with the tiny birds? " SPurgte han så lidt, og fjernede endelig sit blik fra Caroline, og rettede det istedet mod de engle som stadig var til stede. Som ikke havde turde tage chancen og stikke af - selvom de bare kunne flyve væk. De ville i sidste ende ikke være hurtige nok til at lette før enten Razor eller Caroline havde fingrende i dem.
" I do not believe that a tiny person like you is capable of anything near the vampire. Not that it matter. Killing us wont do you any good.. " lød det fra den ene engel, dog i en stemme der tydeligt rystede af en angst den bravt forsøgte at gemme væk.
Razors smil voksede, og han lod hovedet glide på skrå.
" So you think - just because I'm a tiny person, that I'm not capable of harmning you? Ripping of wings are one thing - one brilliant thing. I may not be capable of that, simply because I don't have the strenght of a vampire - but dosen't mean I can't do a thing. " Sagde han så lidt, og trådte nærmere mod englen.
" Actually.. I can make you feel parts of you body you never knew you had. " Sagde han så lidt og holdt en øjenkontakt med englen som ikke var til at rive sig ud af.
" Shall we? " Han lod hovedet tilte på skrå til den modsatte side end han før havde gjort, og lod sit smil forsvinde et øjeblik. Englen trådte tilbage i takt med at Razor nærmede sig.

" Caroline, tell me - do you believe in the excistence of pain? Or is it just the mind tricking us? " spurgte han så lidt, dog uden at se mod vampyren. " Or should we just find out by nacking this fella for a while. I'll gladly eat you alive! One bite at a time - just to make sure you know. That you can feel it. Maybe not see it. I'm planning on eating desert first. " Sagde han så bare med et lille trak på den ene skulder, efterfulgt af et lille grin. Englen nåede muren, og måtte stoppe op. Razor stoppede dog selv op, og så sig over skulderen mod Caroline.
" Or do you want that one for yourself? " Spurgte han så lige kort. Den sidste engel havde trukket sig, i en knap så diskret listen baglæns - et ynkeligt forsøg på at komme væk. Razor havde ikke et problem med hvis Caroline fandt den engel mere interessant og havde lyst til at gøre tilstedeværelsen sur for ham i stedet for at tage del i Razors leg med denne engel.
" Leave us alone! You can not touch me! I Can assure you! Punishment will come! No one gets away with this kind of evil without punishment! " lød det i en rystede stemme fra englen der forsøgte at snige sig væk - at distrahere med sine ord.
" You'll both die - just like your little friend.. who soon will bow to the power of darkness.. The loss of blood will drag him down and eat him up.. slowly.." hviskede Razor stille med et lille smil. " There's nothing really you can do about it. " han trak kort på skuldrende, men rettede så sin opmærksomhed tilbage mod engel der stod op af muren. Skræmt, men der var alligevel noget i dens blik der sagde at den hvert fald ikke var færdig med at kæmpe - at den ikke ville falde for hænderne af en som Razor. For den sags skyld et blodtørstigt væsen som en vampyr. Det havde den for meget ære til.

Caroline smilede lettere fornøjet af Razor, som virkede til at være tilfreds med den tvang, der var blevet kastet over englen. Det var mærkeligt at møde den type person som Razor var. Caroline troede ellers hun havde mødt alle slags, men så stødte hun ind i denne her lille mærkelige satan. En flyveglad mærkelig satan. Dog fløj han ingen steder endnu. Deres sjov var først lige gået igang. Caroline stirrede på sin blodige hånd, som før havde holdt fingrende om de flokke vinger. Nu rystede hendes øjne kort i chok over sin handling, for hun var ikke umenneskelig. Og kontroltab var ikke det hun var mest fan af. Det kontrolsvigt skete ofte i selskab som dette, eller med Chester. Kort fangede hendes tanker på stakkels Josh, hvor vampyren Bella havde udsat ham for det - og det fik hende kort til at fortryde en handling, der ikke kunne blive fortrudt. Razor bemærkede vidst det ikke, for han var totalt betaget af den ene vinge. Englen hun havde taget det fra lagde og led voldsomt på jorden. Dirrede i sine smerter som et panikanfald. En af de andre engle havde bemærket Caroline virkede mindre voldsom, og så lettere skepisk ud. Caroline lyttede til, hvad Razor fortalte omkring Sean. Hun klemte øjnene sammen og rynkede på næsen, som et barn der havde hørt for meget om sine forældres privatliv.
"Eww, too much information. Too much." Hun rystede de lettere upassende billeder ud af sit hoved, før hun blev klar i sit hoved igen. Caroline sank en klump og prøvede at finde frem til den person, som hun skulle være i denne givende situation, som hun havde fået sig selv ud i.
"Well. Sean isn't really that complicated. He just thinks I only talk to him, for the killing. But he is a good friend. He just chosse to see away from the fact that I care about him." Let trak hun på skulderen. Eller havde han. Når de snakkede, så virkede de som de bedste venner. Måske han blot havde brug for direkte at hører hende sige, at hun så ham som en af hendes gode venner.? Let rystede hun også den tanke ud af sit hoved.

Hvad skulle de gøre med disse englebasser? En del af Caroline overvejede blot at gå fra dem, men den mørkerer side havde kløerne dybt i hende - drog hende dybere ud på havet. En af englene hånede Razor, hvilket Caroline allerede havde forstået ikke ville ende godt. Den gode del af hende ville råde og guide dem til at gå væk, men det ville den mørke ikke tillade - den havde været spærret inde for længe. Let bed hun sig i læben og iagttog blot dialogen mellem Razor og englen. Englen bar en tydeligt duft af angst. Hjertet bankede hurtigere og hurtigere for hvert eneste sekund der gik, og Caroline kunne høre det - ligeså tydeligt som hun kunne hører dem snakke. Razor trådte nærmere imod en engel, og Caroline stod fanget af både deres ord og kropssprog i en analyse. Hun havde stået som en biperson, til Razor spurgte hende om noget, og satte hendes hjerte i gang. Smerte.
"That is a very very hard to say dear." Sagde hun og så tænkende ud. Smerte var noget hun havde oplevet meget af, men hvis hjernen i sidste ende stoppede den. Så gjorde det jo ikke ondt, så mon ikke det alt sammen var i hovedet?
"Well, I'm the buffet is yours. I will see if anything here matches my taste." Snakkede hun lidt for sig selv før hun trådte frem. Kiggede lidt på de få engle der var tilbage nu. En engel mente de ville blive straffet for dette.
"You cannot punish in hell. You want to go to heaven. Please let me show you the fastest way." Sagde hun med et skævt smil. Så brugte hun sin overnaturlige fart hen bagved englen. Let prikkede hun ham på skulderen så han nærmest væltede til siden af forskrækkelse. Så greb hun omkring halsen på ham, og løftede den stakkels engel op fra jorden. Så klemte hun til, alt med en håndkræft. Til han ikke gjorde så meget modstand, derpå satte hun tænderne i ham. Drab gjorde hende tørstig. Så snart hun var færdig med ham, smed hun ham væk som en anden pose gamle kartofler.

Derpå trådte hun hen til den engel, som hun havde trukket vingerne fra. Englen levede på de sidste minutter af sit liv. Måske skulle hun være barmhjertelig og give personen en stille og rolig død. Let gik hun over og satte sig på hug ved siden af ham. Let bøjede hun sig nedover ham for at placere sine læber imod hans. Kysset besad en gift, i form af søvnmedicin - som satte englen i en dyb evig søvn, for i søvnen ville han sikkert give efter sine smerter alligevel. Det var en god måde at gøre det på, lade ham sove ind. Så kørte hun hånden henover hans øjne så de lukkede i. Derefter kiggede hun over imod Razor, for at se, hvilke tricks han havde i ærmet.