Fleeing from hunters - Ethan

Tid: formiddag
Sted: Et sted omkring midten af skoven.
Vejret: lummert, med optræk til en tordenskylle. Vinden var svag og lun.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Kira kom flyvende i sin hvide ugleskikkelse ind og ud imellem skovens tætte træer. Hun så sig hurtigt over skulderen for at se om hun havde mistet sine forfølgere, hvilket det så ud til. Da hun igen så fremad, var hun på sammenstøds kurs med et meget gammelt træ. Hun kastede sig til side, for at undgå sammenstødet, men snittede stammen med vingen. Undviges manøvren sendte hende hovedkulds ind i en busk, hvilket forstyrrede hendes sind så meget at hun skiftede form tilbage til menneske, total nøgen. Dog tænkte hun ikke så meget over det lige nu. Hun skyndte sig at kravle neden under busken i håb om at hun kunne gemme sig der i en stund.

Efter noget som føltes som en halv time, kunne man høre stemmer et sted ikke langt fra det sted hvor Kira gemte sig.
"Jeg er sikker på at hun fløj denne vej." En af jægerne så over på sine fire andre kammerater, imens han pustende pegede i den retning hun var fløjet.
En af de andre jægere gispede lidt efter luft.
"Helt ærligt.. ..Jeg har.. Fået nok.. Drop den fugl." De sidste to så frem og tilbage imellem de to, som havde talt. Den ene talte:
"Drop den fugl? Er du rigtig klog - Det var den sjældne sneugle den kvinde skiftede form til. Hun er mindst 5 guldmønter værd. Sikkert mere hvis hun er jomfru." Den mand som gispede efter luft, så lidt på sin kammerat, og nikkede så.
"Så lad os finde hende." De begyndte igen at gå imod Kira og den fremmede mand.

Ethan havde fulgte sin egen rute, mens han havde holdt udkig omkring hans nye sted, lige indtil en forbandet ugle fløj over ham. Han træk sig hurtigt væk, hvorefter han lod den flyve lige indtil han hørte der var jægere i nærheden.

Ethan gav et dybt suk fra sig, hvorefter han bevægede sig over mod stedet de var. Han, havde ikke forvandlet sig, han så ikke en grund i og gøre det lige nu, derved da han dukket op så de ham ikke da han bevægede sig langsomt og uset, lydløst gennem skoven. Han stoppet derefter op, hvor han så træk hans bue frem han, bar en hvid skjorte et par bukser og hans bue, med en kniv.

Han så en af de komme over mod ham, hvilket fik ham til og liste op bag ham og skære halsen over på dem en efter en til der kun var to tilbage. "Hey gutter jeg tror, jeg ved hvor hun er inde i buksen lige overfor os, miss hvis de kommer ud skal jeg nok være sød ved dem." Lød det fra manden gennem hans halv rådnet tænder, hvorefter Ethan talte.

"De andre for ikke rigtig noget og kunne sige til, hvad de lige sagde kom ud fra dette lille området, eller jeg vil myrde dig." De to mænd begynde og grine, hvilket er medførte at Ethan smed et hoved frem, det gjorde at de begge bakket væk og ville til og løbe, hvilket han lod dem gøre, hvorefter han skød dem begge ned med to pille.

"KOM UD DERFRA, JEG SIGER DET IKKE ENGANG TIL OG SMUT FRA DETTE OMRÅDET." Lød det højt og tydeligt fra Ethan, han var ligeglad med denne kvinde hun, havde taget dem med her hen. "NU" råbte han, hvorefter han træk sin bue og stod klar.

Kira havde holdt så meget øje med jægerne, som hun kunne fra sit skjul under busken. Hun var blevet overrasket over at der pludselig var kommet en anden mand frem og som var begyndt at dræbe jægerne.
Uden at tænke over det, havde hun holdt vejret i nogle minutter imens 'nedslagtningen' fandt sted. Da han talte om at hun skulle komme ud og forsvinde, kravlede hun ud fra busken og rejste sig. Hun havde glemt at hun var uden en trævl på kroppen, så hun så roligt på manden.
"Jeg var ikke klar over at dette område var taget. Så beklager jeg at jeg kom denne vej. Men ville det være problematisk at sige det på en anden måde?." Da han råbte "NU" Så hun lidt undrende på ham og satte armene i siden.
"Slap dog af. Jeg er ikke døv. Men med dén tone, får man nærmest lyst til at gøre det stik modsatte. Ville det virkelig dræbe dig at sige det på en pænere måde?"

Ethan snerrede af hende, da hun bedt ham om og slappe af.

"Du ved virkelig ikke, hvad der er godt for dig, gør du vel, jeg ved ikke hvad du regner med når du er i denne skov, men folk her er inden i klaner eller os ved de, hvordan de selv kan overleve uden og få jæger efter sig, hvilket du helt sikkert ikke gør, så smut hjem til byen, jeg har ikke tid til og træne dig op eller bekymre mig for din sikkerhed."
Kom det fra Ethan, hvorefter han begynde og gå væk,

"find noget tøj og forsvinde og kom ikke tilbage, ikke med jæger efter dig da, jeg har kun mig selv og tænke på derfor skal jeg ikke bekymre mig om jægere, jeg ved hvordan man sletter sine spor, så jeg behøver ikke en klan ."

Han gav et kort suk fra sig inden han forsætte,
"men dig du er ude på noget du ikke kender til, tag ind til byen igen eller find en klan du vil ikke kunne klare dig en uge herude uden du vil blive fanget og næsten gang er jeg der ikke til og redde dig, så lev med det."

Kom det fra Ethan, hvorefter han så sig over skulderen igen, denne tøs anede intet om livet som shapshifter alene herude, mere præcis hans og Elenas liv, han havde hjulpet hende igang men det var fordi hun, havde let ved og lære meget let og han orkede ikke og være babysitter, ikke lige idag da.

Hun blev ikke spor imponeret over hans være måde. Og jo mere han bad hende om at 'smutte hjem til byen', jo mere irriteret blev hun. Dog fik hans kommentar om at hun skulle finde noget tøj, hende til at rødme en smule. Hun lagde armene over brystet, både for at dække sig lidt men også for at vise at hun ikke var sådan at skubbe væk.
"Jeg ved skam udemærket at der er forskellige flokke her i skoven. Men jeg ved også at det er muligt at overleve uden at være med i en. Jeg bor i den yderste del af vest skoven. Hvad angår jægerne, så kunne jeg ikke bare lade dem slippe afsted med de bjørneunger, som de havde fanget."
En ugle tuden fik hende til at se sig over skulderen og smilede, da en sneugle kom flyvende med hendes støvblå kåbe og skærf.
Kira gav en ugle tuden fra sig imens hun tog imod kåben, som hun tog på og bandt skærfet. Uglen landede på en lavt hængende gren og Kira strøg den over fjerene, inden hun igen vendte sig imod manden og tog en dyb vejrtrækning.
"Jeg takker for at du drabte jægerne. Det skal ikke fornægtes. Men jeg fatter stadig ikke hvorfor du finder det så nødvendigt at brokke dig over min tilstedeværelse." Hun så afventende på ham.

Ethan så over mod hende, "virkelig, hvis du ikke forstår det så gir det ingen mening og forklare dig det. Kom det fra ham, hvorefter han tørt hans kniv af i et træ. Ethan, havde ikke tid til og forklare hende, hvordan verden fungeret eller han ville ikke. Ethan så over mod hende igen, mens han sukkede højt.

"forventer du en medalje du skal ikke, redde bjørne unger, hvis du ikke kan tag dig af dig selv, hvad vil du gøre den dag, hvor alt dit held er løbet væk og når du ikke har det vil de jæger fange dig, og du vil være alene du burde finde, nogen til og træne dig op og fokusere på det inden, du prøver og være en helt og redde andre."

Efter de ord begynde Ethan med og bevæge sig, væk fra hende.

"Tag hjem inden du kommer ud for noget jeg ikke kan redde dig fra eller ikke vil redde dig, hvis du ikke kan tag et liv skal du ikke gøre disse ting, altså hvis du ikke engang kan klare dig selv." Lød det fra Ethan af måske en smule koldt, men sådan var hans mening nu. Han satte kniven ned i dens holder igen,

Kira kæmpede med at holde sig i ro. Hun kunne mærke at hun begyndte at få lyst til at slå et eller andet. Hun krydsede armene foran brystet og så skulende på ham, imens hun høfligt hørte ham til ende.
"Ved Gudinden, hvor er du dog en selvoptaget, højrøvet sur ged." Hun rystede lidt på hovedet.
"Og dig vil jeg, ved gudinden, aldrig vælge som træner. Du vil garanteret heller ikke kunne finde ud af at lære fra dig." Hun drejede sig lidt, så hun stod med siden til ham, og begyndte at se efter urter. Hun viste at det var uhøfligt, men hun var ved at være ligeglad med ham.

Det var sjovt, hvordan denne tøs blv, så forbandet fornærmet og nu kalde ham noget, han knurret lidt, hvorefter han vende sig mod hende.

"Næste gang, myrder jeg dig, og æder dig hele."

Man kunne se i hans, øje at han mente det eller han fik det til og se sådan ud, "inde du begynder med og skabe dig, sådan bør du tænke over det. Alle shapshifter, kan dø af andre naturens lov."Kom det fra Ethan, hvorefter han bevægede sig væk han ville ikke spilde mere tid for hende.

"Skrid tilbage til din del, af skoven inden, jeg jæger dig ned, jeg er nemlig et rovdyr." Med de ord forsvandt han, fra området han, havde fundet hende.
//out//

Hun blinkede et par gange inden hun gjorde en synke bevægelse. Han havde bare vendt sig og var gået. Ikke at det kom bag på hende, sådan som hans ord var. Nå men, hun havde jo enlig også andre ting at se til, så hun vendte sig om og gik i vestlig retning imens hun tænkte over deres underlige samtale.

//out//